18. Overordnet om straffeprocessen, straffesagskæden Flashcards
Hvad er strafferetsplejen?
Den del af procesretten, der vedrører behandling af straffesager.
Hvad omfatter straffeprocessen?
De regler, principper, værdier og ideologier samt retspraksis der til sammen udgør det juridiske grundlag for:
- Efterforskning
- Påtale
- Domstolsbehandling
Hvad er straffeprocessens forskellige funktioner?
oStraffeprocessuelle regler afspejler på forskellig vis, at straffesystemet tjener forskellige funktioner
- Almenprævention
- Individuelprævention
Hvad er straffeprocessens retsgrundlag?
- Grundloven
- EMRK
- Frihedsrettigheder findes i lovens kapitel VIII
o Retsplejeloven
Første bog:
* Fælles for straffeprocessen og den civile retspleje.
* Indeholder et stort antal bestemmelser, der alene vedrører straffeprocesretlige forholde
- Første afsnit: fastlægger domstolenes ordning.
- Andet afsnit: indeholder reglerne om udtagelsen af lægdommere
- De følgende afsnit: handler om politi, anklagemyndighed og advokater
Anden bog:
- fælles bestemmelser for civile sager og offentlige straffesager, herunder om procesmåden, om vidner og om rettens rådslagninger og afgørelser
Fjerde bog:
- Sager om strafansvar behandles som hovedregel efter bestemmelserne i Fjerde bog
- Regler om retternes saglige og stedlige kompetence samt regler om efterforskning, påtale og om hovedforhandling i første instans, anke, kære og genoptagelse
De vigtigste skriftsteder i retsplejeloven:
- Fjerde bog, primært kapitel 61 – 86:
- Beskriver aktørerne og deres kompetencer/pligter/rettigheder
Anden bog, kapitel 18:
- Om vidner
Straffeloven
- Inddelt i en almindelig og en særlig del
- Den almindelige del: omhandler de almindelige betingelser for straf (herunder ansvarsbetingelser og sanktion)
den særlige del:
- de enkelte straffebestemmelser, delikter (strafferammerne)
- straffeloven indeholder kun enkelte bestemmelser af processuel beskaffenhed
- Herunder f.eks. påtale i sager om statsforbrydelser og terrorisme
Politiloven: politiet skal virke for “tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet”, og dette formål skal politiet fremme gennem “forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed”, jf. politilovens § 1, 1. og 2. pkt.
Forvaltningsloven: Pol og ankl er forvaltningsorganer, derfor er de omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven, og de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger
- OBS: bestemmelserne i offentlighedsloven gælder i almindelighed ikke for behandlingen af straffesager
Straffuldbyrdelsessloven: detaljerede regler om iværksættelse eller udsættelse af afsoning, strafberegning, anbringelse og benådning mm.
Hvilke faser er der i straffesagskæden?
- fase: indledning
* § 742, Processen sættes i gang ved enten:
- 1. Anmeldelse
- 2. Politiet selv opdager et strafbart forhold - fase: efterforskningen
* Politiet efterforsker og tilvejebringer beviser i sagen
* Efterforskningens formål, jf. Rpl § 743:
Aktørerne:
- politiet har en række selvstændige beføjelser de kan benytte sig af i efterforskningen, men mere indgribende efterforksningsskridt skal godkendes af retten.
- Retten kan også komme på banen hvis anklager og forsvarer ikke kan blive enig om behovet for at foretage bestemte efterforskningsskridt. (HR er at retten ikke har en rolle i efterforskningsfasen)
- OBS: objektivitetsprincippet og tempomaksimen - fase: påtaleovervejelsesstadiet – ANK
- Sagen går fra politi til ANK.
- ANK overvejer påtalen for det strafbare forhold (opportunitetsprincippet), og kan fremsende sagen til retten
To måder at fremme sagen på
- Retsmødebegæring: Tilståelsessag
Anklageskrift: Her tiltaler man den pågældende med de ting, der står i skriftet.
- fase: Hovedforhandling og dom
- Hovedforhandling
- Bevisførelse
- Procedure
- Domsafsigelse
- Evt. Appel
- Genoptagelse – hvis ankemulighederne er udløbet
- Det materielle sandhedsprincip
- Alle aktører under hovedforhandlingen kan spørge om noget (dommere, domsmænd osv.)
- Fair trial, EMRK art. 6: Upartisk og uafhængig domstol
Hvilke grundlæggende principper er der i straffesagskæden?
o Opportunitetsprincippet:
ANK har ret til at foretage skøn over, hvilke overtrædelser der skal strafforfølges.
