2) Kambrium - Ordovicium - Silur Flashcards

1
Q

Hvilke tre grundlæggende forskelle er der på den Nedre Palæozoiske verden og vores tid?

Klimamæssigt

A
  1. Ekstremt lave aflejringshastigheder.
  2. Plantelivet kom først til i slut Silur (havde betydning for forvitringsprocesserne)
  3. Muligvis lavt iltindhold

Flere perioder med snowball-Earth (indflydelse på sedimenterne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad sker der pladetektonisk i denne periode?

A

Den Kaledonske Bjergkædefoldning 450-390 Ma

Avalonia + Baltica ( S mod ækvator (Avalonia er hurtigst))
=> støder sammen med Laurentia (N mod S) => dannelse af superkontinent Laurasia

Subduktion, Balticas skorpe trykkes ned, vulkanisme ml. Avalonia og Baltica
Indsynkning af Baltica + sedimenter til et nydeligt bassin på Baltica = Bornholm

Det dannes det Kaledonske forlandsbassin (sedimentært bassin).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan var klimaet gennem Kambrium, Ordovicium, Silur?

Havspejl, temperatur

A

Det bliver varmere gennem nedre Palæozoikum
Overordnet havspejlsstigning og flere fluktuationer
Flere Snowball Earth events.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor findes geologien fra denne periode?

A

På Bornholm og i DK’s undergrund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad omfattede Baltica?

Tidlig Kambrium

A

Det meste af DK, Det Baltiske Skjold (Norge, Sverige, Finland) og Den Østeuropæriske platform (Rusland, Hviderusland og de Baltiske stater).

Kontinentet rev sig løs fra det Sydlige super kontinent Gondwanaland i Prækambrium

Langt mod syd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad repræsenterer grænsefladen ml. grundfjeld og Nexø Sst.?

Prækambrium til Kambrium

A

En omfattende hiatus

Aflejringer fra flere mio år er eroderet væk (eller ikke aflejret).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvorfor ser man den tidlige kambriske havstigning (transgression)?

A

Meget bevægelse af kontinentalpladerne
- Øget spredning => opvarmning => bja.-udvidelse i vandmasse => mindre plads

Afslutning af Varanger-glaciation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nexø Sst.

Kambrium

A

Jernholdig sandsten
- Kontinental, flodslette
- Strømribber, tørkesprækker
÷ Fossilfri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hardeberga Sst. (Balka)

Kambrium

A

Kvarts-cementeret sandsten
- Udtryk for transgression
- Bølgeribber m. små “huller” fra gas-udslip
- Gravegange
- Glaukonit

Første danske fossiler (Den Kambriske Eksplosion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Læså Fm (to led)

Kambrium

A

Opdelt i to led:
1. Broens Odde
- Grønlig/grå jernholdig sst.
- reduceret/anoxisk
- kystnært
- Fosforitknolde

2. Rispebjerg sst.
- Finkornet
- mere rødlig, oxisk
- mere kystnært

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad består de fire led i Alun Skifer Fm af?

Kambrium (og tidlig Ordovicium)

A

Opdelt i fire led:
1. Exulans Kalk
2. Nedre Alun Skifer
3. Andrarum Kalk
4. Øvre Alun Skifer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Exulans Kalk og Andrarum Kalk

Alun Skifer Fm (Kambrium - tidlig Ordovicium)

A

Sort = højt organisk indhold
- mat, “fedtet”
- Lidt lavere vand (end Alun Skifer)
- fossiler/bioclast - ex. fragmenter af trilobitter

Svært at se forskel på Exulans og Andrarum kalk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Alun Skifer

Alun Skifer Fm (kambrium - tidlig Ordovicium)

A

Sort og skifrig
- Relativt dybt vand (÷ bølger/strøm)
- Højt indhold af pyrit + organisk materiale
- Antrakonitkonkretioner (mange fossiler!)
- Gule plamager = svovl fra pyrit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad var de specielle forhold ved Alun Skifer-havet?

Kambrium

A

Iltsvind:
Sort slam på kontinentalsoklen
- Dybt, ÷ bølger/strøm
- Velbevaret lagdeling, ÷ dyreliv
- Stort indhold af pyrit (fra bakterier)

> tyder på: Globale ændringer i atmosfærens iltindhold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Komstad Kalk

Tidlig Ordovicium

A

Finkornet lysegrå kalksten
- Bænket, kompakt
- Microkrystalin calcit
- Fossilrig (ex trilobitter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad var aflejringsmiljøet for Komstad Kalken?

Tidlig Ordovicium

A

Afsat på relativ lav havdybde (30-100m)
Lav aflejringsrate
Kalkproduktion fra alger og dyr (mikrokrystalin)

17
Q

Sularp & Fjäcka Fm (Dicellograptus)

Sen Ordovicium

A

Mindre organisk indhold og skifrighed end Alun = mere ilt + cirkulation

Bentonit (kemisk forvitret askelag)
Graptolitter!

18
Q

Lindegård Fm

Sen Ordovicium

A

Siltet skifer (ligner siltsten)
- meget lidt skifrig
- Mørk/sort/grå
- Kompakt

Masseuddøen på grænsen ml. Ordovicium/Silur - 85% af alle arter

19
Q

Kallholn Fm (silure graptolitskifre)

Silur

A

Ensformige mørke graptolitskifre
- Relativt højt organisk indhold
- Mange fossiler

20
Q

Hvorfor er Sen Silure aflejringer set i undergrunden så tykke?

Silur

A

Dannelsen af det Kaledonske Forlandsbassin.

=> Store mængder nedbrydningsprodukter (4-5km tykke Silur-lag).

Sen Silur udgør stor del i undergrund > erosion har fjernet på Bornholm

21
Q

Antrakonit-konkretion

Alun Skifer Fm (Kambrium - tidlig Ordovicium)

A

Linseformede konkretioner (op til 1m diameter)
- Rige på fossiler
- Stinksten, karakteristisk lugt af svovlbrinte

22
Q

Nævn alle fm-navne i rækkefølge

A

Kambrium
Nexø Sst.
Hardeberger Sst.
Læså Fm
- Broens Odde, Rispeberg Sst.
Alun Skifer Fm
- Exulansk kalk, Alunskifer, Andarum kalk, Alunskifer

Ordovicium
Komstad Kalk
Sularp & Fjäcka Fm (dicellograptus)
Lindegård Fm

Silur
Kallholn Fm (silure graptolitskifre)