Begreber Flashcards

1
Q

Definer BNP

A

BNP defineres som den samlede værdiskabelse (varer og services) i et samfund på et år (opgjort i markedspriser).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan kan man opgøre BNP?

A

BNP kan opgøres på 3 måder:

Værditilvæksten: Her måles BNP ved produktion og fremkommer ved at finde værditilvæksten. Dette er produktionsværdien minus værdien af råvarer og mellemprodukter. BNP = PV (værdi af output) - R (værdi af input)

Efterspørgslen (den måde vi anvender): BNP kan også måles ud fra den samlede efterspørgsel i samfundet. Dette svarer til køb af varer og tjenester. BNP=(C+I+G)+NX

Indkomst: BNP kan også opgøres som summen af alle indkomster, fordi alt forbrug modtages som indkomst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke problemer er der med BNP som mål for økonomisk velstand?
Hint: problemerne der gør, at størrelsen af et givet lands BNP enten under- eller overvurderes

A

1) Medtager ikke uofficiel aktivitet som sort arbejde og produktion i husholdninger. Problematisk at sammenligne to lande, hvor der er forskel på, hvor meget aktivitet, der sker indenfor og udenfor markedet.

2) BNP er ikke retvisende ift., hvor stor en del af værdiskabelsen, der tilfalder landets borgere
Da BNP er et mål for al værditilvækst i Danmark på et år, kan del af BNP være skabt af udenlandske virksomheder.
Derfor kan BNI, der er er et mål for al værditilvækst skabt af danskere på et år, være et mere retvisende mål.

3) BNP kan fremstå kunstigt højt, når det opgøres i markedspriser fordi markedspriser medregner produkt- og produktionsskatter.
4) Gratis ydelser er noget, der gør BNP undervurderet, fordi det alt andet lige vil tælle positivt i BNP, hvis gratis ydelser prissættes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad indgår ikke i BNP?

A

1) Mellemliggende produktion, altså produkter der produceres af én virksomhed, men bruges som blot et input i andre virksomheders produktion, så ikke ting måles to gange.
2) Sorte penge/”den grå økonomi” altså markedsaktivitet som ikke registreres, grundet sorte penge/mangel på at betale skat eller moms.
3) Husholdningernes produktion - fx værdien af ens eget havearbejde, som jo også er en produktion, men som ikke bliver talt med i BNP.
4) Offentlige indkomstoverførsler, da det blot tages fra en lomme og lægges i en anden. Det er passiv overførsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad betyder tingene i denne formel?

AD=(C+I+G)+NX

A
AD=den aggregerede efterspørgsel (vores måde at måle BNP på). 
C= det private forbrug
I= private investeringer
G= det offentlige forbrug/udgifter
NX=nettoeksporten. Eksport-import
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn nogle fordele ved BNP som velfærdsmål

A

1) BNP pr indbygger er den gode del af BNP - måler mere præcist hvordan landets velfærd ser ud
2) Relativt simpelt mål, da det er nemt at finde frem til målet, hvorfor undersøgelser og sammenligninger lande imellem gøres nemmere.
3) Objektivt → alle er enige om hvad der er penge
4) Man kan give en tidsmæssig angivelse af vækstforhold (konjunkturer), du kan sammenligne fra år til år og se om vi har vækstet eller ej.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn nogle ulemper ved BNP som velfærdsmål

A

1) Kan være problematisk at sammenligne 2 lande fordi BNP fortæller ikke hvor pengene kommer fra, og der er også forskel på hvor dyrt et land er at leve i, så man skal tage højde for prisniveauet (købekraft-korrigere)
2) Registrerer ikke penge under bordet - “den grå økonomi”
3) Måler ikke produktion af velfærd i husholdningen
4) Måler ikke ulighed, så høj BNP fordrer ikke nødvendigvis velstand. Et mål der kunne gøre dette er GINI målet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke antagelser gør man sig i 45-graders-modellen?

A

1) AD=Y i ligevægten
2) Det er en lukket økonomi - derfor ingen nettoeksport
3) Prisen er fast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke andre mål findes der for økonomisk aktivitet foruden BNP?

A

BNPmp=BNP målt ved markedspriser (mp)

BNPfp=BNP målt ved faktorpriser, dvs. markedspriser fratrukket produktionsskatter, som i sagens natur ikke repræsenterer en egentlig værdiskabelser

NNP (fp eller mp) er Nettonationalprodukt, dvs. BNP
fratrukket forbruget af realkapital, dvs afskrivninger. Tanken her er, at værdi der bruges til at vedligeholde kapital (maskiner, bygninger osv.) ikke skaber værdi, men blot vedligeholder den.

BNI er Bruttonationalindkomst. BNI er BNP fratrukket netto renter, udbytter, løn, formueindkomst osv. til udlandet. Dvs. at mens BNP er et mål for al værditilvækst i Danmark på et år, er BNI al værditilvækst skabt af danskere på et år.

BNIdisp den disponible bruttonationalindkomst. Her fratrækkes netto løbende overførsler fra udlandet, f.eks. Danmarks nettobetalinger til EU. BNIdisp er således den værdiskabelse / indkomst som danskere kan disponere over i et år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Definer inflation

A

Inflation er stigningstakten i det generelle prisniveau

Der findes hhv. uforudset og forudset inflation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan måles inflation?

