Begreber Flashcards
Hvad er de samfundsøkonomiske mål?
- Stabil økonomisk vækst på omkring 2% pr. år
- Fuld beskæftigelse, hvilket vil sige en ledighedsprocent på 5%
- Stabil priser - inflation på omkring 2%
- Der skal være balance på de offentlige finanser
- Betalingsbalance ligevægt
Hvad er Okuns lov?
Sammenhængen mellem vækstraten i økonomien og ændringer i ledighed. Okuns lov betyder, at ledigheden vil vokse, hvis vækstraten er lavere end væksten i den potentielle nationalindkomst. Omvendt vil ledigheden falde, hvis vækstraten er højere end væksten i den potentielle nationalindkomst.
Når BNP/vækst stiger, så har virksomhederne brug for flere mennesker, hvorfor ledigheden altså vil falde.
Hvad er Philipskurven?
Når ledigheden vil falde, så vil der være flere folk i arbejde, hvorfor de vil få en større lønindtægt. Derfor vil de også have et større forbrug, hvorfor inflationen (prisstigning) altså vil opstå.
Hvad er sammenhængen mellem Okuns lov og Philipskurven?
Sammenhængen ligger i at Okuns lov viser, at ledigheden falder, når BNP stiger, hvor phillipskurven viser, at ledigheden falder, så stiger inflationen.
Hvorfor man altså kan drage direkte paralleller imellem et stigende bnp, vil medføre stigende inflation.
Hvorfor modstrider fuld beskæftigelse og betalingsbalanceligevægt?
Ved fuld beskæftigelse vil arbejderne kunne kræve mere i løn, hvorfor virksomheden omkostninger stiger og dermed stiger priserne også, hvilket kaldes inflation. Inflationen påvirker landets konkurrenceevne og dermed også betalingsbalancen, ved at der bliver importeret mere, da dette er billigere. Betalingsbalancen bliver dermed negativ.
Hvorfor modstrider fuld beskæftigelse og stabile priser?
Ved fuld beskæftigelse ved arbejderne kunne kræve mere i løn, hvorfor virksomheden omkostninger stiger og dermed stiger priserne også, hvilket kaldes inflation.
Hvad er Forsyningsbalancen?
Forsyningsbalancen opstilles således:
Y + Z = C + I + G + X
Den er et udtryk for, hvor meget staten har til forbrug
Hvad er værditilvæksten?
Værditilvæksten er et udtryk for, den samlede produktionsværdi i landet fratrukket forbruget.
Output - forbrug af råvare og hjælpestoffer
Hvad er betalingsbalancen?
Opgørelse over alle Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet, mellem valuta-indlændinge og valuta-udlændinge. Deles op i to: Betalingsbalancen løbende poster og betalingsbalancens finansielle poster.
Hvad er forskellen på valuta- indlændinge og udlændinge?
Valutaindlændinge er alle personer med fast bopæl i DK samt virksomheder, der driver virksomhed i DK uanset statsborgerskab og ejerskab
Valutaudlændinge er alle personer med fast bopæl i udlandet samt virksomheder, der driver virksomhed i udlandet. Internationale organisationer er altid valutaudlændinge
Hvad er betalingsbalancens løbende poster?
Handelsbalancen: Import og eksport af varer
Tjenestebalancen: Import og eksport af tjenester, ex. søfart og turisme
Overførselsbalancen: Lønninger, netto samt rentebetalinger og udbytter
De løbende poster viser et underskud eller overskud.
Hvad er kapital import?
Låntagning i udlandet
Værdipapirsalg til udlandet
Udenlandske direkte investeringer i danske virksomheder (FDI)
Hvad er kapital eksport?
Afdrag på udenlandske lån
Agere långiver til udlandet
Værdipapir køb i udlandet
Danske direkte investeringer i udenlandske virksomheder
Hvad er valutareserven?
Valutareserven er et redskab der bruges til at styre valutakurser - primært brugt inden for fastkursaftaler.
Dette gøres ved at imødekomme stigende eller faldende efterspørgsel med stigende eller faldende udbud, så valutakursen ikke ændres
Man skal have en sund valutareserve, for at kunne opkøbe flere hjemlige valuta i udlandet.
Altså jo større pengetanken af dollar er, jo flere dkk kan vi købe for dem.
Det giver altså den danske centralbank mulighed for, at styre udbuddet og dermed også valutakursen.
Hvilke faktorer bestemmer det potentielle BNP? Beskriv faktorerne
Real kapitalen
Det er de ressourcer og kvaliteten heraf, som kan bruges til produktion - Det kan være bygninger, maskiner, IT, Jord og råvare.
Den strukturelle beskæftigelse
Det antal mennesker der er til rådighed, til at udnytte real kapitalen.
Totalfaktorproduktiviteten
Beskriver hvor gode/effektive den strukturelle arbejdsstyrke er til at udnytte realkapitalen.
Denne er svær at måle på i virkeligeheden, hvorfor man benytter sig af arbejdskraftens produktivitet, eller værditilvæksten pr. arbejdstime. Man kan benytte uddannelser og erfaring til, at optimere denne.
Hvad er strukturpolitik?
Struktur politik er en måde hvorpå, det er muligt at forstørre det potentielle BNP - Hvilket er positiv for økonomien, fordi et højere potentielt bnp giver et højere faktisk bnp på lang sigt.
Dette er muligt ved tiltag, der påvirker realkapitalen, den strukturelle beskæftigelse eller totalfaktorproduktiviteten positivt.
Forklar Keynes-modellen.
Keynes-modellen er en model for ligevægtsdannelse i økonomien under kortsigtede forhold. Den forsøger at forklare, hvordan produktion, beskæftigelse og priser bestemmes i økonomien på kort sigt. Modellen er primært udviklet til at forstå og adressere økonomiske nedgangsperioder og arbejdsløshed.
Derudover:
Ifølge Keynes er der perioder, hvor den private sektor ikke har tilstrækkelig efterspørgsel, hvilket kan føre til lav økonomisk aktivitet og arbejdsløshed. I disse situationer foreslog Keynes, at den offentlige sektor skulle træde til og øge sine udgifter for at stimulere efterspørgslen og sætte gang i økonomien. Dette kunne ske gennem øget offentligt forbrug, skattelettelser eller finansiering af offentlige projekter.
Den fokuserer på den samlede efterspørgsel i økonomien.
Den understreger betydningen af offentlige udgifter og pengepolitik for at stimulere økonomisk aktivitet og beskæftigelse.
Modellen introducerer også begrebet multiplikatoreffekten, hvor ændringer i efterspørgsel kan have større virkninger på den samlede produktion.
Hvad er multiplikatoreffekten?
Multiplikatoreffekten er udtryk for, hvor meget BNP vokser, når investeringerne, skatterne eller det offentlige forbrug øges. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at en forøgelse af de offentlige investeringer har en større virkning end skattelettelser.
En ændret eksogen efterspørgsel vil skabe en kædevirkning af afledede forbrugs- og produktionsændringer.
Hvordan hænger finanspolitik sammen med konjunkturudsving?
Ved lav konjunktur bør der føres en ekspansiv/lempelig finanspolitik, for at øge aktiviteten i samfundet.
Ved højkonjunktur bør deres føres en kontraktiv/stram finanspolitik, for at ligge en dæmper på samfundets aktivitet og dermed sørge for, at inflationen ikke løber løbsk.
Kom med eksempler på ekspansive/lempelige finanspolitiske tiltag
Øge det offentlige forbrug og investeringer –> sænke de indkomstuafhængige skatter eller hæve overførselsanmodninger –> Sænke indkomstskattesatsen
Kom med eksempler på kontraktive/stramme finanspolitiske tiltag
Reducere det offentlige forbrug og investeringer –> Hæve de indkomstuafhængige skatter eller hæve overførselsanmodninger –> Hæve indkomstskattesatsen
Hvornår er en finanspolitik holdbar?
Når den ikke øger gælden på langsigt
Hvad er formålet med kapitalmarkederne?
Vi bruger kapitalmarkederne til finansiering og investering. Formidling af likvide midler mellem hinanden.
Hvilke finansielle markeder findes der?
Aktiemarkedet (Stock/ Equity):
Markedspladsen for udstedelsen af, og handel med, aktier. Aktier er ejerandele af en virksomhed
Obligationsmarkedet (Bond/ Fixed income):
Markedspladsen for udstedelse af, og handel med, obligationer. Obligationer er gældsbeviser med aftalt rente og udløbsdato
Pengemarkedet (Money market):
Markedspladsen for lån med kortere løbetid, typisk op til 1 år
Råvaremarkedet:
Markedspladsen for handel med varer i stort volumen, f.eks. kaffe, olie, guld m.m.
Valutamarkedet:
Markedspladsen for handel med valuta, såvel spot som termin
Hvad anvendes valutamarkedet til?
Valutamarkedet anvendes til følgende:
- Veksling af valuta på tværs af landegrænser
- Afdrag på gæld mellem parter med forskellige valuta
- Spekulationer
- Neutralisering af risiko
- Direkte udenlandske investeringer
Hvilke finansielle institutioner findes der?
Banker: Traditionelle kommercielle banker tilbyder indlån, lån og andre finansielle tjenester til enkeltpersoner, virksomheder og regeringer. De fungerer som mellemmand mellem dem, der har overskud af midler (indskydere) og dem, der har behov for kapital (låntagere).
Investeringsbanker: Investeringsbanker fokuserer primært på kapitalmarkedstransaktioner, såsom handel med aktier og obligationer, rådgivning om fusioner og opkøb, kapitalanskaffelse for virksomheder og investeringsrådgivning til institutionelle kunder.
Pensionskasser: Pensionskasser administrerer pensionsordninger og investerer pensionsmidler på vegne af enkeltpersoner eller virksomheder. Formålet er at sikre indtægtskilder og finansiel stabilitet efter pensionsalderen.
Forsikringsselskaber: Forsikringsselskaber tilbyder forsikringsprodukter, hvor de modtager præmier fra forsikringstagere og i bytte dækker risikoen for tab, skader eller andre begivenheder. De kan operere inden for forskellige områder som livsforsikring, ejendomsforsikring og ansvarsforsikring.
Pengeinstitutter: Dette omfatter institutioner som sparekasser og kreditforeninger, der tilbyder indlån og lån til enkeltpersoner og små virksomheder. De har ofte en lokal tilstedeværelse og er orienteret mod lokalsamfundet.
Realkreditinstitutter: Realkreditinstitutter tilbyder lån til køb af fast ejendom. De finansierer sig typisk ved at udstede obligationer, der er sikret af ejendomme som pantebreve.
Forklar valutamarkedets instrumenter
Spothandel:
Handel med valuta til øjeblikkets priser, med levering 2 bankdage senere
Swap / Terminshandel:
Handel med renter, hvor man køber og placerer et beløb i valuta, med en bestemt udløbsdato.
FX Swap:
Kombination af ovenstående, hvor der handles valuta til levering senere end 2 bankdage efter
Optioner:
Handel med rettigheder til at foretage en bestemt handel i fremtiden.
Hvordan dannes prisen på valuta?
Prisen dannes ud fra udbud og efterspørgsel
Hvor stammer efterspørgslen efter fremmed valuta fra?
Import
Renteniveau i ind - og udland
Rente - og tilbagebetalinger på lån i fremmed valuta
Investeringer i udenlandske virksomheder og ejendom
Spekulation i fremmed valuta
Centralbankens opkøb af fremmed valuta
Hvor stammer udbuddet af valuta fra?
Eksport
Renteniveau i ind - og udland
Udenlandske rente - og tilbagebetalinger på lån i DKK
Udenlandske investeringer i danske virksomheder og ejendomme
Udenlandsk spekulation i DKK
Centralbankens salg af fremmed valuta
Hvad er den reale valutakurs?
Den reale valutakurs er den nominelle kurs der er korrigeret for prisudviklingen de to lande imellem.
Den kan benyttes til, at vurdere hvorvidt købekraften i mellem landende er blevet forbedret eller forringet.
Den udregnes ved at tage den nominelle valutakurs, som ganges med prisændringen i udlandet divideret med prisændringen i hjemlandet.
Den kan altså bruges ift. vurdering af konkurrenceevnen.
Hvilke valutakurssystemer findes der?
Flydende valutakurser
Markedskræfterne styrer prisdannelsen uden indblanding fra centralbankerne - Der er ikke nogen grænser for, hvor meget en valuta kan styrkes og svækkes
eks. eurolandende under et, Norge, Australien, USA, Japan og UK
Faste valutakurser
Centralbankerne fastsætter en kurs eller et bånd i forhold til én valuta eller en kurv af valutaer - Der er grænser for, hvor meget valutaen kan styrkes og svækkes.
Eks. Danmark,
Delvist flydende valutakurser
Grundlæggende fri prisdannelse men med lejlighedsvis indblanding fra centralbankerne
Ikke den store forskel mellem denne og flydende valutakurser i praksis.
Eks. Schweiz, Brasilien, Indien og Korea.
Hvor meget må kursen mellem den danske krone og euroen svinge?
Det danske udsvingsbånd ligger på +-2,25%.
Den lave udsvingsgrænse er et udtryk for, at den danske økonomi er stabil, og forsøges dermed bibeholde denne position. Det lave udsvingsbånd, må derfor anses, som værende positivt, set med danske øjne.
Hvad betyder en devaluering og en revaluering af valuta?
Devaluering er en ændring i den fastevalutakurs, så valutaen svækkes.
Revaluering er en ændring i den fastevalutakurs, så valutaen styrkes
Disse opstår hvis der sker store pres på enten den øvre eller nedre grænse for fastkursaftalen. I Danmarks tilfælde, vil det være hvis udsvingene nærmede sig de +-2,25%
Hvad betyder appreciering og depreciering?
Dette er begreber for løbende ændringer af valutakursen, som opstår på baggrund af udbud og efterspørgselsforholdende.
Appreciering er en stigning i valutakursen
Depreciering er et fald i valutakursen.
Hvordan sikre nationalbanken, at valutakursen ligger inden for grænserne?
Rentepolitik: Nationalbanken kan justere renteniveauet for at påvirke valutakursen. Hvis valutaen er for stærk og truer eksporten, kan banken sænke renten for at gøre valutaen mindre attraktiv og dermed sænke dens værdi. Omvendt kan en højere rente bruges til at styrke valutaen.
Valutaintervention: Nationalbanken kan købe eller sælge sin egen valuta på valutamarkedet for at påvirke udbudet og efterspørgslen. Ved at købe sin egen valuta kan banken øge efterspørgslen og dermed øge valutakursen, mens salg af valuta kan mindske efterspørgslen og sænke valutakursen.
Kapitalkontrol: Nationalbanken kan indføre forskellige restriktioner eller reguleringer for bevægelsen af kapital ind og ud af landet. Dette kan omfatte begrænsninger for valutahandel, begrænsninger for udenlandske investeringer eller kapitaludflytning. Kapitalkontrol kan være en mere drastisk foranstaltning for at opretholde valutakursstabilitet.
Hvordan hænger devaluering sammen med handelbalancen?
Det korte svar er J-Kurven.
Ved en devaluering af eks. den danske krone, øges valutakursen og dermed stiger importpriserne - Vi kan altså købe færre udenlandske varer for 1 dansk krone.
Det vil forværre nettoeksporten i og med importen stiger og dermed forværre handelsbalancen.
Med tiden vil de stigende importpriser reducere den importerede mængde, samtidig med af de danske virksomheder kan sænke prisen på deres varer, hvorfor den eksporterede mængde vil stige.
På sigt vil de stigende eksporterede mængder veje op for de øgede importpriser, og dermed rette op på og forbedre handelsbalancen.
Dermed kan en devaluering på sigt forbedre handelsbalancen, jf J-kurven.
Hvad er Nationalbankens formål?
- Sikre et stabilt betalingssystem
- Sikre et stabilt prisniveau
- Sikre et stabilt finansielt system
Hvad består henholdsvist pengebasen og pengemængden af?
Pengebasen er kreditinstitutternes indestående på anfordring i Nationalbanken samt seddel - og møntomløbet (den samlede mængde af sedler og mønter udstedt af Nationalbanken).
Pengemængden består af borgernes (husholdningers, virksomheders, kommuners og regioners) beholdning af sedler og mønter (altså også en del af pengebasen) samt deres indskud på anfordring i kreditinstitutterne. Det, vi ser, er, at pengemængden udgøres af kontanter eller fordringer, der kan omgøres til kontanter på kort tid
Forklar de pengepolitiske instrumenter
- Foliokontoen: Bankernes anfordrings/indestående konto i nationalbanken. Hver bank har ikke et maks indestående på denne konto, men hele banksektoren har tilsammen et maks.
- Indskudsbeviser: Indskudsbeviser er en form for obligationer med en normal løbetid på 1 uge. Et indskudsbevis fungere som et ugentlig tidsindlån i nationalbanken
- Nationalbankens udlånskonto: Lån i nationalbanken, hvor der stilles sikkerhed i form af obligationer.
Hvordan dannes renter?
Udbud- og efterspørgsels forhold på likviditet
Hvad bestemmer efterspørgslen på pengemarkedet?
Efterspørgslen på pengemarkedet er styret ud fra følgende:
1. prisniveauet
2. renteniveauet
3. Den samlede efterspørgselsforhold i samfundet
Hvordan udvikler efterspørgselskurven på pengemarkedet sig, når nationalindkomsten stiger?
Den vil blive forskudt til højre, da efterspørgslen efter penge vil blive større, når der er gang i økonomien.
Hvordan styres pengeudbuddet?
Pengeudbuddet styres til en hvis grænse af Nationalbanken. Her tilpasses udbuddet, så den matcher efterspørgslen, ved det givne renteniveau.
Udbuddet styres altså udelukkede af efterspørgslen.
Nationalbanken kan ikke styre pengepolitikken via pengeudbuddet, grundet fastkurs aftalen.
Derimod styres pengepolitikken af den nominelle rente.
Hvad er den åbne renteparitet?
Den åbne renteparitet er en økonomisk teori, der postulerer, at forskellen i renten mellem to lande vil medføre en tilsvarende ændring i valutakursen mellem deres valutaer. Ifølge denne teori vil investorer være lige så godt stillet ved at investere i et lands valuta og købe obligationer i dette land som ved at investere i et andet lands valuta og købe obligationer der.
Hvad er Fischers renteparitet?
Ifølge Fischers renteparitet bør der være en forbindelse mellem forskellen i renten mellem to lande og ændringen i valutakursen mellem deres valutaer. Ifølge teorien vil en forskel i renteniveauet mellem to lande føre til en tilsvarende ændring i valutakursen.
