Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Mikroøkonomi > Begreber > Flashcards

Begreber Flashcards

1
Q

Dominerende strategi

A

En strategi der giver det bedste outcome, uagtet af hvad den anden agent gør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Sunk cost

A

En afholdt omkostning som vi ikke kan genvinde.
Hvis man er rationel: en sunk cost bør ikke påvirke fremtidige beslutninger. Man har betalt for det og føler sig tvunget til at forbruge - men giver det mere nytte?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nash-ligevægt

A

En Nash-ligevægt eksisterer i et spil, hvis ingen af spillerne har incitament til at ændre strategi, givet modstanderens valg af strategi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Sekventielle spil

A

Sekventielle spil vil sige, at man har mulighed for at vælge sin strategi sekventielt (i en bestemt rækkefølge) – så bliver udfaldet anderledes en ved spil hvor man skal vælge simultant. Man tager sine beslutninger trinvis alt efter hvad den anden gør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Strategic entry deterrence (SED)

A

Kan anvendes hvis man arbejder med et sekventielt beslutningstræ/spil. Hvis man gerne vil sikre sig hele markedet, kan man lave en aggressiv strategi for at skræmme modstanderen/den anden agent fra at gå ind i markedet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Sunk cost

A

En afholdt omkostning som vi ikke kan genvinde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Marginalomkostninger og marginale benefits

A

Den ekstra omkostning/benefit ved at udføre én ekstra enhed af aktiviteten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Alternativomkostninger

A

Værdien af det som man går glip af ved at tage et valg (fremfor at vælge alternativerne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Engelkurve

A

Denne viser sammenhængen mellem forbrugerens indkomst og forbrug (mængde) af en given vare. Tegnes ved at forbinde alle de punkter, hvor de forskellige BB skærer deres indifferenskurve.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Inferiøre goder

A

Goder som vi køber færre af, når vi bliver rigere (fx pasta med kethup)

Ved en prisændring på et inferiørt gode vil substitutionseffekten og indkomsteffekten gå i modsatte retninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Parato efficient

A

Når man kan ikke kan stille en agent (fx forbruger) bedre, uden at stille andre dårligere (fx producent). Markedsligevægten er parato-efficiens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Corner solution/hjørneløsning

A

En forbruger som har høje præferencer for ét produkt fremfor et andet - forbrugeren vil maksimere deres nytte, hvis de køber det de foretrækker. Indifferenskurverne for sådanne personer er enten meget flade eller stejle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Engelkurve

A

Denne viser sammenhængen mellem forbrugerens indkomst og forbrug (mængde) af en given vare. Tegnes igennem alle de givne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Krydspriselasticiteter

A

Def: Efterspørgslens krydspriselasticitet handler om, hvordan efterspørgslen på gode 2 ændrer sig, når prisen på gode 1 ændrer sig med 1%.

Handler om hvor følsom forbrugerne er ift. hvis prisen på en substitutvare eller komplementære goder stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Luksusgode

A

Goder som vi kun køber ved høj indkomst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Priselasticitet

A

Hvis en varer er priselastisk, er efterspørgslen meget følsom (ændrer sig meget), når prisen ændrer sig. Udregnes ved:
Ep = (Procentvis ændring i efterspurgt mængde)/(Procentvis ændring i pris)=1/((slope))·P/Q

Viser ændringen i den efterspurgte mængde (Q) i % når prisen (P) stiger med 1%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Indkomstelasticitet

A

Hvis en varer er indkomstelastisk, er efterspørgslen meget følsom (ændrer sig meget), når ens indkomst ændrer sig. Udregnes ved: Ei = (Procentvis ændring i efterspurgt mængde(x))/(Procentvis ændring i indkomst (y))

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Krydspris-elasticiteter

A

Handler om hvor følsom forbrugerne er ift. hvis prisen på en substitutvare eller komplementære goder stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Consumers surplus

