02 - Durkheim Flashcards
Hvilket videnskabsideal benytter Durkheim sig af?
Et positivistisk videnskabsideal. Han benytter fakta i form af statistisk materiale, skrifter og lovbøger som afsæt til at komme frem til mere abstrakte, sociologiske forklaringer.
Hvad er hans praktiske ambition?
At opretholde social orden og komme sociale udfordringer til livs.
Hvilke to former for forklaringer benytter Durkheim sig af?
Årsagsforklaringer og funktionelle forklaringer.
Hvilke to sociale kendsgerninger er der?
Materielle: ydre, såsom infrastruktur, arkitektur, teknologi, lovbøger, pengesystemer og befolkningsstatistik.
Immaterielle: moralske kræfter der udskriver rammer for individers opførsel, men ikke er direkte observerbare. Fx. uskrevne normer, regler og forestillinger.
Durkheim mener vi skal starte med de materielle, for at blive klogere på de immaterielle.
Hvad vil det sige at Durkheim studerer det sociale sui generis?
Han mener at individuelle sociale fænomener må forstås med udgangspunkt i helheden.
Hvilke to typer af solidaritet findes der?
Mekanisk: ses i samfund hvor folk ligner hinanden og generelt er meget lige. Der er en stærk kollektiv bevidsthed.
Organisk: ses i moderne, arbejdsdelte samfund.
Hvad betyder anomi?
Tilstande såsom normløshed og uorden i samfundet. Fungerer som strømninger. En slags overindividuel krisetilstand.
Selvmord kan opstå pba. anomiske uoverensstemmelser mellem individers behov, ambitioner, forventninger og drømme - samt individets muligheder for at imødekomme disse.
Hvilke tre former for selvmord italesætter Durkheim?
Egoistiske: her har samfund mangel på social integration. Sker altså pba. grad af kollektivisme og individualisme.
Anomiske: opstår ved store samfundsmæssige forandringer og når den moralske regulering er svag.
Altruistiske: ses primært i traditionelle samfund/præmoderne samfund.
Durkheim ser den moderne kapitalisme som roden til selvmord. Hvilke fem årsager er der til dette?
- Individualisme.
- Utilstrækkelighed.
- Frihed.
- Ateisme.
- Svækkelse af nationen og familien.
Hvilke syv regler indebærer “den sociologiske metodes regler” jf. Durkheim?
- Objektivitet
- Sociale fakta
- Statistik
- Sammenligning
- Årsag-virkningsforhold
- Sociale typer
- Sociale funktioner