Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Bioanalytiker sem 1 > BioMC > Flashcards

BioMC Flashcards

1
Q

Natrium-kalium-pumpen

A

Pumper natrium ud i cellen og kalium ind

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ionkanaler (membranproteioner, Selektiv permeabilitet, Regulering af membranpotentiale og Styring af stimuli)

A

MB-proteioner= Ionkanaler som tilder ioner at passerer gennem membranen.

Selektiv-P= De er specifikke for bestemte ioner, som fx natrium og kalium.

Regulering-M-potentiale= Ionkanaler er essentielle for at opretholde og ændre cellers elektriske potentiale.

Styret af stimuli= Ionkanaler åben/ lukker som respons på forskellige stimuli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Homøostase

A

Balance i organismens indre miljø

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Aktionspotentialer

A

Nerveimpulser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Aktionspotentialets faser

A

Depolarisering= positiv ændring i membranpotentialet.

Repolarisering= Genopretning med en negativ værdi.

Hyperpolarisering= Kortvarig ekstra negativitet.

Refraktærperiode= Periode hvor neuronet ikke kan generere et nyt aktionspotentiale. Herunder, Absolut refraktor (under depolarisering) og Relativt refraktor (under hyperpolarisering, som er sværere at nå tærskelværdienen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Aksoner

A

Tynde udløbere (tråde)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Neurotransmittere

A

Signalstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Neuroner

A

Nerveceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Myelinskede

A

Isolerende kappe omkring aksonet, der øger hastigheden for nerveimpulsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Synapser

A

kontaktpunkter mellem nerveceller og målceller
frigiver neurotransmittere til synapsespalten mellem cellerne
udløser aktionspotentialer eller andre reaktioner i modtagercellerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Centralnervesystemet (CNS)

A

består af hjernen (encephalon) og rygmarven (medulla spinalis). Er opbygget af nerveceller og nervefibre Styrer følesans, bevægelser og kontroller kroppens hormonkirtler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

det perifære nervesystem (PNS)

A

Består af nerveceller og aksoner (nervefibre) udenfor CNS.
PNS overfører information mellem CNS og andre dele af organismen
inddelt i to hovedtyper: sensoriske og motoriske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Sensoriske nerveceller

A

sender gennem aksoner sanseinformation til rygmarven og hjernen –> orienterer om tilstanden i og uden for organismen
Afferente (tilførende) nervefibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

motoriske aksoner

A

sender kommandosignaler fra cellelegemerne (i hjerne og rygmarc eller perifere ganglier) i forskellige effektoroganer (muskelceller eller kirtelceller)
Efferente (fraførende) nervefibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Det sensoriske system

A

sender sanseinformationer til CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

det somatomotoriske system

A

styrer de tværstribede skeletmuskulatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

det autonome nervesystem

A

styrer kirtler, hjerte og glat muskulatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

det enteriske system

A

sammen med autonom nervesystem og det endokrine system styrer fordøjelseskanalens funktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

autonome nervesystem inddeles i?

A

sympatiske og parasympatisk nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

sympatisk nervesystem

A

vigtig for organismens mulighed for at mestre kriser og stres (fight or flight)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

parasympatisk nervesystem

A

vigtig for at kunne opbygge organismens ressourcer under hvile (rest and digest)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

nervevæv

A

to celletyper:
nerveceller (neuroner) og gliaceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Dendritter

A

korte, forgrenede udløbere der stammer fra cellelegemet –> leder modtagne signaler ind i cellelegemet

24
Q

Hvad hedder de fire hovedgrupper gliacellerne kan inddeles i?

