Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Populationsbiologi > Alt > Flashcards

Alt Flashcards

1
Q

Hvad definere et habitat?

A

Et habitat er hvor en organisme kan overleve, vokse og reproducere sig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er conformers?

A

Conformers er organismer der kan tilpasse sig fysisk eller biokemisk grundet ydre miljøpåvirkning til en vis grænse da de ikke kan regulere deres indre opbygning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad er en fordel ved conformer?

A

En fordel ved confomers er lav energi udgifter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en ulempe ved conformer?

A

En ulempe ved conformers er reduceres aktivitet, vækst og reproduktion da de nye omgivelser ikke er optimale for organismen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er regulator?

A

Regulators er organismer der kan regulere deres indre biokemiske, fysiske og morforlogiske og adfærdsmekanismer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er fordel ved regulator?

A

Regulator har efterfølgende stadig aktivitet, vækst og reproduktion da tilpasning til de nye omgivelse stadig er optimale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er en ulempe ved regulator?

A

En ulempe ved regulators er dyr energi udgift

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er Homeostasis?

A

Opretholdeldse af et relativ konstant indre miljø i et eksternt skiftende miljø.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke tre komponenter består feedbacksystemet af ved homeostasis?

A

recepter (måler det indre miljø og giver besked videre til integrator), inegrator (evaluer information og afgøre om det skal sendes videre til effector) og effector (modificere the ændrer miljø)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er Poikilotherms

A

Poikilotherms er dyr der kan have forskellige kropstemperatur i sit naturlige miljø – bruger oftest ectothermy

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Eksempel på poikilotherms?

A

eksempler på dyr der er pioikilotherms slanger, insekter, firben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er Homeotherms

A

Homeotherms er organismer der har konstant kropstemperatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er Ectothermy?

A

Ectothermy er proces hvor man vedligeholder kropstemperatur gennem udveksling af termisk energi med det omgivende miljø

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Endothermy

A

Endothermy er en proces hvor man vedligeholder kropstemperatur ved indre generede metabolisk varme (ved indre kemiske processer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er Heterotherms

A

Heterotherms er arter der både kan fungere som homeotherms og pokilotherms

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Eksempel på Heterotherms

A

eksempel insekter, når de flyver er det homeotherms, men minder om poikolotherms når de ikke flyver hvor de er i torpor, et slags daglig hvilestadie der sparer energi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er Ubiquitous/vidt spredt

A

Ubiquitous/vidt spredt er når en art har en meget spredt fordeling geografisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Endemic/endemisk

A

Endemic/endemisk: når en arts fordeling er mere lokaliseret til et habitat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Metapopulation:

A

Metapopulation: lokale underpopulationer der stadig er forbundet ved bevægelse af individer imellem underpopulationerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Abundance/abundans

A

Abundance/abundans: størrelse på en population – antal individer i en population.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke to faktorer er Abundance/abundans en funktion af

A

Er en funktion af to faktorer – 1. populationens densitet og 2 arealet population er fordelt over

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Crude density/råtæthed

A

antal individer pr arealenhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er en ulempe ved rude density

A

Ulempe: indivder er generelt ikke ligeligt fordelt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Randomly/tilfældig:

A

sker hvis individer position er afhængig af andres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Uniformly/regulær

A

Uniformly/regulær: sker oftest som resultat af der er negative interaktioner mellem individerne, såsom konkurrence

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Eksempel på regulær fordeling

A

eksempel planter der konkurrer om ressourcer, eller høner der beskytter deres æg)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Clumped/klumpet

A

Clumped/klumpet: kan ske som forsvar mod andre, større samlet = virker større

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Eksempel på klumpet fordeling

A

eksempel fisk eller fugle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Ecological densitet/økoligisk råtæthed

A

Ecological densitet/økoligisk råtæthed: antal individer pr arealenhed på mulig levested.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Ulempe ved Ecological densitet/økoligisk råtæthed

