Den kapillære udveksling, ødemer og DVT Flashcards
Tema 1
Forklar, hvad der menes med den kapillære udveksling.
Hvordan understøtter kapillærernes opbygning denne proces?
Den kapillære udveksling er væskestrømninger ud af og ind i kapillærerne, hvorved forskellige opløste stoffer transporteres mellem blod og celler.
Kapillærvæggen er meget tynd og hullet (indeholder spalter), hvilket tillader transport af væske gennem
karvæggen.
Giv nogle eksempler på molekyler (stoffer), der transporteres mellem kapillærer og de omkringliggende celler.
Næringsstoffer, elektrolytter, hormoner og O2 er eksempler på stoffer, der skal transporteres fra kapillærblod til vævsvæske og celler.
Forskellige metaboliske affaldsstoffer (herunder CO2) er eksempler på stoffer, der skal transporteres fra vævsvæske og celler til kapillærblod.
Hvad er det hydrostatiske tryk?
Hvad bestemmer størrelsen på det hydrostatiske tryk?
Hvad gør dette tryk ift. den kapillære udveksling?
Det hydrostatiske tryk er blodtrykket i kapillæret.
Størrelsen på det hydrostatiske tryk bestemmes af blodtrykket (både det arterielle og det venøse).
Det hydrostatiske tryk presser vand ud af kapillæret. Hermed føres næringsstoffer, O2, hormoner mv. fra blod til celler.
Hvad er det kolloidosmotiske tryk?
Hvad bestemmer størrelsen på det kolloidosmotiske tryk?
Hvad gør dette tryk ift. den kapillære udveksling?
Det kolloidosmotiske tryk giver kapillærblodet osmolaritet (sugekraft).
Størrelsen på det kolloidosmotiske tryk bestemmes af koncentrationen af plasmaproteiner i blodet.
Det kolloidosmotiske tryk suger vand tilbage til kapillæret. Hermed føres bl.a. metaboliske affaldsstoffer fra celler til blod.
Er der balance mellem væskestrømningerne ud af og ind i kapillærerne?
Hvad er lymfekapillærernes og lymfesystemets funktion i vævene ift. den kapillære udveksling?
Der er ikke balance i transporten af vand gennem kapillærvæggen. Ved den kapillære udveksling vil der i løbet af et døgn dannes et lille væskeoverskud i vævet (1-2 liter).
Væskeoverskuddet skaber et lille overtryk i vævsvæsken. Herved presses den overskydende væske ind i lymfekapillærerne og føres tilbage mod blodet via lymfesystemet.
Hvad er et ødem?
Hvor på kroppen kan man typisk observere ødemer?
Et ødem er en betegnelse for væskeophobning i vævet.
Ødemer kan forekomme i næsten hele kroppen, men forekommer typisk i benene, fødderne og ansigtet.
Forklar sammenhængen mellem ødemdannelse og dårlig ernæring.
Dårlig ernæring (i form af utilstrækkeligt indtag af proteiner gennem kosten) kan medføre, at leveren ikke har de nødvendige aminosyrer til rådighed til dannelsen af plasmaproteiner.
Nedsat koncentration af plasmaproteiner medfører, at blodets kolloidosmotiske tryk reduceres.
Herved nedsættes tilbagesuget af vand til blodet og ødemer kan opstå.
Forklar sammenhængen mellem ødemdannelse og arteriel hypertension.
Ved arteriel hypertension vil det øgede blodtryk forplante sig frem efter mod kapillæret, hvorved det hydrostatiske tryk stiger.
Herved vil der blive presset for meget vand ud i vævet ift. hvor meget der suges tilbage til kapillæret.
Det øgede væskeoverskud i vævet overstiger lymfesystemets drænende kapacitet, hvorved ødemer kan opstå.
Forklar sammenhængen mellem ødemdannelse og fysisk inaktivitet.
Fysisk inaktivitet og dermed nedsat brug af muskelpumpen kan medføre venestase og forhøjet venøst tryk.
Det øgede venøse blodtryk forplanter sig bagud mod kapillæret, hvorved det hydrostatiske tryk stiger.
Herved vil der blive presset for meget vand ud i vævet ift. hvor meget der suges tilbage til kapillæret.
Det øgede væskeoverskud i vævet overstiger lymfesystemets drænende kapacitet, hvorved ødemer kan opstå.
Forklar sammenhængen mellem ødemdannelse og operativ fjernelse af lymfeknuder.
Operativ fjernelse af lymfeknuder (fx i armhulen i forbindelse med brystkræft) medfører, at lymfegangene bliver ødelagt.
Hermed er der ikke mulighed for at fjerne den overskydende væske, der altid vil opstå i vævet i forbindelse med den kapillære udveksling.
Hvad er venepumpeøvelser?
Forklar, hvordan venepumpeøvelser kan behandle og forebygge ødemer.
Venepumpeøvelser (vippen med fødderne) aktiverer muskelpumpen i benene, hvorved venøst blod føres
mod hjertet.
Herved undgås venestase og deraf følgende forhøjet hydrostatisk tryk i kapillærerne, der ellers kunne medføre ødem.
Forklar, hvordan henholdsvis elevering og nedkøling med is medvirker til at dæmpe ødemdannelse.
Elevering af benene medfører, at blod flyder mod hjertet og dermed væk fra kapillærerne i benene.
Nedkøling af hævet område med is medfører karkontraktion og dermed nedsat blodtilførsel til kapillærerne.
Begge tiltag nedsætter blodmængden og det hydrostatiske tryk i kapillæret og dermed mængden af vand, der presses fra blod til vævsvæske.
Hvad er en DVT?
Hvor i kroppen opstår en DVT oftest?
En DVT (dyb venetrombose) er en trombe (blodprop) dannet i en af kroppens dybtliggende vener. DVT´er forekommer oftest i benenes eller bækkenets vener.
Forklar sammenhængen mellem dannelsen af en DVT
og fysisk inaktivitet.
En DVT kan opstå, når blodets tilbageløb til hjertet er hæmmet og blodet derfor staser i fx benene.
Inaktivitet og deraf følgende nedsat aktivering af muskelpumpen øger risikoen for venestase i benene.
Dårligt tilbageløb øger risikoen for dannelse af blodpropper (tromber) og dermed DVT.
Hvad er forskellen mellem en trombe og en embolus?
En trombe er en blodprop dannet ”på stedet” i et blodkar.
En embolus er et løsrevet stykke af en trombe, som føres videre med blodstrømmen, indtil den enten opløses eller sætter sig fast i et mindre blodkar
