Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Fysioterapeut > Anatomi > Flashcards

Anatomi Flashcards

1
Q

Kroppens fire hovedvævsgrupper

A

Epithelvæv
Støttevæv
Muskelvæv
Nervevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Kroppens fire hovedvævsgrupper

A

Epithelvæv
Støttevæv
Muskelvæv
Nervevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hovedgruppen støttevæv inddeles I 4 kategorier

A

Egentlig bindevæv
Bruskvæv
Knoglevæv
Blod og lymfe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Væv på brystvorten og lignende væv

A

Epithelvæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Består udelukkende af af celler uden intercellular substans

A

Epithelvæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Epithelcellers grundform

A

Flade

Kubiske

Cylinderformet (prismatiske)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Epithelvævet kan være

A

Enkeltlaget plade/kubisk/cylinderephitel

Pseudolagdelt

Flerlaget pladeephitel

Obs: Kirtelephitel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

En form for ephitelvæv der fremkommer, hvor kirtler opstår ved nedvækst af ephitelet, hvorved der dannes en udførselsgang for de sekreter, der dannes af kirtlen.

A

Kirtelephitel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

En form for ephitelvæv der er velegnet, hvor der foregår transport af mindre molekyler gennem laget, fx stofskifteprodukter og luftarter.

A

Enlaget Ephitel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Et enlaget Ephitel, da alle cellerne hviler på basalmambranen. Ephitelet forekommer dog flerlaget da cellekernerne ligger i forskellige højder.

Disse findes FC i luftveje og i udførselsgange fra kirtler.

A

Pseudolagdelt cylinderephitel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Dette Ephitelvæv findes som beskyttende væv, på kroppens ydre overflader, samt mundhule og spiserør.
De yderste cellelag kan være forhornedekeratiserende, hvilket beskytter mod bl.a udtørring.

A

Flerlaget pladeephitel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Ligger som bundter i det egentlige bindevæv. Hvis de dominerer vævet bliver det stærkt.

A

Kollagen fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Producere kollagen fibre, elastik fibre og grundsubstans.

Nogle af de celler som det egentlige bindevæv består af

A

Fibroblaster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Bliver dannet af glatte muskelceller, hvis disse er tilstede i vævet ellers dannes de af fibroblasterne

A

Elastin fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Består af vand, salte, proteiner, kulhydrater og lipider. Hovedbestanddelen er porteoglykaner, som er store forbindelser af protein og polysakkarider. Disse forbindelser er med til at binde vævsvæsken og samtidig at begrænse den måde mikroorganismer har mulighed for at bevæge sig i vævet.

A

Grundsubstans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Findes primært i lymphoidt og bindevæv

A

Lymfocyt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Udvikles fra B-lymfocyter og er en “fabrik” for antistoffer

A

Plasmaceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Udvikles fra monocyter (hvide blodlegemer)

De er ædeceller - fagocyter.

De kan præsentere antigener for lymfocyter

A

Makrofag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Den har mange cellekorn (granula)

Den frigiver histamin, som udvider blodkar i vævet, og heparin som hæmmer blodets størkningsproces

A

Mastcelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Findes i bindevæv som enkelt celler eller flere sammen.

Hvis vævet er domineret af denne celle kaldes vævet fedtvæv

A

Fedtcelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Indbyrdes forbindelse mellem glatte muskelceller via kontakt områder mellem de enkelte celler.

Funktion: Gør at de glatte muskelceller kan kontrahere sig spontant og synkront, mens selve nerveforsyningen skal korrigere den spontane aktivitet.

A

Nexus (gap junctions)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Findes i væggen af indre organer og blodkar, og udgør de muskler, musculus arector pili, der løfter hudens små hår.

De innerveres af det autonome nervesystem eller reguleres via hormoner.

A

Glatte muskelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Har en længde der varierer fra 1mm til 15-30 cm. De udgør skeletmusklerne og kan indeholde flere hundrede cellekerner.
I denne muskelcelle findes de parallelle myofibriller opbygget af myofilamenterne - actin og myosin.
Hver af dis

A

Den tværstribede muskelcelle eller muskelfiber

24
Q

Har en længde der varierer fra 1mm til 15-30 cm. De udgør skeletmusklerne og kan indeholde flere hundrede cellekerner.
I denne muskelcelle findes de parallelle myofibriller opbygget af myofilamenterne - actin og myosin.
Hver af dis

A

Den tværstribede muskelcelle eller muskelfiber

25
Q

Bevægelsen mellem myofilamenterne er:

A

Grundlaget for muskelkontraktionen

26
Q

Hver muskelfiber forsynes af hvilken nervetråd

A

Nervetråden Axon som overfører den motoriske impuls via den motoriske endeplade midt på muskelfiberen

27
Q

Den har en centralt placeret cellekerne. Den er tværstribet, men mikroskopisk dominerer de længdeforløbende striber.
De er forgrenede, Y-formede.
Der hvor cellerne mødes findes stærkt foldede områder - indskudsskiver. Folderne øger kontaktfladen mellem cellerne.
Nexus (gap junctions) I indskudsskiverne tillader passage F ioner, så impulsen - aktionspotentialet hurtigt kan spredes fra celle til celle.
Deres aktivitet styres overordnet af hjertets impulsledningsystem.
Hjertet er autonomt innerveret.