A

Astrocytter
oligodendrocytter
schwannske celler
mikroglia

25
Q

Astrocytter

A

opretholder nervevævets struktur og stabilisere sammensætning af nervevævs vævsvæske

bidrager til blod-hjerne-barrier
fjerner frigjorte neurotransmittere i synapserne, så transmittermolekyles virkning afslutter
kommunikere med hinanden og neuronerne

26
Q

Oligodendrocytter (myelindannende celle)

A

findes i CNS
danner flere myelinsegmenter rundt om enkelt akson
bidrager til myelinisering af flere aksoner

27
Q

schwannske celler

A

findes i PNS
danner kune ét myelinsegment rundt om akson

28
Q

mikroglia (makrofag)

A

Er CNS makrofager og fjerner cellefragmenter og ødelagt væv ved fagocytose

29
Q

vesikler (neurotransmitter)

A

lille transportpartikel med væg af protein, fedtstoffer og fosfolipider

nerveenden indeholder vesikler (små membranblærer) med neurotransmittere

30
Q

Transmittermolekyler

A

der er mange slags transmittermolekyler i synapserne mellem nerveceller
et bestemt neuron frigiver en specifik neurotransmitter
binder til en receptor

31
Q

ligandstyrede ionkanaler

A

åbnes ved en ligand binder sig til receptor

32
Q

stimulerende (eksitatoriske) synapser

A

frigørelse af neurotransmittere til depolarisering af målcellen, som regel fordi Na+ strømmer ind ad ligandstyrede ionkanaler
Depolariseringen kaldes eksitatorisk postsynaptisk potentiale (ESPS)

33
Q

Hæmmende (inhibitoriske) synapser

A

Her åbner transmittermolekylerne ligandstyrede ionkanaler for Cl- eller K+ (Cl- strømmer ind i cellen el. K+ ud af cellen) –> gør indersiden mere negativ (hyperpolarisere)
Hyperpolarisering kaldes inhibitorisk postsynaptisk potentiale (IPSP)

34
Q

Aksonhalsen (axon hillock)

A

overgang mellem cellelegemet og aksonet
modtager lokale strømninger fra dendritter og cellelegemet.

35
Q

Agonist

A

stof der binder sig til en bestemt receptor og har samme virkning som naturlig transmitter

36
Q

Antagonist

A

binder sig til receptor, men aktivere den ikke

37
Q

sekundære budbringere

A

en molekyle inde i cellen der videregiver signaler som cellen modtager udefra

38
Q

Det endokrine system

A

regulering af homøstase og udskillelse af hormoner

39
Q

Endokrine og eksokrine kirtler

A

endokrine udskiller hormoner direkte i blodbanen, hvor eksokrine udskiller stoffer gennem kanaler til kroppens overflade eller fordøjelseskanalen

40
Q

Klassiske hormoner (parakrine, autokrine og neurohormoner) og deres virkninger

A

Para= påvirker naboceller.

Auto= påvirker de celler som udskiller dem.

Neuro= Udskilles af nerveceller og virker via blodbanen.

41
Q

Lokale hormoner

A

Virker i væv uden at komme i blodbanen

42
Q

Peptid og proteinhormoner

A

De består af kæder af aminosyre og er vandopløselige (hydrofil) og binder til receptorer på celleoverfladen.
Eks. Insulin, glukagon og væksthormon.

43
Q

Steroidhormoner

A

Er fedtopløselige hormoner dannet ud af kolesterol. De passerer cellemembraner og binder til receptorer inde i cellen.
Eks. kortisol, østrogen og testosteron.

44
Q

Aminosyrederivater

A

De dannes ud fra aminosyrer som tyrosin og kan være både vand- eller fedtopløselige.
Eks. Thyrodeahormoner og adrenalin.

45
Q

Fedtsyreforbindelser

A

De dannes fra fedtsyrer, især arakidonsyre og virker lokalt og hurtigt, ofte som signalstoffer.
Eks. Prostaglandiner, som påvirker inflammation og blodtryk.

46
Q

Skelettes funktion(r)

A

Være stilads, Beskytte, Bidrage til bevægelse, Producere blodceller og være mineraldepot.

