14 - predation

Question 1

14.1 Predation er…

Answer 1

…indtagelse (consumption) af en levende organisme (byttet) af en anden (predatoren).

Question 2

14.1 Predatorer og byttedyr kan regulere hinandens populationer fordi…

Answer 2

…byttedyr er en essentiel ressource for predatorer.

…predatorer regulerer byttedyrenes mortalitet.

Question 3

14.1 En sand predator (true predator)…

Answer 3

…dræber deres bytte mere eller mindre lige efter fangst.

…indtager ofte flere bytte organismer og er dermed en “agent of mortality” gennem hele deres liv.

Question 4

14.1 Eksempler på predatorer, der ikke er sande predatorer er…

Answer 4

…planteædere (bortset fra dem, der spiser frø og plankton), parasitter og parasitoider.

Question 5

14.1 Parasitter…

Answer 5

…indtager føde fra byttet (værten), mens denne stadig er i live og er generelt ikke dødelig.

…har en intimitet med byttet, der ikke ses hos sande predatorer (bor på/i værten).

Question 6

14.1 Parasitoider…

Answer 6

…er en gruppe insekter, der lægger æg på værtens krop, hvorefter de udklækkede larver spiser af værten.

…dræber langsomt værten (ikke lige efter “fangst”).

…har en intimitet med byttet, der ikke ses hos sande predatorer (bor på/i værten)

Question 7

14.2 En matematisk model for predation linker de to populationer gennem….

Answer 7

…processerne fødsel og død;

…predation er en mortalitetskilde (source of mortality) for bytte populationen

…reproduktionen hos predator populationen er linket til indtagelse af byttedyr.

…leddet (cN(prey)N(pred)), der beskriver indtagelsen af byttedyr.

Question 8

14.3 Predator-bytte interaktioner resulterer i populations cyklusser, hvilket betyder…

Answer 8

…at de oscillerer;

…predator halter bag byttedyr.

…når predator populationen øges, spises flere byttedyr indtil byttedyr population falder. Et fald i byttedyr er lig med fødemangel for predator populatinen, som også falder. Reproduktion af bytte kan nu udbalancere tab gennem predation og stiger, fulgt af en stigning i predator population.

Question 9

14.3 Tidlige eksperimenter har vist at predator-bytte cyklusser kun kan forekomme hvis…

Answer 9

…der er en miljømæssig heterogenitet.

Question 10

14.4 En predators funktionelle respons (functional response) er…

Answer 10

…forholdet mellem indtagelsesrate per individ og antal af byttedyr.

Question 11

14.4 En predators numeriske respons (numerical response) er…

Answer 11

…at en øget indtagelse af byttedyr resulterer i en stigning i reproduktion hos predatorer.

Question 12

14.5 De tre generelle typer funktionelle responser er…

Answer 12

… type 1) antal bytte indfanget per tid af en predator stiger lineært med stigende antal byttedyr. Byttedyrs mortalitets rate (fra predation) er konstant, lig med predationseffektivitet. Type 1 er karakteristisk af passive predatorer.

… type 2) inkorporerer mæthed og håndteringstid (tiden det tager at jage, fange og indtage). Predationsrate per individ stiger på en decelererende måde.

… type 3) er s-formet (sigmoid), hvor indtagelsesraten er lav i starten, pga faktorer såsom gemmesteder (refuge), “search image” og “switching”

Question 13

14.5 Den totale tid T, en predator bruger på at spise består af…

Answer 13

…søgningstid Ts og håndteringstid Th, så T = Ts + Th

Når byttedyrstæthed stiger, gør antal dyr indfanget også (søgning falder, men håndtering stiger, hvilket reducerer tid til rådighed til videre søgning).

Question 14

14.5 En predators “search image” er…

Answer 14

…en måde en predator genkender arter som potentiel føde. Nytilkomne byttedyrs arter er først en del af predatorens search image, når en er blevet fanget.

Question 15

14.5 “Switching” er…

Answer 15

…når en predator skifter til mere hyppigt, alternativt bytte. Punktet hvor en predator skifter afhænger af dennes fødepreferencer.

Question 16

14.6 Aggregativ respons (aggregative response) er…

Answer 16

…en form for numerisk respons, hvor predatorer bevæger mod områder med høj tæthed af byttedyr (immigration).

Question 17

14.7 Optimal foraging teori er…

Answer 17

…trade-off’en mellem tid brugt på at indsamle føde opvejet mod andre tidsrestriktioner (fx. forvar, parringsaktiviteter osv).

…at naturlig selektion favoriserer “effektive” foragers; individer der maksimerer energi/nærringsindtag per anstrengelse.

Question 18

14.7 Effektiv foraging involverer mange valg såsom…

Answer 18

…hvilken føde, hvor og hvor længe man vil lede, hvordan man vil lede.

Question 19

14.7 Bekostninger og fordele ved foraging kan måles i…

Answer 19

…bekostninger - tid og energi brugt

…fordele - energi/næringsfortjeneste (korrelerer med fitness)

Question 20

14.7 En optimal diet inkluderer…

Answer 20

…den mest effektive størrelse bytte i forhold til håndtering og netto energi indkomst (net energy return).

Question 21

14.8 Den røde dronning hypotese (Red Queen Hypothesis) er…

Answer 21

…at byttedyr må være et bevægeligt mål - konstant udvikling - for ikke at blive fanget af en predator, og dermed overleve som en art.

…baseret på at når naturlig selektion producerer klogere, mere evasive byttedyr, produceres også klogere, mere talentfulde predatorer (coevolution).

Question 22

14.10 Predator forsvar (predator defenses) er…

Answer 22

…træk udviklet hos byttedyr for at undgå at blive opsporet, valgt og fanget af predatorer.

…kemiske forsvar (chemical defenses) såsom alarm feromoner eller lugtende/giftige stoffer.

…kryptisk farve (cryptic coloration), objektlighed (object resemblance), “flashing” eller advarselsfarve (warning coloration/aposematism)

…beskyttende pansring (protective armor) såsom skjolde eller pigge.

…adfærdsmæssige forsvar (behavioral defenses) såsom alarm kald, distraktionsdisplays eller leve i grupper.

Question 23

14.10 Forskellen på “Batesian mimicry” og “Müllerian mimicry” er…

Answer 23

…Batesian mimicry er spiselige dyr, der lever i samme område som uspiselige dyr, og udvikler samme advarselsfarve som disse.

…Müllerian mimcry er når flere uspiselige eller giftige after har samme farvemønster.

Question 24

14.10 Før predator forsvar virker, skal der først ske hvad?

Answer 24

Predatoren skal have haft en dårlig oplevelse med advarselstegnet (fx. prøvet at spise et giftigt dyr).

Question 25

14.10 Predator mæthed (predator satiation) er…

Answer 25

…en adfærdsmæssig forsvarsteknik, hvor byttedyr timer deres reproduktion, så de producerer det meste af deres afkom indenfor en kort tidsperiode. Predatoren kan på denne måde kun tage en fraktion af afkommet.

Question 26

14.10 Predator forsvar kan være permanente (constitutive) eller…

Answer 26

…inducerede - kommer frem ved tilstedeværelse eller handling fra en predator (såsom adfærdsmæssige eller kemiske forsvar).

Question 27

14.11 Hvad er de tre jagtmetoder for predatorer?

Answer 27

1) Baghold (ambush) - predatoren venter på, at bytte kommer forbi. Lav successrate, men minimal energyforbrug.
2) “Stalking” - bevidst med hurtigt angreb. Lang søgetid, men kort jagttid.
3) Forfølgelse (pursuit) - minimal søgetid, da predator ofte kender byttedyrs lokation, men lang jagttid.

Question 28

14.12 En plante kan kompensere for tab af blade ved…

Answer 28

…at øge fotosyntese i resterende blade.

Question 29

14.12 Planteædere fokuserer ofte på yngre blade og skud fordi…

Answer 29

…de har et lavere indhold af strukturelle carbonstrukturer såsom lignin

…de importerer næring fra reserver i rødder og andre dele af planten.

Question 30

14.12 Nogle typer græs kan kun overleve ved…

Answer 30

…græsning, da dette stimulerer produktion ved at fjerne ældre plantevæv med nedsat fotosyntese + øger lystilgængelighed.

Question 31

14.13 Eksempler på træk planter har udviklet for at afskrække predatorer inkluderer…

Answer 31

…strukturelle forsvar såsom behårede blade og torne.

…sekundære kemiske forbindelser (secondary compounds) - kemikalier, der ikke er involverede i metabolisme.

Question 32

14.13 Sekundære kemiske forbindelser (secondary compounds) opdeles i…

Answer 32

…kvantitative inhibitorer - til stede i store mængder, nedsætter fordøjelseevne og dermed energifortjeneste.

…kvalitative inhibitorer - små mængder, giftige og medfører dermed reduceret indtagelse (fx. pesticider).

Question 33

14.15 Predatorer kan påvirke byttedyrs dynamikker på ikke-dødbringende (non-lethal) måder ved…

Answer 33

…at skabe ændringer i byttedyrenes træk fx. ved at inducere forsvarsreaktioner i byttets morfologi, fysiologi eller adfærd.

…at tvinge byttedyr til at undgå fodringsområder med høj risiko for jagt.

…at reducere aktivitet hos byttedyr under tilstedeværelsen af predatorer, hvilket kan reducere byttedyrs foraging tid og føde indtagelse og dermed forsinke vækst og udvikling.