Del 1 Flashcards
hvad er ontologi, epistemologi og metodologi?
ontologi: antagelser vi har om verden - hvad/hvor er virkelighed
epistemologi: antagelser vi har om hvordan viden er mulig - hvordan erkendes virkeligheden? hvad er viden? hvad kan man vide om virkeligheden?
metodologi: hvordan undersøges virkeligheden
hvilke spektre kan ontologien og epistemologien bevæger sig i?
ontologi: relativistisk (situationsbestemt) vs. realistisk (lovmæssigheder)
epistemologi: subjektiv (tolkningsverden) vs. objektiv (empirisk viden)
hvad karakteriserer empirisme?
viden kommer af sansedata –> naturiagttagelser
benytter induktiv metode: generelle lovmæssigheder laves ud fra de enkelte observationer
a posteriori erkendelse: erkendelse baseret på sanseerfaring
hvad karakteriserer rationalisme?
fornuft og logisk rationel tænkning som vej til viden
benytter deduktiv metode: slutter fra aksiomer til teoremer - hypoteser opstilles før en observation og kan af- eller bekræftes til en teori
a priori erkendelse: uafhængig af sanseerfaring
hvilken ontologi, epistemologi og metodologi karakteriserer positivismen?
ontologi: realistisk - videnskabens genstand eksisterer uafhængigt af den videnskabelige iagttagelse - søger eksakt viden
epistemologi: objektiv - objektiv viden er mulig, hvis undersøgelsen baseres på iagttagelige kendsgerninger der er ordnet efter klare logiske principper - forskeren kan have et non-interaktivt forhold til virkeligheden - følelser og værdier er uvidenskabelige
metodologi: kvantitativ, induktiv - kvantitative metoder kan afdække objektive kendsgerninger
hvilke nøglebegreber benyttes i positivismen?
kumulativ videnskab: viden om verden akkumuleres - udviklingen er jævn og uden brud
teoriuafhængig: observationer må ikke være farvet af forskerens forventninger
verifikationsprincip: videnskaben skal bevise teorier, og sande teorier skal kunne bevises
antirealisme: videnskab skal systematisere sanseindtryk for at opdage lovmæssigheder
enhedsvidenskab: humaniora, samfundsvidenskab etc. er dele af den samme videnskab
videnskabens neutralitet: videnskab er neutral over for politik, religion etc.
hvordan adskiller logisk positivisme sig fra positivismen?
den nytænker positivismen som en sprogfilosofi - kun sætninger der kan føres tilbage til empiriske observationer (sand eller falsk) er meningsfulde
hvilke nøglebegreber benyttes inden for logisk positivisme?
fænomenalisme: en genstand er summen af de sanseindtryk man har af den
behaviorisme: studiet af mennesker er studiet af deres adfærd - ikke tanker eller følelser
hvilke teoretikere bidrog til positivismen?
immanuel kant: skelnen mellem hvordan ting er for os, og hvad der er i sig selv
Comte: først sansedata, dernæst teori - opstiller regler for videnskaben og kriterier for at jagte sand viden
hvilken ontologi, epistemologi og metodologi karakteriserer kritisk rationalisme?
ontologi: realistisk
epistemologi: objektiv
metodologi: kvantitativ, deduktiv
hvilke nøglebegreber benyttes inden for kritisk rationalisme?
demarkationsproblemet: hvordan skelner man mellem videnskab og ikke-videnskab - svaret ligger i metode
induktionsproblemet: vi kan aldrig være sikre på, at næste observation ikke giver et andet resultat end hidtil
asymmetritesen: mange observationer kan aldrig bevise en teori, men én observation er nok til at modbevise den
falsifikationisme: videnskaben søger ikke at bevise, men at modbevise - kritisk efterprøvning af hypoteser
realisme: verden eksisterer i sig selv uafhængigt af vores sansning af den
hvilke teoretikere bidrog til kritisk rationalisme?
Popper: teori kommer før observation - afviser positivismens verifikationsprincip - hvis teori kan testes i virkeligheden er den videnskabelig - den rene observation findes ikke
hvilke nøglebegreber benyttes inden for kuhns paradigmeteori?
paradigme: videnskabens forståelseshorisont - opgjort af faglig matrix og exemplars
faglig matrix: regler, konventioner og fælles grundforstillinger der binder medlemmer af det videnskabelige samfund sammen til en social enhed
exemplars: grundlæggende eksempler på en paradigmes gyldighed (periodiske tabel)
normalvidenskab: forskning inden for et alment accepteret paradigme
videnskabelig revolution: udforskning af et paradigme afslører dets grænser, hvilket får videnskaben i krise - overgangen fra ét paradigme til et andet
inkommensurabilitet: paradigmernes usammenlignelighed
anomali: ting som ikke kan forklares af paradigmet - afvigelse fra det forventede
hvilken ontologi, epistemologi og metodologi karakteriserer hermeneutikken?
ontologi: begrænset realistisk - videnskabens genstand skal ses i sammenhæng med menneskets forståelse af den, men er ikke skabt af den menneskelige erkendelse
epistemologi: subjektiv - viden er bundet af en bestemt subjektiv forståelse af verden - erkendelse består i at udvide forståelse
metodologi: kvalitativt - interviews og observation afdækker andres forståelseshorisonter - målet er gensidig forståelse
hvilke nøglebegreber benyttes inden for hermeneutikken?
naturvidenskab: søger at forklare den fysiske natur
åndsvidenskab: handler om at forstå menneskers livsstyringer
hermeneutisk cirkel: man forstår en teksts dele ud fra sammenhængen, og helheden forstås ud fra dens dele
objektiv ånd: ethvert materielt udtryk for menneskelig tankevirksomhed (kunst, arkitektur etc.)
hensættelse: fortolkeren forstår ved at sætte sig i forfatterens sted
horisontsammensmeltning: resultat af at efterprøve sine fordomme for at fortolke
hvilke teoretikere bidrog til hermeneutikken?
