Blodet Flashcards

1
Q

Hvad er blodets funktion?

A

At sørge for transport af ilt og næringsstoffer og lede affaldsstoffer væk samt fordeling af væske og varme i kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor stor en del af kropsvægten udgør blodet?

A

7-8 %

(Dette svarer til at en mand på ca. 70 kg har ca. 5 liter blod)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Cellerne i blodet inddeles i 3 typer.

Hvad kaldes disse på både dansk og latin?

A

erytrocytter (røde blodlegemer)

leukocytter (hvide blodlegemer)

trombocytter (blodplader)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kaldes væsken i blodet?

A

Plasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad består plasma af?

A

Vand og næringsstoffer, ioner, affaldsstoffer, hormoner og plasmaproteiner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor stor en procentdel udgør plasma af blodet?

A

ca. 55-60%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad kaldes den form for væske, som plasma er, der hører til uden for kroppens celler?

A

ekstracellulærvæske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor mange procent udgør vand af plasmaet?

A

ca. 90 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Fordi vand har en stor varmefylde, kan blodet derfor optage meget varme, som transporteres rundt i kroppen.

Dette er vigtigt fordi?

A

Det sikrer en konstant kropstemperatur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad kaldes den eneste tye kulhydrat der findes i blodet?

A

glukose

(leveren nedbryder de forskellige kulhydrater vi spiser til glukosemolekyler, der optages af blodet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er normalværdien for plasmaglukose i blodet målt i mmol/l?

A

4-6 mmol/l

(Efter et måltid kan det stige til ca. 8 mmol/l)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor kommer aminosyrerne i blodet fra?

(2 steder)

A

Fra nedbrydningen af fødens proteiner, der fra tamren sendes til leveren og herfra videre til blodet.

Fra nedbrydningen af kroppens egne proteiner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Fedt findes i blodet i to former. Hvad er de?

A

Triglycerider

Kolesterol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan transporteres triglycerider og kolesterol i den vandige plasma?

A

Triglycerider og kolesterol pakkes ind i små pakker af vandopløselige proteiner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kaldes disse små pakker af fedt pakket ind i protein?

A

Lipoproteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

En særlig type stoffer kan forfindes i blodet hvis man har langvarigt sultet og været meget fysisk aktiv, hvorved al glukose er brugt op samt i mangel på insulin.

Hvad kaldes disse stoffer?

A

Ketonstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Affaldsstofferne i blodet er dannet ved cellernes stofskifte og nedbrydning af næringsstoffer - og fælles for alle affaldsstoffer i blodet er, at de er på vej til et sted i kroppen hvor de kan blive udskilt.

Carbamid, Kreatinin, Bilirubin og CO2 er de blandt de typiske.

Hvad er disse affaldsstoffer et produkt af og hvor udskilles de (kort)?

A

Carbamid er et produkt af nedbrydningen af aminosyrer og udskilles via nyrerne med urinen.

Kreatinin er et produkt af nedbrydningen af kreatinifosfat i muskelcellerne og udskilles også med urinen.

Bilirubin er et affaldsstof fra nedbrydningen af røde blodlegemer og udskilles hovedsageligt til tarmen og leveren.

CO2 er et produkt af cellernes dannelse af energi og udskilles via lungerne med udåndingsluften.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

De mineraler og salte vi optager fra føden vil i kroppens væsker blive spaltet til ioner. Hvad kalder vi også disse ioner på latin?

A

elektrolytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad kaldes den elektrolyt der findes i størst koncentration i kroppen?

A

Natriumionen - Na+

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kaldes den ion der findes i næst største koncentration i kroppen?

A

Klorionen - CL-

(Cl- kommer primært fra salt NaCl)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

I mindre koncentrationer i blodet findes også Kaliumionen (K+), Calciumionen (Ca2+), Hydrogencarbonat (HCO3) og Brintionen (H+).

Hvor i kroppens er der en høj koncentration af K+?

A

Inde i kroppens celler - ikke i blodet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hormoner transporteres også med blodet. Men hvor dannes kroppens hormoner?

A

I kroppens endokrine kirtler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Den gruppe af opløste stoffer i blodet, der vejer mest, og består af de største molekyler, er?

A

Plasmaproteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Plasmaproteiner er med til at skabe et særligt tryk i blodkarene, der bevirker at vævsvæske suges ind i blodet.

Hvad kalder man det særlige tryk som plasmaproteinerne skaber?

A

Det kolloidosmotiske tryk

(Proteiner opløst i vand kaldes nemlig for kolloider).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Eksempler på plasmaproteiner er:

Albumin,Transferrin, Koagulationsfaktorer, Immunglobuliner og

Komplementfaktorer.

Hvad er nogle af deres funktioner?

A

De bidrager til transport af stoffer, indgår i koagulationen og bekæmpelsen af infektioner samt kroppens syre-base regulering.

26
Q

Udvekslingen af væske og stoffer mellem plasma i blodet og vævsvæsken uden for blodet og blodkarrene er et kredsløb med et særligt navn?

A

Det parakapillære kredsløb

27
Q

Væskestrømningen i det parakapillære kredsløb drives af to modsatrettede kræfter i kapillærerne: Blodets tryk, som presser noget af blodets væske ud i kapillærerne og et særligt tryk, som via plasmaproteinerne, søger for at suge væske fra vævene ind i kapillærerne igen. Hvad kaldes dette tryk?

A

Det kolloidosmotiske tryk

(Proteiner opløst i vand kaldes for kolloider)

28
Q

Blodtrykket i kroppens kapillærer er lavt i sammenligning med blodtrykket i arterierne, da blodet først har skullet igennem arteriolerne.

Hvad kalder man også blodtrykket i kapillærerne?

A

Det hydrostatiske tryk

29
Q

Hvor højt er det hydrostatiske blodtryk typisk?

A

ca. 35 mmHg (i den arterielle ende af kapillærerne)
ca. 15 mmHg (i den venøse ende)

30
Q

Hvor mange liter væske siger man, at der ca. presses ud og ind af kaplliærer pr. minut? Og pr. døgn?

A

ca. 1-2 liter pr. minut

2000 liter (!) pr. døgn

(vævsvæsken fornyes altså ca. 200 gange i døgnet)

31
Q

I det parakapillære kredsløb er der dog den lille ubalance at der ca. presses 2-3 liter mere ud i vævet i døgnet, end der ryger tilbage i kapillærerne.

Dette overskud af væske fjernes fra vævet af et særligt system.

Hvad kaldes dette system?

A

Lymfesystemet

32
Q

Eftersom plasmaproteinerne skaber det kolloidosmotiske tryk, der suger vand i kapillærerne, er disse med til at holde blodvolumen og blodtrykket konstant.

Hvad kalder man den type plasmaprotein, som man nogle gange sprøjter direkte (intravenøst) ind i blodkarene på patienter, hvis de har lidt akut blodtab?

A

Albumin

(Albumin er den type plasmaprotein i blodet som vi normalt har mest af).

33
Q

Hvad kaldes ophobning af væske mellem cellerne?

A

Et ødem

34
Q

Et ødem skyldes typisk en ubalance i forholdet mellem det hydrostatiske tryk (blodtrykket i kapillærerne) og så hvilket tryk?

A

Det kolloidosmotiske tryk (trykket der bevirker at væsken i vævet suges tilbage i blodbanen).

35
Q

Et ødem kan altså skyldes et forhøjet hydrostatisk tryk i kapillærerne, der gør, at mere vand bevæger sig ud af kapillærerne end tilbage igen.

Hvad kan sådant et forhøjet kapillært (hydrostatisk) tryk skyldes?

A

fx. at venepumpen i benene ikke fungerer optimalt og at blodet derfor ophobes i venerne.

(Ødemerne opstår mao. fordi der i den venøse ende af kapillærerne ikke kan tilbagesuges den nødvendige vske fordi det hydrostatisk tryk i kapillærerne er for højt)

36
Q

Ødemer og væskeopsamling kan dog også skyldes sygdomme og operationer.

Hvilke fx.?

A

sygdomme i leveren og underernæring

(Ved visse sygdomme falder produktionen af plasmsproteiner i blodet, som søger for det kolloidosmotiske tryk, der fører væske tilbage i blodbanen).

Ved operation og fjernelse af lymfeknuder, der bevirker, at vævene ikke længere drænes, som vanligt.

37
Q

Blodet celler; erytrocytterne (de røde blodlegemer); leukocytterne (de hvide blodlegemer) og trombocytterne (blodpladerne) har alle det til fælles, at de er dannet i?

A

Den røde knoglemarv

38
Q

I den røde knoglemarv sidder en masse stamceller, der kan dele sig. Når stamceller deler sig, vil der opstå to nye celler, hvor den ene frigives til blodet og den anden vedbliver at være stamcelle i den røde knoglemarv.

Der er flest røde blodlegemer (erytrocytter).

Hvad kaldes det samlede antal af erytrocytter i blodet?

A

Blodets hæmatokrit

39
Q

Blodets hæmatokrit - dvs. antallet af eryrocytter i blodet - er stort set det samme som blodets samlede antal celler.

Mænd har normalt en lidt højere hæmatokrit end kvinder. (40-50% mod 35-47%)

Antallet af trombocytter og leukocytter er derfor meget lille i forhold til antallet af erytrocytter.

For hvert enkelt leukocyt er der fx. hvor mange erytrocytter og tromobocytter?

A

1 leukocyt

600-700 erytrocytter

ca. 40 trombocytter

40
Q

Hvad er erytrocytternes primære funktion?

A

Transport af O2 og CO2 i blodet

41
Q

Da O2 og CO2 er gasarter, har de derfor brug for et særlligt stof der kan transportere disse i plasma. Hvad kaldes dette stof, og som samtidig er en stor del af indholdet i erytrocytterne?

A

Hæmoglobin

42
Q

Hæmoglobinmolekyler findes i tusindevis inde i hver erytrocyt.

Et hæmoglobin molekyle er opbygget af fire proteiner (globiner) og fire hæmgrupper.

Hvor mange O2 molekyler kan hvert hæmoglobinmolekyle binde til sig?

A

4

(ét til hver hæmgruppe)

43
Q

Når O2 bindes til hæmoglobin får blodet en lys rød farve, mens afiltet blod har en mørkere rød farve.

Hvad kaldes det, når denne “blåfarvning” kan ses på fx. negle og læber, og som altså er tegn på for lidt ilt i blodet?

A

Cyanose

44
Q

Hvad kalder man i daglig tale koncentrationen af hæmoglobin i blodet?

A

Blodprocenten

45
Q

Hvad er blodprocenten - altså værdierne for en alm. koncentration af hæmoglobin i blodet - for hhv. mænd og kvinder?

A

Mænd ml. 8,3 og 10,5 mmol pr. liter blod.

Kvinder ml. 7,3 og 9,5 mmol pr. liter blod.

46
Q

Modne erytrocytter har ingen cellekerne og derfor en begrænset levetid. Hvor lang levetid har en erytrocyt normalt?

A

ca. 120 dage

47
Q

I hvilken organer i kroppen sker nedbrydningen af erytrocytter normalt?

A

I leveren og milten

48
Q

Nedbrydningen af hæmoglobin efterlader et særligt affaldsstof, som bl.a. giver fæces sin farve. Hvad kaldes dette affaldsstof?

A

Bilirubin

49
Q

Ved nogle sygdomme er leverens udskillelse af bilirubin nedsat og bilrubinen spredes derfor til hele kroppen, også til huden og øjnene, hvilket kan give gul hud. Hvad kaldes dette symptom?

A

Gulsot, icterus.

50
Q

For at der kan dannes nye erytrocytter skal stamcellerne påvirkes af et særligt hormon - erytropoietin.

Hvad kaldes erytropoietin i daglig tale?

A

EPO

51
Q

Hvis indholdet af O2 i blodet falder dannes der mere EPO i kroppen, som føres til den røde knoglemarv med blodet, og som øger celledelingen af nye erytrocytter.

EPO dannes også når man har blodmangel.

Hvad kaldes blodmangel på latin?

A

Anæmi

52
Q

Trombocytterne - også kaldet blodpladerne - er de mindste af blodcellerne. De deltager ved blodets størkning - på latin også kaldet?

A

Hæmostasen

(hæmo = blod, stasis = stiltilstand).

53
Q

Når en blødning sker inde i kroppen, og ender som en blodansamling i vævet, kalder man en sådan blodansamling for et?

A

hæmatom

(ligger det tæt under huden kan det ses som et blåt mærke).

54
Q

Når der går hul på et blodkar både inde i kroppen og på huden, aktiverer stoffet trombin trombocytterne til propdannelse.

Første trin i propdannelsen er altså aktivering af trombocytter.

  1. trin i propdannelsen er selve?
A

Koagulationsprocessen

55
Q

Selve koagulationsprocessen sker ved at store mængder trombin omkring trombocytterne aktiverer dannelsen af nogle særlige tråde, der herefter ligger sig i et tæt net for at blokere hullet.

Hvad kaldes disse yderst stærke og talrige klæbrige tråde?

A

Fibrintråde

56
Q

Når fibrintrådene - efter en blødning - skal nedbrydes sker dette ved hjælp af plasmin, som efterlader et restprodukt kaldet d-dimer.

En d-dimer blodprøve kan klarlægge niveauet af d-dimer i blodet og på den måde afsløre?

A

Fx. en lungeemboli eller dyb venetrombose.

57
Q

Leukocytter er betegnelsen for de hvide blodlegemer, der især har en rolle ift. bekæmpelse af indtrænge patogene mikroorganismer. (Leukocytter gennemgåes i kort-sektionen under immunforsvaret).

Men hvad kaldes de vigtigste leukocytter i blodet?

A

Neutrofile granulocytter (findes i størst antal og indeholder enzymer, der kan nedbryde mikroorganismer).

Basofile granulocytter, der frigiver signalstoffer, der bla. medfører inflammation og ekstra tilførsel af blod til det inflammerede område.

58
Q

Alle celler i kroppen har glykoproteiner på ydersiden af cellemembranen.

Det er glykoproteinerne på erytrocytterne der afgør hvilken blodtype man har.

Hvad klader man også disse glykoproteiner?

A

Blodtypeantigener

59
Q

Hvad kalder man de 2 systemer, som man bruger når man taler om en persons blodtype?

A

AB0-systemet

Rhesus D-systemet

60
Q

Hvor man forskellige blodtyper arbejder man med, når man kombinerer de to systemer?

A

8

A Rh. D positiv er den oftest forekomne - ca. 37%

AB Rh. D negativ er den sjældneste, under 1%