47
Q

Knoglevævets opbygning

A

Knoglevævet er en fast matrix, der indenholder 60-70% calciumfosfat (gør knogler hårde og modstandsdygtige), samt er der 30-40% kollagene fibre (giver elasticitet).
2% celler, primært osteoblaster (opbygger knogle), osteoklaster (nedbryder knogle) og osteocytter (vedligeholder knoglevævet).
Knoglehinden (periost)= bindevævsmembran (indenholder blodkar og nerver).

48
Q

Kompakt og spongiøst knoglevæv

A

Yderste del af knogle= kompakte knoglevæv.
Inde i knogle= spongiøse knoglevæv (netværk med tynde bjælker)

49
Q

Celler i knoglevævet (osteoblaster, osteocytter og osteoklaster)

A

Osteoblaster= Danner nyt knoglevæv. Producerer kollagen og andre proteioner, danner grundsubstans og hjælper med an mineralisere knoglen ved at aflejre calcium og fosfat.

Osteocytter= Modne knogleceller, som er fanget i knoglevævet og laver vedligeholdelse af knoglemassen.

Osteoklaster= Nedbryder gammelt eller beskadiget knoglevæv.

50
Q

Ossifikation (knogledannelsesproces i fosterstadiet)

A

Endokondral ossifikation= dannes fra bruskmodeller (primært i lange knogler, som arme og ben)

Intramembranøs ossifikation= finder sted i flade knogler (fx kraniet)

Væskt i barndommen/ vokseværk= epifyseplader, der forlænges via dannelse af nyt knoglevæv.

51
Q

Remodellering

A

Gammelt knoglevæv nedbrydes og nyt dannes. Sker fx hvis der er beskadelse på knoglevævet eller som en reaktion på belastning.

52
Q

Calcium og fosfat i organismen

A

Calcium spiller en rolle i muskelkontraktion, nerveimpulsoverførsel og blodkoagulation.
Fosfat er nødvendigt for energiproduktion (ATP) og cellefunktion.
Sammen lageres de primært i knoglerne.

53
Q

De 4 typer knogler

A

Rørknogler= de lange

Terningformede knogler= korte og firkantet (findes i håndled og ankler)

Flade knogler= Er ved kraniet, brystbenet og ribbenene.

Uregelmæssige knogler= (komplekse former) fx ryghvirvler og bækkenet)

54
Q

De 3 typer led

A

Synovialled= de mest bevægelige led (knæ, albue og skulderled). De har en ledkapsel, fyldt med synovialvæske, som smører og beskytter leddet,

Fibrøse forbindelser= Led, hvor knoglerne er forbundet med fibrøst væv.

Bruskforbindelser= Led, hvor knoglerne er forbundet med brusk (fx mellem ryghvirvlerne)

55
Q

Calcium i blodet (3 former)

A

50% som frit ioniseret calcium.

40% bundet til proteioner.

10% bundet til anioner.

56
Q

Ekstracellulær calciumkoncentration (de 3 organers rolle)

A

Tarmkanalen= Absorberer calcium fra kosten, som også er afhængig af D-vitamin, som øger calciumoptagelsen,

Nyrene= Regulerer calciumudskillelsen i urinen. Parathyrodeahormon (PTH) reducerer calciumudskillelsen.

Skelettet= Calciumlager. Calcium frigives ved knoglenedbrydningen (resorption) og deponeres under knogledannelsen, styret af hormoner som PHT

57
Q

Fosfatregulerende hormoner

A

PTH= Øger fosfatudskillelsen i nyrerne for at fohindre, at fosfatkoncentrationen i blodet bliver for højt.

D-vitamin= Øger fosfatoptagelsen fra tarmen, parallelt med calciumoptagelsen.

Fibroblast growth factor 23 (FGF23)= Et hormon som nedsætter fosfatkoncentrationen ved at hæmme reabsorptionen i nyrerne og hæmmer D-vitamin-aktiveringen, hvilket reducerer fosfatoptagelsen i tarmen.

Bioanalytiker sem 1 (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions