Diabetes Flashcards
- Hvad er karakteristisk for alle typer af diabetes?
Forhøjet blodsukker - Fastende > 7 mM
- Hvad kaldes den tilstand, hvor cellerne reagerer mindre effektivt på insulin?
Insulinresistens
- Nævn mindst tre symptomer på diabetes
Polyuri, træthed og vægttab
- Hvilken blodprøve anvendes til at vurdere niveauet af blodglukose over et forløb på 6-8 uger?
Langtidsblodsukker - HbA1c
- Hvad kaldes den sygdom, hvor der er forhøjet blodglukose pga. manglende udskillelse af insulin?
Type 1 diabetes
- Hvilken sygdomsproces er årsag til nedsat insulinudskillelse ved type 1-diabetes?
Autoimmunitet
- Hvilket lægemiddel skal patienter med type 1- diabetes have?
Insulin
- Hvad hedder den sygdom, hvor der er forhøjet blodglukose pga. insulinresistens kombineret med relativt lille udskillelse af insulin?
Type 2 diabetes
- Hvilket lægemiddel er 1.-valg til patienter med type 2-diabetes?
Metformin
- Hvilket behandlingstiltag anvendes ikke til patienter med type 2-diabetes?
a) Øget fysisk aktivitet
b) Glukokortikoider
c) Insulin
d) GLP-1-analoger
b) Glukokortikoider
- Hvad kaldes den livstruende tilstand, hvor koncentrationen af ketonstoffer er forhøjet, samtidig med at pH-værdien er lav?
Ketoacidose - Optræder ved ubehandlet type 1 diabetes
- Hvad kaldes den diabetesform, som udvikler sig langsom og skyldes autoimmunitet?
LADA
- Hvad er den primære årsag til, at patienter med diabetes udvikler komplikationer?
Komplikationerne skyldes i høj grad det forhøjede blodsukker over en længere periode
- I hvilken kartype optræder makrovaskulære komplikationer ved diabetes?
I arterierne
- I hvilke kartyper optræder de mikrovaskulære komplikationer ved diabetes?
a) Arterier
b) Vener
c) Kapillærer
d) Lymfekar
c) Kapillærer
- I hvilke organer optræder de mikrovaskulære komplikationer, der ses ved diabetes?
Nyrer, øjne og perifere nerver (nefropati, retinoppati og neuropati)
- Hvor optræder der oftest diabetisk neuropati?
I fødderne (Tænk på diabetiske fodsår)
- Hvad er slutstadiet for ubehandlet diabetisk nefropati?
Kronisk nyresvigt
- Hvilken komplikation kan både aterosklerose og neuropati medføre hos patienter med diabetes?
Diabetiske fodsår
- Hvilket af nedenstående udsagn om insulinresistens er korrekt?
a) En patient med insulinresistens har ingen effekt af insulin, og behandles derfor med peroral antidiabetika eller GLP-1-analog
b) Insulinresistens er en autoimmun sygdom, hvor insulin-receptorerne ødelægges
c) Insulinresistens er en tilstand, hvor insulins effekt er mindre end normal og hvor blodsukkeret derfor stiger
d) En patient med insulinresistens vil få akut stigning af sit blodsukker og oplever symptomer som tørst, øget vandladning og appetit samt træthed
e) Insulinresistens er en tilstand, hvor insulin produceres på normal vis, men derefter ikke komme ud af celler i pancreas
c) Insulinresistens er en tilstand, hvor insulins effekt er mindre end normal og hvor blodsukkeret derfor stiger
- Hvilket af nedenstående udsagn om insulinmangel er korrekt?
a) Ved insulinmangel nedsættes leverens produktion af glukose
b) Ved insulinmangel øges nedbrydningen af lipider
c) Ved insulinmangel øges musklernes produktion af protein
d) Ved insulinmangel øges optagelsen af lipider fra tarmen
e) Ved insulinmangel nedsættes blodsukkeret til hjernen
b) Ved insulinmangel øges nedbrydningen af lipider
- Hvilket af nedenstående udsagn om behandling af type 1-diabetes er korrekt?
a) Da type 1-patienter altid skal have insulin er non-farmakologisk behandling underordnet
b) Den bedste behandling af type 1-diabetes opnås ved at tage insulin i forbindelse med hvert måltid/mellemmåltid/snack
c) Peroral behandling af type 1-diabetes anvendes sjældent pga. bivirkninger
d) Insulinbehandling er behæftet med mange bivirkninger
e) Ketoacidose kan optræde ved overdosering af insulin
b) Den bedste behandling af type 1-diabetes opnås ved at tage insulin i forbindelse med hvert måltid/mellemmåltid/snack
- Hvilket af nedenstående udsagn om behandling af type 2-diabetes er korrekt?:
a) Hvis en type 2-patient overholder sin farmakologiske behandling fuldstændig, så er den non-farmakologiske behandling underordnet
b) Insulin-behandling er sidste valg af behandling til type 2-diabetes
c) Metformin er 1.-valg ved behandling af type 2-diabetes
d) Peroral behandling af type 2-diabetes foretrækkes ofte pga. få bivirkninger
e) Forebyggende behandling af type 2-diabetes kan nedprioriteres når først sygdommen er brudt ud
c) Metformin er 1.-valg ved behandling af type 2-diabetes