A3 - Cellekerne, cellecyklus og celledeling Flashcards

1
Q

Hvilke former kan cellekerne antage?

A
  • Cellekerner kan antage forskellige former
    • Sfæriske og ovale kerner i epithel
      *Lapdelte kerner (granulocytter)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad afgrænser kernemembranen kernen fra?

A

afgrænser cellekernen fra resten af cellen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan er kernens struktur i interfasen?

A
  • Kernemembran har en dobbelt lipidmembran
    Det er ikke homogent inde i cellen, der er nogle områder med tæt kromatin (mørk) og ik så tæt pakket = lyst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er kromatin?

A

Kromatin (=DNA + proteiner)
* DNA-dobbeltstreng
* Histonproteiner
* Andre proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Eukromatin

A

○ Eukromatin: lyst, transkriptorisk aktivt, ekstenderet DNA, lav grad af DNA methylering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Heterokromatin

A

○ Heterokromatin: mørkt, transkriptorisk inaktivt, kondenseret DNA, høj grad af DNA methylering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er nukleosomer? Struktur og funktion?

A

Struktur
* Kompakt kerne af 4 slags histoner (to af hver type.
* DNA-dobbeltspiralen snor sig omkring nukleosomet knap to gange
* Nukleosomer ligger som “perler på en snor” på DNA-molekylet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor er histoner vigtige?

A

*Pakker DNA i kromatinfibre (heterokromatin).
* * Histoners N-terminale ender kan modificeres, hvilket øger/hæmmer tilgængeligheden af DNA for transskription.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er Epigenitik?

A
  • Definition: Arvelige ændringer i kromatinets struktur der ikke omfatter basesekvensen af DNA.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv betydningen af epigenetisk regulering af kromatin

A

Epigenetikken regulerer kromatinstrukturen og dermed aktiviteten af de enkelte gener og i sidste ende cellens fænotype.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår er gener aktive og hvad styrer det?

A

Gener er aktive, når de befinder sig i løs kromatin, og inaktive, når de er i tætpakket kromatin. Modifikationer af gener styrer, om kromatin er løst eller tætpakket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er nucleolemma og hvad består den af?

A

Kernemembranen som består af dobbelt lipidlag, den ydre del går i et med RER og den indre del er beklædt med nucleære laminer. Kernemembranen har kerneporer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke mekanismer er der for transport over nucleus?

A
  • Reguleret udveksling af molekyler mellem nucleoplasma og cytoplasma gennem nucleære porekompleks
  • Passiv transport: Alt under 4 kDa diffunderer frit
  • Over 60 kDa holdes ude
    *Større molekyler kræver aktiv transport
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad eksporteres og importeres til nucleus?

A

Eksport af RNA og import af proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv Nucleolus

A
  • Elektrontætte områder i kernen
  • Kan være flere per celle (typisk 1-4)
  • Består af DNA, RNA og proteiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv Centrosomet

A
  • forankringssted for mikrotubuli.
  • Mikrotubuliorganiserende centrum
  • Centrosomet fordobles før celledeling
  • Vigtige for deling af kromatidpar til datterceller under mitosen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er celledeling? Funktion?

A

*Celledeling er en højt reguleret proces * Regulering af organstørrelse og regeneration af væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke tilstande kan celler være i?

A
  • De fleste celler deler sig ikke (er i G0)
  • Statiske: Terminal differentiering til G0 . Eks. Neuroner i CNS
  • Stabile: Befinder sig i G0 og er delvist differentierede, men kan aktiveres. Eks. endothelceller
  • Fornyende: Konstant dannelse af nye celler fra stamceller. Eks. Celler i epithel
19
Q

Hvad er asymmetrisk deling?

A

Asymmetrisk: Stamcelle deler sig og danner stamcelle og differentieret celle

20
Q

Hvad er symmetrisk deling?

A

Symmetrisk: Stamcelle deler sig og danner to ens celler

21
Q

Hvad er forstærkningdeling?

A

*Når celler kan dele sig og danne flere af samme celletype
○ forstærkningsdeling sker med specialiserede celler, der allerede har en bestemt funktion

22
Q

Hvilke faser er der i cellecyklys?

A
  • G0
  • G1
  • S-fasen
  • G2

M-fasen

23
Q

Hvad sker der i G0?

