Cohen 2007: The Transatlantic Divide: Why are American and British IPE so different?

Question 1

Hvilke to IPØ skoler findes der?

Answer 1

1) Den hegemoniske version af IPØ kommer fra USA – den prioriterer den videnskabelige metode højt, altså at videnskab bygger på empiri og positivisme.
Formål: Amerikansk IPØ undersøger på relationer mellem økonomiske agenter og ikke stater.

2) Den udfordrende version af IPØ kommer fra England og er så forskellige fra den amerikanske version, at man kan tale om en selvstændig skole af IPØ.
Formål: At undersøge, hvordan forskellige måder at tænke om økonomi på medfører forskellige praksisser, som opretholder den givne økonomiske orden/organisering, som løbende bliver udfordret af modhegemoniske diskurser/alternative idéer omkring, hvordan økonomien burde fungere/organiseres.
→ Forskel mellem IP og IPØ er, at IP begrænser sig til at være stat-centrisk, mens IPØ-analyser kan inkluderer en eller flere af alle de grupper, som en given økonomi omfatter.

Question 2

Hvordan adskiller de to skoler sig ontologisk?

Answer 2

1) Amerikansk IPØ-skole: Staten som den vigtigste enhed. Studerer derfor statsadfærd og forklarer kausalitet. Ambitionen er problemløsning.
2) Engelsk IPØ-skole: Staten som én blandt mange vigtige enheder. Studerer sociale og etiske emner. Ambition er at identificere uretfærdighed og gøre verden til et bedre sted.

Question 3

Hvordan adskiller de to skoler sig epistemologi?

Answer 3

1) Amerikansk IPØ-skole: Positivisme og empirisme. Deduktiv logik og hypotesetestning for at finde frem til universelle sandheder.
2) Engelsk IPØ-skole: Tilgange, som er institutionelle og historiske af natur og fortolkende. Målet er større visioner af systemiske transformationer eller social udvikling.

Question 4

Hvilke teoretikere har domineret den amerikanske skole?

Answer 4

Keohane, Nye, Gilpin, Katzenstein og Krasner, der bidrog til det nye felt IPØ.
Keohane og Nye: Kompleks interdependens → multiple kommunikationskanaler, fravær af emnehierarki og en svækket rolle til militær styrke.
Gilpin: Merkantilist.

Question 5

Hvilke teoretikere har domineret den engelske skole?

Answer 5

Susan Strange: Økonomiske teorier som f.eks. neoklassisk økonomisk teori (mainstream økonomi i dag) er ikke værdifri → den faktiske ordning af samfunds økonomier er ikke et apolitisk emne. Den kerneværdi, der prioriteres højest i et samfund bestemmer, hvor meget hhv. staten eller markedet styrer samfundets politiske økonomi. At markedet er bedst til at styre/allokere ressourcerne i et givet samfund, er altså ifølge Strange resultatet af en opprioritering af værdien ’materiel velstand’.

Strange foreslår, at IPØ skal være:

a. intellektuel åbent (multidisciplinær)
b. normativ i sine ambitioner (beskæftige sig med sociale problemer og uretfærdigheder)
c. kritisk i sine vendinger (kritisk overfor alt mainstream).

Stranges (1988) tre figurer:
1. En opprioritering af sikkerhed à at staten for mere magt end markedet i det pågældende samfunds politiske økonomi (eks. Nordkorea ),
2. En opprioritering af retfærdighed og retten til at vælge à at staten og markedet har lige meget magt i det pågældende samfunds politiske økonomi (eks. Skandinavisk velfærdsstat).
3. En opprioritering af materiel velstand à at markedet har mere magt i det pågældende samfunds politiske økonomi (f.eks. USA).
Robert Cox: Cox afviste den statscentrerede tradition i IP → staten kan ikke analyseres i isolation.