Begreber

Question 1

Forklar forskelle og ligheder mellem ”Management accounting” og ”Financial accounting”

Answer 1

Den generelle forskel mellem Management accounting og Financial accounting er, at management accounting er til intern brug, mens finansial accounting er til eksterm brug primært. Derudover laves FA på årsbasis, mens MA kan laves på ugentlig eller månedlig basis.
Sidst kan det nævnes at FA viser virksomhedens position det seneste år, og ser derfor tilbage, mens MA også giver viden om nuværende og fremtidige resultater.
En lighed er, at begge systemer trækker på informationer i virksomhedens regnskabssystem, men opbygges forskelligt afhængig af formål.

Question 2

Redegør for de 5 overordnede formål med regnskabssystemet

Answer 2

De 5 overordnede formål med regnskabssystemet Management accounting:

1. Formulering af overordnede strategier og langsigtede planer - intern ikke-rutinemæssig rapportering
2. Ressourceallokeringsbeslutninger, f.eks. produkt- og kundemix samt prissætning af intern rutinerapportering
3. Omkostningsplanlægning og omkostningskontrol af operationer og aktiviteter - intern rutinemæssig rapportering
4. Præstationsmåling og evaluering af medarbejdere - intern ikke-rutinemæssig rapportering
5. Opfylde eksterne krav til lovgivningsmæssig og juridisk rapportering - ekstern rapportering

Question 3

Redegør for begrebet ”Cost object” og dets anvendelse

Answer 3

Et omkostningsobjekt er ”noget” som man vil allokere omkostninger til. Det er virksomhedens primære output. Et omkostningsobjekt er typisk et produkt, men det kan også være en kunde eller en kundegruppe. Som udgangspunkt er omkostningsobjektet knyttet til det vi sælger, altså omkostninger knyttet til produktion af produkter, der sælges.
Et omkostningsobjekt er et produkt eller en kunde som skaber omsætning til virksomheden. I forbindelse med omkostningsstyring er vi interesserede i at allokere omkostninger til omkostningsobjekter med henblik på at vurdere overskuddet for de respektive omkostningsobjekter.

Question 4

Forklar, hvorfor man skal være varsom med at kalkulere med ”unit costs”

Answer 4

Enhedsomkostninger, eller units cost, er et udtryk for omkostningen pr enhed. Vi kan sagtens anvende enhedsomkostninger, når vi kalkulerer med variable omkostninger. Bruger vi derimod faste omkostninger, kan dette skabe problemer, da disse kun er gældende for den præcise produktionsstørrelse og kan ikke bruges på andre produktionsstørrelser.

Question 5

Redegør for begreberne ”Cost tracing” og ”Cost allocation”

Answer 5

Man bruger begrebet omkostningssporing, når man skal finde de direkte omkostninger til et produkt. Omkostningsallokering er fordeling af indirekte omkostninger til omkostningsobjekterne. Dette sker ved at bruge en fordelingsnøgle, også kaldet en cost driver, der typisk er antal enheder, lønomkostninger eller aktiviteter, som det ses i Activity-based costing.

Question 6

Forklar kort forskellen imellem ordreregnskab (Job order costing) og procesregnskab (process costing)

Answer 6

Job order costing er der fokus på det enkelte job, altså den enkelte ordrer. Det kan fx være en tømre, der skal bygge en carport for en kunde. Alle direkte omkostninger såsom løntimer og materialer registreres direkte på ordren. Vi udregner de samlede omkostninger og lønsomhed pr ordre.
Under process costing, også kaldet procesproduktion, har vi mange homogene produkter, hvor de enkelte omkostninger ikke kan relateres til de forskellige produkter. Her beregnes gennemsnitsomkostningen for perioden, der fordeles ud på produktionens størrelse. Vi kan her adskille omkostningerne tilført i forskellige perioder ved hjælp af Vejet gennemsnit og FIFO-metoden.

Question 7

Hvorfor er markedsbaserede interne afregningspriser den mest kongruente interne afregningspris i markeder med fuldkommen konkurrence?

