Begreber Flashcards

1
Q
  1. Forklar forskelle og ligheder mellem ”Management accounting” og ”Financial accounting”
A

Financial accounting er rettet mod eksterne interessenter såsom offentlige myndigheder,
långivere og investorer. Rapportopstillingen, der typisk er på virksomhedsniveau, følger
fastlagte regler og normer for at sikre interessenterne, at rapporterne giver et retvisende
billede af virksomhedens finansielle situation.
Management accounting er rettet mod ledere internt i virksomheden og rapporter konstrueres
for at give lederne relevant information for deres ansvarsområde. Herved giver rapporterne
informationer, der kan danne grundlag for ledelsesmæssige beslutninger.
Begge systemer trækker således på informationer i selskabets regnskabssystem, men
rapporter opbygges forskelligt, afhængig af formål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Redegør for de 5 overordnede formål med regnskabssystemet

A
  1. Formulere strategier og langsigtede planer.
  2. Ressourceallokering
  3. Planlægning og kontrol af aktiviteter
  4. Performancemålinger og evaluering af medarbejdere
  5. Opfylde krav til ekstern rapportering

Begreberne er fra fagets introduktion så et vist spillerum mht. ordvalg og forklaringer må
tillades

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Redegør for begrebet ”Cost object” og dets anvendelse

A

Et ”Cost object” er ethvert emne vi har interesse i at måle omkostninger / lønsomhed ved. Det
kan eksempelvis være et produkt, en produktlinje eller en afdeling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forklar, hvorfor man skal være varsom med at kalkulere med ”unit costs”

A

Så længe vi kalkulerer med variable omkostninger, er der ingen problemer med at arbejde med
unit costs. Problemet opstår i det øjeblik vi begynder at fordele faste omkostninger ud på
units. Den unit cost der hermed fremkommer, er kun gældende ved den aktuelle
produktionsstørrelse. Hvis vi multiplicerer disse totale enhedsomkostninger op ved andre
produktionsstørrelser, er tallene ikke korrekte mere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Redegør for begreberne ”Cost tracing” og ”Cost allocation”

A

Cost tracing / omkostningssporing er at relatere de direkte omkostninger til
omkostningsobjektet.
Cost allocation / omkostningsfordeling er at fordele indirekte omkostninger på
omkostningsobjekter ud fra en forudbestemt fordelingsnøgle typisk; antal enheder,
lønomkostninger, materialeomkostninger eller aktiviteter (i ABC).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forklar kort forskellen imellem ordreregnskab (Job order costing) og procesregnskab (process
costing)

A

I et ordreregnskab har vi fokus på den enkelte ordre. En ordre kunne eksempelvis være en
tømrermester, der skal bygge en carport for en kunde. Denne opgave er ”en ordre”. Alle
direkte omkostninger såsom løntimer og materialer registreres på denne ordre. Herved kan vi
udregne samlede omkostninger og lønsomhed pr. ordre.
I en procesproduktion producerer vi mange ens produkter, hvorfor det ikke er muligt at
relatere omkostninger til det enkelte produkt. Vi relaterer omkostninger til de produkter der
produceres pr. batch eller indenfor en given periode. Her kan vi evt. adskille omkostninger
tilført i forskellige perioder via WA eller FIFO metoden. Stykomkostninger fremkommer ved at
dividere periodens omkostninger med periodens produktion i stk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvorfor er markedsbaserede interne afregningspriser den mest kongruente interne
afregningspris i markeder med fuldkommen konkurrence?

A

Fordi virksomhedens sælgende afdeling vil få et incitament til at omkostningseffektivisere, så
deres enhedsomkostninger kommer ned på markedsniveau. Hvis Ikke de kan nå derned, bør
virksomheden købe fra markedet, idet dette vil være billigere for virksomheden. Den købende
afdeling vil få leveret deres produkter/services fra den anden afdeling til markedsprisen, og
hvis sælgende afdeling ikke kan tjene penge på dette, bør den købende afdeling få mulighed
for at købe produktet/servicen i det eksterne marked i stedet for, da dette vil være billigere og
de således kan reducere deres omkostninger og tjene flere penge. Derudover er den
markedsbaserede pris vanskelig at manipulere med, modsat omkostningsbaserede IA priser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn 3 præstationsmål, som kan benyttes i investeringscentre

A

ROI, EVA, RI
Præstationsmålene bør tage højde for investeringen, hvorfor resultatopgørelsesmål såsom
driftsresultat, DB, og overskudsgrad ikke er hensigtsmæssige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Forklar, hvad input pris varians og input efficiens varians udtrykker

A

Input prisvarians udtrykker hvor stor en andel af den fleksible budgetvarians, variationen i
prisen på input, dvs. fx råvarer, udgør.
Input efficiensvarians udtrykker hvor stor en andel af den fleksible budgetvarians, variationen i
inputforbruget (dvs. fx forbruget af råvarer pr. enhed produceret), udgør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forklar, hvordan det fleksible budget regnes, og hvilken varians man får ud af at trække det
fleksible budget fra det statiske budget

A

Det fleksible budget regnes ved at tage alle de budgetterede tal, men regulere dem for den
aktuelt afsatte mængde. Dvs. det er budgetterede enhedspriser og enhedsomkostninger, som
ganges med den aktuelt afsatte mængde.
Når det fleksible budget trækkes fra det statiske budget fås salgs volumen variansen, som
udtrykker hvor stor en del af level 1 variansen, som skyldes at den afsatte mængden er
forskellig fra den budgettede afsatte mængde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forklar begrebet indirekte omkostninger

A

Indirekte omkostninger er omkostninger, som ikke direkte kan henføres til et
omkostningsobjekt, fordi de forbruges til flere omkostningsobjekter. Dette kan f.eks. være stål
i et firma, som producerer flere forskellige produkter, som alle sammen produceres af det
samme stål. I dette eksempel er stål således en indirekte variabel omkostning. Derudover
findes der også indirekte faste omkostninger, som f.eks. kan være husleje til en produktionshal
eller lignende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forklar hvorfor WACC er en meget vigtig del af EVA

A

WACC bruges til at beregne omkostningen ved den kapital, som benyttes til at skabe
virksomhedens drift. Derfor er WACC vigtig, da den sørger for, at omkostningen til kapitalen
belaster beregningen af economic value added korrekt, så man får det mest præcise estimat
på den reelle værdiskabelse, virksomhedens drift skaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Analyser begrebet indirekte omkostninger og giv eksempler på disse.

A

Indirekte omkostninger er omkostninger, der er i forbindelse med en produktion, men som ikke direkte kan forbindes til det enkelte omkostningsobjekt. Eksempler kan være omkostninger til lys, varme, ledelse af maskiner etc.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar, hvad den fysiske målemetode er, når vi taler om fællesomkostninger

A

Ved den fysiske målemetode fordeler vi fællesomkostningerne i henhold til f.eks. vægt. Det vil sige, at hvis vi parterer en kylling og bruger ben til et produkt, vinger til et andet produkt, og fjer til et tredje produkt, så vil vi veje hele kyllingen og hver af disse dele af kyllingen (% vis i forhold til totalvægt), hvorefter vi vil fordele fællesomkostningerne i henhold denne vægtning. Den fysiske målemetode mangler ofte et fælles enhedspunkt til vægtning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er forskellen på FIFO og vejet gennemsnit i procesomkostningsopgørelser?

A

FIFO og vejet gennemsnit indikerer, hvordan vi beregner produktomkostninger i produktionen af ensartede produkter. Ved vejet gennemsnit blander vi omkostningssatser fra forrige perioder med indeværende periode i beregning af stykomkostning. Ved FIFO deler vi disse beregninger op. Dermed vil stykomkostningerne som udgangspunkt variere mere over tid (ved brug af FIFO). Derfor vælger de fleste virksomheder at anvende vejet gennemsnit. Den metode giver en mere jævn fordeling og er nemmere at arbejde med (beregne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan beregner vi dækningsbidrag, og hvorfor er det et vigtigt estimat i økonomistyring?

A

Dækningsbidrag er omsætning fratrukket variable omkostninger. Det viser, hvad der er tilbage til at dække faste omkostninger. Vi er interesseret i dækningsbidraget, fordi det er det, vi kan påvirke på kort sigt (omsætning og variable omkostninger). På kort sigt kan der produceres, så længe man kan skabe et positivt dækningsbidrag. I tilfælde af knappe ressourcer, så optimeres virksomhedens drift ved at producere det produkt, som giver det største DB/knap ressource enhed.
I cost-volume-profit analyser ser vi, at vi arbejder meget med dækningsbidraget, da det er det beløb, som dækker vores kapacitetsomkostninger, og som vi kan påvirke ift. marketingkampagner, salgsprisændringer mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Redegør for principperne bag Wilsons formel (Economic Order Quantity).

A

Modellen beregner den optimale mængde af et produkt at bestille til lageret. Den betragter kun bestillingsomkostninger og lageromkostninger som relevante omkostninger i sin beregning og minimerer summen af disse relevante bestillings- og lageromkostninger. Det vil sige, at modellen fremhæver afvejningen mellem disse to typer omkostninger: En større ordremængde pr. ordre forøger lageromkostningerne, da den gennemsnitlige lagermængde forøges i løbet af året. Samtidig er de totale bestillingsomkostninger mindre, da vi bestiller vort totale behov i færre (men større) ordrer. Dvs.: Hvis en indkøbsordre bliver dyrere, forøges den optimale bestillingsmængde, og hvis lageret bliver dyrere, formindskes den optimale ordremængde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad bliver ækvivalente enheder (“equivalent units”) brugt til under procesregnskab?

A

Under procesregnskab formoder man, at alle producerede enheder er identiske. Derfor vides det præcist, hvor mange ressourcer der bruges til produktion af en enhed output. Disse enheder bruges som allokeringsbasis for udregning af omkostninger. Virksomheden kan imidlertid på et bestemt tidspunkt have nogle halvfærdige enheder som igangværende arbejde, der ikke ligner det færdige produkt endnu, og som skal konverteres til ækvivalente enheder af output for at allokere de påløbne produktionsomkostninger hensigtsmæssigt. Det vil sige, at for at få beregnet en retningsgivende enhedsomkostning vil man for eksempel vurdere to halvfærdige produkter som et helt færdigt produkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Forklar, hvad der forstås med ikke-finansielle præstationsmål (non-financial performance measure), og giv to konkrete eksempler.

A

Mange firmaer vurderer virksomhedens, underafdelingers eller lederes præstationer baseret på mål, der ikke udtrykkes i finansielle termer og derfor ikke måler resultater mht. omsætning, omkostninger og overskud. Disse ikke-finansielle præstationsmål supplerer ofte finansielle mål. Fordelene ved ikke-finansielle præstationsmål er f.eks. en tættere forbindelse til langsigtede mål og strategier, deres brug som en indikator til påvirkning af fremtidig finansiel præstation, og en tættere forbindelse til handling fra ledelsen. Eksempler inkluderer målinger af kundetilfredshed (f.eks. målt i en undersøgelse) og måling af levering til kunder til tiden (i %).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Giv to eksempler på transaktioner, der behandles forskelligt i et likviditetsbudget sammenlignet med en budgetteret resultatopgørelse.

A

Afskrivning er en omkostning, der er inkluderet i en resultatopgørelse, men som ikke er del af et likviditetsbudget. Når et firma f.eks. køber en maskine kontant, er denne kontantudbetaling gjort rede for i likviditetsbudgettet. Men da maskinen er kapitaliseret som et aktiv i statusopgørelsen, ligner denne kontantudbetaling ikke en omkostning på indkøbstidspunktet, men maskinen er afskrevet med tilsvarende afskrivningsbeløb i løbet af
Side 3 af 10
dens levetid. Et andet eksempel er salg af et produkt til kunder på kredit. Omsætningen er registreret og bliver del af resultatopgørelsen på salgstidspunktet, men det tilsvarende beløb vil først blive gjort rede for, når kunden betaler, og firmaet derfor modtager kontanttilførslen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke er de to vigtigske grunde til en udgiftsvarians (spending variance) af variable indirekte produktionsomkostninger (overhead costs)? Giv et eksempel på hver af de to grunde.

A

De to væsentligste grunde er (1), at de aktuelle priser på individuelle emner inkluderet i variable indirekte produktionsomkostninger er forskellig fra de budgetterede priser og (2), at deres aktuelle brug er forskellig fra den budgetterede brug. Dette kan forklares ved at bruge eksemplet på energiomkostninger som en indirekte produktionsomkostning. En ugunstig udgiftsvarians kan enten være pga. (1) en højere pris pr. kWh energi end budgetteret eller (2), at der blev brugt mere kWh energi pr. maskintime end budgetteret.

21
Q

Analyser, om overskuddet er højest ved regnskabsmetoden (absorption costing) eller ved bidragsmetoden (variable costing), såfremt produktionen overstiger salget.

A

Når produktionen er større end salget, vil overskuddet være størst ved regnskabsmetoden (absorption costing), da der ”gemmes” flere omkostninger (de faste produktionsomkostninger) i lagerværdien

22
Q

Analyser begrebet ”Omkostningsobjekt” (Cost object).

A

Et omkostningsobjekt (Cost object) er noget, vi ønsker at kunne foretage en økonomisk kalkule på. Det kan være et produkt, en produktlinje, en afdeling etc.

23
Q

Beskriv de forskellige metoder, man anvender til at allokere restsummen af over/underallokerede omkostninger i Job Order Costing.

A

Der findes 3 forskellige metoder (jf. kapitel 3): justering af raten (adjusted allocation rate approach); pro rata fordeling (Proration approach); straksafskrivning til vareforbrug (immediate write-off to cost of goods sold). Ved justering af raten går vi tilbage og genberegner raten og justerer derefter de omkostninger, som er allokeret til hver enkel ordre. Ved pro rata tilgangen deler vi det manglende allokerede beløb imellem kontiene varer under fremstilling, færdigvarelager og vareforbrug. Beløbet fordeles i henhold til værdibeholdningen på hver af kontiene. Og ved straksafskrivning kommer hele beløbet over på resultatafgørelsen på kontoen vareforbrug.

24
Q

Redegør for grundprincipperne bag Target Costing.

A

En target cost er den beregnede akkumulerede omkostning per enhed, som, når den sælges til målprisen, gør, at virksomheden kan opnå måldriftsoverskuddet per enhed. For at udlede target cost vælger vi først en målpris, der er baseret på, hvordan kunder værdisætter produktet og virksomhedens måldriftsoverskud per enhed. Target cost findes så ved at fratrække måldriftsoverskuddet per enhed fra målprisen. Normalt foretager man værdiforøgende aktiviteter for at reducere den nuværende omkostningsvurdering for at opnå target cost ved at analysere alle værdikæde-forretningsfunktioner.

25
Q

Forklar, hvad der menes med kontrollabilitetsprincippet (Controllability), og hvorfor det er vigtigt i forhold til styring og kontrol af en virksomhed.

A

Kontrollabilitetsprincippet fastslår, at ledere kun bør holdes ansvarlig for de præstationsmål og resultater, som de har indflydelse på. Ved præstationsvurdering bør alle ukontrollable poster (omkostninger, indtægter, etc.) enten blive udelukket eller udskilt fra kontrollable poster. Ellers kan ledere mangle motivation til at opnå deres mål og påtage yderligere risiko i deres præstationsvurdering. Kontrollabilitet er imidlertid svært at fastslå i praksis pga. f.eks. teambeslutninger, indbyrdes afhængighed og en lang periode mellem beslutninger og deres effekter. Ledere bør derfor ikke overbetone kontrollabilitet.

26
Q

Beskriv lageropbygning (“stock build up”) fænomenet og specificer, om det kan finde sted under bidragsmetoden (variable costing) eller regnskabsmetoden (absorption costing).

A

Under regnskabsmetoden er faste produktionsomkostninger (både direkte og indirekte) lageromkostninger og bliver først udgifter, når et salg sker, hvilket gør det muligt for en leder at forøge driftsoverskuddet i en specifik periode ved at forøge produktionsplanen, også selvom der ikke er et kundebehov for den yderligere produktion. Relaterede omkostninger ville bliver ”parkeret” på statusopgørelsen i stedet for at figurere på periodens driftsregnskab.

27
Q

Beskriv, hvorfor ledere kan risikere at over- eller undervurdere omkostninger, hvis de overvejer enheds- i stedet for totale omkostninger ved beslutningstagning.

A

Pga. at omkostninger generelt er sammensat af faste og variable komponenter og (inden for et relevant område) kun de variable omkostninger ændrer sig med outputmængden. Dvs., hvis de producerede enheder bliver brugt som allokeringsbasis, vil den totale enhedsomkostning (inkl. faste omkostninger) evt. variere signifikant afhængig af antal producerede enheder.

28
Q

Forklar, hvorfor den trinvise omkostningsfordelingsmetode (step-down method) er mindre præcis end den reciprokke metode ved allokering af omkostninger til den interne serviceafdeling.

A

Den trinvise omkostningsfordelingsmetode gør kun rede for nogle af support-serviceomkostningerne, som ydes blandt serviceafdelinger (baseret på den valgte placering). Modsat gør den reciprokke metode rede for alle omkostninger ved
2
supportservices, der ydes til hinanden, og på den måde giver den et mere komplet billede af det totale ressourceforbrug, som var i hver afdeling.

29
Q

Forklar forskellen mellem kapitaliserede omkostninger og omsætnings/driftsomkostninger (capitalised and revenue costs).

A

Kapitaliserede omkostninger (direkte materialer, direkte lønomkostninger og indirekte produktionsomkostninger) er inkluderet i igangværende arbejde og færdigvarelageret. Kapitaliserede omkostninger kommer over på driftsregnskabet som ”vareforbrug”. Omsætnings/driftsomkostninger er alle andre omkostninger i driftsregnskabet, som ikke er vareforbrug

30
Q

Hvilke to karakteristikker definerer en relevant omkostning? Diskuter, om bogføringsværdien af en eksisterende maskine er relevant information for beslutningen, om den skal udskiftes.

A

En relevant omkostning er en fremtidig forventet omkostning, som der er forskellige alternativer til. Med disse to karakteristikker er det vigtigt at overveje relevante omkostninger, når forskellige handlinger skal vurderes og det optimale alternativ skal findes. Med dette koncept er bogføringsværdien af en eksisterende maskine irrelevant information for beslutningen, om den skal udskiftes. Det er en irrelevant omkostning, da det er en overstået og fortidig omkostning. Alle overståede omkostninger er ’spildte’, og intet kan ændre, hvad der allerede er forbrugt. Bogføringsværdien vil enten blive afskrevet som værdiforringelse (hvis maskinen beholdes), eller som et fast beløb (hvis maskinen udskiftes).

31
Q

Forklar de fire perspektiver ved Balanced Scorecard og giv et eksempel på et meningsfuldt præstationsmål for hvert perspektiv.

A

Balanced scorecard oversætter organisationens strategi til et sæt af præstationsmål med følgende perspektiver:

Finansielt: ved at koncentrere sig om finansiel præstation evaluerer dette perspektiv profitabiliteten af virksomhedens strategi. Eksempel: Investeringsafkast i hele virksomheden.

Kunder: drejer sig om præstationsmål i relation til kunder og markedet. Dette perspektiv identificerer de tilstræbte markedssegmenter og måler virksomhedens succes inden for disse segmenter. Eksempel: Kundetilfredshed.

Intern forretningsproces: fokuserer på interne operationer og de tre primære underprocesser: innovation, operationer og eftersalgsservice. Eksempel: Levering af ordrer til tiden.

Læring og vækst: identificerer de evner, som organisationen skal udmærke sig indenfor med fokus på infrastrukturen – mennesker, informationssystemer og organisatoriske procedurer. Eksempel: Medarbejdertilfredshed.

32
Q

Forklar forskellen mellem ”process-costing” og ”job-order-costing”.

A

Job og process costing er de to ekstremer ved et kontinuum af mulige costing konfigurationer, hvor den første repræsenterer en situation, hvor bestemte enheder af et produkt/en service (f.eks. ”jobbet”) bliver kalkuleret. Samtidig henviser sidstnævnte til de situationer, hver store mængder af identiske eller i det mindste homogene produkter/services bliver produceret/taget hånd om. Ved job costing bliver den specifikke omkostning ved hvert produkt/service fastsat ved at spore direkte omkostninger og allokere specifikke dele af indirekte omkostninger til det. På den anden side bliver enhedsomkostningen ved et produkt eller en service under process costing fundet ved at tildele totale omkostninger til mange identiske eller lignende enheder, dvs. ved at finde gennemsnittet af produktions- og periodeomkostninger for alle de producerede enheder. Altså, hver enhed er formodet at få den samme mængde af direkte materiale-, direkte produktionsløn- og indirekte produktionsomkostninger tildelt.

33
Q

Ved hjælp af et eksempel bedes du forklare, hvorfor indirekte omkostninger repræsenterer en udfordring for økonomistyring.

A

Problemet med indirekte omkostninger er, at selvom de er relaterede til et bestemt omkostningsobjekt, kan de ikke spores til det på en økonomisk mulig måde (som man kan med direkte omkostninger). Et eksempel på dette problem kunne være et mekanisk forsøg på at bestemme, hvor meget af de månedlige lejeomkostninger af et værksted (bygningslejeomkostningerne) der skal allokeres til hver bil, han reparerer. Dette er f.eks. ikke så ligetil som de direkte omkostninger relateret til reservedelene, der bruges til hver bil, da det er svært at bestemme præcist, hvilken andel af bygningslejeomkostningerne der ”bruges” til hver bilreparation.

34
Q

Diskuter, hvorfor den reciprokke metode - til allokering af supportafdelingsomkostninger - er den mest præcise, men samtidig er den mest komplicerede.

A

I de mest komplekse situationer, hvor supportafdelinger ikke kun yder services til produktionsafdelinger, men også yder hinanden services, er den reciprokke metode den mest præcise metode til at holde styr på omkostninger og fremhæve udveksling af services. Imidlertid, pga.
allokeringen af de såkaldte reciprokke omkostninger – der fremhæver denne simultane udveksling af supportafdelingsservices – synes det totale omkostningsniveau i hver supportafdeling at stige. Dette forhold og de nødvendige beregninger kan gøre denne metode svær at anvende og forstå for ledere.

35
Q

Diskuter forskellen imellem den direkte og trinvise fordelingsmetode i fordeling af støtteomkostninger.

A

Den direkte metode vælges, når der ikke er leveret ydelser/produkter imellem støttefunktioner, og hvis der er envejs ”handel”, så vælges den trinvise metode. Den direkte metode fordeler ikke imellem to støttefunktioner, og dermed kan den ikke bruges til præcist at spore, hvis der leveres imellem disse, så den bruges kun (klogt), når der leveres fra støttefunktioner kun til produktionsafdelinger. Hvis en støttefunktion leverer fra en til en anden, så bruges den trinvise model, da den kan tage højde herfor. Det kan være en IT afdeling, som leverer ydelser til en HR afdeling (men HR leverer ikke til IT, da det så vil være den reciprokke).

36
Q

Hvilke konsekvenser kan det have, hvis faste produktionsomkostninger bliver inkluderet i vareforbrug (jf absorption costing)?

A

Så vil lagerværdier være højere, hvis lageret øges, og det vil forbedre resultatopgørelsen, og modsat ved lagerreduktion. Det kan give motivation til at overproducere. Dette kaldes undertiden ”ipo” effekten, og bogen siger derfor, man skal være varsom med at bruge denne ved internt regnskab, da det kan skabe uhensigtsmæssige signaler/incitamenter – fx bygge til lager.

37
Q

Forklar elementerne i en fleksibel budgetvariansanalyse. Hvad er det, denne analyse dekomponerer?

A

En fleksibel budgetvariansanalyse foregår på 2. niveau af en variansanalyse, hvor vi dekomponerer volumen og budgetvarians. Vi laver et fleksibelt budget, som justerer volumen til faktisk volumen, men beholder de oprindeligt anvendte standarder. Hermed kan vi dele vores variansanalyse op i to, hvor en fortæller, hvor stor varians vi har pga. en salgsvolumenvarians – vi har f.eks. kun solgt 10.000 jakker ift. de planlagte 12.000 jakker – og hvor stor en del af variansen, som kan forklares ved andre elementer så som pris og efficiens. Se kapitel 15 samt slides 12-16 lektion 12.

38
Q

Forklar, hvad man dekomponerer i 3. niveau variansanalyse. Hvilke varianser finder vi frem til, og hvad fortæller de?

A

I 3. niveau variansanalyse dekomponerer vi den fleksible budgetvarians. Vi identificerer her pris og forbrugs (efficiens) varianserne. Disse varianser fortæller, hvor stor del af den fleksible budgetvarians som kan tilskrives
Side 3 af 11
ændrede priser på f.eks. råvarer i produktionen, hvorimod forbrugsvariansen fortæller, hvorvidt vi har brugt flere eller mindre enheder af input i produktionen – f.eks. mere eller mindre kvm stof til produktion af en jakke. Der kan eventuelt også beskrives, hvordan der nogle gange sker et tradeoff af disse to, hvor at hvis man betaler mindre for råvarerne, skal man måske bruge mere af dette i produktionen pga. dårligere kvalitet. Se kapitel 15 samt slides 19-24 lektion 12.

39
Q

Hvad er produktionsvolumenvarians, og hvornår opstår denne?

A

Produktionsvolumenvarians er en varians af de faste indirekte produktionsomkostninger. Den opstår, fordi vi har blandet en fast omkostningspulje med en aktivitet, som kan variere – f.eks. maskintime. Det er en forud beregnet sats pr aktivitet. Hvis denne aktivitet ændrer sig ift. aktivitetsniveauet ved planlægning og beregning af satsen, vil vi have en varians, som vi så kalder produktionsvolumenvarians. Et eksempel er, at vi har en fast omkostningspulje på 100.000 kr., og vi har planlagt en aktivitet på 1000 maskintimer = en standard pr time på 100 kr. Men hvis vi nu producerer mere eller bruger maskinen i 1200 timer, så har vi allokeret 120.000 kr., og dermed har vi en produktions-volumenvarians på 20.000 kr. Se kapitel 16 samt slide 12 lektion 13.

40
Q

Hvad er fremgangsmåden ved udarbejdelse af det operationelle budget?

A

Fremgangsmåden ved udarbejdelse af det operationelle budget er, at man først laver et salgsestimat (sales forecast), hvilket er det sværeste i praksis. Det er ud fra dette estimat, at vi kan begynde at beregne produktionsniveau og vareindkøb. Her skal vi dog også se det ift. primolagerniveauer samt ønsket ultimolagerniveauer. Herefter beregner vi produktionslønbudget, hvorefter de indirekte produktionsomkostninger fordeles. På denne baggrund kan vi nu beregne stykomkostninger samt værdierne for varelagre ultimo. Ud fra dette kan vi identificere vareforbruget, som er tilknyttet salgsestimatet, og som til sidst kan sættes op i et samlet operationelt budget (driftsbudget), som repræsenterer en resultatopgørelse. Se kapitel 14 samt slides 21-30 lektion 10.

41
Q

Hvad er grundprincipperne i Just-In-Time produktionsfilosofien (JIT), og hvordan er backflush costing relateret til JIT?

A

Grundprincippet er, at vi ikke ønsker lagre, men at alle ressourcer skal være tilgængelige, lige når vi skal bruge dem. Så målet om nul lagre nås ved at arbejde smart. At arbejde smart afhænger af den konkrete situation, og derfor er medarbejderinvolvering helt centralt i forhold til JIT. Backflush costing er et forsimplet omkostningssystem, som kan anvendes i JIT systemer. Sammenlignet med traditionelle omkostningssystemer forsinker det registreringen af journalposteringer, indtil der opstår et “trigger point”.
Side 4 af 11
Backflush costing anvender også færre lagerkonti og anvender f.eks. ikke en separat WIP-konto.

42
Q

Hvad er et omkostningsobjekt (cost object)?

A

Det objekt vi forsøger at finde omkostningerne ved (entitet). Typisk er det out-put, og det kan være produkt, kunde osv. Det er vigtigt at kende objektet (for-målet) i omkostningskalkuler og fordelinger, da det definerer, hvad omkostnin-gerne måles op ad. Typisk så er det produktenheden, som er objektet, når vi taler om direkte omkostninger (og ikke andet er nævnt).

43
Q

Hvad er ækvivalente enheder?

A

Det er fysiske enheder konverteret til sammenlignelige enheder vha. færdig-gørelsesgrad – eksempelvis tæller to halvfærdige produkter som et færdigt. Ækvivalensenheder bruges i proces costing til at opgøre lagre og dermed om-kostninger i solgte varer på resultatopgørelsen. Ækvivalensenheder behøver ikke være ens for materialer og conversion cost (eks. Arbejdskraft osv), da fær-diggørelsesgraden kan være forskellig for materialer og fremstillingen. Eksem-pelvis så vil ”bagning” af mursten være tættere på 100% materialeforbrug i starten af processen, da al råstof lægges i en form, mens bagningen osv. er selve fremstillingen, som kommer bagefter, og den kan være mere eller min-dre langt frem – det betyder, at der arbejdes typisk med to grader af færdig-gørelse – dvs. konvertering fra fysiske enheder til ækvivalensenheder behøver ikke være ens for materialer og fremstilling/conversion.

44
Q

Hvilke årsager kan der være til, at man ønsker at fordele fællesomkostninger i ”joint product costing” (samproducerede produkter)?

A

Her må der ikke svares til beslutninger, da det ikke er god ide. I stedet kan det være til brug i lagerværdier (indregning i resultatopgørelsen), omkostningsba-serede priser, juridiske formål, forsikringssager og lign. Joint (fælles) omkost-ninger er de omkostninger, som bruges, når to eller flere produkter/ydelser kommer ud af samme proces, og derved kan indkøbet af den fælles omkost-ning/ressource ikke marginalt kun indkøbes til det ene produkt, hvorfor det ikke er entydigt, hvilket produkt omkostningen varierer med – den er netop fælles, og af denne årsag må det ikke bruges i beslutninger, hvor man siger, at man kun vil lave det ene produkt. Eksempelvis så indkøbes en hel kylling, og ud af denne kommer der lår og bryst, og kyllingens pris varierer ikke entydigt med lår eller bryst, men til begge fælles. Det samme gør sig gældende hos skrothandleren, som køber biler ind, der skilles af og sælges i dele.

45
Q

Redegør for, hvorfor det er vigtigt for en leder at monitorere sikkerhedsmarginen i Cost Volume Profit (CVP).

A

Sikkerhedsmarginen bygger på konceptet om omsætningsnulpunktet, dvs. det punkt hvorunder firmaet ville begynde at blive påført et tab. Sikkerhedsmargi-nen er det overskydende af budgetterede indtægter, som er over de nødven-dige indtægter for at opnå et nulresultat. Det er vigtigt for en leder at monito-rere, da det viser beløbet, som salget kan falde med, før firmaet bliver påført tab, og det giver derfor plads til at intervenere i tide med initiativer, der be-skytter indtægterne såsom f.eks. prisreduktioner eller marketingkampagner.

46
Q

Hvilke tre guidelines fokuserer et forbedret (refined) omkostningssystem så som Acti-vity Based Costing på?

A

De tre guidelines, som et forbedret omkostningssystem fokuserer på, er, 1) at identificere så mange direkte omkostninger som muligt – nogle gange kan vi finde direkte omkostninger i vores indirekte omkostningspulje; 2) udvide an-tallet af indirekte omkostningspuljer – dvs at vi finder flere aktiviteter og defi-nerer deres tilhørerende omkostningspuljer; 3) anvende cause and effekt (lo-gisk fordeling) kriteriet til identificering af omkostningsallokeringsbasen – dvs at måden vi fordeler vores omkostningspulje ud på skal være logisk ift, hvad omkostningen består af – for eksempel kan man bruge kvm til fordeling af husleje eller antal forsendelser til fordeling af forsendelsesomkostninger

47
Q

Hvilke principper ligger der bag omkostningsbaseret prissætning (Cost-plus pricing)? Og hvilke problemer indeholder metoden?

A

Prissætning ved hjælp af omkostningsbaseret prissætning er, at man beregner de samlede omkostninger vedrørende et bestemt produkt og tillægger en avance, hvorefter den ønskede salgspris fremkommer. Særligt to problemer skal man være opmærksom på ved metoden.

a) Eftersom vi beregner med udgangspunkt i alle omkostninger, så vil der ofte være en del omkostninger, der er allokeret til et bestemt produkt. Er denne allokering meget forkert, så prissætter vi altså i et forkert udgangspunkt. Er der for eksempel allokeret for få omkostninger til produktet, så bliver prisen reelt for lav, og vi kommer til at sælge med tab.

b) Omkostningsbaseret prissætning afkobler reelt viden om markedet. Hvis det betyder, at vi prissætter for højt, så sælger vi ikke noget. Hvis vi prissætter for lavt, så risikerer vi at sælge for mange enheder til for lav en pris, hvorfor vi kommer til at gå glip af noget overskud.

48
Q

Redegør for, hvordan værdiforøgende aktiviteter (value engineering) kan hjælpe med til at opnå omkostningsreduktion under target costing.

A

Værdiforøgende aktiviteter evaluerer systematisk alle aspekter af et produkts værdikæde med det formål at reducere omkostninger samtidig med at op-fylde kundernes behov. Det kræver teamwork på tværs af funktioner for at kunne identificere mulige ændringer i produktdesign, materialespecifikationer og procesmetoder for at reducere eller helt eliminere omkostninger til res-sourcer til uvigtige eller unødvendige aktiviteter såsom efterbearbejdning, fremrykning og ukurante varer.

49
Q

Hvad forstår vi ved begrebet afholdt omkostning (sunk cost)? Giv et eksempel for at vise, hvordan vi forholder os til begrebet i relation til økonomisk beslutningstagning.

A

En afholdt omkostning er en omkostning, der er afholdt, altså midler eller res-sourcer, der er anvendt tidligere. En ressource, der er anvendt, kan ikke an-vendes igen, hvorfor den ikke er beslutningsrelevant i en økonomisk sammen-hæng. Tag som eksempel, at man går med overvejelser om at udskifte en be-stemt maskine med en ny. Den gamle maskine er tidligere købt, og i den sam-menhæng har man fastlagt en bestemt afskrivningsprofil, hvilket har ført til en bestemt bogført værdi på nuværende tidspunkt, f.eks. 87.500 kr. Maskinen skal indgå i handlen om den nye maskine, men her vil sælgeren af den nye maskine kun give 30.000 kr. for den gamle maskine. De 30.000 er altså den beslutningsrelevante mulige indbetaling som led i handlen. Forskellen, 57.500 kr., er en afholdt omkostning, der ikke er relevant, da den ikke er mulig.

50
Q

Giv to eksempler på ikke-finansielle præstationsmål (non-financial performance mea-sures), og forklar, hvad de to eksempler kan, frem for finansielle præstationsmål

A

Det første eksempel er kundetilfredshed, hvor dette måles som andelen af kunder, der er tilfredse med at handle i en bestemt forretning. Et sådant mål kan måske sige noget om, om forretningen har ydet den forventede service, og tilfredsheden kan måske sige noget om, kunderne vil handle der igen. Men i bund og grund er det et ret diffust mål. I stedet kunne vi blot have talt om-sætningen for en periode sammen og vurderet, om den har været som øn-sket, men dette siger ikke noget om, om kunderne kunne tænkes at handle igen en anden gang.
Det andet eksempel kunne være spild i en produktion. For eksempel andelen af råvarer, der reelt bliver anvendt i færdige produkter. Denne spildprocent vil vi også kunne finde rent finansielt ved hjælp af budgetopfølgning og diverse efficiens-afvigelser, hvor spildet indirekte kommer til at optræde som et pen-gebeløb. I denne sammenhæng kan det tænkes, at en konkret spildprocent er nemmere at forholde sig til i produktionen og dermed også gøre noget ved.

51
Q

Hvad kendetegner et omkostningscenter (cost center)?

A

Et omkostningscenter er et fysisk og funktionsmæssigt opdelt område, hvor en person er ansvarlig for de omkostninger, der påløber som led i de aktivite-ter, der foretages i det konkrete område.