A

Inflation måles typisk på to forskellige måder, enten ved forbrugerprisindekset eller gennem BNP- deflatoren.

Forbrugerprisindekset (CPI): man sammensætter en ’kurv’ af varer, som den typiske forbruger køber (fx æg, smør og kød, men også husleje og biler med i indekset) Inflationen i forbrugerprisindekset er således et vægtet gennemsnit af den årlige procentstigning i alle disse priser; vægtene er hvor stor en andel af forbrugerens indkomst, der bruges på en bestemt vare eller ydelse.

BNP: deflatoren: beregnes som inflation i forbrugerprisindekset, men indbefatter alle varer og tjenester. Mens forbrugerprisindekset kun indeholder varer, der er direkte relevante for almindelige mennesker, indeholder deflatoren også traktorer, sættemaskiner og tankskibe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definer arbejdsløshedsprocenten

A

Arbejdsløshedsprocenten defineres som den procentandel af folk i arbejdsstyrken, der på et givet tidspunkt står uden job. Arbejdsløsheden opgøres som fuldtidsansatte. Folk der har forladt arbejdsstyrken (pension, efterløn, barsel) tæller ikke med.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Definer nettoledigheden

A

Antallet af registrerede ledige i a-kasserne og i jobcentrene som er jobparate. Det vil sige både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. I nettoledigheden indgår ikke de ikke- arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer der indgår i aktiveringsprogrammer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Definer bruttoledigheden

A

Nettoledighed + antal aktiverede dagpenge og kontanthjælpsmodtagere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er Okuns lov?

A

En lov som siger at der er en klar negativ sammenhæng mellem væksten i BNP (målt i %) og den absolutte ændring i ledighedsprocenten. Når ledigheden stiger med 1% falder BNP med 2%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Definer AKU-ledighed

A

Arbejdskraftsundersøgelsen der laves hvert kvartal. AKU-ledige er alle der angiver at de ønsker/søger job. Den største forskel mellem AKU og bruttoledighed er studerende, som søger job, der indgår i AKU men ikke i bruttoledigheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er forskellen mellem en nominel og en reel variabel?

A

En nominel variabel er målt i dagens priser

En reel variabel er korrigeret for inflation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Definer begrebet finanspolitik

A

“Finanspolitik beskriver anvendelsen af offentlige midler til at påvirke økonomien“. Politik der handler om hvordan vi omfordeler samfundets goder.

Finanspolitiske instrumenter:

  • Skat (hæve/sænke)
  • Offentlige investeringer
  • Ændre i offentlige ydelser
  • Afgifter (indføre/fjerne)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er budgetsaldoen

A

Budgetsaldoen er det offentliges budgetoverskud.

Det er givet ved: t*Y-G-TR+TA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Forklar forskellen på en diskretionær ændring i BS og en automatisk ændring i BS.

A

Automatiske ændringer (langs kurven)

  • Ændringer som opstår som følge af indkomstændringer → Y
  • Det er bevægelser langs BS

Diskretionære ændringer (forskyd kurven, ændr hældning)
- Ændringer i alt det, der ikke er afhængigt af Y
- Fx ændringer i: G, TR, TA, t
- Det er ting som forskyder kurven (G, TR, TA) eller ændrer hældningen på kurven (t)
Alt det staten aktivt går ind og ændrer på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er den strukturelle BS?

A

Den strukturelle BS: et standardiseret budgetoverskud som “renses” for konjunkturudsving.
- Viser hvordan BS havde set ud, hvis vores Y-niveau var lig Y* (neutralt for konjunkturer). Den giver altså et bud på en gennemsnitlig BS renset for konjunkturer - denne skulle helst være positiv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad bestemmer hældningen på BS?

A

t (de indkomstafhængige skatter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er BS skæring med 2. aksen?

A

TA-G-TR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad definerer en højkonjunktur?

A

En periode hvor det reelle BNP ligger over det strukturelle BNP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hva definerer en lavkonjunktur?

A

En periode hvor det reelle BNP ligger under det strukturelle BNP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er den strukturelle arbejdsløshed u*?

A

Den arbejdsløshed som svarer til fuld beskæftigelse –> det betyder at ressourcerne er udnyttet til fulde - og hvis man sætter flere i arbejde vil det føre til løn- og prisstigninger. Den arbejdsløshed der holder økonomien stabil.

Der er stadig noget arbejdsløshed tilbage fx:

  • Sæsonledige
  • Søgeledige
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er cyklisk arbejdsløshed/konjunkturarbejdsløshed?

A

Den arbejdsløshed som ligger ud over den strukturelle arbejdsløshed. Kan godt være negativ hvis der er flaskehalsproblem hvis Y>Y*.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er formlen for det private forbrug?

A

C= C-bar + c*Y

C-bar= det autonome forbrug der ikke er afhængigt af indkomst
c= den marginale forbrugstilbøjelighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er formlen for de private investeringer?

A

I= I-bar - i*b

I-bar= det autonome investeringer der ikke afhænger af renten
i=renten
b=investeringernes rentefølsomhed

Leddet i*b viser derfor hvor meget investeringerne falder når renten i samfundet stiger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er finanspolitik? Hvilken slags finanspolitik findes der? Hvad er de typiske instrumenter?

A

Finanspolitik er når det offentlige prøver at påvirke aktivitetsniveauet ved at påvirke forskellige komponenter i AD

Der findes både ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.
Ekspansiv: sætte gang i økonomien
Kontraktiv: bremse økonomien

Typiske finanspolitiske instrumenter:

  • Ændre på det offentlige forbrug (G)
  • Ændre på de indskomstafhængige skatter (t)
  • Ændre/fjerne de indkomstuafhængige skatter (TA)
  • Ændre/fjerne på overførsler (TR)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er crowding out?

A

Crowding out er det tab der sker ved de “langsigtede” konsekvenser af ekspansiv finanspolitik. Ved ekspansiv finanspolitik (staten øger sine udgifter i form af offentlige investeringer) forsøger man at forøge BNP, men den fulde effekt mindskes, der sker et tab, fordi renterne stiger og investeringerne i samfundet dermed falder og fører til mindre AD og på til sidst mindre Y. .

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er pengepolitik? Hvilke slags pengepolitik findes der? Hvad er de typiske instrumenter?

A

Pengepolitik er når det centralbanken ændrer på den reelle pengemængde i samfundet (M/P).

Der findes både ekspansiv og kontraktiv pengepolitik.
Ekspansiv: øger pengemængden i samfundet
Kontraktiv: mindsker pengemængden i samfundet

Centralbanken øger/mindsker pengemængden gennem OMO.

  • Open market sale (kontraktiv): sælger obligationer til borgerne i bytte for penge
  • Open market buy (ekspansiv): køber obligationer af borgerne i bytte for penge

OBS: pengepolitik er ikke et reelt instrument i DK, fordi vi har fastkurspolitik over for euroen. Det er oftest bare noget akkomoderende politik.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Forklar den pengepolitiske mekanisme

A

MP (pengeudbuddet) ↑ → renten (i) ↓ → investeringer (I) ↑ → BNP (Y) ↑ = pengepolitiske transmissionsmekanisme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvornår virker pengepolitik ikke?

A

Ved livkiditetsfælden: vandret LM-kurve
- Her er renten allerede så lav, at pengepolitik ingen effket ha

Ved en lodret IS-kurve:
- Her er investeringernes rentefølsomhed (b) meget lille, så selv et stort pengepolitisk tiltag, vil ikke skabe investeringer nok til at det får en effekt på Y

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad kan nationalbanken gøre, hvis de ikke af traditionelle veje kan påvirke renten og investeringerne (fx hvis man er i likviditetsfælde)

A

Quantative easing: nationalbanken opkøber virksomhedsobligationer. De går direkte ud til virksomhederne og opkøber deres obligationer og giver dermed virksomhederne en direkte kapitalindsprøjtning, så de kan gå ud og investere og sætte gang i økonomien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvornår virker finanspolitik ikke?

A

Det klassiske tilfælde (lodret LM-kurve)
- Her er der fuldstændig crowding out af de offentlige investeringer

Flad/horisontal IS-kurve

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er en multiplikatoreffekt?

A

Når effekten på output som følge af et tiltag er større end 1 til 1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er de 3 multiplikatordræn?

A

De tre dræn er ting der på sigt dræner effekten af multiplikatoren.

De tre dræn:
- Opsparing (c ): Hver gang vi får flere penge, bruger vi ikke dem alle på forbrug. Den marginale forbrugskvote ( c) illustrerer hvor meget af fx 1 kr man bruger (ligger altid mellem 0 og 1), og resten af beløbet bruger man så til opsparing.

  • Import (m): Noget af ens forbrug går til at man køber ting på nettet der er produceret i udlandet.
  • Skat (t): Man skal betale skat af sin indkomst → hver gang vi får 100kr i løn, så kan vi ikke forbruge alle 100kr fordi vi skal betale skat for dem.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er automatiske stabilisatorer?

A

Ting der reducerer de økonomiske bølger/skift, uden at der gøres yderligere ved finanspolitikken.

De stabiliserer altså økonomien og gør den mindre udsvingende.
- Eksempler på automatiske stabilisatorer:
○ Indkomstafhængige skatter
○ Offentlige overførsler (TR)
○ Import (M)
- Opsparing

En politik der reducerer ændringen i Y uden direkte regulation (det er noget der ligger automatisk i vores system), fx indkomstskattesystemet der automatisk øger skatteindtægter når Y går op.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke ulemper kan der være ved de automatiske stabilisatorer?

A

Forbrugsvilligheden er mindre, så det bremser økonomien.

Det kan især blive svært når der er recession at lave ekspansiv finanspolitik, fordi folk “gemmer” deres penge.
Økonomien kan blive for stabil, og hvis der så kommer recession kan man fra statens side ikke gøre noget for at skabe gang i økonomien, fordi hvis man prøver at føre ekspansiv finanspolitik og frigive nogle penge til borgerne, vil borgerne bare spare pengene op.

41
Q

Hvad viser IS-kurven?

A

Alle de kombinationer af Y og i hvor der er ligevægt på varemarkedet. Varemarkedet er i ligevægt når: Investeringer=opsparinger eller produktion=efterspørgsel (lige meget hvilken man bruger).

42
Q

Hvordan udledes IS-kurven?

A

IS-kurven viser kombinationer af rente (i) og indkomst (Y) hvor varemarkedet er i ligevægt. Derfor kan den udledes ud fra mindst 2 ligevægtspunkter fra 45-graders modellen (der jo netop viser varemarkedet)

Det kan nemt illustreres ved at lave en rentefald i 45-graders modellen og bruge de to ligevægtspunkter som udgangspunktet for IS-kurven

43
Q

Hvorfor er IS-kurven nedadhældende?

A

Fordi at lavere rente giver et højere Y

44
Q

Hvad bestemmer IS-kurvens beliggenhed?

A

Bevægelser langs IS-kurven: Renten ændres, af en eller anden grund

Forskydning af IS-kurven: Eksogene ændringer i A-bar

45
Q

Hvad bestemmer IS-kurvens hældning?

A

To ting: multiplikatoren og b (investeringernes rentefølsomhed)

Stor multiplikator (med stor c eller lille t): flad hældning

  • Stor c = mindre dræn = multiplikator bliver større
  • Her har ekspansiv finanspolitik (fx stigning i A-streg) stor ændring på Y
  • Her kan økonomiske stød skabe store udsving

Lille multiplikator (med stor t eller lille c): stejl hældning

  • Stor t = større dræn fordi folk de fx sparer mere op = multiplikatoren bliver mindre
  • Her har ekspansiv finanspolitik (fx stigning i A-streg) lille ændring på Y
  • Her kan økonomien altså ikke skabe så store udsving

Investeringernes rentefølsomhed (b):
- Jo større b (rentefølsomhed), jo mindre hældning på IS-kurven (fladere IS-kurve)

46
Q

Hvad viser LM-kurven?

A

LM kurven er: viser alle kombinationer af renter (i) og indkomstniveauer (Y), hvor realefterspørgslen for penge er lig udbuddet. Langs LM kurven er pengemarkedet altså i ligevægt.

47
Q

Definer pengeefterspørgslen (L)

A

Pengeefterspørgslen (L): Den reelle efterspørgsel efter penge/kontanter (dvs den nominelle efterspørgsel divideret med prisniveauet).

Pengeefterspørgslen afhænger af 2 ting: L=kY-hi
- Transaktionsbehovet (kY) og alternativomkostningsmotivet (hi)

48
Q

Hvad er rente crowding out?

A

Crowding out er det tab der sker ved de “langsigtede” konsekvenser af ekspansiv finanspolitik. Ved ekspansiv finanspolitik (staten øger sine udgifter i form af offentlige investeringer) forsøger man at forøge BNP, men den fulde effekt mindskes, fordi at det øgede BNP skaber større transaktionsbehov, hvilket skaber større pengeefterspørgsel hvilket medfører en rentestigning. Dette vil få de private investeringer til at faldelidt, hvilket påvirker AD negativt og dermed Y negativt.

49
Q

Hvad er kontraktiv pengepolitik og hvad gør det ved LM-kurven?

A

Kontraktiv pengepolitik: Nationalbanken reducerer pengeudbuddet/mængden ved at sælger obligationer til indenlandske borgere i bytte for penge –> reducerer antallet af penge blandt borgerne i samfundet.
○ MP↓ → renten↑ → investeringer ↓ → BNP ↓
Kontraktiv pengepolitik leder til at LM kurven flyttes opad, fordi at renten er steget for alle niveauer af Y.

50
Q

Hvad er ekspansiv pengepolitik og hvad gør det ved LM-kurven?

A

Nationalbanken øger pengeudbuddet/mængde når de køber obligationer af indenlandske borgere i bytte for penge –> poster flere penge ud til borgerne i samfundet.

Det sætter gang i den pengepolitiske mekanisme: MP (pengeudbuddet) ↑ → renten (i) ↓ → investeringer (I) ↑ → BNP (Y) ↑ = pengepolitiske transmissionsmekanisme.
Ekspansiv pengepolitik leder til at LM kurven flyttes nedad i IS-LM modellen, fordi at renten falder for alle niveauer af Y.

51
Q

Kan NB ændre på renten?

A

Nationalbanken ændrer ikke direkte på renten. De regulerer pengemængden ved at sælge eller købe statsobligationer, og det har så en effekt på renten.

52
Q

Hvornår virker pengepolitik ikke?

A

Lodret IS-kurve: b (investeringernes rentefølsomhed) er meget lille: hvis i (renten) slet ikke kan påvirke I (investeringerne) og dermed heller ikke AD og Y. Så kommer pengepolitikkens mekanisme slet ikke i gang.

Vandret LM-kurve (likviditetsfælden): Pengepolitik kan også gå galt hvis vi er i en likviditetsfælde og renten er så lav at den ikke kan blive lavere. Derfor har pengepolitik ingen effekt på renten hvis renten i forvejen er så lav som den kan blive.

53
Q

Hvordan fører man stabiliseringspolitik i DK?

A

Målet: Lav ledighed, lav inflation meget lav rente, output gap tæt på 0 (Y=Y*)

Kan vi arbejde hen i mod ved at gøre følgende:

Stabiliseringspolitik går mest ud på at

(i) fastholde et jævnt opsving og undgå ‘hård landing’ (dvs stærk opbremsning i økonomi, fx som følge af boligboble)

Og et mere langsigtet økonomisk mål om at (ii) øge vækstpotentialet: dvs øge Y* og undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet
- Fx ved udbudsreformer der skal
○ Øge indsatsen af arbejdskraft (flere i arbejde)
○ Øge kvaliteten af arbejdskraft via uddannelse, forskning osv
○ Øge kapitalinsatsen

Samt at sikre (iii) langsigtet finanspolitisk holdbarhed på offentlige finanser
- Jf. forelæsning 12 med Michael Svarer

54
Q

Hvad gør sig gældende i likviditetsfælden?

A

LM kurven er vandret.
Kan fx opstå i en dyb økonomisk krise

Likviditetsfælden:

  • h (pengeefterspørgslens rentefølsomhed) → uendelig stor
  • i (renten) er nærmest 0.

Finanspolitik: stor effekt på Y - ingen CI eller CO
Pengepolitik: ingen effekt. Renten kan ikke ændres, fordi den allerede er presset i bund.

55
Q

Hvad gør sig gældende i det klassiske tilfælde?

A

LM-kurven vil i det klassiske tilfælde være lodret og h (pengeefterspørgslens rentefølsomhed) er 0.

Finanspolitik: ingen effekt. Der er fuldstændig crowding-out men ingen/lille effekt på Y.
- Renten stiger så meget, at de private investeringer vil crowde de offentlige investeringer fuldstændig ud.

Pengepolitik: stor effekt på Y.
- Pengepolitik har maksimal effekt, fordi pengeefterspørgslen er helt rente-uelastisk, dvs at en øget pengemængde driver indkomsterne op (h=0)

56
Q

Hvad karakteriserer en multiplikatoreffekt?

A

Når effekten på output som følge af et tiltag er større end 1 til 1.

57
Q

Hvad er multiplikatordræn?

A

De tiltag vi har lavet, bliver ikke ved med at påvirke vores økonomi fordi der sker multiplikatordræn→ det dræner på sigt effekten af multiplikatoreffekten.
Drænene opstår kun i forbindelse med forbrugerne, og indtræder derfor først i den runde af multiplikatoreffekten hvor forbrugerne kommer i spil.

58
Q

Nævn de tre dræn

A

Opsparing (c ): Hver gang vi får flere penge, bruger vi ikke dem alle på forbrug. Den marginale forbrugskvote ( c) illustrerer hvor meget af fx 1 kr man bruger (ligger altid mellem 0 og 1), og resten af beløbet bruger man så til opsparing.

Import (m): Noget af ens forbrug går til at man køber ting på nettet der er produceret i udlandet.

Skat (t): Man skal betale skat af sin indkomst → hver gang vi får 100kr i løn, så kan vi ikke forbruge alle 100kr fordi vi skal betale skat for dem.

59
Q

Hvad er automatiske stabilisatorer?

A

Ting der reducerer de økonomiske bølger/skift, uden at der gøres yderligere ved finanspolitikken.

  • De stabiliserer altså økonomien og gør den mindre udsvingende.
    • Eksempler på automatiske stabilisatorer:
      ○ Indkomstafhængige skatter
      ○ Offentlige overførsler (TR)
      ○ Import (M)
      Opsparing
60
Q

Hvad er sammenhængen mellem renteniveau og investeringer?

A

Investeringsfunktionen –> I=I-bar-b*i
○ I=investeringsniveauet
○ I-bar= de autonome investeringer der ikke afhænger af renten
○ b=positiv konstant. Den marignale effekt af en renteinvestering på det planlagte investeringsniveau
○ i=renten

Leddet b*i viser derfor hvor meget investeringerne falder når renten i samfundet stiger.

Mængden af investeringer er faldende i renten, fordi lille b er positiv. Negativ sammenhæng mellem mængden af investeringer og renten.

Altså: Når renten stiger, falder mængden af investeringer

61
Q

Forklar transaktionsbehovet

A

Transaktionsbehovet/motivet: k*Y

- Transaktionsmotivet beskriver efterspørgslen efter “kontanter” altså penge, som er uafhængig af renten men afhængigt af indkomsten (Y).
- Når din indkomst stiger, vil du efterspørge flere penge/kontanter til forbrug
62
Q

Hvornår rykkes LM-kurven?

A

LM-kurven forskydes, når der føres kontraktiv- eller ekspansiv pengepolitik.

Dvs. LM kurven forskydes når der ændres i pengemængden (M), enten ved at NB sælger eller køber statsobligationer i bytte for kontanter.

63
Q

Hvad består IS-LM modellen af?

A

IS-LM modellen er en model vi bruger på kort sigt.

Modellen består af 2 dele:

1) Varemarkedsligevægten (IS-delen af modellen) Negativt hældende kurve 
2) Pengemarkedsligevægten (LM-delen af modellen) Positivt hældende kurve

Ligevægten mellem de to giver os samfundets renteniveau og BNP-niveau.

64
Q

Hvad er det fokus på i AD-AS modellen?

A

Vi opererer i denne model på det mellemlange og lange sigte, hvor priser kan variere.

En stor del af opgaverne handler om, hvordan der sker en stabilisering af priser og output omkring det strukturelle niveau (Y*)

Kigger på priser og output (BNP).

65
Q

Hvad betyder Y*?

A

Y/potentielt output/strukturelle output. På lang sigt kan økonomien ikke afvige fra Y som viser den fulde udnyttelse af ressourcer, kapital-apparat osv. Det er der økonomien er i balance/neutral situation. SÅ på lang sigt så forestiller man sig at du altid vil være ved dette potentielle output niveau.

66
Q

I hvilken model skal man illustrere et udbudsstød?

A

Et udbudsstød skal altid illustreres i en AD-AS model, også selvom det er på kort sigt, fordi det er den eneste model der har udbudssiden af økonomien med.

67
Q

Hvad kunne fx skabe et udbudsstød?

A

Et udbudsstød er alt det der flytter AS-kurven (pga. Ændringer i omkostningerne for virksomheder). Fx hvis;

  • Oliepriser stiger/falder
  • Der kommer eksogene lønstigninger - fx en lov om at alle skal have dobbelt så meget i løn.
  • Ny teknologi der skaber højere produktivitet, der gør at det pludseligt er billigere at producere
68
Q

Hvorfor er høj inflation et problem?

A
  • Der er reelle omkostninger ved at holde penge når der er inflation. De penge jeg holder i min lomme, kunne have været i banken hvor jeg kunne have fået en forrentning der var renset for inflation.
  • Man er hele tiden nødt til at ændre priserne - det er dyrt.
  • Uforudset inflation (hvis inflationen er meget højere end man havde forventet) så ender man med at omfordele ressourcer i økonomien. Fx ressourcer fra arbejdstagere til arbejdsgivere.
  • Generelt anses høj inflation som et udtryk for, at der ikke er styr på økonomien.
69
Q

Hvilke små omkostninger er der ved forventet inflation?

A

Shoe-leather costs: omkostninger ved at holde kontanter (likvide midler) - kontanterne stiger ikke i værdi sammen med inflationen når man har dem i hånden, og derfor vil man have alle sine penge i banken. MEN: så skal man frem og tilbage fra banken hele tiden hver gang du skal købe et eller andet og hver gang du har tjent nye penge som du skal have sat i banken, hvilket slider dine sko op.

Menu costs: omkostninger ved at lave nye prisskilte hele tiden.

70
Q

Hvad betyder stagflation?

A

Stagflation viser en situation med både høj ledighed og høj inflation - situationen modsiger således den klassiske Phillips-kurves trade-off mellem inflation og ledighed.

Man siger at der er stagflation når:

  • Der er stigende priser (inflation)
  • Større ledighed end u*
  • Lavere Y-niveau end Y*.
71
Q

Hvad er forskellen på adaptive og rationelle inflationsforventninger?

A

Adaptive:
- Forventninger til prisudviklingen i dag er det som prisudviklingen var i går –> giver mening når prisudviklingen er relativt stabil eller går langsomt.
○ Tilpasses hen af vejen

Rationelle:
- Agenterne i økonomien (Lønmodtager, virksomhedsejere, banker osv.) de bruger al den information der er omkring prisudvikling, og hvordan centralbanken reagerer og plejer at reagere. Her vil der ikke være den her tilpasningsfase, men man forestiller sig at folk med det samme tilpasser sine inflationsforventninger til det rigtige niveau (tvivlsomt om nogle agenter er SÅ rationelle i virkeligheden).

72
Q

Hvad betyder hysterese?

A

Der hvor længere tids høj ledighed (u>u) i sig selv øger u
Der hvor arbejdsløsheden er større end sit strukturelle niveau igennem længere tid, hvilket til sidst ender med at påvirke det strukturelle niveau negativt.

73
Q

Hvorfor opstår hysterese?

A

Hysterese medfører, at den strukturelle arbejdsløshed bliver større efter en lang periode med flere arbejdsløse end det strukturelle niveau. Dette kan skyldes:

1) Kompetencetab: de arbejdsløse oplever et kompetencetab i den periode de er væk fra arbejdsmarkedet.

2) Motivations- og selvtillidstab:
- Der kommer et selvtillidstab bare af at være arbejdsløs
- Man kommer til at tænke, at man ikke kan noget, og så mister man lysten til at finde et job

3) Justering af levestandarder og udgifter
- Man flytter fx i noget billigere, man går mindre ud osv. således at man ikke i samme grad har brug for et job fremfor dagpenge eller kontanthjælp, og leder måske mindre aktivt efter et job.

4) Stigmatiseringseffekt
- Hvis man har været arbejdsløs længe, så vil dropper virksomhederne at ansætte en, bare fordi man har været arbejdsløs.
- Langtidsledighed sender et dårligt signal til en job-samtale.
- Så selve det at man er arbejdsløs, kan øge sandsynligheden for at blive ved med at være arbejdsløs.

74
Q

Hvad kendetegner den danske flexi-curity-model?

A

3 elementer:

1) Lempelig regulering (FLEXI)
- Det er nemt at hyre og fyre

2) Sikkerhedsnet (CURITY)
- Det sociale sikkerhedsnet sikrer ledige og folk på kanten af arbejdsmarked
- Man bliver kompenseret op mod 75% netto ved dagpenge –> det er virkelig meget
- Staten giver et stort offentligt tilskud/subsidier til arbejdsløse og dagpengebetaling, hvilket gør at folk er villige til at melde sig ind i en a-kasse, fordi det er relativt billigt.

3) Aktiv arbejdsmarkedspolitik
- - Strenge aktivitetskrav → vi aktiverer folk, gentræner folk og sender dem på kurser. Der er også krav til at man skal være aktivt jobsøgende for at modtage støtte.
- Vi gør det på den måde lidt mere besværligt at være arbejdsløs og undgår Moral Hazard.

75
Q

Hvad er aktiv arbejdsmarkedspolitik/strukturpolitik?

A
  • Arbejdsmarkedspolitik/strukturpolitik: noget der ændrer folks incitament til at komme ind/ud af arbejdsmarkedet.

Kan virke som et effektivt middel til at sænke den strukturelle ledighed u*, hvis denne er blevet for høj fx grundet hysterese

76
Q

Forklar forskellen mellem nominelle og relative valutakurser

A

Nominelle valutakurser (e)

  • Den viser den relative pris på 2 valuta - hvor mange kr koster 1 euro?
  • e ændrer sig når en valuta stiger/falder i værdi.

Relative valutakurs (R)

  • Viser de relative priser på to valutaer på valutamarkedet.
  • Sammenligner priserne på bestemt vare/gode-kurv i to lande
  • Siger noget om landenes konkurrenceevne
77
Q

Hvad er købekraftparitet (PPP)?

A

To valutaer har købekraftparitet hvis den samme kurv af varer koster det samme i de to lande, altså at R (den relative valutakurs)=1.

78
Q

Hvad betyder det at et land har flydende valutakurser?

A

Med flydende kruser er den nominelle kurs e på en krone bestemt ud fra udbud=efterspørgsel
Så det er udbud og efterspørgsel af det pågældende valuta, der bestemmer valutakursen’

79
Q

Hvad betyder det at DK har fast valutakurs?

A

Med faste kurser er prisen på en krone relativt til en euro fastlagt til e. Så e er lig e, altså den nominelle vækstrate er lig den besluttede vækstrate.

80
Q

Hvad siger betalingsbalancen noget om?

A

Betalingsbalancen er en bogholderligning for vores handel med udlandet, som skal stemme eller være positivt –> BP=0

81
Q

Hvilke antagelser gør man sig i en Mundell Fleming model?

A

Mundell Fleming modellen, er en IS-LM model for små åbne økonomier (fx DK)

I modellen gør følgende sig gældende:

  • Fri kapitalmobilitet
  • Ingen kreditrisiko
  • Ubegrænset inflow af kapital hvis i> if.
  • Hjemlandets (den lille åbne økonomi) politik har ingen effekt på verdensrenten
82
Q

Forklar “beggar-thy-neighbour” problemet

A

Inden for valutaunionen med de gensidigt faste valutakurser fører den ekspansive FP i hjemlandet til at indkomsten falder i udlandet.
- Hjemlandet plager udlandet og spiser noget af deres indkomst.

83
Q

Hvad er Mundells 4 krav til en optimal valutaunion

A

1) Samme konjunkturer
2) Kapitalmobilitet og løn- og pris fleksibilitet
3) Mobil arbejdskraft
4) Finanspolitisk udligning

84
Q

Hvilke regler har man internt inden for ØMU’en?

A

Vækst og stabilitetspagten:

  • En pagt der siger, at lande i ØMU’en max må have 3% budgetunderskud og maksimalt 60% gæld.
  • Det er meningen det skal virke som en begrænsning på landendes muligheder for at føre selvstændig ekspansiv finanspolitik, og dermed prøver man at imødekomme beggar-thy-neighbour problemet.

No bail-out klausul:
- Det er ikke unionens opgave at redde lande fra dårlig selvforskyldt økonomi

ECB skal være neutral

  • ECB skal være politisk uafhængig
  • ECB’s pengepolitik må ikke kun være til gavn for specifikke lande
85
Q

Hvornår er en politik finanspolitisk holdbar?

A

Finanspolitikken er holdbar, hvis der kan føres en uændret økonomisk politik* i al fremtid uden at gælden øges - hvis vi følger den samme demografiske udvikling som i dag. (*dvs, ved gældende skatteregler, overførselsregler, satsregulering osv.)

Anderledes formuleret: Er den nuværende økonomiske politik mulig på lang sigt? Uden at det kaster en byrde over på de kommende generationer af skatteydere?

86
Q

Hvad vil det sige at have et “pay-as-you-go” velfærdssystem?

A

Pay-as-you-go: en implicit kontrakt mellem generationer. Når man er ung modtager man, når man er middelaldrende bidrager man, og når man er gammel modtager man igen

87
Q

Forklar Baumol og Wagner effekterne

A

Det er to mekanismer der driver den offentlige sektors udvikling, og som er med til at forklare hvorfor man ikke bare lige sådan kan effektivisere den offentlige sektor.

Baumol-effekten: “cost-disease-problem”
- Produktivitetsfremgang sker primært i den private-sektor –> så får de højere løn –> så får de ansatte i det offentlige også højere løn (fordi de to skal følges ad) –> men det offentlige bliver egentlig ikke mere produktive. Der er en omkostningssyge i det offentlige.

Wagner-effekten:

  • Indkomstelasticiteten i befolkningens efterspørgsel efter offentlige goder er større end 1.
  • Når vi bliver rigere vil vi gerne have flere ydelser –> indkomstelasticiteten er større end 1 for de offentlige velfærdsydelser fx sundhedsydelser.
  • Fx efterspørgsel efter kvalitet i ældrepleje vokser mere(hurtigere end BNP-væksten.
88
Q

Hvad er dynamiske effekter?

A

Effekter fra ændringer i offentlige udgifter eller indtægter der påvirker Y. Fx at et øget tilskud (G) til dagplejeområdet medfører, at flere forældre afleverer deres børn i dagpleje hvorfor flere kommer i arbejdsstyrken og Y kan øges.

Dynamiske effekter kan påvirke Y* på to måder:

  • Enten ved at der sker en ændring i den generelle produktivitet
  • Eller ved det påvirker en husholdnings udbud af arbejdskraft
89
Q

Hvad siger moderne forbrugsteori?

A

Forbrugere tænker mere langsigtet end i Keynes model! De forbrugsudjævner over tid for at maksimere sin nytte i hele livet, ikke kun i ét år. Man forsøger at opretholde et ret fast forbrug gennem hele livet.

90
Q

Hvad er forskellen på netto-investeringer og brutto-investeringer?

A

Nettoinvesteringer:
- Udgifter, som øger værdien af det (fysiske) kapitalapparat, Kt. Altså man ser hvad var kapitalapparatet i går og hvad er det i dag, hvor så differencen mellem de to er nettoinvesteringerne.
- Alle de penge vi investerer i ny kapital
It(nettoinvesteringer)=Kt(kapitalapparat i dag)-Kt-1 (kapitalapparat igår)

Bruttoinvesteringer:

  • Nettoinvesteringer + afskrivninger af kapital-apparatet
  • Alle de penge vi investerer i ny kapital + alle de penge vi bruger på at vedligeholde vores eksisterende kapitalapparat.
91
Q

Hvad er Kt* (det optimale kapitalapparat) og hvordan bestemmes det?

A

Det optimale kapitalapparat K* er det kapital-apparat hvor vi har optimeret vores input af L og K for et givet output og de givne output/input priser.

Det findes der hvor RC=VMP*k

92
Q

Forklar straks-tilpasning og gradvis tilpasning

A

Straks-tilpasning:

  • Tilpasser med det samme til det optimale kapitalapparat.
  • Kan være dyrt, hvis der er tilpasningsomkostninger, fx at prisen på maskiner stiger voldsomt, hvis de skal leveres meget hurtigt, eller det kræver for hurtig omstilling i organisation.

Gradvis tilpasning:

  • Tilpasser sig gradvist til det optimale kapitalapparat. Det afhænger af tilpasningshastigheden (λ)
  • Ofte billigere at sprede investeringer over flere perioder, angivet ved tilpasningskoefficienten λ ≤1.
93
Q

Forklar Taylor Rule

A

Taylor-rule:
- En pengepolitisk styringsregel for lande der kan lave PP (DK kan ikke gøre det, vi skal bare følge ECB’s Taylor Rule)

  • En empirisk sammenhæng der laver en proxy for hvordan den amerikanske centralbank (og andre centralbanker der kan føre PP) reagerer.
  • Centralbanker styrer renten gennem pengemængden - og til en given rente vil vi altid kunne gå tilbage og se hvor meget pengemængden skal ændres, for at opnå den givne rente.
94
Q

Hvad er produktionsfunktionen i Solow Modellen?

A

Den aggregerede produktionsfunktion: en simplificering af hvordan der produceres i samfundet: Y=F(K,N)

To faktorer der påvirker Y:

  • N=beskæftigelse/antal arbejdere. Vi forudsætter at befolkningen=arbejdsstyrken
  • K=kapitalapparat - summen af alle maskiner, fabrikker osv.

Hvad med teknologi (A)?
- I den model der anvendes her, er teknologi-niveauet A en eksogen givet konstant, der ganges på samfundet produktionsfunktion –> Y=A*F(K,N)

Antagelser for produktionsfunktionen:

  • Der er konstant skalaafkast
  • Der er aftagende marginalnytte af K og N
95
Q

Hvad gør sig gældende i steady state?

A

I steady-state er opsparingerne=de nødvendige investeringer. Her er ingen vækst i BNP pr. capita.
Alle lande bevæger sig efterhånden mod deres lands steady-state

96
Q

Hvad viser Golden Rule?

A

Golden rule viser det bedste steady state af alle de mulige steady states. Vi skal finde det s (opsparingsniveau) som maksimerer vores forbrug c på kort og lang sigt. Der er et s som er bedre end alle andre.

Via golden rule finder man det kapitalapparat som sikrer, at vi har det størst mulige råderum privat, samtidig med at vi sparer nok op for at vedligeholde vores kapitalapparater.

Findes grafisk ved at finde det sted hvor de nødvendige investeringer og produktionsfunktionen har samme hældning, så maksimerer vi vores forbrug (mellemrummet mellem de to grafer).

97
Q

Hvad er Solow-residualet?

A

Det er den del af en økonomiens vækst i BNP pr. capita der ikke kan forklares af produktionsfaktorerne, altså K (kapital) og (N) arbejdskraft. Solow-residual er derfor A som er teknologiniveauet. Men vi ved ikke hvor stor A er, men altså det vækst i BNP som IKKE er forklaret af N og K, det er A.

98
Q

Hvad er et efterspørgselsstød?

A

Efterspørgselsstød: Et stød på økonomiens efterspørgselsside (som af en ændring i det private eller det offentlige forbrug, udenrigshandelen eller de private investeringer). Stød til efterspørgslen kan følge af fx økonomisk politik. Finanskrisen a 1930’erne og 2008 er eksempler på efterspørgselsstød.