Bindevæv Flashcards
Bindevæv
Celler der er omgivet af “noget” en ekstracellulære matrix
Kollagene Fibre
Er det Hyppigste forekommende bindevævet styrke. Funktion: Give bindevævet styrke
Fibriller:
Tynde små tråde der ligger sig sammen og danner fibre “byggestenen”
Er opbygget af ??????
Fiberdannelsen:
Når kollogene proteiner bliver dannet, så. bliver de koblet en peptidbinding eller alfakæder på og efter bliver de sendt ud af cellen. Bliver polymenseret
Kollagene fibre udseende:
HE-farvning: Kollagene fibre farves lyserøde - Eosin
Mallory-Farnning: Kollagene fibre farves blå
Van-gieson-favning. ????????
Retikulære Fibre:
Spinkle fibre - danner fine næt
Samme struktur som kollagen
Består af typ-III-kollagen og “coat” af proteinmembraner. “netværk”
Elastiske fibre
Meget tynde tråde med en gulligfarve
Forekommer som tynde tråde i løst bindevæv. Opbygget af Mikrofibriller.
Mutationer i Kollagen
Kan være skyld i hypermobillitet.
Grundsubstansen
Består af Proteoglykaner og adhæsive glykoproteiner og en masse vand og salte. Proteoglykaner: kæder. af Glykosaminoglykaner
Proteoglykan-aggreegat (GAGs)
Proteinerne binder sig og ligner en “flaskerenser”. Bliver en stor struktur og jo større desto “bedre”. Findes i ekstracellulære matrix
Adhæsive Glykoproteiner
Binder tingene sammen (ligger generelt i bindevæv - den ekstracellulære matrix)
Clletyper i bindevæv:
Fikse celler: Dem der er eller bor i bindevævet
Mobile vandreceller: bor i blodet og vandre til bindevævet.
Fibroblaster:
Den “egentlige” bindvævscelle - “CELLEN”. Her “alt” bliver lavet. Når den er aktiv er den mere blå i mikroskopet. Fibroblaster hedder det.
Reticulumceller:
Mesenchymale celler:
Relativt. udifferentierede celler “unge bindevævsceller”
Fedtceller:
Danner energi - oplagring af triglycerider. Store, runde celler. Omgives af fint net af retikulære fibre
Stærkt affladet cellekerne - beliggende perifiet.
Monocytter
Vigtigt også for andet: Laves i knoglemavn, vandre i blodet over til bindevæv, kan differentiere til ?????
Makrofager
Kommer fra monocytter. Stor evne til fagocytose
Dendritiske celler:
“professionelle antigen-præsenterede celler”
Lymfocytter:
De mindste, frie. celler i bindevæv
Har en afgørende rolle i vores immunsystem
Plasmaceller
Er Antistof-producerende celler
Euro Granulocytter:
Vigtige ved bekæmpelse af parasitter
noget andet Granulocytter:
Mastceller:
Vigtig rolle i forsvar mod bakterielle infektioner
Bindevævstyper:
Klassificeres på basis af den relative mængde af de ekstracellulære matrixkomponenter og de forskellige celletyper
Der findes:
løst bindevæv
tæt bindevæv
tæt, regelmæssigt bindevæv
tæt, elastisk bindevæv
mukøst bindevæv
retikulært bindevæv
Løst bindevæv:
Ikke mange fibre men mange celler, blodkar og nerver - derfor en transportvej. Forekommer f.eks. i lamina propria i en række hulorganer
Tæt bindevæv:
Tæt, uregelmæssigt bindevæv - Tæt, kollagen bindevæv - mange fibre
Tæt, regelmæssigt bindevæv
Forekommer velordnet, f.eks Sener og ligamenter
tæt, elastisk bindevæv:
tætliggende bundter af parallelt liggende elastiske fibre
Mukøst bindevæv
Retikulært bindevæv
Fedtvæv:
Energidepot fordi det oplager lipid. Er endokrint (laver hormoner)
Unilokulært fedtvæv:
Det almindelig fedtvæv, Gult/hvidt fedtvæv. Rigt. vaskulariseret (mange små blodkar rundt om fedtvævet - giver mening fordi det er i blodet at cellen kommer af med energien)
Multilokulært fedtvæv:
Brunt fedtvæv (farven skyldes mitochondriernes indhold af cytokromer)
Cellerne indeholder mange små lipiddråber
Polygonale, store celler
Afrundet cellekerne med grove kromatinkorn
EM: talrige mitochondrier – få andre organeller
Brunt fedtvæv er lobuleret - mange kar og nervetråde
Forekommer sjældent hos voksne - er yderst veludviklet hos nyfødte (varme produktion
Histogenese
Når cellen bliver til: Man har hvidt fedt og brunt fedt. Hvidt fedt bruges til energi og brunt til varme
Blod og knoglemarven