A

Ulempe: svært at vurdere hvad der er mulig levested for en art præcist

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Mark-recapture/fangst-genfangst

A

Mark-recapture/fangst-genfangst: hvor man fanger et antal individer af samme art, mærker dem og slipper dem fri igen. Efter en periode fanger man igen et antal individer fra den art og kigger på hvor mange har et mærke – heraf kan man bestemme hvor stor populationen er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Dispersal/spredning

A

Dispersal/spredning: bevægelse af individer væk fra hinanden. Kan skyldes pladsmangel, temperatur ændringer, mængden af føde. Kan være aktivt (dyr der er mobil) eller passivt (frø fra planter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Emigration/udvandring

A

Emigration/udvandring: når individer forlader en subpopulation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Immigration/indvandring

A

Immigration/indvandring: når individer flytter fra en lokation til en subpopulation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Migration/vandring

A

Migration/vandring: gentagende ture enten dagligt eller årligt for hele populationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Eksempel på migration

A

eksempel flagermus lever i dagtimerne samlet i hule og jager i nattetimerne og kommer efterfølgende tilbage til hulen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Definition på populationsvækst:

A

Definition på populationsvækst: hvordan antallet individer i en population vokser eller falder over tid. Væksten afhænger af raten for nye individer i population via fødsel og immigration og rate for om individer forlader populationen ved død eller emigration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Åben population

A

Åben population: hvis der sker immigration eller emigration i populationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Lukket population

A

Lukket population: Hvis der ikke sker immigration eller emigration i populationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Livstabe

A

Livstabel: består af en aldersafhængig dødelighed. Bruges til at undersøge systematisk mønster i dødelighed og overlevelse i en population

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Demografisk stokasticitet

A

Demografisk stokasticitet: tilfældige variationer i fødselsrate og dødsrate. Får population til at afvige fra de forudsigelser der kommer fra deterministiske model

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Miljømæssig stokasticitet

A

Miljømæssig stokasticitet: tilfældige variationer i miljøet, såsom klimaændringer og naturkatastrofer (brand, oversvømmelse, tørke)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

3 faktorer der kan fører til udryddelse?

A

(1) Når der dør flere end der fødes, vil populationen blive mindre og mindre og hvis det ikke forbedres, kan det fører til udryddelse, hvoraf især mindre populationer er sårbare overfor demografiske stokasticitet og mangel i genflow
(2) Miljømæssig stokasticitet: hvis de miljømæssige ændringer går over en arts tolerance
(3) Stor mangel på ressourcer enten ved miljømæssige ekstremer eller overudnyttelse (eksempel med rensdyr på en ø)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er naturlig selektion

A

Hvad er naturlig selektion: er den forskellige succes af overlevelse og reproduktion af individer i en population kommer fra interaktioner med deres miljø.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Naturlig selektion er et produkt fra to ting

A

1 variationer hos individer i en population kommer af arvelig karakterer. 2 variationen resultere i forskelligheder blandt individernes overlevelse og reproduktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Fitness

A

Fitness: er et individs bidrag til næste generation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad menes med tilpasning

A

Hvad menes med tilpasning: er arvelig adfærdsmæssig, morfologisk eller fysiologisk træk hos en organisme der over tid har udviklet sig ved naturlig selektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad betyder adaption

A

Hvad betyder adaption: træk der er arvelige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er Kvantitative træk

A

Hvad er Kvantitative træk: er træk man kan måle på som højde og vægt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad betyder Fænotype plasticitet

A

Hvad betyder Fænotype plasticitet: når et genotypesæt giver en anden fænotype pga. miljøindflydelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad betyder Udviklings plasticitet

A

Hvad betyder Udviklings plasticitet: når en organisme ændrer sig f.eks. forandringer der ikke kan ændres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad betyder Akklimatisering

