Begreber Flashcards

1
Q

Øyvind Dahls (norske) Kulturfiltermodel

A

Med udtrykket kulturfilter betegner Dahl, at alle mennesker har forskellige ting i “rygsækken” - dvs. forskellige baggrunde hvad angår sprog, kultur, faglighed, personlighed og erfaring mm., som påvirker kommunikationen mellem mennesker.
Håndtegn mm. har forskellige betydning afhængig af, hvilket “kulturfilter” man har.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Klassisk betingning

A

Behavioristisk psykologi.
De vandrette linjer viser naturlige reaktioner.
De skrå linjer viser den betinget respons, hvilket er en indlært reaktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Udslukning

A

Behavioristisk psykologi.

Formålet er at annullerer den betinget respons.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Stimulus-generalisering

A

Behavioristisk psykologi.
Den betinget respons (angsts for læger) kan kobles på andre ting (angsts for tandlæger), fordi man ser nogle ligheder mellem de to ting (hvide kitler).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Operant betingning

A

Behavioristisk psykologi.

Læring med belønning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Positiv forstærkning

A

Behavioristisk psykologi.

Læring med ros.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Negativ forstærkning

A

Behavioristisk psykologi.

Læring hvor der bliver fjernet noget negativt - f.eks. hvis du børster tænder, får du ikke caries.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Freuds personlighedsmodel (strukturmodellen)

A

Psykoanalytisk psykologi.
Over-jeg - samvittighed, normer og idealer.
Jeg - fornuft.
Det - det fortrængte barndomsoplevelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Fortrængning

A

Psykoanalytisk psykologi.
Man glemmer/fortrænger, hvad man har oplevet - f.eks. hvis det var traumatisk.
Man kan komme i tanke om oplevelsen, hvis man møder et duft eller andet, som minder en om oplevelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Affektisolation

A

Psykoanalytisk psykologi.

Man kan snakke om noget traumatisk, som man har oplevet, men der er ingen følelse i den måde, man snakker på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forskydning

A

Psykoanalytisk psykologi.
Man forskyder sine andre tanker - tre parter. Chefen giver medarbejderen skæld ud, men medarbejderen skælder konen/manden ud i stedet for chefen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Regression

A

Psykoanalytisk psykologi.

Man går tilbage til et stadie, man har været i før - f.eks. voksne som opfører sig som børn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Projektion

A

Psykoanalytisk psykologi.

Man giver andre skylden for sine egne fejl og mangler - to parter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Rationalisering

A

Psykoanalytisk psykologi.
Man bruger logik til at forklare noget, som man ikke kan forklare - ræven som synes, at bærerne var sure, fordi den ikke kunne nå dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Den biomedicinske sygdomsmodel

A

En naturvidenskabelig model, som kigger på krop og psyke som adskilt. Sygdom har en årsag, som er biologisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Den bio-pysko-sociale sygdomsmodel

A

En samfundsvidenskabelig model, hvor krop og psyke ses som et samvirkende hele. Sygdom kan forårsages af mange faktorer og er ikke blot biologiske.

17
Q

Stages of Change modellen

A

Model som bruges ved f.eks. rygestop.

Modellen består af: førovervejelse, overvejelse, forberedelse, handling, vedligeholdelse, slutresultat, (+ tilbagefald).

18
Q

Compliance - tidligere

A

Behandleren optrådte som en bedrevidende ekspert.

19
Q

Concordance

A

Betegner det, at der er tilstrækkelig overensstemmelse mellem patient og behandler, vedrørende hvordan man skal forstå samt behandle sygdommen.

20
Q

Compliance - nu

A

Via en concordance proces klædes patienten på til at deltage i at træffe valg om sygdommen.

21
Q

Concordance proces

A

Består af:

  • At give patienten information
  • At behandler og patient forhandler om behandlingsplanen
  • At de mødes til opfølgning og evt. justering.
22
Q

Nærværende relation

A

Nærværende relation opstår ved:

  • Øjenkontakt
  • Oprigtig interesse
  • Opmærksom lytning,
  • Inddragelse af patienten
  • Roligt taletempo og plads til patienten,
  • Roligt taletempo og plads til, at man selv når at være til stede og får tænkt sig om.
  • Opsummeringer, for at få tingene koblet sammen for en selv og patienten.
23
Q

Kognitivt skema

A

Kognitiv psykologi.

Et kognitivt skema er en mental struktur, hvori erfaringer med verden er organiseret.

24
Q

Assimilation

A

Kognitiv psykologi.

Ny viden indarbejdes i de etablerede skemaer og man har derved en evne til at begribe noget nyt umiddelbart.

25
Q

Akkomodation

A

Kognitiv psykologi.
Etablerede skemaer rekonstrueres eller tilpasses, og man benytter således en evne til at ændre ved sine kognitive strukturer for at kunne opfatte det nye.

26
Q

Selvreferentialitet

A

Det dialogiske perspektiv:.
Det at man først og fremmest ubevidst, referer til sig selv.
Selvreferentialitet er med til at forhindre en “ægte” dialog i at finde sted. De fleste samtaler er præget af stor grad af selvreterentialitet.

27
Q

Forhåndskategoriseringer

A

Det dialogiske perspektiv.
For at forstå verden kategoriserer vi alt, hvad vi oplever. Dette er nødvendigt for at orientere os, men det er samtidig vigtigt at udfordre vores kategorier. Hvordan forstår vi f.eks. “teenager”, “indvandrer”, “sundhed” mm.

28
Q

Utjekkede motivfortolkninger

A

Det dialogiske perspektiv.

Man fortolker følelser, behov og motiver hos den anden uden at tjekke om ens tolkning er rigtigt.

29
Q

Gensidig anerkendelse

A

Gensidig anerkendelse vil sige, at begge parter i en relation er i stand til at forlade deres egen position og sætte sig ind i den andens subjektive oplevelse – se hvordan verden ser ud fra den andens perspektiv
= Empati.

30
Q

Anerkendelse

A

Handler om:

  • At se det andet menneske med empati
  • At vise neutralitet (ingen definitiv stillingtagen)
  • At vise nysgerrighed og interesse
  • At vise accept og respekt for den andens version af verden
  • At signalere ligeværd, selvom relationen kan være asymmetrisk
  • At tænke, at det andet menneske altid handler ud fra sine bedste intentioner
31
Q

Aktiv lytning

A

Er kendetegnet ved:

1) at leve sig ind i og forstå det, der kommunikeres ud fra den andens måde at se tingene på
2) at kunne meddele den anden, at man forstår det, der var ment (den totale mening).

32
Q

Fortællingen

A

Fortællingen i aktiv lytning er kendtegnet ved:

1) indholdet (det verbale indhold)
2) de følelser og indstillinger, der ligger bag indholdet.

33
Q

Elementer i aktiv lytning

A

Øjenkontakt, spejling, nik og lyde, refleksioner, åbne/lukkede spørgsmål, opsummeringer, afrunding

34
Q

Simpel refleksion

A
Man gentager det sagte. 
F.eks. 
Du ved det godt 
Det kan ikke fortsætte
Nu skal det stoppe
35
Q

Kompleks refleksion

A

Man gentager og fortolker det sagte.

F.eks. du er begyndt at være lidt bekymret form om det kan gå.

36
Q

Hvad er vejspærringer - og hvilke tre er der?

A

Vejspærringer sætter en stopper for samtalen/fører samtalen over på et andet spor. De tre vejspærringer er:

  • At advare, formane eller true (for ellers kommer der negative konsekvenser).
  • At give råd, stille forslag, give løsninger (man tror ens egne erfaringer er almengyldige).
  • At udspørge eller forhøre (det ligger implicit heri, at man vil finde løsningen på den andens dilemma, når man har stillet spørgsmål nok).
37
Q

Cullbergs krisemodel

A
En model der beskriver, hvordan man kommer over en traumatisk oplevelse - kronologisk model. 
Består af:
- Chokfasen 
- Reaktionsfasen 
- Bearbejdningsfasen 
- Nyorienteringsfasen
38
Q

Tosporsmodellen

A

En model der beskriver, hvordan man kommer over sorg (en traumatisk oplevelse).
Man bevæger sig mellem de to spor: tabsorienteret og genopbygningsorienteret.