Undtagelse til legalitetsprincippet
* Legalitetsprincippet: politi og ANK skal udøve deres virksomhed ansvarligt og målrettet, hvilket indebærer, at strafbare lovovertrædelser så vidt muligt skal opklares og strafforfølges.
o Den materielle sandhed:
Afgørelsen i en straffesag skal så vidt muligt afspejle, hvad der rent faktisk er sket
Rettens opgave at sikre, at skyldige dømmes, og at uskyldige går fri.
Hvad er straffeprocessens forhold til EMRK?
- EMRK er en del af dansk ret ved inkorporering i 1992
- En borger kan klage til EMD, såfremt borgeren er utilfreds med den nationale afgørelse eller behandlingen i det nationale system hvis anke er udtømt
Vigtigste artikel: EMRK art. 6: Ret til retfærdig rettergang” / “fair trial”
- EMD-praksis tillægges stor betydning
- Enhver har ret til retfærdig rettergang ved en uafhængig og upartisk domstol
Principper, der udpringer af art. 6:
- Apperance-hensyn: Afgørelser skal være retfærdige og fremstå som retfærdige udadtil (Hauschildt-sagen i 1989)
- Equality of arms: Selvom der er tale om en stærk og en svag part i straffesager, skal parterne have lige muligheder (samme beføjelser og rettigheder)
- Access to court: Ret/adgang til rettergang
- Within a reasonable time: Tempomaksimen
Inden for straffeprocessen rejser særlig følgende områder spørgsmål i forhold til EMRK
- Artikel 3: Et absolut forbud mod tortur og mod umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
- Artikel 5: forbyder vilkårlig frihedsberøvelse
- Artikel 6: retten til retfærdig rettergang
- Artikel 8: retten til privatliv og familieliv mv.
- Artikel 13: adgang til effektive retsmidler
- Artikel 14: indeholder et forbud mod diskriminering
- Tillægsprotokol 7, artikel 2: giver domfældte i straffesager ret til ankebehandling af skyld eller strafudmåling
- Tillægsprotokol nr. 7, artikel 4: forbud mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem)
Andre internationale forpligtelser:
- EU: Gensidig retshjælp og grænseoverskridende politisamarbejde: Europol
- DK ikke fuldgyldigt medlem, men har fået en særaftale, der giver mere begrænset adgang til samarbejdet
Hvilke principper er der i straffeprocesretten?
1) partsprincippet: En straffesag tilrettelægges som en partsproces med anklager og tiltalte som sagens modparter
- § 729: ”part” i RPLs bestemmelser omfatter sigtede.
- OBS: forurettede: Forurettede anses ikke som part i sagen og har ingen selvstændige partsbeføjelser.
- Dansk straffeproces: => akkusatorisk partsproces. Akkusatorisk = processen iværksættes og gennemføres på vegne af den offentlige anklagemyndighed
- Inkvisitorisk = domstolene iværksætter og efterforskning samt om der skal rejses tiltale (domstolen)
2) Anklageprincippet
- Det organisatoriske anklageprincip: Anklagemyndigheden skal være adskilt fra domstolene, jf. GRL § 3
- Det formelle anklageprincip: Retten kan kun behandle en straffesag efter initiativ fra anklagemyndigheden, jf. RPL § 718
- Det materielle anklageprincip: retten kan kun pådømme forhold omfattet af anklagen, jf. RPL § 883, stk. 3.
- dvs. enten dømme efter ankl’s påstand eller frifinde, jf. RPL § 883, stk. 1
- OBS: mulighed for at henføre forholdet under en anden strafbestemmelse end den som ANK har påstået
3) Objektivitetsprincippet
- § 96, stk. 2: Anklagere skal sørge for, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted
- Også politi er underlagt dette (særligt relevant ved efterforskningen).
- Princippet antages at ligge bag § 743 om efterforskningens formål: ”klarlægge om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede”
- OBS: forsvareren er ikke underlagt objektivitetsprincippet…Forsvareren har ingen pligt til at fremdrage oplysninger til skade for den anklagede.
4) Det materielle sandhedsprincip, herunder uskyldsformodningen
- En dom skal så vidt muligt afspejle, hvad der rent faktisk er foregået i forbindelse med det forhold, som anklagemyndigheden har rejst tiltale for.
Kommer bl.a. til udtryk i:
- § 831: tilståelse er ikke nok – skal bestyrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger.
- § 867: retsformanden er berettiget/forpligter til at stille spørgsmål når som helst, der i sandhedens interesse er grund til dette.
5) Uskyldsformodningen:
- in dubio pro reo: Enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode
- ANK har bevisbyrden for tiltaltes skyld.
6) Ligestillingsprincippet/ equality of arms
UP: sikre den anklagede og forsvaret en række rettigheder og beføjelser, som i rimeligt omfang bevirker ligestilling med anklagemyndigheden
- kan aldrig blive tale om en fuldstændig ligestilling, ANK har andre ressourcer
7)Legalitetsprincippet
- Faktiske dispositioner og retlige afgørelser skal have hjemmel i lov eller anden gyldig retskilde.
- Såvel politi som ANK har dog alligevel adgang til at udøve skøn over, hvad en given sag rimeligvis kan bære, og hvordan den mest hensigtsmæssigt afsluttes (dette er udslag af opportunitetsprincippet)
- Opportunitetsprincippet skal således forstås som udtryk for de undtagelser der gælder i forhold til legalitetsprincippet.
8) Opportunitetsprincippet: UP: alle strafbare overtrædelser skal opklares og strafforfølges (legalitetsprincippet). U: ANK har ikke pligt til at iværksætte alle sager, men har ret til at foretage et skøn over, hvilke overtrædelser, der skal strafforfølges samt at skære sagerne til (opportunitetsprincippet).
Kompetence til påtaleopgivelse/tiltalefrafald
ANK har ret til at udøve skøn:
- Skønnet skal hænges op på saglige grunde i §§ 721 og 722.
- U2: politiet har pligt til at iværksætte efterforsking, jf. rpl § 743
- UU: grundløs anmeldelse - § 749, stk. 1
- UU: grundløs, bevisetsstilling, ressourcer - § 749, stk. 2
9) Proportionalitetsprincippet
Eksempler på proportionalitetsprincippet:
- § 755, stk. 4 om anholdelse “anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art og omstændigheder ville være et uforholdsmæssigt indgreb”
- § 762, stk. 3 om varetægtsfængsling “Varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til forstyrrelsen af sigtedes forhold, sagens betydning og retsfølgen”.
- Princippet finder særlig anvendelse ved anvendelsen af tvangsindgreb, der indebærer indgreb i borgernes privatsfære.
10) To-instansprincippet – domstolsforankring
- § 686: Alle straffesager starter i byretten og kan ankes til landsretten.
- § 932: Kan ankes til Højesteret ved godkendelse fra Procesbevillingsnævnet, såfremt sagen er af principiel karakter.
11) Lægdommerprincippet:
- Grl § 65, stk. 2: Der skal medvirke lægdommere i strafferetsplejen
12) Tempomaksimen: Enhver straffesag skal på alle stadier behandles med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. § 96, stk. 2.
- § 718 a: Afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning skal træffes inden rimelig tid (efter tidspunktet, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen).
- hvis sigtede er varetægtsfængslet eller under 18 år, skal afgørelsen træffes “hurtigst muligt”
- § 718 b: er afgørelsen ikke truffet efter 1 år og 6 mdr, skal sigtede og forsvareren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse så forventes truffet
Domstolens frister:
- § 843 a: en sag skal fremmes “med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader”
- § 843 b: Forud for indlevering af anklageskrift kan retten efter anmodning forhåndsberamme
13) Offentlighedsprincippet:
- Grl § 65, stk. 1: Offentlighed og mundtlighed skal i videst muligt omfang gennemføres i retsplejen
- § 28 a: Alle og enhver har ret til at overvære åbne retsmøder
- Afsigelse af domme skal altid ske i åbne retsmøder, stk. 2.
Undtagelser:
§§ 28 b, 2, 29, 30
14) Reglerne om aktindsigt, §§ 41 a-b:
15) Princippet om mundtlighed
§ 148: UP er, at retssager forhandles mundtligt, og skrift anvendes kun i det omfang i hvilket loven bestemmer det
16) Bevisumiddelbarhed:
17) God skik
- God advokatskik, jf. § 126
- Anklagere – god forvaltningsskik
- Anklagemyndighedens retningslinjer for god adfærd og etik i anklagemyndigheden.
- Dommere – De etiske princippet
Tempomaksimen – retsplejelovens regler – parternes forpligtelser
* § 96, stk. 2 – den overordnede regel om sagers behandling hos politi og anklagemyndigheden, der skal fremmes ”med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader”
* § 126, stk. 1, 1. pkt. om advokatens forpligtigelse til at fremme en sag med den fornødne hurtighed
* § 843 a – om rettens forpligtelse til hurtigst muligt at behandle sagen
Har vi et partsprincip i straffeprocessen?
Vi har som udgangspunkt at gøre med en partsproces, hvor begge parter er “lige”
- MEN det er ikke lige store parter… Staten mod det enkelte individ
- Straffeprocesretten bygger derfor på en række grundlæggende principper som bl.a. skal sikre en balance mellem modsatrettede hensyn