A

Hvad betyder Akklimatisering: er ændringer hos organismer der er biokemiske, fysiologiske, morforlogiske og adfærdstræk grundet miljøpåvirkninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Eksempel på akklimatisering

A

Eksempel: fisk har temperaturskalaer de ikke kan overleve på, men et studie med rokker viste at hvis man langsomt ændrede temperaturværdier ville rokker langosmt ændrer i deres fysiologiske opsætning heraf ændrer hjerterate, metaboliske rate og enzymers reaktions rate

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er retningsselektion:

A

Hvad er retningsselektion: når naturlig selektion påvirker et bestemt fænotypetræk over et andet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Eksempel på retningsselektion

A

eksempel: på galapagos skete der en ændring i klima så der i en sæson var tørke, det medførte at der kun var store frø hvilket gjorde at finker med mindre næb ikke kunne få føde og dermed døde eller emigrerede og kun finkerne med en stor nok næbstørrelse kunne overleve.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad er stabiliseringsselektion

A

Hvad er stabiliseringsselektion: Når selektion favoriserer den gennemsnitlig fænotypes med højest fitness i populationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad er disruptive selektion

A

Hvad er disruptive selektion: når selektion favorisere den gennemsnitlige fænotype med lavest fitness i populationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Eksempel på disruptiv selektion

A

eksempel to fisk fra samme art en lever i limnetiske zone (i toppen af vandet) og en der lever i bentisk vand (på bunden)med hver deres fænotype træk. Fisken fra havvand havde bredere mund end den bentiske art, så der er sket tilpasninger til fangst af føde og der er sket et tradeoff mellem fænotype og optimal fødeindtagen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad er en mutation

A

Hvad er en mutation: er en anden naturlig selektion der er arvelig for fremtidige efterkommer og er en ændring af et gen eller kromosom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvad er genetisk drift

A

Hvad er genetisk drift: er de ændringer af den genetiske variation i en population, der sker over tid, som følge af tilfældighed (påvirker primært små populationer). Er ændringer i allel frekvenser ved tilfældighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvad er gen flow:

A

Hvad er gen flow: bevægelsen af gener mellem populationer (kan ske ved migration af subpopulationer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad siger Hardy-Weinberg princippet

A

Hvad siger Hardy-Weinberg princippet: ingen evolutionsændring kommer fra seksuel reproduktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hardy Weinbergs 5 grundregler

A

Har 5 grundregler:

  1. ingen parring af tilfældig
  2. ingen mutationer
  3. populationen er stor
  4. ingen migration
  5. naturlig selektion er ikke en del
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvad er positiv assortativ parring

A

Hvad er positiv assortativ parring: når par har meget lignende fænotyper end chancen ville forudsige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvad er negativ assortativ parring

A

Hvad er negativ assortativ parring: når par har mindre lignende fænotyper end chancen ville forudsige

66
Q

Indavl

A

Indavl: parring mellem individer i en population der er relateret mere end ved chancen ville forudsige

67
Q

Indavlsdepression

A

Indavlsdepression: konsekvenserne af indavl, såsom nedsat fertilitet, reduceret fitness, død

68
Q

Klinal variation

A

Klinal variation: er en geografisk kontinuerlig overgang med en gradvis ændring af et eller flere karakteristiske træk:

69
Q

Eksempel på klinal variation

A

et eksempel er hos firben hvis man kigger på breddegraderne, i de nordlige breddegrader og sydlige breddegrader er der en forskel i firben størrelse. Firben er større ved sydlige breddegrader

70
Q

Økotype

A

Økotype: en population der har tilpasser sig et unik lokations miljøtilstand

71
Q

Hvad er adaptiv stråling

A

Hvad er adaptiv stråling: en proces, hvor organismer hurtigt diversificerer fra en forfædres art til en række nye former, især når en ændring i miljøet gør nye ressourcer tilgængelige

72
Q

Hvad er et gen

A

Hvad er et gen: er DNA der koder for RNA

73
Q

Hvad betyder Homozygot?