A
  • G0 = Både Quiescent (hvilende, reversibel) og Differentieret (irreversibel)
    ○ Quiescent = Kan trigges til at komme i en celledeling og tibage til cellecyklus
    Differentieret = ireversibel og ikke genoptage celledeling
24
Q

Hvad sker der i G1?

A
  • G1: Cellevækst, proteinsyntese og syntese af mitokondrier og andre organeller
25
Hvad sker der i S?
Syntesefasen: Replikation (fordobling) af DNA og fordobling af centrosomer
26
Hvad sker der i G2?
* G2: Tjek af DNA fordobling, Protein/organel syntese, Fordobling af centrosomer afsluttes
27
Hvad sker der i M?
M: * Karyokinese * Cytokinse
28
Hvad er apoptose? Hvornår sker det?
Kontrolleret celledød. Cellen nedbrydes, deles i mindre stykker og fagocyteres af makrofager. * Sker ved ○ eliminering af skadede eller ødelagte celler Regulering af organstørrelse
29
Hvad er mitose?
To identiske (både genetisk og epigenetisk) sæt DNA-molekyler (opstået ved replikation) fordeles til to nye cellekerner (karyokinese), der lejres i hver sin nye celle (cytokinese).
30
Hvilke underfaser har mitose?
Mitosens underfaser Inddeles i: * Profase. * Prometafase (sen profase, kan inkluderes i profasen) . * Metafase * Anafase *Telofase.
31
Hvad sker der i mitosens profase?
* Kromosomer kondenserer og bliver synlige. * Condensiner: Hjælper med at “coile” (sno) kromatider til kompakte strukturer Cohesiner: Binder to søsterkromatider sammen i et kromosom
32
Hvad sker der i mitosens prometafase?
* Kernemembranen opløses. Mitosetenen opbygges.
33
Hvad er mitosetenen?
* Mitosetenen: Ansvarlig for positionering og flytning af kromosomer * Består af mikrotubuli der gror ud fra centrosom
34
Hvilke typer mikrotubuli er der i mitosetenen?
Tre typer mikrotubuli i mitosetenen: Kinetochore: Hæftet fast på kinetochoren på kromosomet Polære: Forbindelse mellem to mikrotubuli direkte fra centrosom Astrale: Hæfter til andre strukturer (primært cellevæg)
35
Hvad sker der i mitosens metafase?
Kromosomer lejret stabilt ifht ækvatorialpladen.
36
Hvad sker der i mitosens anafase?
* Cohesin nedbrydes og der sker en synkroniseret adskillelse af kromatidpar i hvert kromosom.
37
Hvad sker der i mitosens telofase?
* Kromosomer dekondenserer * Kernemembranen gendannes * kontraktilring(aktin og myosin) dannes og danner kløvningsfuren.
38
Beskriv Cytokinese/Sen telofase
Datterceller afsnøres/adskilles ved hjælp af kontraktilringen.
39
Hvad er resultatet ved meiose ift. mitose?
Resultatet af meiose er fire genetisk unikke haploide celler (23 X 1) ift­ mitosens to genetisk identiske diploide celler (23 X 2).
40
Hvornår finder meiose sted? Hvad sker der kort?
* Meiose finder sted under udviklingen af kønsceller. Der sker to kernedelinger (første og anden meiotiske deling) med kun en DNA-replikation = halvering af kromosomtal
41
Nævn meiosens underfaser
Meiose inddeles i * Første meiotiske deling ○ Profase 1 ○ Leptoten ○ Zygoten ○ Pakyten ○ Diploten ○ Diakinese * Metafase 1 * Anafase 1 * Telofase 1 * Interfase II: Kort varighed og uden S-fase * Anden meiotiske deling (svarende til mitose) ○ Profase 2 ○ Metafase 2 ○ Anafase 2 Telofase 2
42
Hvad sker i den meiotisk profase I?
Kromosomer kondenserer og parres, overkrydsning og rekombination (chiasmata), adskillelse af kromosomer og kernemembran nedbrydes.
43
Hvad sker i den 2. meiotiske deling?
Karyokinesen er lig mitosen, men cytokinesen er forskellig fordi den er koblet til gametogenesen
44
Hvordan sikres genetisk variation?
Tilfældig blanding af kromosomer ved 1. meiotiske deling (rekombination) og udveksling af gener ved overskrydsning i 1.meiotiske deling