Anæstesi Flashcards

1
Q

Hvilke tre præparater kombineres ofte til anæstesi og sedation?

A
  1. Acepromazin
  2. Alfa2-agonister
  3. Opioider
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er nødvendigt for stående kirurgi?

A

Sedation + god analgesi = stående kirurgi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke præanæstetiske overvejelser skal gøres?

A

Signalement (koldblodsheste svarer godt på sedativa, mens varmblodsheste og fuldblodsheste svarer ret dårligt)
Anamnese
Nuværende medicinering (sulfaTMP og alfa2-agonister ikke må gives sammen iv, da det kan give fatale arytmier)
Klinisk undersøgelse inkl. faste
Ilæggelse af venekateter
Hav klar: antidoter, oxygen, blodtransfusioner, kolloider, krystalloider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Fordele og ulemper ved acepromazin

A

Fordele: Hvis det gives inden alfa2-agonisten, mindsker det den reflektoriske hypotension, da acepromazin fører til vasodilation, mens alfa2-agonister giver vasokonstriktion. Har god synergistisk effekt med alfa2-agonister.
Ulemper: samler røde blodceller i milten – kan give problemer ved kolik pga. fejlaflejring ved nyremiltbåndet, LANGSOM EFFEKT, INGEN ANALGESI, INGEN ANTIDOT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Acepromazins effekt

A

Giver en beroligende effekt og mindsker angst.

Effekt: central dopaminblokade –> sedation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Fordele og ulemper ved alfa2-agonister

A

Fordele: Giver god dosisafhængig sedation med stort TI (stor dosis forlænger sedationen uden at gøre den dybere), hurtig effekt (5-10 min), GOD MUSKELAFSLAPNING, GOD ANALGESI, specifikke antidoter

Ulemper: depression af respiration og kardiovaskulære system (hypotension og bradykardi), KAN GIVE HJERTEARYTMIER, ØGER DIURESEN OG HÆMMER GI-MOTILITETEN

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Alfa2-agonister og deres antidoter

A

Antidot for detomidin: atipamezol

Antidot for xylazin: tolazolin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Effekt af alfa2-agonister samt hvilke vi anvender

A

Vi anvender: xylazin, romifidin samt detomidin

Effekt: nedsat frigivelse af NA presynaptisk i CNS –> depression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Fordele og ulemper ved opioider

A

Fordele: god analgesi, synergi med andre sedativa (alfa2), antidot, minimal kardiovaskulær effekt

Ulemper: nedsat GI-motilitet (samtidig øger alfa2 diurese –> hesten udtørres –> risiko for kolik), respirationsdepressino og excitation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad hedder antidoten for opioder og hvad skal man være opmærksom på ved denne?

A

Naloxon – har kortere T½ end opioiderne (30-60 min) –> flere injektioner kan være nødvendigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn to opioider, deres virkning og effekt

A

Butorphanol

  • Kappa-agonist
  • Moderat analgesi (bedre til visceral smerte), god sedation, færre bivirkninger, 2-4 timers analgesi efter IV

Morfin

  • My-agonist
  • Kraftig analgesi, flere bivirkninger (da opioiders bivirkninger er koblet til my-receptoren, 1-3 timers analgesi efter IV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er effekten samt fordele og ulemper ved atropin?

A

• En parasympatolytika (anticholinerg effekt), der ikke anvendes som standard.

Fordele: salivation, væske i lungerne og bradykardi pga. alfa2-agonister nedsættes.

Ulemper: nedsat GI-motilitet og øget workload er dårligt for hjerte med dårlig perfusion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan opstår og forebygges post-operativ kolik?

A

Opståen:
Næsten alle lægemidler giver nedsat GI-motilitet, og samtidig har hesten tabt væske pga. øget diurese

Forebyggelse:
Vand og paraffinolie i en svælgsonde postoperativt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår giver man NSAIDS præoperativt?

A

Gives ved alle procedurer hvor det er muligt og så vidt muligt gives også lokalanalgesi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv en kombination af lægemidler til sedation af kalv

A

Høj dosis Xylazin (får dem ofte til at lægge sig ned - det er fint)

Buthorphanol

Ketamin (når der ses effekt af buthorphanol)

Alle gives IV og det giver 20-30 minutters anæstesi, der kan fortsættes med inhalationsanæstesi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ved hvilke indgreb sederer man kalve?

A

Ofte navlebrok og afhorning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv en kombination af lægemidler til sedation af voksent kvæg

A

Sedation/præmedicinering
Xylazin IV eller IM
Detomidin

Efter 5 minutter supplering med:
Butorphanol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Ved hvilke indgreb sederer man voksent kvæg

A

Ofte løbedrejning og kejsersnit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv en kombination af lægemidler til sedation af får og ged

A

Butorphanol IV eller IM
kombineret med
- xylazin IV eller IM eller detomidin IV/SC/IM
- OBS: geder er følsomme for alfa2-agonister

Efter 5-10 min:

  • ketamin langsomt IV
  • der skal anvendes lokalanalgesi på stemmelæberne før intubering
  • der fortsættes med isofluran-inhalation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv en kombination af lægemidler til sedation/anæstesi af føl

A

Præmedicinering

  • butorphanol eller metadon (begge IV)
  • evt. også acepromazin (IM) eller atropin (IV)

Supplering efter 10 min

  • diazepam eller midazolam IV
  • evt. xylazin ved store føl der kræver mere sedatino

Induktion af anæstesi efter yderligere 5-10 min

  • ketamin IV
  • isofluran
21
Q

Laver man stående kirurgi på føl?

A

Nej, da de bliver alt for ataktiske.

Selv hvis man bare skal tage et ledpunktat vil man lægge dem ned i 10-15 min

22
Q

Bør man anvende alfa2-agonister til føl

A

Man undgår helst alfa2-agonister til føl før de er 2 måneder, da de kun kan styre cardiac output ved at øge frekvensen.

23
Q

Hvordan virker lokalanalgetika

A

Ved at blokere Na-kanalerne i exciterbart væv –> ingen transmission af signaler –> desensibilisering

24
Q

Beskriv fordele og ulemper ved lidokain

A

Fordele:

  • mindre vævsirriterende end prokain
  • hyppigt anvendt, billigt
  • kort tid til effekt (5 min)

Ulemper:

  • kort virkningstid (1,5 t)
  • må ikke anvendes til fødevareproducerende dyr
25
Q

Nævn fordele og ulemper ved lokalanalgetika

A

Fordele:

  • nemt at administrere
  • det mest effektive til at blokere al afferent input
  • kan bruges på alle niveauer (transduktion, transmission, modulation) OBS: dog ikke til perception i CNS!

Ulemper

  • blokerer nervekonduktion i alt væv dvs. også i motorneuroner –> ataxi (worst case)
  • vævsirriterende
  • giver vasodilation (ropivakain giver dog vasokonstriktion)
  • kort virkningstid
  • kan måske nedsætte sårheling og øge risiko for infektion
26
Q

Fordele og ulemper ved prokain

A

Fordel:

  • kort tid til effekt (5 min)
  • eneste der kan bruges til fødevareproducerende dyr

Ulemper

  • kort effekt (30-60 min)
  • meget vævsirriterende
27
Q

Fordele og ulemper ved mepivakain

A

Fordele:
- det mindst vævsirriterende - anvendes derfor ofte til diagnostisk analgesi i led

Ulemper

  • længere tid til effekt (5-10 min)
  • kort virkningstid (1,5-3 t)
28
Q

Hvilke lokalanalgetika må ikke anvendes i led og hvorfor?

A

Bupivakain og lidokain, da de dræber chondrocytterne

29
Q

Fordele og ulemper ved bupivakain

A

Fordel:
- lang virkningstid 4-6 t

Ulempe:
- Det mest toksiske

30
Q

Fordele og ulemper ved ropivakain

A

Fordele:

  • har mindre motorisk påvirkning ved epidural analgesi –> mindre ataxi
  • lang virkningstid (6-8 t)

Giver i modsætning til de andre lokalanalgetika vasokonstriktion

31
Q

Hvad er vigtigt at huske ved applikation af lokalanalgesi?

A

Rent injektionssted

Aspiration ved lednings- og infiltrationsanalgesi

32
Q

Hvilke administrationsruter findes for lokalanalgesi?

A

Perineural
- bruges til halthedsundersøgelser og sårsuturering

Intrasynovial

Lokal diffuss infiltration
- blokader rundt i sårranden

Epidural

Topikal

33
Q

Hvilke typer lokalanalgetiske nerveblokader findes i hovedet og hvad bruges de til?

A
  1. Retrobulbar nerveblokade
    - blokerer n. opticus ved øjenprocedurer
  2. Maxillær nerveblokade
    - bruges til tandekstraktioner, sinuskirurgi og mulekirurgi
  3. Inferior alveolær nerveblokade
    - til tandekstrationer i mandiblen og mandibelfrakturer
  4. Aurikulopalpebral nerveblokade
    - hvis denne ikke lægges, vil hesten hele tiden lukke øjet
  5. Infraorbital nerveblokade
    - ved ekstration af incisiver og arbejde med læber
    - kan dog give voldsom kløe efterfølgende
  6. Mental nerveblokade
    - ved kirurgi på lægerne og ekstraktion af incisiver
    - OBS: må ikke lægge bilateralt, da hesten så både sensorisk og motorisk er lammet i tungen og vil æde denne
34
Q

Beskriv hvad en ramusblokade rammer

A

Bageste 1/3 af hoven (hovseneben, ligamenter, bursa, baller, stråle, hele sålen, delvist hovled

Den blokade der bruges mest, da de fleste problemer er i forbenet og i forbenet er de fleste problemer distalt i benet. Man stikker lige over ballen

35
Q

Beskriv hvad en lav ledningsanalgesi rammer

A

Kaldes også abaxial sesamoid

Som ramusblokade men derudover lammer man også: kronrand, kronled, kodesenebensligamenter, evt. dele af kodeled

36
Q

Beskriv hvad en lav 4-punkts analgesi rammer

A

Som abaxial sesamoid (lav ledningsanalgesi) men derudover også kodeled, distale seneskede, kodeseneben og gaffelbåndsgrene

37
Q

Beskriv hvad en lav 4-punkts analgesi rammer

A

Som lav 4-punkt og derudover også gaffelbånd og bøjesener (gaffelbåndsudspring kun hvis den lægges meget højt)

38
Q

Ved hvilke lokalanalgesier i benet er det vigtigt at der ikke er for stort volumen lokalanalgetika og hvorfor?

A

Ved halthedsdiagnostik, da for stort volumen vil diffundere rundt i benet

Ved Kirurgi og sårsuturering er volumen ikke vigtigt og man bør sikre sig med et højt volumen

39
Q

Hvilken lokalanalgesi lægges ved kastration af hest og hvor?

A

SC injektion af lidokain på det mest ventrale sted på scrotum

Derefter intratestikulær injektion af lidokain

Evt. injektion langs sædstrengen

40
Q

Hvad er forskellen på hvordan lokalanalgesi lægges før kastration for henholdsvis hest og ko

A

Hest:
SC injektion af lidokain på det mest ventrale sted på scrotum

Derefter intratestikulær injektion af lidokain

Evt. injektion langs sædstrengen

Ko:
Første injektion af lidokain lægges her på selve incisionsstedet på scrotum
Derefter følger intratestikulær injektion af lidokain

41
Q

Hvad betyder laparotomi?

A

Åben kirurgi der foregår gennem bugvæggen, fx kejsersnit eller ved løbedrejning

42
Q

Hvordan lægges lokalanalgesi ved laparotomi?

A

Lidokain anlægges subkutant og i hele incisionens længde

43
Q

Hvilken lokalanalgesi bruges til afhorning af kvæg og geder?

A

Lidokain injiceres ved hornbasis

44
Q

Er ko eller hest nemmest at lave epidural analgesi på og hvorfor?

A

Nemmest hos kvæg, da man kan palpere det rigtige sted frem og der er ingen muskler der ligger over vertebrae

45
Q

Må man bruge store mængder lokalanalgesi epiduralt og hvorfor?

A

Nej, for store mængder gør at de mister følelsen i bagbenene og derfor panikker.

Man må derfor kun bruge det i store mængder til kirurgi i vagina og rektum, da benene så ikke påvirkes fordi det er så langt caudalt.

46
Q

Hvad fører anæstesi til?

A

Bevidstløshed
Smertefrihed
Undertrykkelse af reflekser
Muskelafslapning

47
Q

Hvorfor anvendes balanceret anæstesi?

A

Intet lægemiddel fremkalder alle anæstesikvaliteter

48
Q

Beskriv anæstesiens steps

A

Præmedicinering
- sedation, analgesi og lokalanalgesi

Induktion
- anæstesi etableres med injektionsanæstesi (evt. inhalationsanæstesi for føl)

Vedligehold
- anæstesi vedligeholdes med inhalations- eller injektionsanæstesi