A

Hvad betyder Homozygot? Når to alleler på kromosomet er ens

74
Q

Hvad betyder Heterozygot?

A

Hvad betyder Heterozygot? Når to alleler på kromosomer er forskellige

75
Q

Hvad er en Fænotype

A

Hvad er en Fænotype: en ydre observeret genotype. Påvriker af miljøet (eksempler: temperatur, regn, lys, mængden af predatorer)

76
Q

Hvad er en dominant allel

A

Hvad er en dominant allel: hvis et allel dækker over et andet allel

77
Q

Hvad er en recessive allel

A

Hvad er en recessive allel: det allel der dækkes af det dominerede allel

78
Q

Hvilke 3 ting kan ændrer i en allelfrekvens i en population:

A

Mutation, Migration og genetisk drift

79
Q

Hvad er en Gen pool

A

Hvad er en Gen pool: summen er alleler for individerne i en population

80
Q

Hvad er Locus

A

Hvad er Locus: et punkt der er ens på to kromosomer

81
Q

Carrying capacity (K): bærekapacitet

A

den maksimale størrelse for en population ud fra ressourcer

82
Q

Density dependence

A

Density dependence: når populationsvæksten er tæthedsafhængig – kan komme af mangel på ressourcer, predatorer eller sygdom

83
Q

Density independence

A

Density independence: når populationsdensiteten bliver påvirket at miljømæssige faktorer såsom naturkatastrofer (brand, tørke, oversvømmelse), nedbør og temperatur. (eksempel: dådyrs antal afkom i foråret er relateret til snemængden vinteren før)

84
Q

Intraspecifik konkurrence

A

Intraspecifik konkurrence: konkurrence mellem samme art – sker kun når ressourcer hindrer individer i at overleve, vækst eller reproducere sig.

85
Q

Hvilke to slags intraspecifik konkurrence findes?

A

scramble og contest

86
Q

Scramble competition

A

Scramble competition: sker når vækst og reproduktion påvirker lige meget for alle individer i populationen. Ulempe: kan fører til hele populationen har mangel på ressourcer.

87
Q

Contest competition

A

Contest competition: sker når individer påtager nok ressourcer uden at dele. Fordel: kun en lille del af population har mangel på ressourcer

88
Q

Exploitation

A

Exploitation: indirekte konkurrence om ressourcer (eksempel når zebraer græsser kan det indirekte påvirke andre arters mulighed for føde)

89
Q

Interference

A

Interference: når individer har direkte konkurrence om ressourcer, det kan være forhindrer andre i at besætte et habitat eller ressourcerne i habitatet (eksempel: fugle der forsvarer deres område omkring reder ved parring sæson)

90
Q

Allee-effect

A

Allee-effect: densitetsafhængige mekanismers der nedsætter fødsels- og overlevelsesrate ved lav populations densitet

91
Q

Eksempler på Allee-effect

A

eksempel 1: katte der lever spredt, kan det være næsten umuligt at finde en partner når populations densiteten er under et hvis punkt. Eksempel 2: flokdyr er særlig sårbare når populationen aftager da de ikke kan forsvarer sig i samme grad overfor predatorer eller finde føde

92
Q

Aseksuel reproduktion

A

Aseksuel reproduktion: Kan producere mange individer der er tilpasser til miljøet og dermed hurtigt og stor populationsvækst men har tab i genetisk rekombination og er derfor let påvirkelige hvis omgivelserne ændrer sig

93
Q

Seksuel reproduktion

A

Seksuel reproduktion: har mere genetisk variation i population og er derfor mindre påvirkelige overfor ændring i omgivelserne, dog koster seksuel reproduktion meget energi især for den hunlige part

94
Q

Tradoff mellem frugtbarhed og overlevelse

A

Frugtbarhed/overlevelse: Naturlig selektion favoriserer tidligere modenhed hvis overlevelse som voksen er reduceret og modsat favorisere senere modenhed når overlevelse som ung er reduceret

95
Q

Tradeoff mellem antal afkom og størrelse på afkom

A

Antal afkom/størrelse på afkom: ved mange små afkom kan forældre ikke investere energi og omsorg dog er der større chance for at nogen vil reproducere sig i fremtiden. Modsat ved få større afkom kan forældre investere mere energi og omsorg

96
Q

Tradeoff i timing af reproduktion

A

Timing af reproduktion: hvis man får afkom tidligere, er der tidligere modenhed, mindre vækst, reduceret frugtbarhed (antal afkom er færre), reducere overlevelse og reproduktion for afkommet i fremtiden. Modsat hvis man får afkom senere er det øget vækst, senere modenhed, øget overlevelse men mindre tid til reproduktion igen.

97
Q

Iteropar

A

Iteropar: organismer der laver afkom mere end en gang i livet

98
Q

Semelpar

A

Semelpar: når man investerer al sin energi i et antal afkom og ofre sig selv for det. Dog udskyder semelpar arter reproduktion.

99
Q

Mating system

A

Mating system: mønster i parring mellem hanner og hunner i en population

100
Q

Monogami

A

Monogami: reproduktionen mellem en han og en hun

101
Q

Polygami

A

Polygami: to eller flere partnere i reproduktion

102
Q

polygyni

A

polygyni: en han parrer sig med to eller flere hunner

103
Q

polygami

A

polygami: en hun parer sig med to eller flere hanner

104
Q

Hvilke to grundlag vælger hunner mage?

A

Hunner vælger partnere ud fra to grundlag: 1 seksuel selektion og 2 ressourcerne i et habitat
intraseksuel selektion: samme køn konkurrrer om partnere til reproduktion

105
Q

interseksuel selektion

A

interseksuel selektion: forskellige attraktive karaktere hos de to køn, så når hunner vælger en han baseret på hans fænotypetræk

106
Q

Eksempel på interseksuel selektion

A

eksempel: ses hos påfugle, her vælger hunner de hanner med største fjerdragt og fleste øjne, det skyldes at hanne har overskud i ressourcer til at danne flere øjne hvilket viser han sundhed, styrke og genetisk overlegenhed

107
Q

ressourcerne i et habitat i valg af mage

A

ressourcerne i et habitat: hvis en hanner forsvarer et område med godt habitat kan det give indikere en god fitness (eksmepel: kolibrier viser at hanner med størst nektar habitat bliver valgt frem for andre da de viser stor fitness da de kan forsvarer et stort område overfor andre)

108
Q

r-strateg

A

r-strateg: har et kortere liv med høj reproduktionsrate, lille populationsdensitet, hurtigt udvikling, lille kropsstørrelse, mange afkom og minimal omsorg fra forældre

109
Q

k-strateg

A

k-strateg: lever længere, langsom vækst, høj populationsdensitet, større kropstørrelse, langsommere udvikling, færre afkom

110
Q

Altruisme

A

Altruisme: når ofre sine egne behov til fordel for andre. Såsom at øge antallet af afkom som et andet individ producere for prisen af sine egne chance for overlevelse eller reproduktion. Altruisme kan forklares ud fra kin selection

111
Q

Kin selection theory:

A

Kin selection theory: når et individ øger sin genetisk repræsentation for fremtidige generationer ved at hjælpe nære slægtninge som deler kopier af samme gener. Desuden siger teorien også at individer opføre sig mindre egoistisk når de interagerer med tættere pårørende

112
Q

Inclusive fitness:

