2. Danmarkshistorien fra enevælde til demokrati Flashcards
Hvordan var den danske befolkning opdelt i stænder i slutningen af middelalderen?
I slutningen af middelalderen var den danske befolkning opdelt i fire stænder: gejstligheden, adelen, borgerstanden og bondestanden. Gejstligheden og adelen var privilegerede stænder med skattefritagelse og adgang til betydningsfulde embeder, mens borgerstanden bestod af købmænd og håndværksmestre, og bondestanden bestod af landbefolkningen.
Hvilken betydning havde Reformationen i 1536 for stændersamfundet i Danmark?
Reformationen i 1536 fjernede den katolske gejstlighed som en privilegeret stand, hvilket efterlod adelen med en dominerende politisk og militær position. Det betød, at bønderne og borgerne stadig havde begrænset politisk indflydelse i stændersamfundet.
Hvad var de økonomiske og sociale konsekvenser af Reformationen og den efterfølgende udvikling i 1500-1600-tallet?
I perioden 1500-1600-tallet oplevede Danmark en befolkningstilvækst og økonomisk opgang, hvilket især kom adelen og storbønderne til gode. Jordløse husmænd og lønarbejdere i byerne fik forværrede levevilkår på grund af stigende priser og svigtende beskæftigelsesmuligheder. Samfundet blev mere socialt polariseret med en stigende andel af fattige, der levede uden fast arbejde og bopæl.
Hvordan var familielivet organiseret i bondefamilierne i 1600-tallet?
Husstanden fungerede som en produktionsenhed med klare arbejdsfordelinger mellem kønnene, hvor mændene tog sig af markarbejde og vedligeholdelse, og kvinderne af pasning af dyrene og fremstilling af mad og tøj. Ægteskab forudsatte økonomisk stabilitet og fæste af hus eller gård, og det var sjældent, at ugifte piger fik børn på grund af streng social kontrol.
Hvad var Trolddomsforordningen af Christian 4. og hvordan påvirkede den samfundet?
Trolddomsforordningen af Christian 4. i 1617 regulerede magi og trolddom strengt, og hekseprocesserne kulminerede i begyndelsen af 1600-tallet. Retssystemet behandlede sager om trolddom og hvid magi, og folketro og overtro spillede en stor rolle i 1600-tallets samfund.
Beskriv arbejdsdelingen i bondefamilierne i 1600-tallet som beskrevet i “Anne og Knud”
I 1600-tallet var arbejdsdelingen i bondefamilierne klar, hvor mændene typisk gravede og kvinderne spandt. Anne Hansdatter og Knud Andersen levede som husmænd uden jord. Sociale vilkår var hårde, og mange bondefamilier som Anne og Knuds måtte kæmpe for at overleve under trange kår.
Hvad var fæstebreve, og hvordan sikrede de husmændenes rettigheder?
Fæstebreve sikrede husmændenes ret til at bo og arbejde på jorden mod betaling til herremændene. Bondehusene var enkle med bindingsværksvægge og stråtag. Husmandsparret var afhængige af gårdmændene og herremændene, og de sparsomme afgrøder og få husdyr kunne ikke alene opretholde husholdningen. De måtte arbejde for andre for at få brød på bordet.
Hvilken rolle spillede kirken i landsbylivet i 1600-tallet, som beskrevet i “Anne og Knud”?
Kirken spillede en central rolle i landsbylivet, hvor præsten som Mads Prom i Sørbymagle registrerede livsbegivenheder i kirkebogen og sørgede for religiøs vejledning. Pastor Mads Prom’s optegnelser viser, hvordan han udtrykte sin harme over de usle vilkår, hans sognebørn levede under, og den store børnedødelighed, som mange familier måtte udholde.
