AP Flashcards
Hvad er Gambitter?
Fyldeord, der kan hjælpe med at holde samtalen kørende “nå, øhh, jha, og øhhh”
SOCIOLINGVISTIK
SOCIOLINGVISTIK
Sociolingvistik er studiet af, hvordan sprog bruges i sociale sammenhænge, og hvordan sproglige variationer kan afspejle forskellige faktorer som køn, alder, etnicitet, social klasse, geografi og uddannelse. Det handler om at undersøge, hvordan sproget ændrer sig afhængigt af den sociale kontekst og de relationer, folk har til hinanden.
Dialekter.
Sprogbrug i forskellige sociale klasser.
Hvordan køn kan påvirke måden, vi taler på.
Hvordan sprog ændrer sig i forskellige situationer eller mellem forskellige grupper af mennesker.
Dialekter
Københavnsk, rigsdansk, fynsk
Sociolekter:
Disse er sprogvarianter, der er knyttet til sociale grupper.
For eksempel kan unge mennesker have en anden måde at tale på end ældre mennesker, eller folk fra forskellige erhvervsgrupper kan bruge specifikke fagudtryk.
kronolekter
Dette refererer til sprogvariationer, der er knyttet til forskellige tidsperioder.
For eksempel kan ældre generationer have en mere formel og traditionel sprogbrug, mens yngre generationer ofte bruger mere afslappet og uformelt sprog, påvirket af moderne kommunikationsteknologi
Etnolekter:
Etnolekter: En variation af et sprog, der typisk er forbundet med en etnisk gruppering, der indeholder lån fra et eller flere andre sprog, og som ofte har særlige grammatiske regler
Hvad er sematiske skemaer
Fx hvis en tekst indeholder ordene ‘solrig’, ‘stormfuld’, ‘mørk sky’, ‘lavtryk’ - så er de i samme semantiske skema (et semantisk skema, der handler om vejret)
Denne type analyse kan fx vise, hvilke emner teksten berører
Sprogkoder
Sprogkoder er livsstilsmarkører, På en dag kan man f.eks. bruge forskellige sprog med vennerne i forhold til familie.
folk kan skifte mellem sprog eller sprogvarianter i forskellige kontekster. F.eks. forskellen mellem når man er sammen med ens mormor i forhold til med ens venner
SLET
SLET
Kom med et eksempel på multietnolekter
““Kan du sende mig en reminder om mødet?”
“Vi skal brainstorme nogle nye idéer til projektet.”
“Jeg har lige downloadet en ny app.”
Hvad er substantiver?
Et substanstiv er f.eks. æblet, hund, hus,musen.
Hvad er adjektiver?
Adjektivet beskriver substantiver, en grøn mus, et flot hus
Hvad er et verbum?
Noget man kan sætte at og jeg foran, jeg løber, jeg hopper, jeg griner
Hvad er en artikel
En(n-ord/fælles køn) og et(intetkøn)
EN mus, ET hus, hundEN, lysET
DEN kylling, DET lys
pronomen
Første person inkluderer “jeg”, “mig”, “vi” og “os”.
Anden person er “du”, “dig”, “I” og “jer”.
Tredje person omfatter “han”, “ham”, “hun”, “hende”, “den”, “det”, “de” og “dem”.
“som”, “der”, “hvilket”, “hvem” og “hvis”
“denne”, “dette”, “disse”, “den”, “det” og “de”.
“man”, “nogen”, “noget”, “ingen”, “intet” og “enhver”.
Adverbium
Tid: Disse adverbier fortæller os, hvornår noget sker.
Eksempler: “nu”, “senere”, “i går”, “snart”
Sted: Disse adverbier fortæller os, hvor noget sker.
Eksempler: “her”, “der”, “hjemme”, “ude”
Måde: Disse adverbier beskriver, hvordan noget sker.
Eksempler: “hurtigt”, “langsomt”, “godt”, “dårligt”
Grad: Disse adverbier angiver intensiteten eller graden af noget.
Eksempler: “meget”, “lidt”, “helt”, “næsten”
Hyppighed: Disse adverbier fortæller os, hvor ofte noget sker.
Sandsynlighed: Disse adverbier angiver sandsynligheden for noget.
Eksempler: “måske”, “sandsynligvis”, “helt sikkert”
Præprostion
(Kassen) på, ind, ovenpå, ind, over.
Sted: Angiver hvor noget er placeret.
Eksempler: “på”, “i”, “under”, “ved”, “mellem”
Tid: Angiver hvornår noget sker.
Eksempler: “før”, “efter”, “i”, “om”, “på”
Retning: Angiver bevægelse mod noget.
Eksempler: “til”, “mod”, “ind i”, “ud af”
Måde: Angiver hvordan noget sker.
Eksempler: “med”, “uden”, “ved hjælp af”
Årsag: Angiver hvorfor noget sker.
Eksempler: “på grund af”, “takket være”
Konjuktion
Men, og, herefter, efterfølgende, eller, for, fordi, hvis, når, selvom, enten eller, så, da, eftersom, så snart, indtil, selv om, mens, såfremt, skønt, for at, således at
INTERJEKTION
ÅH!, WOW, NÅ, UPS.
en ordklasse, der bruges til at udtrykke følelser, reaktioner eller lyde. Interjektioner står ofte alene og kan bruges til at formidle en bred vifte af følelser og reaktioner.
numerale
10, tretten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, fjerde, femte, sjette, syvende,
Denotation
Denotation er et begreb, der bruges om ords grundbetydning - altså den neutrale og bogstavelige betydning.
Hvad kan denotation og konnataion vise i en tekst?
denotation og konnotation i en tekst kan vise, om teksten er vinklet i en bestemt retning - fx om den er overvejende positiv eller negativ om et bestemt emne
konnotationer
konnotationer - altså en bestemt værdiladning som man tænker på, når man møder ordet i en bestemt sammenhæng
Fx hvis du kalder en person for en “torsk” - her mener du sikkert, at personen er inkompetent, har gjort noget dumt el.lign. Den konnotative betydning er altså negativt ladet.
Metafor
“som” eller “ligesom”
METAFOR: Når noget er et billede på noget andet, menes ikke bogstaveligt, fx ‘Min mor er en engel’
Metaforer kan skabe levende billeder og stærke følelser i læserens sind. De hjælper os med at se verden gennem mere konkrete billeder.
“Han er en løve.” (Han sammenlignes med en løve, hvilket antyder, at han er modig eller stærk.)