A

Hjertemuskelcellen

28
Q

Udgør normalt størstedelen af en nervecelle, er tilførende udløbere og kan være vidt forgrenet

A

Dendritter

29
Q

Nervæv består af:

A

Nerveceller

Nervestøtteceller, neuroglia

Bindevæv

30
Q

Danner hylster i i CNS

A

Oligodendrocyt

31
Q

Danner hylster i PNS

A

Schwansk celle

32
Q

Opretholder cellulære miljø - holder “rent” mellem nervecellerne. Afstandsholdere mellem nervecellerne.
Danner også arvæv, sclerose i nervevævet ved skade.

A

Astroglia

33
Q

Små fagocyterende celler, der kan æde og nedbryde døde celler.

A

Mikroglia

34
Q

Nervecelletyper

A

Bipolært neuron

Multipolært neuron

Pseudounipolært neuron

35
Q

Axon har en række knopformede udvidelser undervejs eller hvor forgreninger ender. De indeholder en række blærer, vescikler med transmitterstof.

A

Axonterminaler eller boutons

36
Q

Cellelegemet som er et trofiske center, det ernærende center. Cellelegemet producerer, hvad cellen skal bruge og nedbryder det der skal nedbrydes. Der foregår en stor transport til og fra cellelegemet.
Nervecellen kan ikke eksistere uden cellelegemet.

A

Soma

37
Q

I knoglens yderste del er knoglevævet massivt og kompakt. Latinske ord for cortikal knoglen

A

Substantia compacta

38
Q

Trabeculær knogle, den inderste del af knoglevævets struktur, som er opbygget med tynde knoglebjælker - trabekler.
Det giver knoglen en netagtig opbygning, der kan beskrives som svampet.

A

Substantia spongiosa

39
Q

Knoglenedbrydende celler

A

Osteoklaster

40
Q

Knogleopbyggende celler

A

Osteoblaster

41
Q

Den egentlige knoglecelle, der anslås at have evnen til at signalere knoglevævets kvalitet og evt. fremkalde remodellering.

A

Osteocyt

42
Q

Rørknogler eller lange knogler inddeles i:

A

Knogleskaft - diafyse
Knogleende - epifyse
Ovargangszone - metafyse

43
Q

Knoglemarven findes i knoglernes hulrum dels i hulrum mellem de spongiøse knoglebjælker, dels i marvhulen i knogleskaftet.

Latinske navn:

A

Medulla ossium

44
Q

Et eller to diafysale kar

A

Arteria nutricia

45
Q

Benhinden beklæder overfladen af skelettets knogler, dog ikke hvor knoglen indgår som ledfladen i et ægte led. Ledfladerne er beklædt af ledbrusk.

A

Periost

46
Q

På de indvendige knogleflader der udgør væggen i kraniehulen er periost (benhinden) erstattet af den hårde hjernehinde.

A

Dura Matter

47
Q

Periost (bemhindens) opbygning

A

Er opbygget af et indre og ydre lag

48
Q

Indeholder osteoblaster og osteoprogenitorceller. Under vækst er de knoglefannende osteoblaster aktive. Hvis knoglen får en fraktur, skal knoglen hele. Her deler osteoprogenitor cellerne sig og udvikler sig til osteoblaster. Osteoblaster danner knogle, der heler knoglebruddet

A

Periost indre lag

49
Q

Består af kollagent bindevæv. Ledbånd og muskelsener hæfter i knoglen men også i det ydre lag af periost. Kollagene fibre fra det ydre lag udgør de sharpeyske fibre, som binder periost til knoglen, og er med til at hæfte sener og ledbånd til knoglen. Der findes blodkar i det ydre lag, og grene af disse blodkar fortsætter ind i knoglevævet.

A

Periost ydre lag

50
Q

Periost funktioner

A
  • Udgangspunkt for knoglers tykkelsesvækst
  • Sørger for nydannelse af knogle ved knoglebrud
  • Rummer blodkar til ernæring af knoglevævet
  • Hæftested for muskelsener og ledbånd
  • Rummee følenervetråde
51
Q

Overhud

A

Epidemis

52
Q

Læderhuden

A

Dermis

53
Q

Underhud

A

Subcutis

54
Q

Negle funktioner

A

Befinder sig i overhuden og beskytter mod tryk og stød, er en fast hornplade

55
Q

‘Modne’ knogleceller (Ca++ lager)

A

Osteocytter

Fysioterapeut (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions