Alt Flashcards
1
Q
Hvad definere et habitat?
A
Et habitat er hvor en organisme kan overleve, vokse og reproducere sig
2
Q
Hvad er conformers?
A
Conformers er organismer der kan tilpasse sig fysisk eller biokemisk grundet ydre miljøpåvirkning til en vis grænse da de ikke kan regulere deres indre opbygning
3
Q
hvad er en fordel ved conformer?
A
En fordel ved confomers er lav energi udgifter
4
Q
Hvad er en ulempe ved conformer?
A
En ulempe ved conformers er reduceres aktivitet, vækst og reproduktion da de nye omgivelser ikke er optimale for organismen
5
Q
Hvad er regulator?
A
Regulators er organismer der kan regulere deres indre biokemiske, fysiske og morforlogiske og adfærdsmekanismer
6
Q
Hvad er fordel ved regulator?
A
Regulator har efterfølgende stadig aktivitet, vækst og reproduktion da tilpasning til de nye omgivelse stadig er optimale
7
Q
Hvad er en ulempe ved regulator?
A
En ulempe ved regulators er dyr energi udgift
8
Q
Hvad er Homeostasis?
A
Opretholdeldse af et relativ konstant indre miljø i et eksternt skiftende miljø.
9
Q
Hvilke tre komponenter består feedbacksystemet af ved homeostasis?
A
recepter (måler det indre miljø og giver besked videre til integrator), inegrator (evaluer information og afgøre om det skal sendes videre til effector) og effector (modificere the ændrer miljø)
10
Q
Hvad er Poikilotherms
A
Poikilotherms er dyr der kan have forskellige kropstemperatur i sit naturlige miljø – bruger oftest ectothermy
11
Q
Eksempel på poikilotherms?
A
eksempler på dyr der er pioikilotherms slanger, insekter, firben
12
Q
Hvad er Homeotherms
A
Homeotherms er organismer der har konstant kropstemperatur
13
Q
Hvad er Ectothermy?
A
Ectothermy er proces hvor man vedligeholder kropstemperatur gennem udveksling af termisk energi med det omgivende miljø
14
Q
Endothermy
A
Endothermy er en proces hvor man vedligeholder kropstemperatur ved indre generede metabolisk varme (ved indre kemiske processer)
15
Q
Hvad er Heterotherms
A
Heterotherms er arter der både kan fungere som homeotherms og pokilotherms
16
Q
Eksempel på Heterotherms
A
eksempel insekter, når de flyver er det homeotherms, men minder om poikolotherms når de ikke flyver hvor de er i torpor, et slags daglig hvilestadie der sparer energi
17
Q
Hvad er Ubiquitous/vidt spredt
A
Ubiquitous/vidt spredt er når en art har en meget spredt fordeling geografisk
18
Q
Endemic/endemisk
A
Endemic/endemisk: når en arts fordeling er mere lokaliseret til et habitat
19
Q
Metapopulation:
A
Metapopulation: lokale underpopulationer der stadig er forbundet ved bevægelse af individer imellem underpopulationerne
20
Q
Abundance/abundans
A
Abundance/abundans: størrelse på en population – antal individer i en population.
21
Q
Hvilke to faktorer er Abundance/abundans en funktion af
A
Er en funktion af to faktorer – 1. populationens densitet og 2 arealet population er fordelt over
22
Q
Crude density/råtæthed
A
antal individer pr arealenhed.
23
Q
Hvad er en ulempe ved rude density
A
Ulempe: indivder er generelt ikke ligeligt fordelt
24
Q
Randomly/tilfældig:
A
sker hvis individer position er afhængig af andres
25
Uniformly/regulær
Uniformly/regulær: sker oftest som resultat af der er negative interaktioner mellem individerne, såsom konkurrence
26
Eksempel på regulær fordeling
eksempel planter der konkurrer om ressourcer, eller høner der beskytter deres æg)
27
Clumped/klumpet
Clumped/klumpet: kan ske som forsvar mod andre, større samlet = virker større
28
Eksempel på klumpet fordeling
eksempel fisk eller fugle
29
Ecological densitet/økoligisk råtæthed
Ecological densitet/økoligisk råtæthed: antal individer pr arealenhed på mulig levested.
30
Ulempe ved Ecological densitet/økoligisk råtæthed
Ulempe: svært at vurdere hvad der er mulig levested for en art præcist
31
Mark-recapture/fangst-genfangst
Mark-recapture/fangst-genfangst: hvor man fanger et antal individer af samme art, mærker dem og slipper dem fri igen. Efter en periode fanger man igen et antal individer fra den art og kigger på hvor mange har et mærke – heraf kan man bestemme hvor stor populationen er.
32
Dispersal/spredning
Dispersal/spredning: bevægelse af individer væk fra hinanden. Kan skyldes pladsmangel, temperatur ændringer, mængden af føde. Kan være aktivt (dyr der er mobil) eller passivt (frø fra planter)
33
Emigration/udvandring
Emigration/udvandring: når individer forlader en subpopulation
34
Immigration/indvandring
Immigration/indvandring: når individer flytter fra en lokation til en subpopulation
35
Migration/vandring
Migration/vandring: gentagende ture enten dagligt eller årligt for hele populationen
36
Eksempel på migration
eksempel flagermus lever i dagtimerne samlet i hule og jager i nattetimerne og kommer efterfølgende tilbage til hulen
37
Definition på populationsvækst:
Definition på populationsvækst: hvordan antallet individer i en population vokser eller falder over tid. Væksten afhænger af raten for nye individer i population via fødsel og immigration og rate for om individer forlader populationen ved død eller emigration
38
Åben population
Åben population: hvis der sker immigration eller emigration i populationen
39
Lukket population
Lukket population: Hvis der ikke sker immigration eller emigration i populationen
40
Livstabe
Livstabel: består af en aldersafhængig dødelighed. Bruges til at undersøge systematisk mønster i dødelighed og overlevelse i en population
41
Demografisk stokasticitet
Demografisk stokasticitet: tilfældige variationer i fødselsrate og dødsrate. Får population til at afvige fra de forudsigelser der kommer fra deterministiske model
42
Miljømæssig stokasticitet
Miljømæssig stokasticitet: tilfældige variationer i miljøet, såsom klimaændringer og naturkatastrofer (brand, oversvømmelse, tørke)
43
3 faktorer der kan fører til udryddelse?
(1) Når der dør flere end der fødes, vil populationen blive mindre og mindre og hvis det ikke forbedres, kan det fører til udryddelse, hvoraf især mindre populationer er sårbare overfor demografiske stokasticitet og mangel i genflow
(2) Miljømæssig stokasticitet: hvis de miljømæssige ændringer går over en arts tolerance
(3) Stor mangel på ressourcer enten ved miljømæssige ekstremer eller overudnyttelse (eksempel med rensdyr på en ø)
44
Hvad er naturlig selektion
Hvad er naturlig selektion: er den forskellige succes af overlevelse og reproduktion af individer i en population kommer fra interaktioner med deres miljø.
45
Naturlig selektion er et produkt fra to ting
1 variationer hos individer i en population kommer af arvelig karakterer. 2 variationen resultere i forskelligheder blandt individernes overlevelse og reproduktion
46
Fitness
Fitness: er et individs bidrag til næste generation
47
Hvad menes med tilpasning
Hvad menes med tilpasning: er arvelig adfærdsmæssig, morfologisk eller fysiologisk træk hos en organisme der over tid har udviklet sig ved naturlig selektion
48
Hvad betyder adaption
Hvad betyder adaption: træk der er arvelige
49
Hvad er Kvantitative træk
Hvad er Kvantitative træk: er træk man kan måle på som højde og vægt
50
Hvad betyder Fænotype plasticitet
Hvad betyder Fænotype plasticitet: når et genotypesæt giver en anden fænotype pga. miljøindflydelse
51
Hvad betyder Udviklings plasticitet
Hvad betyder Udviklings plasticitet: når en organisme ændrer sig f.eks. forandringer der ikke kan ændres
52
Hvad betyder Akklimatisering
Hvad betyder Akklimatisering: er ændringer hos organismer der er biokemiske, fysiologiske, morforlogiske og adfærdstræk grundet miljøpåvirkninger
53
Eksempel på akklimatisering
Eksempel: fisk har temperaturskalaer de ikke kan overleve på, men et studie med rokker viste at hvis man langsomt ændrede temperaturværdier ville rokker langosmt ændrer i deres fysiologiske opsætning heraf ændrer hjerterate, metaboliske rate og enzymers reaktions rate
54
Hvad er retningsselektion:
Hvad er retningsselektion: når naturlig selektion påvirker et bestemt fænotypetræk over et andet
55
Eksempel på retningsselektion
eksempel: på galapagos skete der en ændring i klima så der i en sæson var tørke, det medførte at der kun var store frø hvilket gjorde at finker med mindre næb ikke kunne få føde og dermed døde eller emigrerede og kun finkerne med en stor nok næbstørrelse kunne overleve.
56
Hvad er stabiliseringsselektion
Hvad er stabiliseringsselektion: Når selektion favoriserer den gennemsnitlig fænotypes med højest fitness i populationen.
57
Hvad er disruptive selektion
Hvad er disruptive selektion: når selektion favorisere den gennemsnitlige fænotype med lavest fitness i populationen
58
Eksempel på disruptiv selektion
eksempel to fisk fra samme art en lever i limnetiske zone (i toppen af vandet) og en der lever i bentisk vand (på bunden)med hver deres fænotype træk. Fisken fra havvand havde bredere mund end den bentiske art, så der er sket tilpasninger til fangst af føde og der er sket et tradeoff mellem fænotype og optimal fødeindtagen)
59
Hvad er en mutation
Hvad er en mutation: er en anden naturlig selektion der er arvelig for fremtidige efterkommer og er en ændring af et gen eller kromosom
60
Hvad er genetisk drift
Hvad er genetisk drift: er de ændringer af den genetiske variation i en population, der sker over tid, som følge af tilfældighed (påvirker primært små populationer). Er ændringer i allel frekvenser ved tilfældighed
61
Hvad er gen flow:
Hvad er gen flow: bevægelsen af gener mellem populationer (kan ske ved migration af subpopulationer)
62
Hvad siger Hardy-Weinberg princippet
Hvad siger Hardy-Weinberg princippet: ingen evolutionsændring kommer fra seksuel reproduktion
63
Hardy Weinbergs 5 grundregler
Har 5 grundregler:
1. ingen parring af tilfældig
2. ingen mutationer
3. populationen er stor
4. ingen migration
5. naturlig selektion er ikke en del
64
Hvad er positiv assortativ parring
Hvad er positiv assortativ parring: når par har meget lignende fænotyper end chancen ville forudsige
65
Hvad er negativ assortativ parring
Hvad er negativ assortativ parring: når par har mindre lignende fænotyper end chancen ville forudsige
66
Indavl
Indavl: parring mellem individer i en population der er relateret mere end ved chancen ville forudsige
67
Indavlsdepression
Indavlsdepression: konsekvenserne af indavl, såsom nedsat fertilitet, reduceret fitness, død
68
Klinal variation
Klinal variation: er en geografisk kontinuerlig overgang med en gradvis ændring af et eller flere karakteristiske træk:
69
Eksempel på klinal variation
et eksempel er hos firben hvis man kigger på breddegraderne, i de nordlige breddegrader og sydlige breddegrader er der en forskel i firben størrelse. Firben er større ved sydlige breddegrader
70
Økotype
Økotype: en population der har tilpasser sig et unik lokations miljøtilstand
71
Hvad er adaptiv stråling
Hvad er adaptiv stråling: en proces, hvor organismer hurtigt diversificerer fra en forfædres art til en række nye former, især når en ændring i miljøet gør nye ressourcer tilgængelige
72
Hvad er et gen
Hvad er et gen: er DNA der koder for RNA
73
Hvad betyder Homozygot?
Hvad betyder Homozygot? Når to alleler på kromosomet er ens
74
Hvad betyder Heterozygot?
Hvad betyder Heterozygot? Når to alleler på kromosomer er forskellige
75
Hvad er en Fænotype
Hvad er en Fænotype: en ydre observeret genotype. Påvriker af miljøet (eksempler: temperatur, regn, lys, mængden af predatorer)
76
Hvad er en dominant allel
Hvad er en dominant allel: hvis et allel dækker over et andet allel
77
Hvad er en recessive allel
Hvad er en recessive allel: det allel der dækkes af det dominerede allel
78
Hvilke 3 ting kan ændrer i en allelfrekvens i en population:
Mutation, Migration og genetisk drift
79
Hvad er en Gen pool
Hvad er en Gen pool: summen er alleler for individerne i en population
80
Hvad er Locus
Hvad er Locus: et punkt der er ens på to kromosomer
81
Carrying capacity (K): bærekapacitet
den maksimale størrelse for en population ud fra ressourcer
82
Density dependence
Density dependence: når populationsvæksten er tæthedsafhængig – kan komme af mangel på ressourcer, predatorer eller sygdom
83
Density independence
Density independence: når populationsdensiteten bliver påvirket at miljømæssige faktorer såsom naturkatastrofer (brand, tørke, oversvømmelse), nedbør og temperatur. (eksempel: dådyrs antal afkom i foråret er relateret til snemængden vinteren før)
84
Intraspecifik konkurrence
Intraspecifik konkurrence: konkurrence mellem samme art – sker kun når ressourcer hindrer individer i at overleve, vækst eller reproducere sig.
85
Hvilke to slags intraspecifik konkurrence findes?
scramble og contest
86
Scramble competition
Scramble competition: sker når vækst og reproduktion påvirker lige meget for alle individer i populationen. Ulempe: kan fører til hele populationen har mangel på ressourcer.
87
Contest competition
Contest competition: sker når individer påtager nok ressourcer uden at dele. Fordel: kun en lille del af population har mangel på ressourcer
88
Exploitation
Exploitation: indirekte konkurrence om ressourcer (eksempel når zebraer græsser kan det indirekte påvirke andre arters mulighed for føde)
89
Interference
Interference: når individer har direkte konkurrence om ressourcer, det kan være forhindrer andre i at besætte et habitat eller ressourcerne i habitatet (eksempel: fugle der forsvarer deres område omkring reder ved parring sæson)
90
Allee-effect
Allee-effect: densitetsafhængige mekanismers der nedsætter fødsels- og overlevelsesrate ved lav populations densitet
91
Eksempler på Allee-effect
eksempel 1: katte der lever spredt, kan det være næsten umuligt at finde en partner når populations densiteten er under et hvis punkt. Eksempel 2: flokdyr er særlig sårbare når populationen aftager da de ikke kan forsvarer sig i samme grad overfor predatorer eller finde føde
92
Aseksuel reproduktion
Aseksuel reproduktion: Kan producere mange individer der er tilpasser til miljøet og dermed hurtigt og stor populationsvækst men har tab i genetisk rekombination og er derfor let påvirkelige hvis omgivelserne ændrer sig
93
Seksuel reproduktion
Seksuel reproduktion: har mere genetisk variation i population og er derfor mindre påvirkelige overfor ændring i omgivelserne, dog koster seksuel reproduktion meget energi især for den hunlige part
94
Tradoff mellem frugtbarhed og overlevelse
Frugtbarhed/overlevelse: Naturlig selektion favoriserer tidligere modenhed hvis overlevelse som voksen er reduceret og modsat favorisere senere modenhed når overlevelse som ung er reduceret
95
Tradeoff mellem antal afkom og størrelse på afkom
Antal afkom/størrelse på afkom: ved mange små afkom kan forældre ikke investere energi og omsorg dog er der større chance for at nogen vil reproducere sig i fremtiden. Modsat ved få større afkom kan forældre investere mere energi og omsorg
96
Tradeoff i timing af reproduktion
Timing af reproduktion: hvis man får afkom tidligere, er der tidligere modenhed, mindre vækst, reduceret frugtbarhed (antal afkom er færre), reducere overlevelse og reproduktion for afkommet i fremtiden. Modsat hvis man får afkom senere er det øget vækst, senere modenhed, øget overlevelse men mindre tid til reproduktion igen.
97
Iteropar
Iteropar: organismer der laver afkom mere end en gang i livet
98
Semelpar
Semelpar: når man investerer al sin energi i et antal afkom og ofre sig selv for det. Dog udskyder semelpar arter reproduktion.
99
Mating system
Mating system: mønster i parring mellem hanner og hunner i en population
100
Monogami
Monogami: reproduktionen mellem en han og en hun
101
Polygami
Polygami: to eller flere partnere i reproduktion
102
polygyni
polygyni: en han parrer sig med to eller flere hunner
103
polygami
polygami: en hun parer sig med to eller flere hanner
104
Hvilke to grundlag vælger hunner mage?
Hunner vælger partnere ud fra to grundlag: 1 seksuel selektion og 2 ressourcerne i et habitat
intraseksuel selektion: samme køn konkurrrer om partnere til reproduktion
105
interseksuel selektion
interseksuel selektion: forskellige attraktive karaktere hos de to køn, så når hunner vælger en han baseret på hans fænotypetræk
106
Eksempel på interseksuel selektion
eksempel: ses hos påfugle, her vælger hunner de hanner med største fjerdragt og fleste øjne, det skyldes at hanne har overskud i ressourcer til at danne flere øjne hvilket viser han sundhed, styrke og genetisk overlegenhed
107
ressourcerne i et habitat i valg af mage
ressourcerne i et habitat: hvis en hanner forsvarer et område med godt habitat kan det give indikere en god fitness (eksmepel: kolibrier viser at hanner med størst nektar habitat bliver valgt frem for andre da de viser stor fitness da de kan forsvarer et stort område overfor andre)
108
r-strateg
r-strateg: har et kortere liv med høj reproduktionsrate, lille populationsdensitet, hurtigt udvikling, lille kropsstørrelse, mange afkom og minimal omsorg fra forældre
109
k-strateg
k-strateg: lever længere, langsom vækst, høj populationsdensitet, større kropstørrelse, langsommere udvikling, færre afkom
110
Altruisme
Altruisme: når ofre sine egne behov til fordel for andre. Såsom at øge antallet af afkom som et andet individ producere for prisen af sine egne chance for overlevelse eller reproduktion. Altruisme kan forklares ud fra kin selection
111
Kin selection theory:
Kin selection theory: når et individ øger sin genetisk repræsentation for fremtidige generationer ved at hjælpe nære slægtninge som deler kopier af samme gener. Desuden siger teorien også at individer opføre sig mindre egoistisk når de interagerer med tættere pårørende
112
Inclusive fitness:
Inclusive fitness: er summen er direkte og indirekte fitness
113
Direkte fitness
Direkte fitness: er den fitness man får ved at producere afkom
114
Indirekte fitness
Indirekte fitness: er fitness fra relateret individer
115
Hamiltons regel
Hamiltons regel: forudsiger, hvornår altruistiske handlinger vil blive favoriseret af selektion (eksempel hvis man vil dø for at redde en eller flere man er relateret til, såsom når en bi stikker en predatorer for at beskytte sine relateret individer men dør selv af at stikke)
116
Greenbeards
Greenbeards: fænotypetræk kan bruges som genkendelse i relation. Dog findes der ikke mange arter der har denne funktion da den kræver signal, genkendelse og samarbejde (eksempel hos ildmyrer udskiller de en lugt som kommer fra et gen fra dronningen, hvis man udskiller lugten, er man relateret hvis ikke dræbes individet)
117
Kannibalisme
Kannibalisme: den meste egoistiske handling når individer fra samme art spiser hinanden. Her af faktoren der gør handlingen mad men har prisen at den anden part dør (eksempel hos salamander når føderessourcerne bliver små)
118
Spite
Spite: ondsindede adfærd der kræver negativt slægtsskab
119
Kommunikation hos dyr
Kommunikation hos dyr: interaktioner mellem individer der involverer specielle brug af signaler der er designet til kommunikation (eksempel 1: hanner der afviser rivaler med høje brøl, eksempel 2: bakterier der frigiver kemikalier for at koordinere samarbejdsadfærd for population)
120
to typer kommunikation
cues og signaler
121
Cues (hint):
(1) Cues (hint): når modtageren bruger en feature fra afsenderen til at guide deres adfærd, dog inkludere denne kommunikation ikke grunden (Eksempel: når en myg leder efter et pattedyr den kan bide vil den flyve opad hvis den opdager carbondioxid, da carbondioxid fungere som et cue til myggen om der er blod, dog er det ikke i pattedyrs interesse at producere carbondioxid som et siganal til myggen)
122
Signals/signaler
(2) Signals/signaler: er handlinger eller strukturer der produceres af senderes til at ændre adfærden hos modtageren. I gennemsnittet har det en fordelt for modtageren, men ikke altid (Eksempel edderkoppen der viser der størrelse ved at lave vibratorerne i spindevævet. Eksempel 2 : En påfugl der udtrykker fitness ved antal øjne for at vinde mager, her er antal øjne et signal til magerne)
123
Indeks
Indeks: hvis et signal ikke kan være forfalsket (Eksempel 1: frøers lydstyrke i deres kvæk er et pålideligt indeks for kropstørrelse, Eksempel 2: Kronhjort med større gevir har en lavere lydfrekvens og bedre reproduktionssucces)
124
Handicap
Handicap: hvis et signal er dyr at forfalske, men godt være utroværdig. Handicapprincippet siger at kun kan betale sig for hanner med høj fitness at bruge energi på udseendemæssig udsmykning for at tiltrække mage, da de hanner så vil videregive høj fitness til næste generation. Modsat siger princip at det ikke betaler sig for hanner med lav fitness da de så vil være lav fitness til kommende generation
125
Fælles interesser
Fælles interesser: signalet anses som pålideligt hvis det har en fælles interesse for både afsender og modtager. Den nemmeste måde det kan ske er hvis afsender og modtager er genetisk relateret således at afsender opnår kin selected fordel ved at signalere ærligt til modtageren (eksempel: når bier vrikker med bagenden i en form for dans for at vise andre i kolonien hvor der er mad, heraf får arbejderbien kin selected fordel ved at fortælle andre i kolonien da resten af arbejderne fodrer dens beslægtede)
126
Utroværdige signaler
Utroværdige signaler: når afsenderen gør noget, der manipulerer adfærden hos modtageren til gavn for afsenderen og til skade for modtageren (Eksempel: Når havtasker (afsender) lokker andre fisk ved at tiltrække dem til deres lyskilde for at spise den (modtager))
127
Interspecifik konkurrence
Interspecifik konkurrence: konkurrence om ressourcer mellem to eller flere arter. Kan også komme af abiotiske miljøfaktorer såsom temperatur, pH, fugtighed osv. Har to overordnet typer interspecifik konkurrence typer: exploitation (overudnyttelse) og interference (interferens)
128
Findes 6 typer interspecifik konkurrence:
Findes 6 typer interspecifik konkurrence:
1. Consumption: sker når individer af en art hæmmer individer af en anden art ved at forbruge af fælles ressourcer (eksempel når flere arter i samme miljø har samme fødeemne)
2. Preemption: sker primært hos fastsiddende organismer når et individ sidder fast udelukker det pladsen for et andet individ.
3. Overgrowth: når et individ gror over en anden og dermed hæmmer dens muglighed for ressourcer (eksempel når en højere plante overskygger andre planters mulighed for lys)
4. Territorial: kommer af adfærdsmæssig udelukkelse af andre for et bestemt område kaldet territorie.
5. Encounter: når ikke-territoriale møder mellem individer påvirker en eller begge de deltagende arter negativt (eksempel: når ådselsædende arter konkurrere om et dødt dyr)
6. Chemical interaction: individ udløser et giftig stof for at hæmme andre eller dræbe andre.
129
Allelopathy/alloelopati.
Allelopathy/alloelopati. Er når planter producere kemiske stoffer for at hæmme andres spiring og etablering
130
Lokta Volterra model
Lokta Volterra model: er en model der beskriver relationen mellem to arter der har samme ressource og dermed comsumption konkurrence.
131
Competition coefficient/konkurrence koefficienten
Competition coefficient/konkurrence koefficienten: hvor meget effekt den ene art har på den anden ud fra populationsstørrelsen.
132
The zero-growth isocline/nulvækst isoklin
The zero-growth isocline/nulvækst isoklin: viser den forventede populationsstørrelse af en art hvis abundans for den anden art er 0 og modsat
133
Fire mulighed udfald ved interspecifik konkurrence:
(1) Udryddelse af den ene art
(2) Udryddelse af den anden art
(3) Ligevægt med lidt konkurrence
(4) Begynder med ligevægt men ender med udryddelse af den med størst startpopulation
134
Competitive exclusion theory/udelukkelsesprincip
Competitive exclusion theory/udelukkelsesprincip: siger at to arter der lever samme sted og kræver samme økologiske krav ikke kan sameksistere
135
Ecological niche
Ecological niche: En organismes niche er den rolle den udfylder i et økosystem som er reaktion på mængden og fordelingen af ressourcer og den tilstedeværende konkurrence.
136
Fundamental niche:
Fundamental niche: En grundlæggende niche er hele spektret af miljøforhold, som en levedygtig bestand af arter kan besætte og bruge, uden at der er andre begrænsende faktorer til stede, som kan begrænse befolkningen.
137
Realized niche
Realized niche: Når en organisme udfylder ressourceforbrug dog oftest mindre effektiv på grund af tilstedeværelsen af andre arter, der konkurrerer om ressourcer
138
Character displacemen/karakterforskydningt
Character displacemen/karakterforskydningt: udtryk, der bruges til at beskrive en evolutionær ændring, der opstår, når to ens arter lever i det samme miljø. Under sådanne forhold fremmer naturlig selektion en divergens i organismernes karakterer - morfologi, økologi, adfærd eller fysiologi.
139
Community/samfund:
Community/samfund: en gruppe arter i samme omrade der har direkte eller indirekte interaktioner med hinanden
140
Relative abundace:
Relative abundace: udtrykt over den andel individer som, hver art bidrager til det samlede antal individer af alle arter i samfundet
141
Rank abundance
Rank abundance rækkefølge af arter fra mest til mindst abudant
142
Rank-abundance diagram
Rank-abundance diagram: kurve over relative abundans (y-akse) og rank abundance (x-akse). Diagrammet fortæller noget om samfundenes species richness (ud fra længden af x-aksen) og species evenness (ud fra hældningen, jo mindre hældning desto mere evenness)
143
Species richness (S):
Species richness (S): antal arter der er i samfundet
144
Species evenness:
Species evenness: fordelingen af individer ift arten
145
Pielous Evenness
Pielous Evenness giver et indeks der viser diversitet ud fra antal af forskellige arter I et samfund. Jo tættere værdien er på 1 desto tættere er arterne på hinanden i samfundet.
146
Species diversity:
Species diversity: tager forbehold for både antallet og den relative abundans af arter i et samfund. Bestemmes ved simpsons’ diversity index:
147
Simpson’s index:
Simpson’s index: måler sandyndligheden for to individer tilfældig udvalgt fra en stikprøve vil være samme art. Vil være et tal mellem 0 og 1 jo mindre diversity jo tættere på 1. Kan også bruges til at vurdere dominans i et samfund hvor jo tættere på 1 desto mere dominans har arten i samfundet.
148
Shannons H
Shannons H: et indeks som viser fordeling af arter ud fra antal og eveness. Jo højere værdien for H er, jo højere artsdiversitet er der for en art i et givent miljø. Jo lavere en H-værdi er, jo lavere er artsdiversiteten.
149
eneståenhed (unicitet)
eneståenhed (unicitet) for en art i et miljø her gælder det jo lavere en værdi jo mere almindelig er arten I et de givne miljø og omvendt.
150
Dominants:
Dominants: vurderes ud fra antal og størrelse af en art, den art med største populationsstørrelse og størst densitet har dominans i samfundet.
151
Keystone species:
Keystone species: når en art har større indfyldelse på samfundet end tænkes ud den abundans (eksempel koral i North Carolina der er den eneste koral i område men giver ly for artsrige epifauna – hvis korallerne ikke var der kunne det have stor indflydelse på om epifauna også var der)
152
Food chain:
Food chain: føderelationer i et samfund (Eksempel græs -> græshopper -> spurv -> høg, altså græshopper spiser græs, spurve spiser græshopper, høg spiser spurve)
153
Food webs
Food webs: en mere detajlerede repræsentation af føderaltioner og heraf interaktioner mellem rovdyr og bytte i et samfund
154
Basal species:
Basal species: spiser ikke andre arter men bliver spist af andre arter
155
Intermediate species
Intermediate species: spiser andre arter go er bytte for andre arter
156
Top predators:
Top predators: er ikke bytte for andre men spiser intermediate and basal species
157
Linkage density:
Linkage density: er en måling af de gennemsnitlige antal links pr art i food web
158
Mean chain length:
Mean chain length: er gennemsnittet af længderne af links i hele fødenettet
159
Trophic levels
Trophic levels: inddeling af arter i grupper der har samme overordnede fødeemne: kødædere, planteædere og altædende
160
Guilds
Guilds: inddeling af arter i grupper der udnytter ressourcer på samme vis (eksempel: kolibrier og andre nektarspisende fugle)
161
Functional type
Functional type: indedeling af arter i grupper baserede på generalt respons til imgivelserne, livshistorie karaktere og der role i samfundet (eksemepl inddeling af planter i iteroparous og semelparous)
