TPK

Question 1

Udvidende gensvar og Afgrænsende gensvar

Answer 1

Udvidende: Åbent, stimulerer patienten til at uddybe det problem eller den situation.

Afgrænsende: Lukket, bliver i de fleste tilfælde besværet med et ja, eller nej svar. Spørgetemaet
begrænses af interviewerens forforståelse.

Question 2

Kognitivt gensvar og affektivt gensvar

Answer 2

Kognitivt: Forholder sig til fakta, anvendes til at få informationer af objektiv eller faktuel karakter.

Affektivt: Forstærker den følelsesmæssige del af kommunikationen, anvendes til at opnå
informationer om følelsesmæssige aspekter.

Question 3

Konfronterende gensvar og Tildækkende gensvar

Answer 3

Konfronterende: Kan være 2 ting:

1: Kan være kommentar på, hvordan vi oplever forholdet imellem os nu.
2: Konfrontere med en tolkning (husk kontrollen af tolkningen, da den kan være forkert)

Tildækkende: Tema, der tages op mellem parterne, bliver holdt væk. Kan være en negativ ting, hvis
lægen skubber et vigtigt tema væk, men også positivt, hvis man af tidsmæssige grunde er nødt til
det.

Question 4

Lyttende gensvar og Ikke-lyttende gensvar

Answer 4

Lyttende: En forudsætning for at kunne vælge et meningsfyldt gensvar

Ikke lyttende: negativt gensvar

Question 5

Papegøjemetoden

Answer 5

Gentagelse af en sætning eller blot det sidste ord, kan stimulere patienten til at
uddybe samtalen.

Question 6

Parafrasering

Answer 6

Er en gentagelse og omskrivning af indholdet i et udsagn uden at meningen ændres.
Man griber fat i kognitive forhold og ikke i de emotionelle signaler.
Det er oftest en omformulering af spørgsmål/ting, der ikke blev rigtigt forstået første gang, enten af
patienten eller af lægen.

Question 7

Redundante udtryk

Answer 7

Formelt overflødige udtryk, der kan forstærke noget. Eksempler er: ”ik’ også”,
”Ved du hvad?”, ”Nu skal du høre”

Question 8

Transaktionsanalysen

Answer 8

Modellen bygger på en personlighedsstruktur af 3 jeg-tilstande: Barne-jeg’et, Voksen-jeg’et, Forældre-jeg’et.

Question 9

Barne-jeg’et:

Answer 9

Repræsenterer tidlige udviklingstrin. Barnets adfærd er karakteriseret ved
afhængighed. Indeholder nysgerrighed, fantasi, spontanitet, kreativitet og udtrykker oftest følelser.

Question 10

Voksen-jeg’et:

Answer 10

Tænker analytisk og handler rationelt og selvstændigt. Der udvises genstridighed,
åbenhed og evne til at udtrykke behov samt erkendelse af andre menneskers behov. Informationer
formidles logisk og sagligt.

Question 11

Forældre-jeg’et:

Answer 11

Er den yngste jeg-del hos en person. Indeholder individets erfaringsgrundlag og
værdinormer. Adfærden er karakteriseret ved at være autorativ, dømmende og kontrollerende. I
forældrerollen udstedes direktiver, råd og forbud.

Question 12

De ukomplicerede transaktioner:

Answer 12

Komplementær transaktioner:
Foregår mellem forskellige jeg tilstande, men forbliver parallelle.
Simple transaktioner:
Foregår mellem samme jeg-tilstande hos begge parter,
I samtalen med patienten er der kun tale om komplementære, hvor de simple er en anden form for
komplementære transaktioner.

Question 13

De komplicerede transaktioner er:

Answer 13

Krydsede transaktioner:
Hvis der svares fra en anden jeg-tilstand end den, budskabet henvendte sig til. (f.eks. fra voksen-jeg
til voksen-jeg, men svar fra barne-jeg til forældre-jeg ”Hvor meget drikker du?” – ”Spar mig for din
moralprædiken”). Se side 106 i samtalen med patienten.

Question 14

Samtalens lag (4 lag):

Answer 14

Klichélaget:
Skaber tryghed, meget overfladisk.

Facts:
Man taler om facts så som: firmaet, arbejdet, familien, vennerne.

Meninger:
Forudsætningen for betroelser. Patienten tør sætte ord på sine tanker. ”Sladder” og lidt flere
følelser.

Følelser:
Når trangen til betroelser er tilstrækkelig, er patienten klar til at give udtryk for sine følelser. Det er
det dybeste niveau, der hvor patienten blotter sig.

Question 15

Overførsel og modoverførsel

Answer 15

Overførsel:
Patienten kan have forestillinger eller oplevelser med tidligere læger, hvilket kan være både positivt
og negativt, og overføres på den nye læge.

Modoverførsel:
Lægen forventer, at patienten reagerer lige som vi selv ville gøre, hvis vi var i patientens sted.

Question 16

PEARLS

Answer 16

Partnerskab: Sammen med patienten og ikke for
Empati: Prøve at forstå, hvordan patienten oplever det, uden at miste sit professionelle overblik.
Accept: Patienten er som han/hun nu engang er
Respekt: Patienten er ekspert i sit eget liv
Legitimering: Uanset hvad patienten gør/har gjort, har der været en grund til det
Støtte: Du er til rådighed og vil gerne hjælpe

Question 17

Redegør for de forskellige måder at være læge på

Answer 17

Paternalistisk (hjælpsøgende patientrolle): Er hvor lægen tror han ved bedre om patienten end
patienten selv. Den paternalistiske læge vil gøre krav på definitionsretten og den afsluttende
beslutningsautoritet.

Patientorienteret (Patientrollen er partner): Lægen søger at involvere patienten i beslutningerne i det
omfang, patienten selv evner og ønsker dette. Læge beholder definitionsretten. Patienten tilbydes
den afsluttende beslutningsautoritet.

Brugerorienteret (Patientrollen er klient/forbruger): Lægen sikrer, at patienten kan udøve et
informeret valg. Lægen informerer om de mulige konsekvenser af de forskellige valg og overlader
åbent den afsluttende beslutningsautoritet til patienten.

Question 18

Beskriv faktorer af betydning for lægens identitetsdannelse

Answer 18

Alle begivenheder og påvirkninger gennem i livet er medvirkende til lægens identitetsdannelse –
privat så vel som professionelt. Lægens identitet påvirkes således:
- genetisk
- socialt/opdragelse
- studiet (det faglige er i højsædet, dvs. der er ikke så stor mulighed for at skinne igennem
med sin private profil grundet fagets struktur)
- oplevelser/erfaringer

Der skal desuden være en balance ml. privatperson og lægerollen.
Samfundet har dog også forventninger/opfattelse af lægens identitet, fx:
- autoritet
- faglig kompetence
- lægens forventninger til sig selv (selvtillid)

Question 19

Forstå og beskrive den patientcentrerede metode:

Answer 19

Enhver behandling skal være baseret på en diagnose –> lægen skal stille en medicinsk diagnose.
Men det er ikke nok, lægen skal forstå, hvad problemet betyder for patienten, hvilket er en subjektiv
vurdering på grundlag af lægens forståelse af et individ i en unik situation.
Lidelsen er knyttet til personen- ikke til kroppen
–> Lægen i den konkrete situation skal nu stille en klinisk diagnose, hvor hun forener en
biomedicinsk og naturvidenskabelig opfattelse af patientens problem, dvs. den medicinske
diagnose, med en forståelse af patientens følelser og kulturelle baggrund.

Dette skal forstås ud fra patientens perspektiv:
1: Patientens idéer og forestillinger (om sygdommen og hvad der muligvis kan have forårsaget den)
2: Hvad betyder problemet for patienten? (Ikke kun somatisk men følelser og sociale liv)
3: Patientens forventninger: Så kan lægen tage stilling til dem og om muligt imødekomme dem.
4: Følelser og bekymringer: Det er tolkningen af symptomerne, der er en integreret del af patientens
problem, som lægen må kende for at hjælpe patienten. Det er i de fleste tilfælde de følelsesmæssige
reaktioner som angst og usikkerhed, der styrer patienten handlinger.
Patientcentrerede metode s. 63-67 i samtalen med patienten:

Question 20

Redegøre for begreberne compliance og adherence og for faktorer af betydning for dette

Answer 20

Compliance: Patienten følger lægens råd (patientens evne til at gøre det lægen beder om)
Adherence: Patienten er mindre passiv, og er mere direkte involveret (Patient og læge lægger
fællesplan, patienten er med)

Question 21

Kende begrebet placebo og nocebo

Answer 21

Placeboeffekt: kaldes den iagttagelse, at når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt
ikke har nogen medicinsk virkning, kan de alligevel føle sig bedre.

Det omvendte kales nocebo: Hvor patienten læser indlægssedlen og får alle bivirkninger beskrevet.

Question 22

Forstå usikkerhed som grundvilkår for læge og patient og dets indflydelse på læge-patientforholdet.

Answer 22

Når patienten er usikker på lægen: Påvirker det forholdet i en negativ retning, da patienten ikke
stoler eller fuld tiltro til lægen. Patienten er usikker på om ting har relevans og kan udelade vigtige
ting, da patienten måske ikke føler der er nok tillid imellem dem  Lægen føler han skal trække
svarene af patienten. Note til sig selv: Den besværlige patient er kun besværlig pga. dårlig
kommunikation.
Når lægen er usikker: Påvirker i negativ retning, da lægen kan blive aggressiv, submissiv eller
assertiv.

Question 23

Kende til væsentlige etiske problemstillinger i lægerollen.

Answer 23

Lægen skal gøre det bedste for patienten, men skal samtidig respektere patientens ønsker.
Her skal lægen tage stilling til om patienten er i stand til at varetage sin egen patienrautonomi, eller
om lægen skal tage over. Se patientautonomi.

Question 24

Forstå og beskrive de forskellige patientroller.

Answer 24

Patientrollen er klient/forbruger: Patienten har undersøgt det hele hjemmefra og har en forventning
om, hvad der skal ske, og hvilke ting, der skal ordineres (det er bare en formalitet for dem at skulle
til lægen).
hjælpsøgende patientrolle: Patienten lægger ansvaret over på lægen.
Patienten er partner: Patient og læge finder en løsning sammen.

Question 25

Forstå begrebet patientautonomi

Answer 25

Det er patientens ret til at bestemme over sig selv.
I enkelte tilfælde kan lægen træffe en beslutning uden patientens samtykke, hvorved han handler
paternalistisk, formålet er at gavne patienten.

Question 26

Beskrive de 7 lægeroller (CanMed)

Answer 26

Medicinsk ekspert: Diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at udføre etisk
og effektiv patientbehandling.

Akademiker: Anvender en personlig strategi for kontinuerlig uddannelse; vurderer information
kritisk; faciliterer læring hos patienter, yngre læger, studenter og andre personalegrupper; bidrager
til udvikling af ny viden.

Organisator/leder/Administrator: Anvender og prioriterer ressourcerne effektivt og afbalancerer
hensyn til patientbehandling, uddannelse og eksterne aktiviteter.

Kommunikator: Kan optage anamnese og indhente information hos patient, pårørende og evt.
Andre; lytte effektivt og diskutere relevant information med patienter og pårørende samt kollegaer
og personale.

Sundheds-fremmer: Bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter og i samfundet; erkender og
reagerer på de områder, hvor oplysning er påkrævet.

Samarbejder: Samarbejder effektivt med andre læger og sundhedspersonale; bidrager effektivt i
tværfaglige aktiviteter.

Professionel: Yder høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; udviser
passende per

Question 27

Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel

Answer 27

Er for at få et billede af, hvordan sygdommen påvirker den enkelte patient. Den skal ses ud fra
følgende perspektiver:
Biologisk: Hvad er det der sker med kroppen (naturvidenskabelige, objektive, medicinske
observation)
Sociale: Ressourcer som man kan trække på eks. Familie og venner. Det er nemmere at komme
over en sygdom, hvis man har nogen til at støtte en.
Psykologiske: Hvordan patienten har det med sig selv, hvordan de oplever sygdommen og coping.

Question 28

Forstå sociale forholds indflydelse på sundhed og sygdom

Answer 28

Her er det smart at se dette i forhold til din patient, da det er ham/hende, der bliver fokus på til den
mundtlige eksamen, så gør dig nogle tanker om det.

Question 29

Forstå familieforholds betydning for det enkelte individs sygdom og sundhed (familien som
medpatient og ressource)

Answer 29

Her er det smart at se dette i forhold til din patient, da det er ham/hende, der bliver fokus på til den
mundtlige eksamen, så gør dig nogle tanker om det.

Question 30

Forstå og beskriv det sociale netværks betydning for sygdom og sundhed

Answer 30

Her er det smart at se dette i forhold til din patient, da det er ham/hende, der bliver fokus på til den
mundtlige eksamen, så gør dig nogle tanker om det.

Question 31

Forstå vigtige livsfaser og livsbegivenheder og deres betydning for sundhed og sygdom.

Answer 31

Hvis du livsmæssigt er nede i kulkælderen og samtidig får diagnosticeret en sygdom, er det et ekstra
skub ned i kælderes. Tænk ressourcevægten.

Question 32

Forstå begrebet psykosomatisk eller funktionelle lidelser

Psykosomatisk lidelse:

Answer 32

Fysisk sygdom forårsaget af psykiske årsager som stress og belastninger.
Funktionelle lidelser: Sygdomme uden kendt organisk grundlag = somatoforme tilstande. Varighed
mindst 6 mdr. se side 95.

Question 33

Forstå begrebet stress og forskellen mellem stress og belastning

Answer 33

Stress: Er reaktionen på belastningen, der overstiger patientens ressourcer. Er en tilstand og ikke en
sygdom.
Belastning: Kan være i form af noget fysisk og psykisk, om den får konsekvenser af mange
faktorer.
Man udsættes ikke for stress, men for belastninger a.k.a. Stressorer.

Question 34

Beskriv begrebet ressourcer og kend de forskellige komponenter i dette

• Arv
• Miljø
• Alder
• Køn
• Personlighed
• Erfaringer
• Socialt netværk
• Fagligt støtte
• Rolleklarhed : Er usikker på, hvordan man skal være i forhold til andre.
• Forudsigelighed
• Mening
• Tryghed
• Belønninger

Answer 34

• Arv
• Miljø
• Alder
• Køn
• Personlighed
• Erfaringer
• Socialt netværk
• Fagligt støtte
• Rolleklarhed : Er usikker på, hvordan man skal være i forhold til andre.
• Forudsigelighed
• Mening
• Tryghed
• Belønninger

Question 35

Forstå begrebet coping og redegør for de forskellige almindelige copingstrategier.

Answer 35

Er måden hvorpå man prøver at håndtere forskellen mellem krav og ressourcer i forbindelse med en
stressfuld situation.
Valget af copingstrategi afhænger af:
- alder, livserfaringer, social position
- grad af social støtte
- en helhedsvurdering af situationen

Question 36

Problemfokuseret coping:

Answer 36

Ændrer stressoren gennem handling og problemløsende adfærd.

Question 37

Emotionelt fokuseret:

Answer 37

Handler om at håndtere og opnå kontrol med følelserne, eller at ændre den
følelsesmæssige opfattelse af situationen. Man søger at dæmpe den følelsesmæssige uro.

Question 38

Forsvarsmekanismer:

Answer 38

• Mønsterpatientstrategien: gør som sundhedssystemet siger og følger dets råd
• Give-op-strategien: pessimistisk og uden livskvalitet
• Passe på sig selv strategien: passiv og undgående
• Sygdomsminimeringsstrategien: sygdommen bagatelliseres og minimeres ift. hverdagslivet
• Det-blæser-jeg-på-strategien: benægtelse af sygdom og afvisning af vejledning fra
  sundhedssystemet
• Systemkritiksstrategien: kritik af og skepsis overfor sundhedssystemet

Question 39

Forstå og anvend begrebet ’locus of control’ i forhold til den enkelte patients historie

Answer 39

Internal locus of control: Er mere tilbøjelig til at bede lægen om oplysninger, der indgår I patientens
vurderinger og overvejelser. En sådan patient (hvis de accepterer lægens forslag) er meget tilbøjelig
til at gennemføre behandlingen (God compliance).

External locus of control: Er tilbøjelige til at forholde sig relativt passivt I forhold til løsning af
problemer, de overlader vurderingen af, hvad der skal gøres til andre og nødig selv tager ansvar for
gennemføring af beslutninger. (de er de nemme patienter, men har oftest dårligere compliance)

Question 40

Kend begrebet ’self-rated health’.

Answer 40

Patientens egen opfattelse af sin helbredstilstand.

Question 41

Forstå og anvende health-belief modellen i forhold til den enkelte patients historie

Answer 41

Individets egen opfattelse af
1) Graden af personlig modtagelighed for den pågældende sygdom eller tilstand, samt hvor
alvorlig man anser sygdommen og dens konsekvenser for at være (truslen)
2) Handlingens potentielle gavnlige effekt
3) De fysiske, psykologiske og økonomiske omkostninger eller barrierer i relation til den givne
handling
Et eksempel kan være rygeren, der skal opveje truslen og den potentielt gavnlige effekt med
omkostningerne/barrieren.
Altså meget kort: Modellen siger at graden af compliance afhænger af, hvorvidt patienten forventer
at få gavn

Question 42

Forstå og beskrive forskellen på illness/disease

Answer 42

Ilness: En person/patients opfattelse af sygdommen
Disease: Lægens opfattelse af sygdommen

Question 43

Beskriv patientens vej gennem sundhedsvæsnet og betydningen af denne for patientens opfattelse af
sin livssituation

Answer 43

Prøv at tænk på din patient og hans/hendes sygdomsforløb og se det i relation til spørgsmålet.

Question 44

Forstå og analyser patientens erfaringer med sundhedsvæsenet og betydningen af dette for lægepatientforholdet

Answer 44

Kan gøres til den mundtlige eksamen. Dette er subjektivt.
Hjælpe spørgsmål til uddybning:
1: Hvilke instanser er involveret og hvordan arbejder de sammen? (primær, sekundær, tertiær)
2: Hvilken rolle spiller den praktiserende læge.

Question 45

Forstå lægens og patientens brug for referencerammer

Answer 45

Patienten bruger sin egen referenceramme til at forstå sine symptomer.
Lægen fokuserer på de ting, han kan bruge i en medicinsk referenceramme.

Question 46

Forstå sundhedsvæsenets opbygning og organisering (3 sektorer)

Answer 46

Primær sektor:
• Almen praksis
• Hjemmesygepleje
• Rehabilitering og forebyggelse
• Fysioterapeuter og kiropraktorer
Karakteriseres ved: nærhed, tilgængelighed, behandler ikke indlæggelseskrævende tilstande,
omkostningseffektive.
Sekundær sektor:
• Sygehusbehandling
• Specialistbehandling
Tertiær sektor:
• Plejehjem

Question 47

Eksempel på 4 almindelige fysiske stressymptomer:

Answer 47

• Højt blodtryk
• Søvnmangel
• Koncentrationsbesvær
• Fedtlagring om maven

Question 48

Symptom:

Answer 48

Legemlig reaktion, der er tolket som et muligt tegn på sygdom

Question 49

”The doctor is the drug”:

Answer 49

Det er lægepatientforholdet, der kurerer patienten; det at tale med lægen
kurerer

Question 50

Hvad er forskellen på et netværks funktionelle og strukturelle aspekt?

Answer 50

• Funktionelle: Betydning patienten lægger i at have kontakterne
• Strukturelle: Hyppigheden (hvor tit de ser personerne)

Question 51

Læge-patientforholdet er asymmetrisk:

Answer 51

Dette betyder, at rollerne er forskellige, for de er ikke
ligestillede, men ligeværdige.
Eks. På ikke asymmetrisk er hvis patienten selv er læge, eller hvis man er i familie
med patienten.