A

Forbrugeroverskuddet. Differensen mellem hvad man er villig til at betale, og hvad man rent faktisk betaler. Grafisk er det afstanden fra prisen og efterspørgselskurven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Two-part pricing/ todelt tariff

A

Når producent/virksomhed forsøger at lokke forbrugeroverskud ud af forbrugeren. Fx når man betaler et fast beløb (hver måned eller årligt), og derudover for hver gang man benytter tjenesten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Reguleringer

A

Når staten pålægger afgifter eller giver økonomisk tilskud for at påvirke borgernes adfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Lumpsumskat

A

En fast skat, der betales uanset forbrug – fx licens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Stykskat

A

Når man belater et fast beløb i afgift pr enhed af varen solgt, fx benzin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Værdiskat

A

En skat der går på værdien af det solgte – fx moms.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Skatteprovenue

A

Den solgte mængde (Q) gange størrelsen på stykskattene (T). Dette er altså den samlede indtægt for staten ved en bestemt beskatningsform.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Dødvægtstab

A

Når der der eksisterer nogle forbrugere, som er villige til at give én pris for varen og nogle udbydere som er villige til at udbyde varen til denne pris – men skatten umuliggør dette.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Compensating variation

A

Den pengeindkomst, som en forbruger skal kompenseres med, for at have samme nytte som før en prisændring på produkt. På y-aksen kan det måles som afstanden mellem B1 og B’.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Equivalent variation

A

Den pengesum som forbrugeren er villig til at afgive, for at undgå en prisændring. Kan måles ved at man parallelforskyder B0 ned til den nye indifferenskurve – det er da forskellen mellem B’ og B0 på y-aksen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Altruisme

A

Modsat egoistisk - man op i andres ve og vel uafhængigt af, om det fremmer ens egne interesser.

Man kan derfor fx have en altruistisk nyttefunktion der indregner andre nytte end ens egen (Franny og Zoey-eksempel)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Free riding

A

Når andre trækker læsset – man nyder godt af noget, som man ikke selv bidrager til. Fx: nogle danskere betaler licens, men andre gør ikke og ser alligevel DR = de er free ridere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Asymmetrisk nyttefunktion

A

Hvis graden af ærgrelse ved at tabe/miste noget er større end glæden ved at vinde/få noget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Transivitetsbetingelsen

A

Et valg bør være uafhængig af irrelevante alternativer. Altså: Hvis A>C og B>C, da bør C ikke kunne påvirke præferencer mellem A og B. Hvis man ikke tager hensyn til dette, er man irrationel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Stereotyper/ judgemental bias

A

Ofte benytter man stereotyper som tommelfingerregel i beslutningstagen for at gør det nemmere. Fx ”Alle bibliotekarer er nørdede”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Inputfaktorer

A

De produkter/faktorer som indgår i produktionen af et produkt - der findes to typer: Kapital (K) og arbejdskraft (L). På kort sigt er K fast - på lang sigt er begge variable.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Produktionsfunktionen

A

Funktionen fortæller det maksimale output givet inputtet. Formuleres: Q= f(K,L)

Ligesom nyttefunktionen for forbrugerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Marginalprodukt

A

MP måler cirksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Udledes af produktionsfunktionen. Måler ændringen i output ved en ændring i den variable inputfaktor med 1 enhed. Udregnes ved: MP=(Ændring i Q)/(Ændring i L)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Gennemsnitsproduktionen

A

Mængden af output divideret med arbejdskraften. Måles ved: AP = Q/L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Isokvant

A

Kombinationen af inputfaktorerne (K og L), der giver os samme output. Findes matematisk ved at sætte Q lig en bestemt værdi i produktionsfunktionen og da isolere en af inputfaktorene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

MRTS (ift. isokvant)

A

Hældningen på isokvanten. Den mængde af faktoren på y-aksen, man skal bruge for at opgive en enhed af faktoren på x-aksen og stadig producere samme mængde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Returns to scale/skalaafkast

A

Måler hvorvidt produktionen af et produkt være mest effektivt på et lille eller stort anlæg.

  • Stigende skalaafkast: en stigning i alle inputfaktorer med en eller anden faktor, får output til at stige med mere end denne faktor. Stor driftsfordele, specialisering!
  • Konstant skalaafkast: En stigning i alle inputfaktorer med en eller anden faktor, får output til at stige med den samme faktor. Kopiering af det man gør i forvejen.
  • Aftagende skalaafkast: En stigning i alle inputfaktorer med en eller anden faktor, får output til at stige med mindre end denne faktor. Ved bureaukrati, kommunikationsproblemer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Cournot Adfærd

A

En form for duopol-adfærd. Man konkurrerer på mængde. Produkterne har begrænset levetid, og produktionen finder sted før prisen bestemmes. De har først bestemt, hvor meget de ville producere og prisen sættes herefter, hvorfor de vil konkurrere på at afsætte en så stor mængde som muligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Reaktionsfunktion

A

Bruges i Cournot adfærd: Viser hvordan fx virksomhed 1 vil agere når de tager virksomhed 2’s producerede mængde for givet. Viser den profitmaksimerende adfærd for virksomhed 1 når man tager virksomhed 2 for givet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Bertrand adfærd

A

En form for duopol-adfærd. Man konkurrerer på pris. Her vil de to virksomheder føre priskrig mod hinanden, indtil det punkt hvor P=MC - her kan det ikke længere betale sig for nogle af virksomhederne at sætte prisen ned, eftersom prisen ikke dækker de marginale omkostninger. Bertrand adfærd ender derfor i FK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Kartel-dannelse

A

En form for duopol-adfærd. Her går to virksomheder sammen på markedet og agerer som monopol. De kan altså få større profit ved at gå sammen og have hele markedet og så bare dele profitten, end ved at konkurrere mod hinanden. Dette er dog mega forbudt :)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Eksternalitet

A

Utilsigtet sideeffekt/bivirkning af en handling, som påfører andre et tab(eller gevinst) og som den der foretager handlingen, ikke fuldt ud kompenserer for.

MAO: En bivirkning, der ikke bæres af den, der tager beslutningen, men af andre eller
samfundet som helhed.

Eksternaliteter kan generere markedsfejl som ender ud i et efficienstab

Desuden kan eksternaliteter klassificeres i to typer:
- Forbrugseksternaliteter: kunne fx rygere, der giver ikke-rygere utilsigtede gener

  • Produktionseksternaliteter: virksomheders CO2-udslip
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Positiv eksternalitet

A

Utilsigtet sideeffekt af en handling, som påfører andre en gevinst og som den der foretager handlingen, ikke fuldt ud kompenserer for.

  • Fx uddannelse. Gavner både den enkelte men også samfundet.
  • Fx en genial opfindelse, som mange mennesker kan bruge
  • Fx en pæn have der gavner alle i nabolaget

En eksternalitet er positiv hvis: SB(X) > PB(X)

Eller (hvis man ser på den marginale beslutning) MSB(X) > MR(X)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Negativ eksternalitet

A

Utilsigtet bivirkning af en handling, som påfører andre et tab og som den der foretager handlingen, ikke fuldt ud kompenserer for.

  • Fx en virksomheds afbrænding af fossile brændstoffer der har en utilsigtet negativ effekt på miljøet
  • Fx makrelmadder der giver dårlig ånde og lugt.
  • Fx larmende naboer

En eksternalitet er negativ hvis: SC(X) > PC(X)

Eller (hvis man ser på den marginale beslutning) MSC(X) > MC(X)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Coase Teoremet

A

I markedet med eksternalitet mellem agenter, vil en efficient markedsligevægt altid kunne opnås ved forhandling uanset hvilken part der bærer ansvaret. Det er givet under antagelse af, at der ingen transaktionsomkostninger er forbundet ved at forhandle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Omkostningsfunktionen

A

Optimering af produktionen – omkostninger.

Omkostningsfunktionen: Viser de mindst mulige omkostninger for at producere et givet Q

50
Q

Hvordan udregnes de variable omkostninger (VC)?

A

w·L (w=løn og L=arbejdstimer)

51
Q

Hvordan udregnes de faste omkostninger (FC)?

A

r·K (r=rente og K=kapitalapparat)

52
Q

Hvad er MC?

A

Marginale omkostninger. Det er ændringen i de totale omkostninger, når Q ændrer sig med 1. Udregnes ved:
MC = TC/Q eller VC/Q
 er trekant

53
Q

Isokost-kurve (C)

A

Denne kurve viser omkostningsfunktionen: TC=C=wL+rK

Her isoleres K, da K er på y-aksen og L på x-aksen.

54
Q

Ekspansionsvejen

A

Isokvanten viser de forskellige mulige sammensætninger af kapital (K) og arbejdskraft (L) til et givent output (Q). Disse kurver har en negativ hældning og tangerer hver en indifferenskurve. Ved hver af de optimale punkter kan der tegnes en graf igennem – dette er ekspansionsvejen.

55
Q

Hvad viser indhyldningskurven?

A

Indhyldningskurven viser sammenhængen mellem langsigtede og kortsigtede omkostningskurver.

56
Q

Hvad er alle virksomheders mål?

A

P R O F I T M A K S I M E R I N G

57
Q

Hvordan udregnes omsætningen (TR)?

A

TR = P · Q

58
Q

Udregning af profit

A

Prift = TR(Q)-TC(Q)

Altså omsætningen minus omkostningerne!

59
Q

Hvornår profitmaksimerer en virksomhed under fuld konkurrence?

A

P = MC

60
Q

Producer surplus

A

Forskellen på hvor meget af goden en producent er villig til at sælge, versus hvor meget han får tilbage.

61
Q

Udbudselasticitet

A

Den procentvise ændring i den udbudte mængde som følge af en 1% ændring i prisen. På lang sigt under FK er denne lige uendelig - for en meget lille prisændring, har vi en uendelig stor respons i vores udbud.

62
Q

Hvornår profitmaksimerer man som monopolist?

A

MC=MR

63
Q

Hvordan ser monopolisters udbudskurve ud?

A

SNYD! De har ikke nogen - de sætter MR=MC, og så går de op på efterspørgselskurven ;)

64
Q

Hvordan kan man regulere et monopol?

A

Offentligt ejerskab
Maksimalpris
Offentlige udbud
Konkurrenceredulering via lovgivning

65
Q

Hvad er 3. ordens prisdiskrimination?

A

Når et medicinfirma som er monopolist: sælger medicin til forskellige priser i rige og fattige lande.

66
Q

Hvad er 2. ordens prisdiskrimination?

A

Når monopolister fx laver tilbud: “3 for 2” - på denne måde sælger de mere.

67
Q

Hvad er 1. ordens prisdiskrimination?

A

Når monopolister fx opkræver både abonnementspris + pris for hver gang produkt benyttes – kaldes Two-part-tariffing

68
Q

Cost-benefit-analyse

A

Beslutningsregel: En handling X skal foretages hvis benefits(B) overstiger omkostningerne (C).

69
Q

Gennemsnitlige omkostninger(AC)/benefits(AC)

A

Den gennemsnitlige omkostning/benefit ved at udføre n enheder af aktiviteten

70
Q

Definition på et marked

A

Et marked består af et antal købere og sælgere af et givent gode

71
Q

Individuelt udbud

A

Sammenhæng mellem hvad jeg vil udbyde til en given pris. Positiv sammenhæng mellem pris og udbudt mængde

72
Q

Markedsudbud

A

Horisontal addition af de individuelle udbudskurver. MAN LÆGGER MÆNGDERNE (Q’erne) SAMMEN

73
Q

Udbudskurve for markedet

A

Illustrerer sammenhængen mellem priser og mængder som udbyderne på markedet er villige til at sælge til den givne pris.
Udbudskurven har normalt positiv hældning, fordi jo højere pris folk er villige til at betale, jo større udbud

74
Q

Individuel efterspørgsel

A

Hvad den enkelte forbruger vil efterspørge af et givent gode til en given pris

Har typisk en negativ hældning –> jo højere pris jo mindre vil jeg have

75
Q

Efterspørgselskurve for markedet

A

Viser sammenhængen mellem priser og mængder, som efterspørgerne på markedet er villige til at efterspørge til den givne pris.

Har typisk negativ hældning –> jo højere pris, jo mindre efterspørgsel

76
Q

Markedsligevægt

A

En situation hvor den mængde der bliver udbudt i markedet er lig med den mængde der bliver efterspurgt

77
Q

Hvad kan påvirke udbuddet?

A

Lønniveau, skatter, råvarepriser, konkurrenceforhold, vejrforhold

78
Q

Hvad påvirker efterspørgsel?

A

Prisen på andre varer - fx på komplimentære varer eller substituerende varer

Indkomst

Smag og præferencer

79
Q

Budgetbegrænsning

A

Viser en agents økonomiske råderum. Det viser de godekombinationer af to varer som forbrugeren kan opnå ved at bruge hele sin indkomst.

Generel formel: M=PfF+PsS

80
Q

Indifferenskurve

A

Indifferenskurven illustrerer mængden af godebundter som forbrugeren er indifferent mellem, fordi nytten er konstant.

81
Q

Nyttefunktion

A

Nyttefunktionen er en funktion af to goder, der viser nytten af godekombinationen.

Fx: U(F,S)

82
Q

Nyttemaksimering

A

Find den godekombination hvor den højestliggende indifferenskurve nøjagtigt tangerer BB (der hvor indifferenskurven og BB har samme hældning).

83
Q

Composite good

A

I stedet for at analysere to goder, kan vi opfatte det ene gode Y som ”alle andre goder”. Vi kigger på et gode og fokuserer på det, og det andet gode er bare alt det andet samlet (indkomst til alt andet).

84
Q

Social politik

A

Når de sociale myndigheder giver øremærkede tilskud til bestemte former for forbrug i stedet for fx bistandshjælp, er det fordi man ønsker at sikre at pengene bliver brugt på noget bestemt.

85
Q

Elastisk/følsomt

A

Noget der har en priselasticitet på mindre/noget mere følsomt end -1. Fx -2,5

Når prisen stiger med 1% falder den efterspurgte mængde meget. Fx fordi varen har stor betydning i husholdsningsbudgettet eller er let at erstatte

86
Q

Uelastisk

A

Noget der har en priselasticitet der er større end -1 men mindre end 0. Fx -0,5.

Når prisen på varen stiger med 1% falder den efterspurgte mængde ikke særlig meget. Fx fordi varen er en nødvendighedsvare (fx medicin) som man skal have uanset prisen og som er vanskelig at erstatte.

87
Q

Krydspriselasticitet på 0

A

Efterspørgslens krydspriselasticitet handler om, hvordan efterspørgslen på gode 2 ændrer sig, når prisen på gode 1 ændrer sig med 1%.

Hvis den er over 0 er de to varer substitutter.

88
Q

Krydspriselasticitet under 0

A

Efterspørgslens krydspriselasticitet handler om, hvordan efterspørgslen på gode 2 ændrer sig, når prisen på gode 1 ændrer sig med 1%.

Hvis den er under 0 er de to varer komplimentære

89
Q

Krydspriselasticitet på præcis 0

A

Efterspørgslens krydspriselasticitet handler om, hvordan efterspørgslen på gode 2 ændrer sig, når prisen på gode 1 ændrer sig med 1%.

Hvis den er præcis 0 er de to varer uafhængige.

90
Q

Perfekte substitutter

A

Varer man er indifferent imellem. Fx te og kaffe. Hvis jeg afgiver en kop te vil jeg have en kop kaffe for at have samme nytte.

91
Q

Perfekte komplimenter

A

To varer der SKAL bruges sammen.

92
Q

Consumer Surplus

A

Forbrugeroverskuddet. Forskellen mellem hvad forbrugeren var villig til at betale for varen og hvad forbrugeren rent faktisk betaler for en vare kaldes CS. Hvis forbrugeren får det billigere får vedkommende et overskud på en måde.

Måles som afstanden mellem forbrugernes efterspørgsel og prisen

93
Q

Producer Surplus

A

Producent-overskuddet. Forskellen mellem hvad producenten var villig til at udbyde varen til og hvad de rent faktisk får for varen.

Afstanden mellem producenternes udbudskurve og prisen

94
Q

Regulering af markeder

A

Det offentlige/staten pålægger ofte afgifter eller giver subsidier for at påvirke borgernes adfærd i en bestemt retning, fordi markedet kan have genereret en inefficient allokering (negativ eksternalitet)

Det at vi har regulering påvirker forbrugeroverskuddet (CS).

95
Q

Hvem betaler mest af en styk-skat?

A

Generelt betaler den side af markedet der er mindst priselastisk mest af skatten.

Hvor reagerer mængden mindst på, at vi laver en prisændring?  den kurve der reagerer mindst på en relativt lille prisændring er den side der betaler mest af skatten.

96
Q

Forbrugerprisindeks

A

Offentlige overførsler: forsøg på at holde købekraften hos forbrugeren konstant.

  • Når vi indekserer ved prisudviklingen sørger vi for at forbrugerne hele tiden er i stand til at købe det samme varebundt. Vi vil gerne kompensere for at priserne stiger. Men hvis formålet er at holde forbrugerens nyttekonstant, kommer vi itl at hæve overførslen for meget.
  • Når vi laver pris-indekseringen svarer det til at vi justerer fx SU’en, så forbrugeren hele tiden kan købe samme varebundt selvom prisen på varerne stiger.
97
Q

Compensating variation

A

Den pengeindkomst forbrugeren skal kompenseres ved så han er ligeså godt stilles som før prisændringen i forhold til nytte.

98
Q

Equivalent variation

A

Den pengeindkomst forbrugeren er villig til at afgive for at undgå en prisændring

99
Q

Forventet værdi

A

Forventet værdi: Summen af payoff’s ved de mulige udfald vægtet med de respektive udfalds sandsynlighed

EV= forventet værdi/expected value. Hvor mange kr og øre kan jeg forvente at stå med.

100
Q

Forventet nytte

A

Forventet nytte(EU)= den forventede nytte af et “spil” er den forventede værdi af nytten over alle mulige udfald

EU: forventet nytte af et spil/expected utility. Hvor meget nytte kan jeg forvente at stå med?

101
Q

Fair gamble

A

Et spil hvor den forventede værdi er 0. En risiko-avers person vil altid afvise et fair gamble

102
Q

Risikoavers person

A

Kan ikke lide risiko.

Præferencer der kan beskrives ved en nyttefunktion der har aftagende marginalnytte af indkomst. Vil afvise et fair gamble. Hældningen på nyttefunktionen er aftagende!

103
Q

Risikoneutral person

A

Præferencer der kan beskrives ved en nyttefunktion med konstant marginalnytte af indkomst.

Personen vil være indifferent omkring et fair gamble. Hældningen på nyttefunktionen er altså konstant, og dermed er nyttefunktionen en ret linje.

104
Q

Risikosøgende/pervers

A

Præferencer der kan beskrives ved en nyttefunktion der har stigende marginalnytte. Den her person vil altid acceptere et fair gamble. Hældningen på nyttefunktionen bliver altså stejlere og stejlere en konveks funktion.

105
Q

Risiko-deling

A

Risikodeling (risk pooling)

- Man deler tab og gevinst ligeligt i puljen af mennesker der spiller spillet fx i en forsikringsordning

106
Q

Reservationspris ved forsikring

A

Reservationsprisen (P) er forbrugerens betalingsvillighed for en forsikring.

Det maksimale beløb en risiko-avers person vil betale for at undgå en given risiko.

107
Q

Principal-agent-problemer

A

En principal ansætter en agent til at udføre en opgave, hvor principalen og agenten har modsatrettede incitamenter, og hvor der er asymmetriskinformation.

108
Q

Adverse selection

A

Adverse selection: En situation, hvor asymmetrisk information kan føre til markedssvigt.

Fx: Forsikringsselskabet kan ikke screene hvilke kunder, der vil have høje udgifter. Præmien bliver et gennemsnit over alle forbrugere. Dem med lavt forventet forbrug vil måske fravælge forsikringen, da præmien er for høj (de tager gamblet!). Forsikringsselskabet bliver nødt til at hæve præmien - og derfor flere kunder forlader biksen.

109
Q

Moral Hazard

A

Agent har tegnet forsikring hos principalen. Pga. forsikringen har agenten mere risikosøgende adfærd end i fraværet af forsikringen. Asymmetrisk information, der er uobserverbar for principalen.

Eksempel: sygeforsikring. Man trækker mere på sundhedsvæsnet fordi der ikke er nogen egenbetaling.

110
Q

Totalprodukt (TP)

A

Kurven illustrerer den mængde af output vi får når vi fx varierer arbejdskraften men holder kapitalapparatet konstant.

111
Q

Loven om aftagende marginalprodukt

A

Hvis andre inputfaktorer holdes konstant, så vil marginalproduktet for en inputfaktor blive aftagende, når mængden af faktoren bliver tilstrækkelig stor.

112
Q

Stackelberg ligevægt

A

Konkurrenceform med 1 stor virksomhed og 1 lille virksomhed. Den store virksomhed sætter standarden, og så følger virksomhed 2 bare med og tager virksomhed 1 for givet.
Men den store virksomhed indregner den lille virksomhed i sin reaktionskurve som Q2

113
Q

Tit-for-tat

A

Ved gentagne spil: Første gang antager man, at modparten samarbejder. Hvis modstanderen samarbejder, samarbejder man næste gang også. Men hvis modparten én gang snyder, stopper man med at samarbejde.

114
Q

Den danske model

A

Arbejdsmarkedets parter aftaler emner uden formel lovgivning.

115
Q

Hvad er VMP?

A

Value marginal product - værdien ved at hyre en ekstra enhed L. Optimum er ved w=VMP.
Under monopol: VMP = P·MP
Under FK: VMP = MR · MP

116
Q

Positionelle eksternaliteter

A

Situationer hvor den relative performance til andre aktører tæller. Fx: Coop vil have lovgivning om at cigaretter skal skjules - da undgår de, at deres konkurrenter sælger mange flere cigaretter, hvis de selv skjulte cigaretterne.
Konsekvens: markedsløsningen er ikke efficient.

117
Q

Public good

A

Et offentligt gode eller ydelser, som har 2 vigtige egenskaber:

  1. Ikke-reducerbar (én persons forbrug reducerer ikke andres forbrugsmulighed)
  2. Ikke-ekskluderende (vanskeligt at eksludere ngoen fra at forbruge)
118
Q

Kollektive goder

A

Er ligesom public goods ikke-reducerbare, men er til gengæld EKSKLUDERENDE (modsat public good)

119
Q

Hvad for en konsekvens har det, hvis myndighederne ikke regulerer public goods?

A

Uden offentlig regulering kan der generes et for lille omfang af Q.
Dog har nye IT muligheder gjort ekslusion muligt (= ville løse ovenstående problem)

120
Q

Median-vælger-theorem

A

Tendens til at begge blokke forsøger at opfange medianvælgeren.

121
Q

Negativ indkomstskat

A

En type skattesystem, hvor alle borgere får en indkomstoverførsel, så man kan opretholde en minimal levestandard. Når folk selv begynder at tjene flere penge, reduceres indkomstoverførsel med x pct., for hver gang man kommer til at tjene mere - på et tidspunkt begynder man i stedet at betale til staten.

Mikroøkonomi (2 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions