Armen, skulderens bevægelser og aksillen

Question 1

Angiv hvilke bevægelser clavicula kan udføre

Answer 1

Clavicula kan danne en dobbeltkegle bevægelse, hvor den laterale kegle er mindst, da ligamentum acromioclavicularis er meget strammere end ligamentum costoclavicularis.

Question 2

Beskriv muskelvirkningen ved udadrotation af scapula

Answer 2

Der er tale om tre primære: m. serratus anterior (n. thoracicus longus), m. trapezius (n. accessorius (XI)) og m. teres minor (n. axillaris)

Question 3

Beskriv scapulas bevægelse ved en abduktion på 180° af humerus, samt årsagen til scapulas bevægelse

Answer 3

Scapula bevæger sig ind mod det midsagitale plan, og ender med at være hævet næsten lodret, da ledbåndene i skulderleddet trækker knoglen i den retning.

Question 4

Redegør kort for muskelvirkningen ved en abduktion af humerus

Answer 4

Abduktion
• Bevægelsen udføres af: muskelkæde: M. Trapezius descenderende del + m. Deltoideus midterste del + (m. Supraspinatus)
• Scapula udadroteres (første 1/3 bevægelsen): m. Trapezius ascenderende + descenderende, m. Serratus anterior
• Husk: Rotatormanchetten altid er aktiv

Question 5

Angiv hvorledes en passiv adduktion af en abduceret humerus udføres

Answer 5

Adduktion
• Foretages af:
○ Tyngdekraften (her fungerer m. deltoideus
som ekstentions-muskel, musklen forlænges)

Question 6

Angiv mindst tre muskler, som er aktive ved en aktiv adduktion af humerus

Answer 6

Musklerne der især er med til adduktionen af humerus er: m. latissimus dorsi, m. deltoideus (forreste del), m. pectoralis major og m. teres major

Question 7

Angiv tre muskler, som er i stand til at flektere/fremadføre humerus

Answer 7

Musklerne der skaber flektion af humerus er: M. Pectoralis major + m. Deltoideus forreste del + m. Biceps brachii + m. coracobrachialis

Question 8

Angiv fire muskler, som er i stand til at ekstendere/bagudføre humerus

Answer 8

Musklerne der skaber ekstension af humerus er: M. Latissimus dorsi + m. Teres major + m. Deltoideus bagerste del

Question 9

Hvilken af følgende bevægelser kan blive kraftigst mht. humerus? Indadrotation eller udadrotation?

Answer 9

Det vil være indadrotationen der kan blive den kraftigste.
Dette skyldes at der er flere muskler involverede i bevægelsen: M. Teres major + M. Latissimus dorsi + M. Pectoralis major + M. Subscapularis + M. Deltoideus, forreste del

Question 10

Angiv opbygningen af aksillens forvæg, bagvæg, medialvæg og gulv

Answer 10

Forvæg: M. Pectoralis major + m. Pectoralis minor + m. Subclavius + fascia clavipectorale à lig suspensorium axillae (er bundet til bundfacien i aksillen)
Medialvæggen: M. Serratus anterior + 6 øverste ribben + interkostal muskulaturen
Bagvæggen: M. Subscapularis + m. Teres major + m. latissimus dorsi + caput longum m. tricipitis

Question 11

Angiv aksillens indhold

Answer 11

Forvæggen: to lag, pectoralis major (superficielt) og m. subclacius (profund) der er grænsen opadtil af m. pectoralis minor nedadtil.
Medialvæggen: konveks og dannet af de seks øverste ribben + m. serratus anterior
Bagvæggen: dannet af m. subscapularis og støttes af m. teres major, m. latissimus dorsi samt caput longum m. tricipitis. Der forekommer tre huller/mellemrum (intersticier) til passage af vasa
Apex: opadvendende struktur, der svarer til åbning mellem costa I, clavicula og scapula
Basis: danner aksillens tynde bundfacie, facia axillaris, der kan løftes opad af lig. Suspensorium axillae og gennem denne er åbninger til lymfekar og kutane nerver

Question 12

Benævn musklerne, som udgør aksilfolderne

Answer 12

Den forreste: dannet af underkanten af m. pectoralis major og er forholdsvis tynd
Den bagerste: dannet af m. teres major og m. latissimus dorsi ligger lidt lavere end den forreste aksilfold og er fuldt afrundet

Question 13

Angiv afgrænsningerne af de tre intersticer

Answer 13

Laterale, firkantede: vigtig for a. circumflexa humeri posterior, den motoriske n. axillaris (især for m. deltoideus) der løber tæt på collum chirurgichum og kan ødelægges ved fraktur. Afgrænsningerne (humerus, m. subscapulares, m. teres major, caput longum m. tricipitis)
Mediale, trekantede: a. circumflexa scapulae løber igennem trekanten der dannes af m. subscapulares, m. teres major, caput longum m. tricipitis
Inferior/nedre/laterale, trekantede: ligger egentligt ude på overarmen, men n. radialis og a. profunda brachii passerer ned i sulcus n. radialis gennem aksillen

Question 14

Redegør for udspring og insertion af m. Biceps brachii

Answer 14

• M. biceps brachii: lang tenformet med to hoveder
• Udspring: to hoveder der holdes sammen af bindevæv og en facie og forenes helt distalt
○ Caput longum: med en lang sene fra tuberculum supragleniodale og labrum gleoidale på scapula og er omgivet af en synovialismembran
○ Caput breve: udspringer sammen med m. coracobrachialis fra processus coracoideus
• Insertion: lidt oven over albueleddet fortsætter musklen i to sener, der hæfter på hver sin underarmsknogle, én radial sene der fæstner på tuberosita radii og én ulnar sene der bliver til aponeurosis m. bicepitis brachii

Question 15

Angiv udspring og insertion for m. Triceps brachii

Answer 15

• M. triceps brachii
• Udspring: har tre udspring
○ Caput longum: fra tuberculum infraglenoidale
○ Caput laterale: fra den øverste del af overarmsbenets bagflade (øverst) og lateralt for sulcus n. radialis
○ Caput mediale: fra bagsiden af humerus distalt for sulcus n. radialis og fra septum intermusculare mediale
• Insertion: på olecranon, hvor insertionssenen strækker sig højt på musklens bagflade i form af et stort firkantet senespejl (aponeurose)

Question 16

Angiv innervationen for samtlige overarmsmuskler

Answer 16

Innervation af overarmen: n. radialis (triceps/bagsiden) og n. musculuscutaneus (forsidens fleksorloge)