Gadamer: fortolkning og forståelse er grundvilkår for menneskelig eksistens - introducerede horisontsammensmeltning
Dilthey: skelner mellem natur- og åndsvidenskab
Schleiermacher: udviklede den hermeneutiske cirkel - hermeneutik angår enhver form for forståelse
hvilken ontologi, epistemologi og metodologi karakteriserer socialkonstruktivisme?
ontologi: relativistisk - videnskabens genstand er svær at skelne fra den videnskabelige iagttagelse - den videnskabelige genstand er skabt af iagttagelsen
epistemologi: subjektiv - objektiv viden er ikke mulig - videnskaben er bundet til sociale konstruktioner - viden er lige så variabel og afhængig af kontekst, som de sociale praksisser der studeres
metodologi: kvalitativ - kombineres med sproglige og diskursanalytiske data for at afdække hvordan sociale konstruktioner skabes - målet er at problematisere opfattelser der anses som objektive selvfølgeligheder
hvilke nøglebegreber benyttes inden for social konstruktivisme?
sprogspil: anvendelsessammenhænge der giver mening til ord og sætninger
livsform: opfattelse af at vi lever gennem sprogspil
sprogets metaforicitet: sproget fungerer ikke som reference til en ikke-sproglig virkelighed, men er metaforisk
identitetspolitik: forsøg på at forbedre samfundsvilkår ved problematisering af undertrykkelse gennem diskurser
symbolsk kapital: social status
felt: sociale systemer i samfundet
habitus: ureflekteret kropslig viden om feltets praksisser
dobbelt objektivering: forskeren skal være kritisk over for egne fordomme
hvilke teoretikere bidrog til social konstruktivisme?
Bourdieu: videnskab er et felt i samfundet og kan ikke forstås gennem en enkel observation
Latour: så den videnskabelige praksis som et socialt foretagende
gergen: opstillede socialkonstruktivismens fire grundantagelser
wittgenstein: videnskabens konstruktion sker gennem sproget
hvilken ontologi, epistemologi og metodologi karakteriserer fænomenologi?
ontologi: begrænset realistisk - vi har ingen anden adgang til virkeligheden end gennem vores erfaring
epistemologi: modificeret objektiv - vejen til objektiv erkendelse går gennem subjekternes oplevelsesverden
metodologi: kval og kvan
hvilke nøglebegreber benyttes inden for fænomenologi?
livsverden: den umiddelbare verdenshorisont, hvorigennem mennesker forstår og oplever deres tilværelse
intentionalitet: menneskets bevidsthed er altid rettet mod noget
intersubjektivitet: det mellemmenneskelige/ relationer mellem mennesker
beskriv kort, hvad fænomenologi omhandler
det folk erkender bygger på deres erfaring
korrigerer idealet om fuldkommen objektivitet
den tredje vej mellem positivisme og socialkonstruktivisme
afviser adskillelse mellem subjekt og objekt
gør op med systemernes fremmedgørelse og tingsliggørelse af den menneskelige livsverden
hvilken ontologi, epistemologi og metodologi karakteriserer kritisk teori?
ontologi: begrænset realistisk - videnskabens genstand eksisterer uafhængigt af den videnskabelige iagttagelse, men opfattelsen af den er forvrænget af implicitte værdier
epistemologi: modificeret objektiv - hvis videnskaben er kritisk nok, kan den nå objektiv viden
metodologi: kvalitativ og kvantitativ
hvilke nøglebegreber benyttes inden for kritisk teori?
emmancipation: at oplyse og frigøre individer fra ulige magtforhold
falsk bevidsthed: individet ser samfundets interesse som deres egen
fremmedgørelse: mennesket kan ikke genkende sig selv i sine handlinger eller arbejde
tingsliggørelse: mennesker og arbejde blive til ting - noget der kan handles og manipuleres på et marked
hvilke teoretikere bidrog til kritisk teori?
Immanuel kant: erkendelsesteoretisk kritik
horkheimer: ser videnskaben som en del af de samfundsmæssige produktivkræfter der former samfundet - positivismen er kun en del af sandheden
habermas: erkendelsens interesse skal være synlig for at vi forstår dens interesse og ikke antager at den er objektiv - opstiller 3 erkendelsesinteresser (naturvidenskab = teknisk beherskende, humaniora = praktisk forstående, samfundsvidenskab = emancipatorisk frigørende)
adorno: positivisme har kun blik for det der umiddelbart træder frem