Answer 7

Interne afregningspriser er de priser, der bruges når en virksomheds afdelinger internt handler med hinanden.
De markedsbaserede interne afregningspriser er baseret på markedets priser, der tages for produkterne eller servicen uden for virksomheden. Denne er derfor den bedste at anvende i markeder med fuldkommen konkurrence, da man her har konkurrencedygtige priser, der matcher de andre priser på markedet.
Derudover vil den sælgende afdeling få incitament til omkostningseffektivisere, så deres enhedsomkostninger rammer markedsniveauet. Hvis ikke dette er muligt, vil virksomheden foretrække at købe produkterne på markedet og ikke producerer selv. Hvis ikke den sælgende afdeling kan leverer til markedspris og tjene penge, bør den købende afdeling have mulighed for at købe på det eksterne marked og derved minimerer deres omkostninger til indkøb.

Question 8

Nævn 3 præstationsmål, som kan benyttes i investeringscentre

Answer 8

Et investeringscenter er et ansvarscenter, der har ansvaret både omsætning, omkostninger og investeringer.
Tre præstationsmål, der bruges af et investeringscenter er ROI (return on investment), RI (residual indkomst) og EVA.
Præstationsmålene bør tage højde for investeringer, hvorfor resultatopgørelsesmål som driftsresultat, dækningsbidrag, overskudsgrad og dækningsgrad ikke er hensigtsmæssige.

Question 9

Forklar, hvad input pris varians og input efficiens varians udtrykker

Answer 9

Input prisvariansen er et udtryk for hvor stor en andel af den fleksible budgetvarians, variationen i prisen på input, fx råvarer eller direkte materialer, udgør.
Input efficiensvariansen, eller effektivitetsvariansen, er et udtryk for hvor stor en andel af den fleksible budgetvarians, variationen i inputforbruget udgør. Her menes forbruget af råvarer eller forbruget af direkte materialer.

Question 10

Forklar, hvordan det fleksible budget regnes, og hvilken varians man får ud af at trække det fleksible budget fra det statiske budget

Answer 10

Det fleksible budget findes ved at tage de budgetterede tal og regulerer for den faktiske afsatte mængde. Den varians, der findes, er salgsvolumenvariansen, der er et udtryk for en variation i faktisk afsat mængde og budgetteret mængde.

Question 11

Forklar begrebet indirekte omkostninger

Answer 11

Indirekte omkostninger er omkostninger, der ikke kan spores direkte til omkostningsobjektet, fordi de forbruges af flere omkostningsobjekter. Eksempler på variable indirekte omkostninger er materialer, der anvendes til flere produktionslinjer. En eksempel på faste indirekte omkostninger er husleje, el- vand og varme osv.

Question 12

Forklar hvorfor WACC er en meget vigtig del af EVA.

Answer 12

WACC bruges til at beregne omkostningen ved den kapital, der benyttes til at skabe virksomhedens drift. WACC er vigtig for EVA, da den sørger for, at omkostningen til kapitalen belaster beregningen af economics value added korrekt, så man får det mest præcise estimat på den reelle værdiskabelse, virksomhedens drift skaber.

Question 13

Forklar hvordan omkostninger allokeres til omkostningsobjekter i ”activity based costing” metoden.

Answer 13

ABC fokuserer på de aktiviteter, som relaterer sig til et produkt, et
omkostningsobjekt (f.eks. et produkt, en service eller en kunde). Indirekte
omkostninger fordeles til aktiviteterne, som også kaldes cost pools eller
activity cost pools, og der udregnes for hver aktivitet en cost allocation
base/cost driver. De indirekte omkostninger fordeles herefter fra aktiviteterne
til omkostningsobjekterne via disses træk på aktiviteterne.

Question 14

Hvad er Activity Based Costing (ABC)?

Answer 14

ABC er i første omgang en metode til allokering af indirekte omkostninger til omkostningsobjekter på baggrund af handlinger foretaget i forbindelse med fremstillingen/servicering af omkostningsobjektet.
I forbindelse med ABC tages udgangspunkt i ressourceomkostningspuljer. Derefter identificeres centrale aktiviteter, hvortil ressourceomkostningerne fordeles. Omkostningerne relateret til aktiviteter kaldes aktivitetsomkostningspuljer. Til hver aktivitetsomkostningspulje vælges en aktivitetsenhed (cost driver). Ved at dividere aktivitetsomkostningspuljen med den praktiske kapacitet af aktivitetsenheden opstår aktivitetsenhedssatsen (cost driver rate). Med kendskab til de specifikke omkostningsobjekters behov for aktiviteter kan man så gange aktivitetsenhedssatsen på, og dermed beregne omkostningerne til omkostningsobjektet.

Question 15

Forklar principperne bag Activity Based Costing, og forklar forskellen mellem beregninger i ABC og en traditionel dækningsbidragsberegning.

Answer 15

I ABC fordeler vi indirekte omkostninger til omkostningsobjekter (kunder eller produkter) på baggrund af de aktiviteter, der er medgået til fremstilling af en given service eller et produkt.
Ressourceraktiviteter (med omkostningspuljer)Cost driver ratesomk. obj.
I en traditionel dækningsbidragsberegning fokuseres beslutningstagning omkring dækningsbidraget, hvormed fokus på omkostninger koncentreres omkring de variable omkostninger. Ved ABC åbner vi op for styring af hvad man vil kalde kapacitetsomkostningerne.

Question 16

Hvad er forskellen på Variable costing og Absorption costing?

Answer 16

Under Variable costing ekskluderes faste produktionsomkostninger fra lageropgørelsen, men fremgår i resultatopgørelsen for den periode, de er afholdt. De variable produktionsomkostninger påføres derimod lagerværdien og bliver således en del af enhedsomkostningerne. Andre omkostninger end produktionsomkostninger registreres for perioden, de opstår.

Under Absorption costing påføres både faste og variable produktionsomkostninger lageropgørelsen, og de bliver først en reel omkostning, når salget finder sted. Andre omkostninger end produktionsomkostninger registreres for perioden, de opstår.

Question 17

Forklar princippet bag allokering af støttefunktionsomkostninger ved hjælp af den reciprokke metode.

Answer 17

Den reciprokke metode bruges til allokering af omkostninger fra støttefunktioner til driftsfunktioner. Ved den reciprokke metode tages der højde for støttefunktionernes gensidige træk på hinandens ressourcer. Støttefunktionerne allokerer omkostninger til andre støttefunktioner og driftsfunktioner i et hug, ved først at finde støttefunktionernes ressourcetræk.
I første trin formuleres en ligning for hver støttefunktions omkostninger:
Støttefunktionsnens omkostninger+andel af egne omkostninger+andel af anden støttefunktions omkostninger.
Ved to støttefunktioner fås to ligninger med to ubekendte. I andet trin fordeles de beregnede reciprokke omkostningspuljer til produktionsfunktionerne.

Question 18

Definer begrebet afholdt omkostning (sunk cost)

Answer 18

En Sunk cost, eller en afholdt omkostning, er en omkostning, der er ikke er relevante i beslutningssituationer, da denne er afholdt i fortiden. Dette kan fx være et aktiv, der står til en værdi på 100.000, men som reelt set kun er 50.000 kr. værd. I en beslutningssituationer de 100.000, den afholdte omkostning, ikke relevant, da aktivet ikke længere er 100.000 kr. værd. Det er kun de 50.000 kr., der er relevante for beslutningen, ved fx salg.

Question 19

Forklar hovedformålet med target costing

Answer 19

Ved Target costing ’designes’ omkostningerne ved et produkt allerede i produktdesign og engineering-fasen. Vi tager her udgangspunkt i en forventet markedspris for et produkt. Dette gøres gennem markedsundersøgelser ift. kundebehov og pris. Der fastsættes derefter en target pris, en target produktionsmængde og en target profit margin. Hele pointen med target costing er at reducerer omkostningerne allerede i produktdesignfasen og ikke først i produktionsfasen.

Question 20

Giv 3 eksempler på fordelingsnøgler

Answer 20

En fordelingsnøgle, eller cost driver, bruges til allokering af omkostninger. Eksempel på fordelingsnøgler er maskintimer, direkte løntimer og antal ansatte.

Question 21

Hvad er hvalkurven?

Answer 21

Hvalkurven indikerer fordelingen af fortjenesten på sine kunder ved at ranke dem ift. til overskud. Der vil være kunder man ikke tjener penge på, og kunder man tjener mange penge på.

Question 22

Forklar hovedprincipperne ved et likviditetsbudget (Cash flow budget)?

Answer 22

Likviditetsbudgettet viser de budgetteret indbetalinger og udbetalinger af virksomhedens bankkonti. Den viser virksomhedens forventede likviditet for en given periode. Ind- og udbetalinger registreres ift. betalingsdato og ikke fakturadato, som i driftsbudgettet. Der indgår i likviditetsbudgettet forventet afdrag på lån, renter, køb af anlæg osv. Likviditetsbudgettet viser således ind- og udbetalinger af pengestrømme.

Question 23

Forklar hvad en intern afregningspris er og hvad formålet er med at bruge interne afregningspriser.

Answer 23

En intern afregningspris er den pris, som virksomheden bruger ved intern handel mellem afdelinger. Formålet med de interne afregningspriser er af fordele ressourcerne og omkostningerne mellem afdelingerne, og at motivere til at arbejde så omkostningseffektivt som muligt.
Der findes fire typer af interne afregningspriser: markedsbaserede afregningspriser, omkostningsbasere afregningspriser, forhandlede priser og administrativt fastsatte priser.

Question 24

Forklar hvad variansanalyse er, samt beskriv hvad første niveau variansen (total varians) og anden niveau varianserne (planlægningsvarians og fleksibel budgetvarians) udtrykker.

Answer 24

Variansanalyse er virksomhedens faktiske præstation sammenholdet med den forventede, budgetterede, præstation.
På første niveau sammenholdes det statiske buget med det faktiske resultat, og den statiske budgetvarians findes. Den statiske budgetvarians beskriver variationen mellem det opnåede resultat og det budgetterede.
Anden niveau variansanalyse opstiller et fleksibelt budget og her findes volumenvariansen, eller planlægningsvariansen, og den fleksible budgetvarians. Det fleksible budget findes ved at tage den budgetterede pris og aggregerer med den faktiske produktionsmængde.
Planlægningsvariansen viser den del af variansen, der er opstået ved at man har budgetteret en anden produktionsmængde end den faktisk opnåede.
Den fleksible budgetvarians viser, hvor stor en andel af den totale varians, der ikke stammer fra mængdeforskelle mellem det faktiske og budgetterede. Disse variationer kan fx være prisforskelle eller produktivitetsforskelle.

Question 25

En direktør siger ”det nytter ikke noget at bruge ansvarscentre. Det, det i virkeligheden handler om, er jo bare at vores medarbejdere skal udføre det arbejde, de er ansat til og gøre deres bedste”. Forklar hvorfor han/hun ikke har ret i dette.

Answer 25

At anvende ansvarscentre er en måde at definerer, hvem der har ansvar for hvilke præstationsmål i en virksomhed. Et omkostningscenter har fx ansvar for omkostningerne alene, mens et profitcenter har ansvar for både omsætning og omkostninger, og derved profitten. Ved at have ansvarscentre gør man medarbejderne økonomisk ansvarlige, hvilket motiverer til at effektiviserer og præsterer bedre. Medarbejderne stilles altså ansvarlige for den del af virksomhedens præstation, som de kan kontrollere.

Question 26

Forklar hvorfor det er fornuftigt at bruge ikke-finansielle præstationsmål (ud fra kontrollabilitetsprincippet)

Answer 26

Ved at anvende ikke-finansielle præstationsmål kan virksomheden opnår en højere grad af kontrollabilitet og målkongruens i deres præstationsmåling. Det kræver dog, at præstationsmålingssystemet designes ud fra en minimering af designkriterierne kontrollabilitet og målkongruens, så målingerne udvikles i efter at maksimere kontrollabiliteten og målkongruensen, dvs. sammenhængen mellem præstationsmålingen og virksomhedens kort- og langsigtede værdiskabelse.

Question 27

Forklar Kaizen costing (Kaizen budgettering)

Answer 27

‘Kaizen’ er Japansk og betyder “løbende forbedringer” (continuous improvements). Det er en budgettilgang som eksplicit indarbejder med løbende forbedringer i de budgetterede tal igennem hele budgetperioden.

Question 28

Traditionel omkostningsfordeling vs. ABC

Answer 28

Ved traditionel omkostningsfordeling anvendes volumen som cost driver (fordelingsnøgle). Dette kan give problemer, da denne ikke tager højde for, at fx forskellige produktlinjer bruger forskellige omkostningsniveauer til produktion af samme mængde.

En ABC-tilgang adskiller sig fra den traditionelle tilgang ved dens grundlæggende fokus på aktiviteter. Vi fordeler her de direkte og indirekte omkostninger ud fra hvilke aktiviteter, der forbruger ressourcerne. En ABC-tilgang resulterer typisk i flere indirekte omkostninger, end den traditionelle tilgang, flere cost drivers anvendt som allokeringsbaser og hyppigere anvendelse af ikke-finansielle variable.

Question 29

Forklar kontrollabilitetsprincippet

Answer 29

Kontrollabilitetsprincippet bygger på graden af indflydelse, en specifik leder har på omkostninger, omsætning og andre forhold. Man kan derfor ikke holdes ansvarlig for noget, man ikke kan kontrollere. Responsibility accounting fokuserer på information og viden, og derved hvem der bliver holdt ansvarlig - hvem har ekspertviden.

Question 30

Forklar forskellen mellem kontrol og planlægning

Answer 30

Planlægning er at se fremad i tiden og er en ønsket handling. Vi bruger bl.a. budgettering som planlægningsværktøj.
Kontrol er udførelse af den givet handling, og man ser her tilbage i tiden på den periode, der er gået. Variansanalyse er eksempel på et kontrolværktøj, hvor vi sammenligner det budgetterede, altså det planlagte, med det faktiske og kontrollerer.

Question 31

Beskriv de typiske omkostningsflows i en produktionsvirksomhed

Answer 31

Omkostningsflowet i en produktionsvirksomhed kan beskrives på følgende måde:

Råvarelager (direkte materialer) -> varer under fremstilling (direkte løn og indirekte produktionsomkostninger) -> færdigvarelager ->  vareforbrug.

Question 32

Hvorfor vil vi gerne allokerer de indirekte omkostninger?

Answer 32

Vi ønsker at allokere de indirekte omkostninger til omkostningsobjekterne, da vi gerne vil vide hvad omkostningsobjekterne reelt set koster. Ved at allokere de indirekte omkostninger får vi et mere retvisende billede af omkostning pr omkostningsobjekt. I dag er der flere og flere omkostninger, der er indirekte, og vi har brug for at få dem allokeret, så vi kan budgettere og planlægge, og også prisfastsætte, så retvisende som muligt og dermed træffe de rigtige beslutninger.

Question 33

Hvad er omkostningsobjektet (cost object) i et procesregnskab? – uddyb logikken

Answer 33

Et omkostningsobjekt i et procesregnskab er fx et produkt, en service eller en kunde, som vi allokerer vores omkostninger til. I et procesregnskab er enhederne homogene og trækker samme omkostninger og vi bruger derfor gennemsnittet, når vi allokerer omkostninger til hver enkelt enhed.
Omkostningsobjektet er desuden de ækvivalente enheder, som vi beregner sammen med de tilhørende omkostninger. Disse anvendes i metoderne FIFO og Vejet gennemsnit.

Question 34

Hvad betyder split-off punkt og hvornår anvendes det?

Answer 34

Split-off punktet anvendes i en situation, hvor vi har en fælles omkostningspulje, som deles af et hovedprodukt og et biprodukt. Split-off punktet er det punkt, hvor biproduktet(erne) skilles fra hovedproduktet og fællesomkostningerne skal allokeres ud, da produktionen går fra at være fælles til at være separat.
Et eksempel kunne være råmælk, der i produktionen deles i ost og fløde. I split-off punktet skilles produktionen, og fællesomkostningerne ved produktionen skal deles mellem ost og fløden, der beregnes ud fra vægtningen, altså hvor meget de fylder i den samlede produktion.

Question 35

Beskriv problematikken vedrørende faste omkostninger i beregninger af, hvorvidt man selv skal producere eller outsource (make or buy)

Answer 35

Faste omkostninger er omkostninger, der er uafhængige af produktionsvolumen. Derfor ville faste omkostninger i beregning af, hvorvidt man skal outsource eller ej, være misvisende, da det er omkostninger, vi har uanset hvad. Vi bruger derfor ikke faste omkostninger til at beslutte os i en make or buy-situation, men derimod de variable omkostninger, der netop er afhængige af produktionsvolumen. Man tror ofte, man kan spare en del ved at outsource, hvis man medregner de faste omkostninger, men dette er sjældent tilfældet, da man stadig vil have faste omkostninger til administration osv.

Question 36

Definer begrebet offeromkostning (opportunity cost)

Answer 36

En offeromkostning, også kaldet Opportunity cost, er en omkostning, man ’ofrer’ ved en indtjening frem for en anden mulighed. Det sker bl.a. ved knap kapacitet, hvor vi skal vælge hvilken ordrer vi vil producerer frem for eventuelle andre ordrer. De ordrer vi fravælger mister vi indtjeningen på, og det er derfor vores offeromkostning. Beslutningsreglen for om vi skal vælge et andet alternativ, da det er økonomisk fordelagtigt, er:
Overskud(alternativ)-offeromkostning(nuværende)>0

Question 37

Hvad er forskellen på det operationelle budget og likviditetsbudgettet?

Answer 37

Det operationelle budget afspejler resultatopgørelsen, og består overordet omkostninger og omsætning. Likviditetsbudgettet viser pengestrømmene, der går ind og ud af ’bankkontoen’. Det er derfor et budget for virksomhedens likviditet. Det viser i hvilke måneder vi har pengeoverskud, og i hvilke vi har pengeunderskud.
Den store forskel er registreringer. I det operationelle budget bruges fakturadato, mens der i likviditetsbudgettet bruges betalingsdato. En anden forskel er afskrivninger, der indgår i det operationelle budget, og derfor på resultatopgørelsen, men ikke i likviditetsbudgettet. Derudover er der afbetalinger på lån, der ikke indgår i det operationelle, men til gengæld indgår i likviditetsbudgettet.

Question 38

Hvad er en omkostningsbaseret intern afregningspris?

Answer 38

En intern afregningspris bruges internt i handel inden for organisationen. Ved en omkostningsbaseret intern afregningspris sælger den producerende afdeling deres produkt på basis af, hvad det har kostet at producerer produktet. Prisen sættes derfor efter omkostninger til produktion af produktet. Dette er både de variable og faste omkostninger, der er afholdt i produktionen.

Question 39

Giv tre eksempler på ikke-finansielle indikatorer/præstationsmål

Answer 39

Ikke-finansielle indikatorer kan bl.a. være kundetilfredshed, måling af effektivitet og medarbejdertilfredshed. Det er vigtigt at have ikke-finansielle præstationsmål, da disse sætter en strategi og handling for, hvordan vi tjener penge.

Question 40

For klar de fire kvalitetsomkostninger, og hvordan en virksomhed kan evaluere kvalitetspræstation. Giv et eksempel

Answer 40

De fire kvalitetsomkostninger er:

1. Forebyggelsesomkostninger
2. Kvalitetsovervågningsomkostninger
3. Interne fejlomkostninger
4. Eksterne fejlomkostninger

Når man vil vurdere kvalitetspræstationen kan det enten gøres ved en cost quality (COQ) beregning på alle fire kvalitetsomkostninger, ved hjælp af ABC-allokering af indirekte omkostninger, eller ved at anvende ikke-finansielle præstationsmål, herunder bl.a. leveringstider, fejlrater eller spilprocenter.

F.eks. kan en virksomhed måle kvaliteten af det output, de producerer ved at lave stikprøver af produktionen, eller de kan lave en decideret finansiel COQ beregning, som resulterer i kvalitetsomkostningen i kroner/ører.

