TPK Flashcards
Udvidende gensvar og Afgrænsende gensvar
Udvidende: Åbent, stimulerer patienten til at uddybe det problem eller den situation.
Afgrænsende: Lukket, bliver i de fleste tilfælde besværet med et ja, eller nej svar. Spørgetemaet
begrænses af interviewerens forforståelse.
Kognitivt gensvar og affektivt gensvar
Kognitivt: Forholder sig til fakta, anvendes til at få informationer af objektiv eller faktuel karakter.
Affektivt: Forstærker den følelsesmæssige del af kommunikationen, anvendes til at opnå
informationer om følelsesmæssige aspekter.
Konfronterende gensvar og Tildækkende gensvar
Konfronterende: Kan være 2 ting:
1: Kan være kommentar på, hvordan vi oplever forholdet imellem os nu.
2: Konfrontere med en tolkning (husk kontrollen af tolkningen, da den kan være forkert)
Tildækkende: Tema, der tages op mellem parterne, bliver holdt væk. Kan være en negativ ting, hvis
lægen skubber et vigtigt tema væk, men også positivt, hvis man af tidsmæssige grunde er nødt til
det.
Lyttende gensvar og Ikke-lyttende gensvar
Lyttende: En forudsætning for at kunne vælge et meningsfyldt gensvar
Ikke lyttende: negativt gensvar
Papegøjemetoden
Gentagelse af en sætning eller blot det sidste ord, kan stimulere patienten til at
uddybe samtalen.
Parafrasering
Er en gentagelse og omskrivning af indholdet i et udsagn uden at meningen ændres.
Man griber fat i kognitive forhold og ikke i de emotionelle signaler.
Det er oftest en omformulering af spørgsmål/ting, der ikke blev rigtigt forstået første gang, enten af
patienten eller af lægen.
Redundante udtryk
Formelt overflødige udtryk, der kan forstærke noget. Eksempler er: ”ik’ også”,
”Ved du hvad?”, ”Nu skal du høre”
Transaktionsanalysen
Modellen bygger på en personlighedsstruktur af 3 jeg-tilstande: Barne-jeg’et, Voksen-jeg’et, Forældre-jeg’et.
Barne-jeg’et:
Repræsenterer tidlige udviklingstrin. Barnets adfærd er karakteriseret ved
afhængighed. Indeholder nysgerrighed, fantasi, spontanitet, kreativitet og udtrykker oftest følelser.
Voksen-jeg’et:
Tænker analytisk og handler rationelt og selvstændigt. Der udvises genstridighed,
åbenhed og evne til at udtrykke behov samt erkendelse af andre menneskers behov. Informationer
formidles logisk og sagligt.
Forældre-jeg’et:
Er den yngste jeg-del hos en person. Indeholder individets erfaringsgrundlag og
værdinormer. Adfærden er karakteriseret ved at være autorativ, dømmende og kontrollerende. I
forældrerollen udstedes direktiver, råd og forbud.
De ukomplicerede transaktioner:
Komplementær transaktioner:
Foregår mellem forskellige jeg tilstande, men forbliver parallelle.
Simple transaktioner:
Foregår mellem samme jeg-tilstande hos begge parter,
I samtalen med patienten er der kun tale om komplementære, hvor de simple er en anden form for
komplementære transaktioner.
De komplicerede transaktioner er:
Krydsede transaktioner:
Hvis der svares fra en anden jeg-tilstand end den, budskabet henvendte sig til. (f.eks. fra voksen-jeg
til voksen-jeg, men svar fra barne-jeg til forældre-jeg ”Hvor meget drikker du?” – ”Spar mig for din
moralprædiken”). Se side 106 i samtalen med patienten.
Samtalens lag (4 lag):
Klichélaget:
Skaber tryghed, meget overfladisk.
Facts:
Man taler om facts så som: firmaet, arbejdet, familien, vennerne.
Meninger:
Forudsætningen for betroelser. Patienten tør sætte ord på sine tanker. ”Sladder” og lidt flere
følelser.
Følelser:
Når trangen til betroelser er tilstrækkelig, er patienten klar til at give udtryk for sine følelser. Det er
det dybeste niveau, der hvor patienten blotter sig.
Overførsel og modoverførsel
Overførsel:
Patienten kan have forestillinger eller oplevelser med tidligere læger, hvilket kan være både positivt
og negativt, og overføres på den nye læge.
Modoverførsel:
Lægen forventer, at patienten reagerer lige som vi selv ville gøre, hvis vi var i patientens sted.
PEARLS
Partnerskab: Sammen med patienten og ikke for
Empati: Prøve at forstå, hvordan patienten oplever det, uden at miste sit professionelle overblik.
Accept: Patienten er som han/hun nu engang er
Respekt: Patienten er ekspert i sit eget liv
Legitimering: Uanset hvad patienten gør/har gjort, har der været en grund til det
Støtte: Du er til rådighed og vil gerne hjælpe
Redegør for de forskellige måder at være læge på
Paternalistisk (hjælpsøgende patientrolle): Er hvor lægen tror han ved bedre om patienten end
patienten selv. Den paternalistiske læge vil gøre krav på definitionsretten og den afsluttende
beslutningsautoritet.
Patientorienteret (Patientrollen er partner): Lægen søger at involvere patienten i beslutningerne i det
omfang, patienten selv evner og ønsker dette. Læge beholder definitionsretten. Patienten tilbydes
den afsluttende beslutningsautoritet.
Brugerorienteret (Patientrollen er klient/forbruger): Lægen sikrer, at patienten kan udøve et
informeret valg. Lægen informerer om de mulige konsekvenser af de forskellige valg og overlader
åbent den afsluttende beslutningsautoritet til patienten.
Beskriv faktorer af betydning for lægens identitetsdannelse
Alle begivenheder og påvirkninger gennem i livet er medvirkende til lægens identitetsdannelse –
privat så vel som professionelt. Lægens identitet påvirkes således:
- genetisk
- socialt/opdragelse
- studiet (det faglige er i højsædet, dvs. der er ikke så stor mulighed for at skinne igennem
med sin private profil grundet fagets struktur)
- oplevelser/erfaringer
Der skal desuden være en balance ml. privatperson og lægerollen.
Samfundet har dog også forventninger/opfattelse af lægens identitet, fx:
- autoritet
- faglig kompetence
- lægens forventninger til sig selv (selvtillid)
Forstå og beskrive den patientcentrerede metode:
Enhver behandling skal være baseret på en diagnose –> lægen skal stille en medicinsk diagnose.
Men det er ikke nok, lægen skal forstå, hvad problemet betyder for patienten, hvilket er en subjektiv
vurdering på grundlag af lægens forståelse af et individ i en unik situation.
Lidelsen er knyttet til personen- ikke til kroppen
–> Lægen i den konkrete situation skal nu stille en klinisk diagnose, hvor hun forener en
biomedicinsk og naturvidenskabelig opfattelse af patientens problem, dvs. den medicinske
diagnose, med en forståelse af patientens følelser og kulturelle baggrund.
Dette skal forstås ud fra patientens perspektiv:
1: Patientens idéer og forestillinger (om sygdommen og hvad der muligvis kan have forårsaget den)
2: Hvad betyder problemet for patienten? (Ikke kun somatisk men følelser og sociale liv)
3: Patientens forventninger: Så kan lægen tage stilling til dem og om muligt imødekomme dem.
4: Følelser og bekymringer: Det er tolkningen af symptomerne, der er en integreret del af patientens
problem, som lægen må kende for at hjælpe patienten. Det er i de fleste tilfælde de følelsesmæssige
reaktioner som angst og usikkerhed, der styrer patienten handlinger.
Patientcentrerede metode s. 63-67 i samtalen med patienten:
Redegøre for begreberne compliance og adherence og for faktorer af betydning for dette
Compliance: Patienten følger lægens råd (patientens evne til at gøre det lægen beder om)
Adherence: Patienten er mindre passiv, og er mere direkte involveret (Patient og læge lægger
fællesplan, patienten er med)