Begreber

Question 1

Nyttemaksimering

Answer 1

Logikken bag forbrugernes adfærd på markedet. Mere er bedre end mindre. Forbrugerne ønsker derfor at få mest muligt for pengene. Alternativt ville der ikke være en sammenhæng mellem pris og efterspørgsel. Husholdninger vil til enhver tid vælge den kombination af goder, der maksimerer nytten.

Question 2

Profitmaksimering

Answer 2

Logikken bag producenternes adfærd på markedet. Business handler om bundlinje - altså at have en god forretning. Alternativt ville virksomheden bukke under i konkurrencen med andre virksomheder

Question 3

Markedet

Answer 3

Et signalsystem. Forbrugerne signalerer gennem deres adfærd, den pris en given vare (et gode) må koste. Samtidig signalerer de, hvilke produkter, de ønsker bliver produceret. På den måde sikrer markedet ideelt set at forbrugernes behov bliver opfyldt samtidig med at ressourcerne (råstoffer, kapital, maskiner og arbejdskraft udnyttes optimalt. og En sorteringsmekanisme - sorterer folk i dem, som har råd og dem som ikke har.

Question 4

Signalsystem

Answer 4

Eksempelvis et marked

Question 5

Monopol

Answer 5

En udbyder af et gode - dårligt for forbrugerne

Question 6

Duopol

Answer 6

To udbydere af et goder

Question 7

Oligopol

Answer 7

En lille gruppe udbydere af et gode

Question 8

Fuldkommen konkurrence

Answer 8

En idéel situation (forekommer muligvis kun rent teoretisk) Hvor en række betingelser er opfyldt: 1) Mange udbydere af godet, 2) forbrugerne handler rationelt (nyttemaksimerende) 3)Fuldt oplyste forbrugere - oversigt over priser og kvaliteter på alle varer 4) alle omkostninger er indregnet i prisen - dvs ingen eksternaliteter

Question 9

Eksternalitet

Answer 9

En omkostning (eller alternativt en gevinst) som ikke er indregnet i prisen på en vare. Ofte henviser det til forurening eller sygdom. Når man køber tøj af konventionelt dyrket bomuld betaler man således ikke for den forurening, det skabes i landet, hvor bomulden dyrkes. Den er “gratis”. Nogle varer er således billige for den enkelte forbruger, men dyre for samfundet fordi, eksternaliteterne ikke er indregnet.

Question 10

Redegør i generelle vendinger for følgende type efterspørgselskurve

Answer 10

• En efterspørgselskurve viser sammenhængen mellem pris og efterspurgt mængde. Prisen (p) er den uafhængige variabel mens mængden (x) er den afhængige variabel
• Faldende efterspørgselskurve (næsten alle goder har en faldende efterspørgselskurve - medmindre det er luksusvarer, hvor efterspørgslen stiger med prisen)
• Kurven er relativt stejl - dvs. En ændring i prisen ikke har så stor indflydelse på mængden.
• En stejl efterspørgselskurve karakteriserer et gode med en lav priselasticitet

Question 11

Redegør i generelle vendinger for følgende type efterspørgselskurve

Answer 11

• En efterspørgselskurve viser sammenhængen mellem pris og efterspurgt mængde. Prisen (p) er den uafhængige variabel mens mængden (x) er den afhængige variabel
• Faldende efterspørgselskurve (næsten alle goder har en faldende efterspørgselskurve - medmindre det er luksusvarer, hvor efterspørgslen stiger med prisen)
• Kurven relativt flad - dvs. En ændring i prisen har stor indflydelse på mængden.
• En flad efterspørgselskurve karakteriserer et gode med en høj priselasticitet

Question 12

Priselasticitet

Answer 12

• Sammenhængen mellem pris og efterspurgt mængde kan udtrykkes i et tal: E_p ​= Procentvis mængdeændring/procentvis prisændring
• Eksempel: Hvis en stigning i benzinprisen fra 10kr til 11kr fører til et fald fra 1000liter til 975liter så bliver priselasticiteten -0,25 svarende til at en prisstigning på 1% giver en mængdeændring på -0,25%.
• Der ses tre typer af elasticiteter.
  
  • 1) Elastisk: Efterspørgslen er elastisk, hvis resultatet af udregning giver et tal, der er mindre end -1.

2) Neutral: Efterspørgslen er neutral, hvis resultatet giver præcis -1.
3) Uelastisk: Efterspørgslen er uelastisk, hvis resultatet ligger mellem -1 og 0.

Question 13

Hvorfor er man interesseret i priselasticiteten?

Answer 13

• Virksomheder og forretninger er selvfølgelig interesserede i at vide , hvordan forbrugere reagerer på prisændringer ift. tilbud.
• Staten er desuden interesseret i at vide, hvordan forbrugerne reagerer ift. afgiftspolitikken

Question 14

Hvad forårsager at efterspørgselskurven forskydes?

Answer 14

Eksterne faktorer:

• Indkomststigning
• Formueforøgelse
• Reklamer
• Information
• Pris på andre varer

I det specifikke tilfælde betyder en indkomststigning en forøgelse af antallet af biler pr. husstand.

Question 15

Indkomstelasticitet

Answer 15

E_{y =} procentvis mængdeændring/procentvis indkomstændring

Henviser til det forhold, at en ændring i indkomsten normalt vil føre til øget forbrug. Visse goder er mere indkomstelastiske end andre - disse goder kan karakteriseres som luksusgoder.

Question 16

Hvorfor er man interesseret i indkomstelasticitet?

Answer 16

• Virksomhederne anvender deres viden i forbindelse med markedsføring (målgrupper)
• Generel viden om adfærd blandt indkomstgrupperne - herunder både ift. sund og/eller miljøbelastende adfærd.

Question 17

Krydspriselasticitet

Answer 17

• Goder kan både være komplementære (efterspørgsel efter A giver automatisk efterspørgsel efter B) eller substitutter (A kan erstatte B)
• Når goderne påvirker efterspørgslen efter hinanden tales der om krydspriselasticitet.
  
  • Eksempelvis når prisstigninger på økologiske fødevarer fører til stigende efterspørgsel efter konventionelt dyrkede fødevarer - se eksempel i bogen (s25)

Question 18

Det generelle elasticitetsbegreb

Answer 18

• Et mål for, hvor følsom den afhængige variabel er overfor en ændring i den uafhængige variabel
• Ændringer er altid relative
• Elaciteter er nyttige i en række sammenhænge:
  
  • Hvor meget vil folk arbejde mere, hvis skatten sættes ned?
  • Hvor meget stiger forbruget af energi i Danmark , hvis den samlede produktion i Danmark stiger
• Altså spørgsmål, hvor man vil beskrive en adfærdsændring.
• Elasticitetsudregninger er kun meningsfulde, når der er en velbegrundet sammenhæng mellem de to variable

Question 19

Forklar følgende situation

Answer 19

• U skubbes til venstre til U1 - hvilket vil sige, at der udbydes mindre af et gode på grund af eksterne faktorer:
  
  • Eksempelvis: Oliekrise, Ressourcebegrænsning, Strejker, Krig, Katastrofer,
• Når U skubbes til U1, så vil der med en uændret efterpørgselsfunktion opnås en ny markedsligevægt i P₁ og X_1: En lavere efterspørgsel pga. den højere pris.

Question 20

Forklar følgende situation

Answer 20

E skubbes op til E₁ - hvilket vil sige, at der efterspørges mere af et gode på grund af eksterne faktorer:

Eksempelvis: indkomststigning pga skattelettelse, opgangsperiode, reklamer, information mm.

Når E skubbes til E₁, så vil der med en uændret udbudsfunktion opnås en ny markedsligevægt i p₁ og x₁: Et højere udbud til en højere pris, fordi forbrugerne er villige til at betale mere for et gode.

Question 21

Forklar forskellen på de to kurver

Answer 21

• Udbudskurven på kort sigt er stejl, da udbuddet antages at være uelastisk på kort sigt.
• Udbudskurven på langt sigt er flad, da udbuddet antages at være elastisk på langt sigt

Elasticitet omhandler, hvor meget en ændring i den uafhængige variabel påvirker den afhængige variabel. I dette tilfælde hvor meget en stigende efterspørgsel påvirker udbuddet. Logikken er således, at hvis der pludselig opstår en efterspørgsel efter et gode, så vil prisen være meget høj, men på sigt vil flere producenter tilbyde godet, og konkurrencen vil derfor sikre et højre udbud og dermed også en lave pris.

Question 22

Forklar følgende figur:

Answer 22

Figuren skal illustrere at juletræsproducenterne har adaptive forventninger. De tilpasser derfor løbende næste års produktion til dette års pris. Derfor kommer prisen til at svinge fra år til år og der forekommer derfor uhensigtsmæssigheder fx. overpriser eller produktion til lager/spild

ÅR 0 = udgangspunktet - markedsligevægt (x,p)

ÅR 1 = Sygdom: Udbuddet falder, prisen stiger (p_1, x₁₎, produktionen forøges

År 2 = Overudbud, prisen falder (p₂, x₂₎, produktionen formindskes,.

osv. osv.

Question 23

Forklar helt overordnet følgende model

Answer 23

• Benzinpriserne svinger mere end det generelle forbrugerprisindeks. Der ses dog en lille sammenhæng mellem svingningerne og den generelle inflation i samfundet, som forbrugerprisindekset skildrer.