Question 41

Forklar begreberne ROI, RI og EVA, hvad de bruges til og vis udregning.

Answer 41

ROI (return on investment), RI (residualindkomst) og EVA er målværktøjer, der anvendes i et investeringscenter.

ROI bruges til at måle effektiviteten af en investering ift. det opnåede resultat. Denne findes således: indkomst/investering.

Residualindkomst er et direkte udtryk for offeromkostningsbetragtningen. Den sammenholder det eksisterende overskud med det overskud man kunne have fået med investeringen i fx aktier ud fra et risikoniveau. Denne findes således: overskud - (risikojusteret afkast*investering).

Sidst er der EVA, der minder meget om RI. Denne bregnes på følgende vis: resultat efter skat - (vægtet forrentning*(investering - kortfristet gæld).

Question 42

Forklar begrebet Just-in-time produktion.

Answer 42

Just-in-time produktion betyder grundlæggende, at virksomheden arbejder uden lagre. Virksomheden ikke har noget færdigvarelager, men derimod leverer med det samme. Når produktionen er startet, færdiggøres denne uden ophold. Man har derfor ikke noget mellemvarelager, ‘Varer under fremstilling’. Samtidig bestilles produktionsoutput hjem efterhånden som de skal bruges, så man derved undgår at have et lager liggende.

Der er i JIT også stor fokus på kvalitetsforbedringer, nedbringelse af omstillingstider og ikke mindst pålidelige leverandører. Et kendt eksempel på en virksomhed, der anvender JIT er bilfabrikanten Toyota.

Question 43

Forklar begrebet Theory of constraints (TOC)

Answer 43

Theory of constraints handler grundlæggende om optimering af produktionsflowet. Målet er at optimere Throughput, og minimere fremstillingsomkostningerne. Det handler derfor om, at få mest muligt ud af produktionsapparatet til den lavest mulige omkostning. Vi snakker her også om flaskehalse, der bestemmer udnyttelsen af resten af produktionsapparatet.

Question 44

Forklar begreber Variable costing og absorption costing

Answer 44

De to metoder ”Variable costing” og ”Absorption costing” er to forskellige metoder til beregning ag lageromkostninger. De er forskellige i måden, hvorpå de behandler de faste produktionsomkostninger.

Variable costing:
Under Variable costing ekskluderes faste produktionsomkostninger fra lageropgørelsen, men fremgår i resultatopgørelsen for den periode, de er afholdt. De variable produktionsomkostninger påføres derimod lagerværdien og bliver således en del af enhedsomkostningerne. Andre omkostninger end produktionsomkostninger registreres for perioden, de opstår.

Absorption costing:
Under Absorption costing påføres både faste og variable produktionsomkostninger lageropgørelsen, og de bliver først en reel omkostning, når salget finder sted. Andre omkostninger end produktionsomkostninger registreres for perioden, de opstår.

Question 45

For de tre metoder til allokering af serviceomkostninger

Answer 45

Den direkte allokeringsmetode:
Den direkte metode allokerer udelukkende serviceafdelingernes omkostninger til produktionsafdelingerne. Vi ser her bort fra, at serviceafdelingerne har et gensidigt ressourcetræk på hinanden. Dette er den simpleste måde at allokere omkostninger på.

Den trinvise metode (Step-down):
Ved den trinvise metode allokeres først alle omkostningerne fra en serviceafdeling til andre serviceafdelinger og driftsafdelinger, hvorefter de øvrige serviceafdelinger allokerer deres omkostninger til driftsafdelingerne. Der allokeres altså trinvist, og vi tager højde for nogen ressourcetræk mellem serviceafdelingerne. Vi allokerer den serviceafdeling med den største omkostningspulje først.

Den reciprokke metode:
Den reciprokke metode tager højde for det gensidige ressourcetræk, serviceafdelingerne har på hinanden. Alle støttefunktionsomkostningerne allokeres samtidig til serviceafdelingerne og driftsafdelingerne. Dette er den mest præcise metode, men også den vanskeligste og mest regnetekniske. Denne metode er anvendelig, når serviceafdelingerne gensidigt yder hinanden tjenester.