Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

EKG læring, færdig > EKG, færdig > Flashcards

EKG, færdig Flashcards

1
Q

Forklar EKG’ets opbygning og de relevante intervaller, med angivelse af varighed for hver enkelt af disse

A

o P-tak
o PQ interval = fra P-takkens start til Q-takkens start skal der være over 0,12 s og under 0,22 s.
o QRS kompleks = fra starten af Q til afslutning af S skal der være under 0,12 s.
o QT interval = fra starten af Q til afslutningen af T skal der være under 0,44 s.
o T-tak

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Du skal kunne aflæse et EKG systematisk! Oprems de 7 trin i EKG aflæsning

A
  1. Regelmæssighed
  2. Frekvens
  3. AV-synkronicitet
  4. Intervaller
  5. Konfiguration
  6. ST-segment
  7. Konklusion og diagnose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Gennemgå Regelmæssighed

A

Regelmæssighed beskrives ved at fortælle om EKG’et har en regelmæssig eller uregelmæssig rytme. Dette kan blot inspiceres, og evt. tælles i tern eller tegnes på papiret ved behov for yderligere præcision

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Gennemgå Frekvens

A

Frekvens beskriver ved at fortælle patientens puls.
normal frekvens er 50-100 slag/min
Frekvens angives med normal frekvens, bradykardi eller takykardi
Udregnes som værende 300/antal store tern.
300/4 = 75 slag/min
300/5 = 50 slag/min
300/3 = 100 slag/min

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Gennemgå AV-synkronicitet

A

AV-synkronicitet undersøges ved at angive om der er en p-tak ud for hvert QRS kompleks og om der er et QRS kompleks ud for hver p-tak
Beskrives blot som være med eller uden AV-synkronicitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Gennemgå Intervaller med angivelse af varigheder

A

PQ interval = 0,12-0,22 s = 120 ms-220 ms
QRS kompleks = under 0,12 s = 120 ms
QT interval = under 0,44 s = 440 ms

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Gennemgå konfiguration

A

Konfiguration betyder at vi kigger på QRS kompleksets form og udtryk. QRS komplekset skal være smalt
Hvis QRS komplekset er bredt, så skal det vække mistanke om LBBB eller RBBB. Husk at nyopstået LBBB skal behandles som et muligt AMI.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Gennemgå ST-segmentet

A

ST-segmentet kan have en elevation eller en depression, eller være isoelektrisk og derved normalt.
Siger noget om et mistænkt STEMI eller Non-STEMI - altså en fuldstændig eller delvis blokade af en koronararterie.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv et normalt EKG ud fra de 7 punkter

A
  1. Regelmæssig hjerterytme
  2. Normal hjertefrekvens = 50-100 slag/min
  3. AV-synkronicitet = ja
  4. Intervaller = PQ interval ml. 0,12-0,22 s, QRS kompleks under 0,12 s og QT interval under 0,44 s.
  5. Konfiguration = Smalt QRS kompleks
  6. ST-segemt = isoelektrisk
  7. Normofrekvent sinusrytme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv hvilke afledninger der vil give signal om et inferiort infarkt

A

II, III og aVF

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv hvilke afledninger der vil give signal om et antero-septalt infarkt

A

V1, V2, V3 og V4

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv hvilke afledninger der vil give signal om et lateralt infarkt

A

I, aVL, V5 og V6

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv den normale hjerteakse, med vinklernes interval angivet

A

En normal hjerteakse er fra -30 grader til +90 grader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorfor er det vigtigt at kende til hjerteaksen?

A

Fordi den ændrer EKG’et

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv vektoren for strømretningen i hjertets retning

A

Vektoren peger fra hø skulder til ve hofte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv en venstrevendt hjerteakse med vinkel angivet

A

En venstrevendt hjerteakse er alt under de -30

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv en højrevendt hjerteakse med vinkel angivet

A

En højrevendt hjerteakse er alt der de +90 grader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Lad os antage du ikke finder AV-synkronicitet, hvad betyder det så i praksis(hvordan?) og hvad er næste step i udredningen af patientens problem?

A

Når der ikke er AV synkronicitet er det fordi atrier og ventrikler ikke taler sammen - dvs. i praksis at der ikke er en p-tak forud for alle QRS komplekser, eller der ikke er et QRS kompleks efter alle p-takker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv de forskellige typer af AV-bloks

A
  1. grads AV-blok
  2. grads AV blok type 1(Wenckebach)
  3. grads AV blok type 2
    Avanceret 2. grads AV blok (type 3)
  4. grads AV blok
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv “the heart block poem”

A

“If R is far from P- then you have a first degree”
“Longer, longer, longer drop - then you have a Wenckebach”
“If some P’s don’t get through - then you have Mobitz type 2”
“If Q’s and P’s don’t agree - then you have a 3. degree”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Forklar et 1. grads AV-blok

A

Ved 1. grads AV blok er der en forsinkelse i overledningen fra AV knuden og derved fra atrierne til ventriklerne.
Der sker et forlænget QT interval, og der er en lang periode mellem QRS kompleks og den repolariserende T-tak.
Rytmen er fin, alle elementer er til stede i EKG’et og ingen andre problemer at finde end det forlængede QT interval.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv behandlingen for et 1. grads AV blok

A

Ingenting
- det siges altid med et gran salt, fordi hvis patienten har svære karidelle symptomer og andet patologisk er udelukket, så kan det komme på tale at finde behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Forklar et 2. grads AV-blok type 1(Wenckebach)

A

Et 2. grads AV-blok type 1(Wenckebach) er en intermitterende svigt af AV knuden.
PQ intervallet vil forlænges for hvert slag op til udfaldet. Så det hedder at PQ intervallet er kort, længere, langt og så sker der udfald, lille pause og så forfra igen.
Du kan her forudse hvornår der sket et udfald af et QRS kompleks. Husk efter hvert QRS kompleks udfald ses en pause.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv behandlingen for 2. grads AV-blok type I(Wenckebach)

A

Ingenting
- det siges altid med et gran salt, fordi hvis patienten har svære karidelle symptomer og andet patologisk er udelukket, så kan det komme på tale at finde behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Forklar et 2. grads AV-blok type II

A
  1. grads AV blok type II er et ustabilt ledningssytem(derfor altid pacemaker!) som medfører en pludselig og uforudsigelig svigt af AV knuden.
    QP intervallerne vil ikke ændres
    Du kan her ikke forudse hvornår der sker et udfald. Husk efter hvert QRS kompleks udfald ses en pause.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Behandling for et 2. grads AV blok type II

A

Pacemaker, da det er et ustabilt ledningssytem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Forklar hvordan du nemt kan kende forskel på et 2. grads AV blok type I og type II

A

Type I kan udfaldet forudses
Type I vil der ske ændringer med gradvis øgning af QP intervallerne
Type II kan udfaldet ikke forudses
Type II vil der være konstante QP intervaller før og efter udfaldet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Forklar et avanceret 2. grads AV-blok(type III)

A

Et avanceret 2. grads AV-blok(type III) er et ustabilt ledningssytem der viser flere p-takker efterfulgt af hinanden, før der til sidst kommer en p-tak med efterfølgende QRS kompleks.
Ofte kan der ses et repetetativt mønster, eks. 2:1, 3:1 eller 4:1, således der er en forudsigelighed i dette.

29
Q

Behandling for et avanceret 2. grads AV-blok(type III)

A

Pacemaker da det er et ustabilt ledningssytem

30
Q

Forklar et 3. grads AV-blok

A

Et 3. grads AV-blok er en fuldstændig ophævet AV overledning. AV knuden har ikke rigtig en effekt på resterende del af hjertet.
Det gør at der ses en uafhængig rytme af p-takkerne(atrierne) og QRS komplekserne(ventriklerne). De har hver især en rytme, men intet med hinanden at gøre.
Da der er atrieaktivitet, er det normalt at se atrieflimmer, atrieflagren etc.
Rytmen er ofte en ventrikulær eskapaderytme = altså ventriklerne sætter selv deres signal igang og atrierne trækker sig ikke rigtig sammen da de har flimmer.
Bredt QRS kompleks: nodal eskapaderytme
Smalt QRS kompleks: ventrikulær eskapaderytme

31
Q

Hvis du har et bredt QRS kompleks i en ekspaderytme(kompensations rytme), hvilken er dette så?

A

Ventrikulær eskapaderytme

32
Q

Hvis du har et smalt QRS kompleks i en eskapaderytme(kompensations rytme), hvilken er dette så?

A

Nodal eskapaderytme

33
Q

Hvis du har atrieflimmer med en langsom ventrikelfrekvens, hvad skal dette så altid betragtes som?

A

En 3. grads AV-blok

34
Q

Behandling til et 3. grads AV-blok?

A

Pacemaker, da det er et ustabilt ledningssytem

35
Q

Forklar sinusarrest(SA-blok)

A

En blok af SA knuden, også kaldet sinusarrest, betyder at SA knuden intet signal sender.
Der observeres pludselige udfald med flere sekunders pause med en isoelektrisk linje på EKG’et. Ofte en normal genoptagne, men der skal behandles da det kan være den her isoelektriske linje bliver for lang og så dør man.
Medicin kan inducere dette! Kig medicinliste og reguler
SSS(syg sinusknude syndrom) og caroticus syndrom kan begge være årsager til dette! I så fald behandl disse patienter for dette først.

36
Q

Behandling for SA-blok/sinusarrest

A

Pacemaker!
Men husk nu at se på medicinlisten og udred for underliggende sygdomme inden du blot placerer en pacemaker i patienten.

37
Q

Angiv de to typer af grenblok og hvilke man skal reagere akut på hvis nyopstået

A

Man kan have et højresidigt grenblok (RBBB) og et venstresidigt grenblok(LBBB)
Nyopstået venstresidigt grenblok hos patienter med AMI symptomer, skal behandles som om de maskerer/gemmer et STEMI under sig.

38
Q

Hvilke to afledninger skal vi især holde øje med ift. grenblok, for at kunne skelne mellem højre og venstre!

A

V1/V2 og V5/V6

39
Q

Forklar et højresidigt grenblok

A

Ved et højresidigt grenblok er højre gren i højre ventrikel blokeret. Det betyder at depolariseringen sker ved først at løbe ud via venstre gren og derefter afgive signal ud i højre ventrikel. Højre ventrikels sammentrækning sker derfor ikke sammen med venstre ventrikel = det giver et bredt QRS kompleks.
M eller RSR konfiguration i QRS komplekset i V1/V2
Bredt S i V5/V6

40
Q

Hvordan behandles et højresidigt grenblok?

A

Behandles ikke rigtig ved non-symptomatiske patienter
Hos symptomatiske patienter kan højresidige grenblok indikere lungeemboli eller påbegyndende AMI?

41
Q

Forklar et venstresidigt grenblok

A

Ved et venstresidigt grenblok er venstre gren i venstre ventrikel blokeret. Det betyder at dlepolariseringen sker ved først at løbe ud via højre gren og derefter give signal til venstre ventrikel om kontraktion. Venstre ventrikels sammentrækning sker derfor først efter højre ventrikel = det giver et bredt QRS kompleks.
M eller RSR konfiguration i QRS komplekset i V5/V6
Bredt S i V1/V2

42
Q

Behandling af venstresidigt grenblok?

A

Et nyopstået vesntresidigt grenblok med en symptomatisk patient skal behandles som et STEMI, dvs. akut indlæggelse.

43
Q

Hvis der er bredt S i V1/V2 og M eller RSR konfiguration i QRS komplekset i V5/V6, er det så et højresidigt eller venstresidigt grenblok?

A

Venstresidigt grenblok

44
Q

Hvis der er bredt S i V5/V6 og M eller RSR konfiguration i QRS komplekset i V1/V2, er det så et højresidigt eller vesntresidigt grenblok?

A

Højresidigt grenblok

45
Q

Angiv de supraventrikulære takykardier du skal kunne

A

Supraventrikulære ekstrasystoler
Atrieflimmer
Atrieflagren
SVT
- AVNRT
- AVNT
Ektopisk/fokal atriel takykardi

46
Q

Forklar supraventrikulære ekstrasystoler

A

Opstår fra ektopisk fokus
Der kommer pludselige abrupte ekstra QRS kompleks UDEN forudgående p-tak. Husk at abrupte QRS komplekser, efterfølges af en pause, for at kompensere.
Det er et helt normalt QRS kompleks.
Man behandler ikke på dem, de er helt normale.

47
Q

Behandling af supraventrikulære ekstrasystoler

A

Ingenting, helt normalt og fredeligt.

48
Q

Forklar Atrieflimmer

A

Uregelmæssig rytme! Der er ingen synlige tydelige p-takker, bare sådan en vibrerende linje.
Der kan komme en ekstrem hurtig atriefrekvens. Helt op til 600 slag i minuttet. Vi har dog heldigvis en sikkerhedsmekanisme, så pulsen ikke siger op imod de 600 slag som atrierne har i sig.
Ventrikelfrekvensen er varierende, hos nogle hurtig, hos nogle langsom og hos andre (kendte med kronisk atrieflimmer) helt normal.
Som udgangspunkt et helt normalt QRS kompleks, hvis ikke et grenblok ses.

49
Q

Forklar sikkerhedsmekanismen som gør der ikke går 600 slag gennem hjertet når atrierne går i selvsving og kører sindssygt hurtigt, og hvorfor det er smart.

A

Atrierne har en relativt ukendt mekanisme som gør at når der er kæmpe store antal slag gennem hjertet, så formår det kun at lukke nogle af disse slag igennem.
Det sikrer at atrieflimmer, atrieflagren mv. kan ske uden hjertestop til følge. Fordi kun nogle enkelte af disse signaler egentlig kan komme videre ned til ventriklerne.

50
Q

Behandling af atrieflimmer

A

Nogle har kronisk atrieflimmer.
Atrieflimmer skal medføre forsøg på rytmekontrollerende medicin, således at der kommer normal rytme.
Er man kendt med atrieflimmer SKAL der opstartes antikoagulantia for at forebygge cerebrale blodpropper.

51
Q

Beskriv atrieflagren

A

Regelmæssig rytme, med en frekvens omkring de 300 slag i minuttet.
Kan kendes på den savtakkede linje!
For det meste er det en regelmæssig overledning, med en eller anden form for rytme mellem atrier og ventrikler. 3:1(puls 100), 4:1(puls 75) mv
QRS komplekset er, hvis ikke der foreligger grenblok, normalt af udseende.

52
Q

Behandling af atrieflagren

A

Lidt usikker, men ablation og nok også antikoagulantia

53
Q

Beskriv AVNRT

A

AVNRT står for “Aterio-Ventrikulær Nodal Reentry Takykardi”.
Regelmæssig rytme, 1:1, med smalle QRS komplekser(hvis ikke grenblok)
Det er svært at finde nogle p-takker, evt. kan man kigge efter retrograd p-tak.
Atriefrekvensen er typisk høj med omkring 170-220

54
Q

AVNRT behandling

A
  1. valg er altid at lave (vaso)vagale manøvrer(puste i et rør, trykudligne mm.) og carotis massage
  2. valg er at give adenosine
55
Q

Beskriv AVRT

A

AVRT står for Makro Reentry takykardi og skyldes en accessorisk ledningsbane.
Det kan være ortodromt eller antidromt, efter om det løber gn. det raske/normale/korrekte lednignsbundt(AV knuden) eller det accessoriske bundt.

56
Q

Hvad er problemet med det accessoriske bundt og den antidrome takykardi?

A

Problemet er at AV knuden indeholder en stopklods(sikkerhedsmekanismen som tidligere omtalt) således at hvis atriet står og kører rundt og rundt med virkelig høje frekvenser, så kan den ligesom blokere for nogle af dem og sørge for hjertet ikke går helt i koks og stopper. Hvis man derimod bruger den antidrome vej, altså gennem den accessoriske ledningsbane, så er der ikke den mekanisme og det betyder at der er intet som stopper atrierne fra at give en voldsomt hurtig frekvens videre til ventriklerne.

57
Q

Antidrom takykardi

A

Konduktion som løber gennem det accessoriske bundt og så tilbage gennem AV knude.

58
Q

Antidrom takykardi

A

Konduktion som løber gennem det accessoriske bundt og så tilbage gennem AV knuden

59
Q

Ortodrom takykardi

A

Konduktion som løber gennem AV knuden og så tilbage gennem det accessoriske bundt

60
Q

Beskriv ektopisk /fokal atrial takykardi

A

abnorm p-tak som er negativ, med depression.

61
Q

Nævn de 3 typer af ventrikulær takykardi som du skal kunne

A

Ventrikulære ekstrasystoler
VT = ventrikulær takykardi
Ventrikelflimmer

62
Q

Ventrikulære ekstrasystoler

A

Et for tidligt QRS kompleks
Et forlænget QRS kompleks

63
Q

Ventrikulære ekstrasystolers behandling

A

Ingenting

64
Q

Beskriv ventrikulær takykardi(VT)

A

FARLIG - kan let medføre hjertestop
En regelmæssig makro reentery takykardi
QRS komplekset er forlænget = bred takykardi.

65
Q

Behandling af VT

A

Antirytmika og ICD, AKUT!

66
Q

Du ser bred takykardi - hvad gør du?

A

Vi behandler altid bred takykardi som værende VT, indtil andet et bevist!

67
Q

Beskriv ventrikelflimmer

A

En hurtig kaotisk rytme, ikke regelmæssig.
Ser man rytmen ventrikelflimmer, så er det Per definition et klinisk hjertestop!
Antirytmika, stød, ICD! AKUT!

68
Q

Er det mest øv at have en ventrikulær eller supraventrikulær takykardi?

A

Ventrikulær takykardi

EKG læring, færdig (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions