Økonomistyring Flashcards

Begreber

1
Q

Omkostningsobjekt

A

noget vi ønsker at måle omkostninger på - typisk produkt, men kan også være kundeforhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Direkte omkostninger

A

omkostninger der er nemme at spore tilbage til - fx skiftet hjul - reservedel, eller en medarbejder der arbejder under et projekt - deres ændring i løn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Indirekte omkostning

A

de omkostninger der ikke er direkte, dem der er til for at køre en virksomhed men ikke kan sættes direkte på et omkostningsobjekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Variable omkostninger

A

variable omkostninger – Variable omkostninger ændres i forhold til niveauet af aktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Faste omkostninger

A

Faste omkostninger ændrer sig ikke i en given periode på trods af ændringer i den samlede aktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Cost pool

A

en pulje hvor man samler omkostningerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Cost allocation

A

omkostningsfordeling er at fordele indirekte omkostninger på omkostningsobjekter ud fra en forudbestemt fordelingsnøgle typisk; antal enheder, lønomkostninger, materialeomkostninger eller aktiviteter (i ABC).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ækvivalente enheder

A

En metode der bruges til at find ud af hvor langt vi er med produktionen. bruger færdighedsgraden fx. hvor lang tid en murstens ovntid.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

FIFO

A

lagerhåndtering princip - det man først tager ind sælger man først ud - omkostningsmæssigt - omkostningerne er dyrere end WA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

WA

A

Alle omkostninger smides sammen på lageret og der findes en gennemsnitspris af alle omkostningerne. .

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Single rate and dual rate

A

Single rate: tager alle omkostninger og smider i en stor omkostningspulje
Dual rate: Deler faste og variable omkostninger op i to forskellige puljer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Direkte metode

A

allokerer hver service afdelingernes omkostninger direkte til driftsafdelingerne. Den tager ikke højde for at serviceafdelingerne bruger hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Stepdown metode

A

den ene serviceafdeling modtager alle omkostningerne der har været internt mellem serviceafdelingerne og allokerer herefter sine egne omkostninger til driftsafdelingerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Reciprokke metode

A

Tildeler omkostninger ved at inkludere de gensidige ydelser, der ydes blandt alle supportafdelinger, og derefter allokeres til dirftsadelingerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hovedprodukter og bi produkter

A

Hovedprodukter er de produkter der har en høj salgsværdi, hvorimod biprodukter er noget der sker i forbindelse med forarbejdelse af hovedproduktet, og har en relativ lav salgsværdi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Variable costing

A

​​Variable costing er den form vi anvender i (dæknings)bidragsmodellen.

Alle variable produktionsomkostninger påføres lagerværdien og bliver en del af enhedsomkostningerne

De faste produktionsomkostninger medtages ikke i lageropgørelsen, men en omkostning tilkoblet resultatopgørelsen i den periode de er blevet afholdt.

17
Q

Absorption costing

A

De faste produktionsomkostibger pålægges lagerværdien, og bliver først til en omkostning når salget har fundet sted.

18
Q

Dækningsbidraget

A

Dækningsbidraget er omsætningen fratrukket variable omkostninger.

19
Q
A
20
Q
A
21
Q

Tre metoder til beregning af Break even:

A

¢ Matematisk metode: (Styk salgspris x styk solgt) – (variable styk omkostning x styk solgt) – faste omkostninger = resultat før finansiering og skat (0)

¢ Dækningsbidrags metoden-regner ud fra DB pr. enhed: Q= FO+Resultat(0)/DB per enhed

¢ Grafiske metode-ikke relevant: Her indsætter vi punkter på linjer for henholdsvis total salg og totale omkostninger. Breakeven punktet er der hvor linjerne krydser hinanden

21
Q

Break Even:

A

¢ Break even er det punkt hvor resultat før skat = 0.
¢ Ved break even punktet er salg minus variable omkostninger = faste omkostninger
¢ Dvs total salg = totale omkostninger

22
Q

Cost Pool

A

En pulje hvor man samler omkostningerne

23
Q

Cost allocation base

A

En faktor der er fællesnævner for systematisk at forbinde indirekte omkostninger til omkostningsobjektet. F.eks. maskintimer.

24
Q

ABC

A

activity based costing handler om, at man får tildelt omkostningerne så retvisende som muligt, efter hvor mange ressourcer produkterne bruger

25
Q

Fordele ved ABC

A
  • mere korrekt prisfastsættelse
  • Fokus på rigtige produkter
  • Kan dog være omkostningstungt.
26
Q

Master budget

A

et masterbudget viser ledelsensdriftsplaner og finansielle planer for en fremtidig periode. Masterbudgettet beskriver både bdriftsmæssige beslutninger og finanseringsbeslutninger

27
Q

Kaizen budget

A

Man indregner hele tiden eksplicit forbedringer i sit budget. Feks. At man har indregnet i budget at man bruger 3 timer på at lave et produkt, bruger man i næste periode 2,9 ogperioden efter 2,8 osv. Ikke drasttiske ændringer

  • ‘kaizen’ er Japansk og betyder “løbende forbedringer” (continuous improvements)
  • Det er en budget-tilgang som eksplicit indarbejder løbende forbedringer i de budgetterede tal igennem hele budgetperioden.

VIGITGT! Det er ikke menneskene som man optimere med kaizen, men processerne

28
Q

Kontrollabillitets princippet

A

Man holdes til ansvar for det, man selv kan styre.
Omkostningerne havner der hvor lederen har mulighed for at ændre på dem, og er skyld i at de er som de er.

29
Q

Statisk budget varians

A

Et statisk budgetvarians viser kun forskellen mellem de faktiske omkostninger og de budgetterede omkostninger samt det faktiske salg og det budgetterede salg.

30
Q

Fleksibelt budget

A

Vi sammenligner det budgetterede med det realiseret. Vi opdeler hvad der skylders prisforskel og hvad der skyldes volumenændringer. Det fleksible budget er: Den faktiske mængde*budgetterede pris

31
Q

Favorabel(F) og ufavorabel varians

A

Favorsble varians - En varians der forbedre resultatet
Ufavorabel varians - En varans der forringer resultatet
En varians kan aldrig være negativ

32
Q

Pris varians

A

Går ind og kigge på forskellene på det faktisk betalte vs det budgetteret.
Bruges til at se hvordan prisen på enten omkostninger eller salg påvirker vores resultat

(Faktisk pris-budgetteret)*faktisk enheder

33
Q

Efficiens varians

A

Efficiens er et udtryk for hvor stort et niveau af input, som bruges til at opnå et givent output niveau. Man kigger altså på effektiviteten i produktionen. Hvordan påvirker vores timer vores resultat.
(Faktiske enhederer af input- budgeteret)*budgetterert pris af input
Hvordan påvirker vores timer vores resultater, altså hvor efficiente/effektive vi er.

34
Q

Relevant information

A

Når vi har indsamlet information, skal vi lede efter den rigtige information der bliver påvirket af de beslutning vi træffer

35
Q

Prisfastsættelse - kunder, konkurrenter og omkostninger (Hvordan påvirker de prisfastsættelsen?)

A

Kunder: Efterspørgsel efter produktet har indflydelse på prisfastsættelsen

Konkurrenter: Vi skal tilpasse vores pris efter konkurrenterne, ellers vil kunden blot handle ved konkurrenten hvis deres produkt er billigere

Omkostninger: Vi skal tjene penge på vores produkt, derfor skal prisen være højere end omkostningerne.

36
Q

Target costing

A

Er et estimeret bud på den pris en potentiel kunde er villig til at betale for et produkt. Estimatet er baseret på produktets nytteværdi i forhold til kunderne og konkurrenternes modsvar på dette

37
Q

Prisfastsættelse på kort og langt sigt

A

Kort: Vigtigt at have dækket de variable omkostninger når vi sælger en enhed - dermed også opnår positiv DB

Langt sigt: På langt sigt skal vi sørge for at dække alle vores omkostninger