Bindevæv Flashcards
Definer bindevæv
Støttevæv for andre væv og organer.
Udgør organismens indre miljø: enhver udveksling af substanser mellem blodkarsystem og epitheler foregår herigennem
Typer af bindevæv
Det egentlige bindevæv Fedtvæv Brusk Knoglevæv Blod
Hvad består bindevæv af?
Celler og ekstracellulær matrix
Hvad består den ekstracellulære matrix af?
Fibre indlejret i grundsubstans
Fibre i grundsubstansen
Er grundlaget for den mekaniske støtte funktion
Kollagene fibre
Retikulære fibre
Elastiske fibre
Grundsubstansen
Medium for transport
Proteoglykaner og glykasaminoglykaner
Kollagene fibre
Hyppigst forekommende bindevævsfibre
Giver bindevæv styrke
Fibre løber i alle retninger.
Fibre bygget op af fibriller af kolagenmolekyler.
Kollagenmolekylers inddeling
28 typer - I, II, III udgør 90%
Type I: Næsten Alle steder
Type II: I Brusk
Type III: I retiCulære fibre
Retikulære fibre
Spinkle fibre, der danner fine net.
Består primært af type III kollagen og en coat af proteoglykaner og glykoproteiner.
Forekomst:
- omgiver fedtceller, Schwannske celler og muskelceller.
- Afstiver kapillærer
- Udgør retiklet i lymfoidt væv og knoglemarv.
- Omgiver parenchymceller i kirtler
- Indgår i basalmembranens retikulære lamina.
Kollagene fibres farvning
HE: kollagene fibre farves lyserøde - eosin.
Mallory: Kollagene fibre farves blå
Van Gieson: Kollagene fibre farves røde.
Elastiske fibre
Meget tynde tråde.
Forkommer i tynde tråde i løst bindevæv, fiberbundter i elastiske ligementer og membraner i arterievægge.
Opbygget af tykke mikrofibriller, der omgiver kerne af elastin.
Kan strækkes til 150% sin egen længde.
Dannes af fibroblaster og alle muskelceller
Proteoglykan
Kæder af glkosaminoglykaner (GAG’s) bundet til kerneprotein.
Ligner flaskerenser.
Celler i bindevæv
Fikse celler
Vandre celler
Fikse celler
Reticulumceller
Mesenchymale celler
Fibroblaster
Fedtceller
“Rend mig for fanden”
Vandreceller
“Never let monkeys eat, monkey pee, monkey do”
Neutrofile ganulocytter Lymfocytter Monocytter Eosinofile granulocytter Makrofager Plasmaceller Mastceller Dendritiske celler
Fibroblaser
Den egentlige bindevævscelle
Store flade/tenformede celler med slanke udløbere
Reticulum celler
Stjerneformede, danner net.
Store, ovale kerner.
Danner retikulære fibre.
Mesenchymale celler
Relativt udifferentierede celler deriveret fra mesoderm
Kan differentiere til fibroblaster
Fedtceller
Oplagrer triglycerider
Store, runde celler
Omgives af net af retikulære fibre
De egentlige bindevævstyper
Løst bindevæv
Tæt bindevæv
Mukøst bindevæv
Retikulært
Løst bindevæv
Generelle bindevævstype
Cellerigt, blødt og eftergivende
Rigt på kar og nerver
Løstvævede fibre - løber i alle retninger
Tæt bindevæv
Fibre dominerer i forhold til mængden af celler og grundsubstans.
Tæt, uregelmæssigt (kollagent) bindevæv
Tæt, regelmæssigt bindevæv
Tæt uregelmæssigt bindevæv
(Tæt kollagent BV)
Kollagene fibre i tykke bundter er vævet sammen til et net
- findes i dermis
Tæt regelmæssigt bindevæv
Bundter af kollagene fibre i velordnet, parallelt arrangement.
Findes i strukturer udsat for stærke trækkræfter (sener, ligamenter, fascier)
Mukøst bindevæv
Store mesenchymlignende celler
Rigelig mængde intercellulær substans
Særlig udbredt i fosteret
Retikulært bindevæv
Net af retikulære fibre i tæt relation med reticulumceller
Findes i knoglemarv og lymfoidt væv