A

Inclusive fitness: er summen er direkte og indirekte fitness

113
Q

Direkte fitness

A

Direkte fitness: er den fitness man får ved at producere afkom

114
Q

Indirekte fitness

A

Indirekte fitness: er fitness fra relateret individer

115
Q

Hamiltons regel

A

Hamiltons regel: forudsiger, hvornår altruistiske handlinger vil blive favoriseret af selektion (eksempel hvis man vil dø for at redde en eller flere man er relateret til, såsom når en bi stikker en predatorer for at beskytte sine relateret individer men dør selv af at stikke)

116
Q

Greenbeards

A

Greenbeards: fænotypetræk kan bruges som genkendelse i relation. Dog findes der ikke mange arter der har denne funktion da den kræver signal, genkendelse og samarbejde (eksempel hos ildmyrer udskiller de en lugt som kommer fra et gen fra dronningen, hvis man udskiller lugten, er man relateret hvis ikke dræbes individet)

117
Q

Kannibalisme

A

Kannibalisme: den meste egoistiske handling når individer fra samme art spiser hinanden. Her af faktoren der gør handlingen mad men har prisen at den anden part dør (eksempel hos salamander når føderessourcerne bliver små)

118
Q

Spite

A

Spite: ondsindede adfærd der kræver negativt slægtsskab

119
Q

Kommunikation hos dyr

A

Kommunikation hos dyr: interaktioner mellem individer der involverer specielle brug af signaler der er designet til kommunikation (eksempel 1: hanner der afviser rivaler med høje brøl, eksempel 2: bakterier der frigiver kemikalier for at koordinere samarbejdsadfærd for population)

120
Q

to typer kommunikation

A

cues og signaler

121
Q

Cues (hint):

A

(1) Cues (hint): når modtageren bruger en feature fra afsenderen til at guide deres adfærd, dog inkludere denne kommunikation ikke grunden (Eksempel: når en myg leder efter et pattedyr den kan bide vil den flyve opad hvis den opdager carbondioxid, da carbondioxid fungere som et cue til myggen om der er blod, dog er det ikke i pattedyrs interesse at producere carbondioxid som et siganal til myggen)

122
Q

Signals/signaler

A

(2) Signals/signaler: er handlinger eller strukturer der produceres af senderes til at ændre adfærden hos modtageren. I gennemsnittet har det en fordelt for modtageren, men ikke altid (Eksempel edderkoppen der viser der størrelse ved at lave vibratorerne i spindevævet. Eksempel 2 : En påfugl der udtrykker fitness ved antal øjne for at vinde mager, her er antal øjne et signal til magerne)

123
Q

Indeks

A

Indeks: hvis et signal ikke kan være forfalsket (Eksempel 1: frøers lydstyrke i deres kvæk er et pålideligt indeks for kropstørrelse, Eksempel 2: Kronhjort med større gevir har en lavere lydfrekvens og bedre reproduktionssucces)

124
Q

Handicap

A

Handicap: hvis et signal er dyr at forfalske, men godt være utroværdig. Handicapprincippet siger at kun kan betale sig for hanner med høj fitness at bruge energi på udseendemæssig udsmykning for at tiltrække mage, da de hanner så vil videregive høj fitness til næste generation. Modsat siger princip at det ikke betaler sig for hanner med lav fitness da de så vil være lav fitness til kommende generation

125
Q

Fælles interesser

A

Fælles interesser: signalet anses som pålideligt hvis det har en fælles interesse for både afsender og modtager. Den nemmeste måde det kan ske er hvis afsender og modtager er genetisk relateret således at afsender opnår kin selected fordel ved at signalere ærligt til modtageren (eksempel: når bier vrikker med bagenden i en form for dans for at vise andre i kolonien hvor der er mad, heraf får arbejderbien kin selected fordel ved at fortælle andre i kolonien da resten af arbejderne fodrer dens beslægtede)

126
Q

Utroværdige signaler

A

Utroværdige signaler: når afsenderen gør noget, der manipulerer adfærden hos modtageren til gavn for afsenderen og til skade for modtageren (Eksempel: Når havtasker (afsender) lokker andre fisk ved at tiltrække dem til deres lyskilde for at spise den (modtager))

127
Q

Interspecifik konkurrence

A

Interspecifik konkurrence: konkurrence om ressourcer mellem to eller flere arter. Kan også komme af abiotiske miljøfaktorer såsom temperatur, pH, fugtighed osv. Har to overordnet typer interspecifik konkurrence typer: exploitation (overudnyttelse) og interference (interferens)

128
Q

Findes 6 typer interspecifik konkurrence:

A

Findes 6 typer interspecifik konkurrence:
1. Consumption: sker når individer af en art hæmmer individer af en anden art ved at forbruge af fælles ressourcer (eksempel når flere arter i samme miljø har samme fødeemne)

  1. Preemption: sker primært hos fastsiddende organismer når et individ sidder fast udelukker det pladsen for et andet individ.
  2. Overgrowth: når et individ gror over en anden og dermed hæmmer dens muglighed for ressourcer (eksempel når en højere plante overskygger andre planters mulighed for lys)
  3. Territorial: kommer af adfærdsmæssig udelukkelse af andre for et bestemt område kaldet territorie.
  4. Encounter: når ikke-territoriale møder mellem individer påvirker en eller begge de deltagende arter negativt (eksempel: når ådselsædende arter konkurrere om et dødt dyr)
  5. Chemical interaction: individ udløser et giftig stof for at hæmme andre eller dræbe andre.
129
Q

Allelopathy/alloelopati.

A

Allelopathy/alloelopati. Er når planter producere kemiske stoffer for at hæmme andres spiring og etablering

130
Q

Lokta Volterra model

A

Lokta Volterra model: er en model der beskriver relationen mellem to arter der har samme ressource og dermed comsumption konkurrence.

131
Q

Competition coefficient/konkurrence koefficienten

A

Competition coefficient/konkurrence koefficienten: hvor meget effekt den ene art har på den anden ud fra populationsstørrelsen.

132
Q

The zero-growth isocline/nulvækst isoklin

A

The zero-growth isocline/nulvækst isoklin: viser den forventede populationsstørrelse af en art hvis abundans for den anden art er 0 og modsat

133
Q

Fire mulighed udfald ved interspecifik konkurrence:

A

(1) Udryddelse af den ene art
(2) Udryddelse af den anden art
(3) Ligevægt med lidt konkurrence
(4) Begynder med ligevægt men ender med udryddelse af den med størst startpopulation

134
Q

Competitive exclusion theory/udelukkelsesprincip

A

Competitive exclusion theory/udelukkelsesprincip: siger at to arter der lever samme sted og kræver samme økologiske krav ikke kan sameksistere

135
Q

Ecological niche

A

Ecological niche: En organismes niche er den rolle den udfylder i et økosystem som er reaktion på mængden og fordelingen af ressourcer og den tilstedeværende konkurrence.

136
Q

Fundamental niche:

A

Fundamental niche: En grundlæggende niche er hele spektret af miljøforhold, som en levedygtig bestand af arter kan besætte og bruge, uden at der er andre begrænsende faktorer til stede, som kan begrænse befolkningen.

137
Q

Realized niche

A

Realized niche: Når en organisme udfylder ressourceforbrug dog oftest mindre effektiv på grund af tilstedeværelsen af andre arter, der konkurrerer om ressourcer

138
Q

Character displacemen/karakterforskydningt

A

Character displacemen/karakterforskydningt: udtryk, der bruges til at beskrive en evolutionær ændring, der opstår, når to ens arter lever i det samme miljø. Under sådanne forhold fremmer naturlig selektion en divergens i organismernes karakterer - morfologi, økologi, adfærd eller fysiologi.

139
Q

Community/samfund:

A

Community/samfund: en gruppe arter i samme omrade der har direkte eller indirekte interaktioner med hinanden

140
Q

Relative abundace:

A

Relative abundace: udtrykt over den andel individer som, hver art bidrager til det samlede antal individer af alle arter i samfundet

141
Q

Rank abundance

A

Rank abundance rækkefølge af arter fra mest til mindst abudant

142
Q

Rank-abundance diagram

A

Rank-abundance diagram: kurve over relative abundans (y-akse) og rank abundance (x-akse). Diagrammet fortæller noget om samfundenes species richness (ud fra længden af x-aksen) og species evenness (ud fra hældningen, jo mindre hældning desto mere evenness)

143
Q

Species richness (S):

A

Species richness (S): antal arter der er i samfundet

144
Q

Species evenness:

A

Species evenness: fordelingen af individer ift arten

145
Q

Pielous Evenness

A

Pielous Evenness giver et indeks der viser diversitet ud fra antal af forskellige arter I et samfund. Jo tættere værdien er på 1 desto tættere er arterne på hinanden i samfundet.

146
Q

Species diversity:

A

Species diversity: tager forbehold for både antallet og den relative abundans af arter i et samfund. Bestemmes ved simpsons’ diversity index:

147
Q

Simpson’s index:

A

Simpson’s index: måler sandyndligheden for to individer tilfældig udvalgt fra en stikprøve vil være samme art. Vil være et tal mellem 0 og 1 jo mindre diversity jo tættere på 1. Kan også bruges til at vurdere dominans i et samfund hvor jo tættere på 1 desto mere dominans har arten i samfundet.

148
Q

Shannons H

A

Shannons H: et indeks som viser fordeling af arter ud fra antal og eveness. Jo højere værdien for H er, jo højere artsdiversitet er der for en art i et givent miljø. Jo lavere en H-værdi er, jo lavere er artsdiversiteten.

149
Q

eneståenhed (unicitet)

A

eneståenhed (unicitet) for en art i et miljø her gælder det jo lavere en værdi jo mere almindelig er arten I et de givne miljø og omvendt.

150
Q

Dominants:

A

Dominants: vurderes ud fra antal og størrelse af en art, den art med største populationsstørrelse og størst densitet har dominans i samfundet.

151
Q

Keystone species:

A

Keystone species: når en art har større indfyldelse på samfundet end tænkes ud den abundans (eksempel koral i North Carolina der er den eneste koral i område men giver ly for artsrige epifauna – hvis korallerne ikke var der kunne det have stor indflydelse på om epifauna også var der)

152
Q

Food chain:

A

Food chain: føderelationer i et samfund (Eksempel græs -> græshopper -> spurv -> høg, altså græshopper spiser græs, spurve spiser græshopper, høg spiser spurve)

153
Q

Food webs

A

Food webs: en mere detajlerede repræsentation af føderaltioner og heraf interaktioner mellem rovdyr og bytte i et samfund

154
Q

Basal species:

A

Basal species: spiser ikke andre arter men bliver spist af andre arter

155
Q

Intermediate species

A

Intermediate species: spiser andre arter go er bytte for andre arter

156
Q

Top predators:

A

Top predators: er ikke bytte for andre men spiser intermediate and basal species

157
Q

Linkage density:

A

Linkage density: er en måling af de gennemsnitlige antal links pr art i food web

158
Q

Mean chain length:

A

Mean chain length: er gennemsnittet af længderne af links i hele fødenettet

159
Q

Trophic levels

A

Trophic levels: inddeling af arter i grupper der har samme overordnede fødeemne: kødædere, planteædere og altædende

160
Q

Guilds

A

Guilds: inddeling af arter i grupper der udnytter ressourcer på samme vis (eksempel: kolibrier og andre nektarspisende fugle)

161
Q

Functional type

A

Functional type: indedeling af arter i grupper baserede på generalt respons til imgivelserne, livshistorie karaktere og der role i samfundet (eksemepl inddeling af planter i iteroparous og semelparous)

Populationsbiologi (2 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions