Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Introduktion til basalfagene 1.1 > Introduktion til basalfagene > Flashcards

Introduktion til basalfagene Flashcards

1
Q

Definere organerne i reproduktionssystemet

A

Kvinde: Æggestokke, æggeledere, skeden, livmoderen og livmoderhalsen

Manden: Penis, testikler, bitestikler og urinrør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definere organerne i det endokrine system og beskrive funktionen af det

A

Hyphothalamus
Glandula pituitaria/hypofysen
Corpus pineale / koglekirtlen
Thymus /brislen
Pancreas /bugspytkirtlen
Glandula suprarenalis /binyrerne
Ovarie /æggestokke
Plancentra / moderkage
Testes / testikler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv de enkelte organers funktion i urinvejssystemet

A

Ren = Hæve/sænke blodtrykket, holde kroppens pH værdi stabil, udskille affaldsstoffer, udskille eller tilbageholde elektrolytter Urinleder = Fører væsken Urinblærer = Opbevarer indtil tømning Urinrør = Ved vandladning løber urinen gennem urinrøret (urethra)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Identificere organerne i fordøjelsessystemet

A

Se billede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Definere funktionen af det lymfatiske system

A

Det system af lymfeknuder og lymfekar, der e roveralt i kroppen og som indsamler og renser kroppens lymfevæske. Det bekæmper også infektioner og er derfor en vigtig del af kroppens immunforsvar.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv komponenterne af det kardiovaskulære system

A

Består af hjertet + blodårer:

Består af følgende blodårer:

  • Arterier
  • Arterioler
  • Kapillærer
  • Vener
  • Venoler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Redegør for komponenterne af det kardiovaskulære system

A

Overordnet: Transporterer ilt, næring, hormoner m.v. til kroppens celler + bortsakffer de affaldsstoffer som kroppens forbrænding producerer

  1. hjerte
  2. Arterier
  3. Arterioler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Definere nervesystemets komponenter

A

NS deles ind i CNS + PNS (anatomisk)
Fysiologisk = automonome + somatiske (PNS)

Autonome -> sympatiske + parasympatiske

CNS -> består af hjernen + rygmarv samt neuroner

PNS -> Består af alt hjernevæv

12 par hjernevæv + 31 spinalnerver

Opbygget af autonome, sensorisk + motorisk neuroner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv det lymfatiske systems komponenter

A
  1. Lymfeknuder
  2. Lymfekar
  3. Leukocytter
  4. Lymfe
  5. Lymfatiske organer:
    - Thymus -> T-lymfocytter + B-lymfocytter
    - Milt -> Filtrerer blodet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Definere integumentets funktioner

A

Består af: Hud, hår, negle, olie, svedkirtler + nerver

Funktion: Beskytte mod mekanisk skade, kemisk skade + termisk skade, Bakterier, UV-stråling, udtørring + temperatur regulere + sansereceptor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Redegør for funktionerne af de muskulære og skeletale systemer + deres samspil

A

Muskulær:
- Det muskulære system består af muskler, så som skeletmuskler, glat muskulatur og hjerte muskulatur. Skeletmusklerne er med til at give bevægelse, samt er med til en opretholdelse af kroppens stilling.

  • *Skeletale:**
  • Det skeletale system består af knogler, led og sener. Skelettet fungerer som støtte for hele kroppen. Dermed er den også med til at skabe bevægelse (tilhæftningssted for muskler). Samtidig er den med til at beskytte de indre organer.
  • Endvidere er skelettet med til at danne RBC (røde blodceller) i kroppen og fungerer samtidig som et calcium resevoir.

Sammenspil:
Muskler hæfter sig på sener der sidder fast på knogler. Vha. led i det skeletale system + musklerne kan vi flexe og lave eksstension af forskellige kropsdele og dermed “flytte” knogler. Til sammen kaldes de to systemer bevægelsesapperatet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Foretag en systematisk beskrivelse af nyren

A

Navn: Ren
Funktion: pH værdi, væskebalance,
renser blodet, regulerer blodtryk
Størrelse: 150 g 12x6x3 / knyttet hånd
Form: Bønneformet /oval
Farve: Rødbrun
Overflade: Glat
Konsistens: Fast elastisk
Beliggenhed: Flankeregionen. Ren sinister ligger superiort ift.
ren dexter. 12. bruskhvirvel + 1-+2. lændehvirvel.
Kanter+flader: For+bagflade, øvre + nedre pol + lateral kant + medial kant
Relationer: Diaphragma -> ligger over renes
Hepar -> Foran ren dexter
Milten -> over Ren sinister
Pancreas -> Nede mellem Ren
Kar + nerveforsyning: Arteria renalis + vena renalis forsyner nyren med blod,
som kommer fra Aorta.
Klinik + undersøgelse: MR, CT, urinprøve

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er en leukocyt?

A

Hvid blodcelle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er neurologi

A

Læren om nervesystemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke 3 trin består translationsprocessen af?

A
  • Terminering
  • Initiering
  • Elongerin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilket organsystem er med til at beskytte kritiske organer mod slag og stød?

A

Det skeletale system

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Typer af alleler:
1. To identiske alleller?
2. Afgørende for det fænotypiske udtryk?
3. To forskellige alleler?
4. To alleler kommer til fænotypisk udtryk
på samme tid?
5. Der skal forekomme to af disse for at denne
genotype kommer til fænotypisk udtryk?

A
  1. Homozygot
  2. Dominante
  3. Heterozygot
  4. Co-dominant
  5. Recessiv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Celledelingstype hvorved gameterne (kønsceller) dannes?

A

Meiose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Under S fasen sker primært?

A

DNA-syntese

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Under G2 fasen sker dette primært?

A

Kontrol og reperation af evt. cellulær skade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv de latinske betegnelser for følgende:
Lårben
Knæ
Skinneben
Fodrodsknogler
Mellemfodsknogler
Tåknogler

A

a. Femur
b. Patella
c. Tibia
d. Fibula
e. Ossa tarsi
f. Ossa metatarsi
g. Ossa digitorum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke 3 strukturer stammer fra ectodermen?

A

Rygmarv, hjerne og epidermis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

I hvilke funktioner er det kardiovaskulære system involveret?

A
  • Transport af nærringsstoffer
  • Transport af affaldsstoffer
  • Transport af hormoner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv de danske betegnelser for armen:

  • Clavicula
  • Humerus
  • Scapula
  • Radius
  • Ulna
  • Carpals
  • Metacarpals
  • Phalanges
A
  • Nøgleben
  • Overarmsknogle
  • Skulderblad
  • Spoleben (yderst)
  • Albueben (indad)
  • Håndrodsknogler
  • Mellemhåndsknogler
    ​-Fingerknogler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Eksempel på kugleled?

A

Skulderleddet og hofteleddet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvor mange knogler består den voksne krop af?

A

206

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad kaldes det sted en muskel har udspring?

A

Orgio

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad kaldes det sted en muskel tilhæfter?

A

Insertion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Cranial?

Caudal?

A

Cranial = Hovedet

Caudal = Enden

OBS: bruges kun hvis der er tale om torso
IKKE, hvis arme + ben er med.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Abduktion?

Adduktion?

A

Abduktion = Når man vender armen udad

Adduktion = Når man vender armen indad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Fleksion?

Eksstension?

A

Fleksion = Når vi bøjer armen

Eksstension = Når vi strækker armen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er en anatomisk normalstilling?

A
  • Kroppen er symetisk idet højre + venstre håndflade er stillet ens
  • Håndfladerne peger fremad, ligesom kroppens + ansigtets forflade.
  • Tommelfinger peger væk fra kroppen
  • Fodrygggne vender fremad + opad.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Dexter?

Sinister?

A

Dexter = Højre

Sinister = Venstre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad hedder de 3 typer af snit?

A
  • Horisontal
  • sagital
  • Frontal
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad hedder de 4 organer der indgår i urinvejssystemet?

A

Ren
Ureter (urinleder)
Vesica urinaria (blæren)
Urethra (urinrør)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Beskriv fordøjelsesystemets funktioner

A

Systemet sørger for optagelsen af livnødvendige stoffer, f.eks. nærringsstoffer, vand, vitaminer og mineraler.

Fordøjelsessystemet nedbryder nærringsstofferne i maden til mere simple molekyler, der nemmere kan optages i kroppen. Føden bliver omdannet til afføring der udskilles jævnligt via anus under toiletbesøg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Medial?

Lateral?

A

Medial = Kroppens midte

Lateral = Kroppens side

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Anterior?

Posterior?

A

Anterior = Foran på kroppen

Posterior = Bagtil på kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Proksimal?

Distal?

A

Proksimal = Beskriver ting der sidder på tæt på kroppen. F.eks. overarmen

Distal = Beskriver ting der sidder langt væk fra kroppen. F.eks. hånden eller foden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Redegør for komponenterne af det kardiovaskulære system

A

Overordnet: Transporterer ilt, næring, hormoner m.v. til kroppens celler + bortskaffer de affaldsstoffer, som kroppens forbrænding producerer.

  1. Hjerte
  2. Arterier
  3. Arterioler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Beskriv sammenspillet mellem det kardiovaskulære system + respiratoriske system

A

Disse to systemers samspil er meget vigtigt. Først kommer luften ind i trachea, gennem bronkierne, bronkiolerne og alveolerne, hvor vi befinder os i lunger. Her kommer blodet fra hjertet, hvorved de afgiver CO2 og optager O2 fra den nyindtrukket luft. På denne måde er begge systemer med til at komplimentere hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Beskriv funktionen af det respiratoriske system

A

Det respiratoriske system består af luftveje, lungerne samt de respiratoriske muskler. Systemets funktion består af transport af luft til og fra lungerne. Herunder sker der også en udveksling af ilt og CO2 mellem blodet og luften.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Beskriv funktionen af det kardiovaskulære system

A

Det kardiovaskulære systen består af hjertet, blodkarrene og blodet. Systemets funktion er at transportere blodet rundt i hele kroppen. Herigennem transporterer den også nærringsstoffer, affaldsstoffer, gasser og hormoner. Under det kardiovaskulære system indgår der det lille (pulmonal) og store kredsløb ( det systemiske kredsløb).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Beskriv begrebet homeostase + giv eksempler på negativ feedback

A

Homeostase = Balance/ligevægt

  • Opretholdelse af et konstant indre miljø, selvom der kommer ændringer udefra
  • F.eks. regulering af kroppens temperatur. Et normalt menneskets temperatur ligger i et interval som går fra lige under 37 grader til lige over 37 grader. Hvis man så f.eks, begynder at lave noget hårdt fysisk arbejde, så vil kroppens temperatur automatisk stige og derved bliver der sat gang i nogle mekanismer, som gør, at kropstemperaturen bringes tilbage til normalen, som man kalder for den negative feedback. Altså ændringen sker i den modsatrettede retning, end den oprindelige. Den negative feedback sker inde i vores krop ved at vi i dette tilfælde udskiller noget mere sved og fordamper det og der strømmer mere blod til huden, som gør at huden bliver varmere. Når huden bliver varmere, så kan den afgive mere varme. Og dermed kan vi få kropstemperaturen tilbage til det normale.
  • Glukosekoncentration (4. mm/blod pr L - 6 )
  • Erytrocytter -> f.eks. operation og tabt blod
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Superior?

Inferior?

A

Superior = foroven

Inferior = Forneden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Definere integumentets funktioner?

A

Integumentet består af hud, hår, negle og kirtler (i huden). Huden er en fysisk barriere, der skal beskytte mod fysiske og kemiske påvirkninger. Huden er også med til at regulere temperaturen i kroppen.

Samtidig er huden med til at producere d-vitamin, som transporteres rundt i kroppen, samt at den giver følelse (sanseorganer) for mennesker.

47
Q

Bekskriv funktionerne af det endokrine system

A

Det endokrine system består af kirtler i kroppen, som producerer hormoner. Via disse hormoner sender de beskeder til andre organer. Hormonerne cirkulerer i kroppens blodbaner og styrer andre organer. Altså regulerer systemet processer vha. hormoner. Dette kan være: metabolisme (stofskifte), vækst og kønshormoner.

48
Q

Definer opbyging af muskler

A
  • Muskler består af muskelceller (muskelfibre), som hver er omgivet af bindevæv
  • En muskelfiber indeholder en masse myofibriller, som igen indeholder aktin og myosin filamenter.
  • En enkelt funktionel enhed i myofibrillen kaldes en sarkomer.
  • Hver enkelt sarkomer er afgrænset af z-skiven
  • Det er aktin og myosin filamenternes bevægelse i forhold til hinanden, som forårsager en muskelkontraktion.
49
Q
A
50
Q

Definere organerne i fordøjelsessystemet

A
  1. Rima oris = Mundåbningen
  2. Pharynx (svælg)
  3. Esophagud (spiserør)
  4. Ventriklen (mave)
  5. Intestinum tenue (tyndtarmen)
    De første 25 cm af tyndtarmen, danner tolvfingertarmen (duodenum)
    Fra tolvfingertarmen fortsætter tyndtarmen som et 5-6 cm langt rør. De første 2/5 kaldes jejenum og de næste 3/5 kaldes ileum.
  6. Appendix (blindtarmen)
  7. Colon (tyktarmen)
  8. Rectum (endetarm)
  9. Anus (endetarmsåbning).
51
Q

Beskrive fordøjelsessytemets funktioner

A

Nedbryde maden som vi spiser til de enkelte nærringsstoffer, som kan optages i tarmen og som kroppen skal bruge for at fungere.
Nedbrydelsen sker gennem mekaniske fordøjelse (tygge/muskelsammentrækninger) og kemisk fordøjelse (enzymer osv). Fordøjelseskanalen er et langt og sammenhængende rørsystem som strækker sig fra munden til endetarmsåbningen (også kaldet mave-tarm-kanalen).

52
Q

Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller inklusiv nukleus,
nukleolus, kernemembranen, ribosomer, ru endoplasmatisk reticulum, glat endoplasmatisk reticulum, golgiapparatet, secretorisk granula, mitochondrier, lysosomer, peroxisomer, og cytoskeletale komponenter.

A

Den eukaryote celle er en kompleks struktur. Den består af en cellemembran (plasmalemma), hvorved cellen afgrænses som strukturel enhed. Inde i cellen findes en række adskillige organeller (små organer), der hver for sig har bestemte funktioner. Her findes også nucleus, som er cellens kerne. Denne afgrænses også fra cytoplasma ved dens cellemembran, nucleolemma. Når man snakker om cellers form, kan man ikke klassificerer dem under ét. Der findes mange og mange er også direkte koblet til funktionen af cellen. Nogle celler har en bestemt form hele tiden, andre er meget aktive og ændrer hyppigt form (fx hvide blodlegemer). Størrelsen af de forskellige celler varierer også meget, men den gennemsnitlige størrelse af de fleste celler varierer fra 10-60 µm. NB: Der er ingen sammenhæng mellem størrelsen af et dyr og størrelsen af dets celler.

53
Q

Cellemembranen (plasmalemma)

A
  • Tynd selektivt permeabel membran, som afgrænser cellen fra omgivelserne. Holder sammen på cellens indre og beskytter mod ydre fare.
  • Består af et dobbelt lipidlag (trilaminær struktur), hvori der er indlejrede proteiner
  • Cellemembranen er amfilil, da den både har en hydrofob gruppe og en hydrofil gruppe.
  • Proteiner der giver den specielle funktioner:
  • transportører
  • ankre
  • receptorer
  • enzymer

Funktion:

  • Adskille intracellulærvæsken fra ekstracellulærrummet og beskytte mod ydre fare
  • Regulere transporten af stoffer ind og ud af cellen
  • Gennemtrængelig for upolære molekyler små uladede, polære molekyler:
  • Upolære: O2, N2, CO2. Små upolære: H2O, EtOH
  • Ugennemtrængelig for ioner og polære molekyler: Glukose og ladede molekyler
  • Signalering med omverdenen.
54
Q

Ru endoplasmatisk reticulum

A
  • Findes især til stede med turn-over af membranbundne proteiner og protein sekretoriske celler, fx kirtelceller og de antistofproducerede plasmaceller

Struktur:

  • rER består af cisterner (affladede sække), hvorpå der sidder ribosomer på cytoplasmasiden.
  • eER er i kontinuitet med den ydre kernemembran og kan i større eller mindre grad være sammenhængende med det glatte endoplasmatiske retikulum.

Funktion:
- Dette organel er med til at modificere nydannede aminosyrekæder (altså proteiner), hvor den påsætter kulhydratkæder samt folder proteinerne. Den pakker derudover disse proteiner og sender det videre til Golgiapperatet, hvis ikke de skal bruges.
eER regulerer den intracellulær calcium koncentration.

55
Q

Glat endoplasmatisk retikulum

A
  • Disse afhænger af celletypen, men findes specielt i lipid-producerende celler.

Struktur:
- Dette organel har ikke ribosomer tilknyttet til sig (modsat rER)

Funktion:

  • gER står for syntese af fosfolipider og kolesterol samt steroidhormoner
  • gER står for syntese og oplagring af glycerider og glykogen.
56
Q

Golgiapperatet

A

Struktur:
- Golgiapperatet er ofte lokaliseret nær kernen. Organellet består af stakked fladklemte disterner (typisk 3-10). Den består af en cis-flade, som er den del, der modtager imod proteiner fra rER, samt en trans-flade, som er den del, der afgiver proteiner til cellemembranen, det ekstracellulær rum eller andre organeller, der evt. skal bruge det.

Funktion:
- Modtager nysyntetiserede proteiner fra rER ved hjælp af transportvesikler. Disse findes i cis-fladenm hvor de kommer fra rER og fusionerer med golgiapperatet og overfører indeholdet til dets lumen.

Organellet modificerer og pakker sekretioner:

  • kulhydrat-sidekæder
  • hormoner, enazymer

På trans-fladen findes sekretvesikler, som sender disse sekretioner videre vha. exocytose, enten til cytosolen, ekstracellulærrummet eller cellemembranen (som den vedligeholder og ændrer efter behov).

57
Q

Vakuoler

A

Struktur:
- Væskerum omgivet af et dobbeltlidpidlag

Funktion:
- Transport af enzymer, vækstfaktorer, ekstracellulære matrix proteiner og signaleringsmolekyler fra golgiapperatet ud af cellen vha. exocytose.

58
Q

Lysomsomer

A
59
Q

Peroxisomer

A

Struktur:
- består af en enkeltlaget membran og indeholder enzymer, som er involveret i processer, hvori der dannes hydrogenperoxid. Disse enzymer kaldes oxidaser.

  • Alle proteiner i peroxisomer syntetiseres af frie ribosomer i cytosolen og indeholder en C-terminal signalsekvens, der måldirigerer proteinerne til peroxisomer.

Funktion:

  • Peroxisomer oxiderer molekyler. Samtidig er den med til nedbrydning af lipider.
  • Peroxisomer er i stand til at nedbryde giftstoffer i kroppen. Afgiftning af toksiske af tokside substanser kan fx. være ved ethanol, fenoler og formaldehyd.
60
Q

Mitokondrier

A
  • *Struktur:**
  • antallet af mitokondrier i en celle afhænger af cellens energibehov
  • Består af dobbelt trilaminær membran (en ydre og indre).
  • *Ydre membran:**
  • Glat, let permeabel for de fleste små molekyler, fx. salte, sukkermolekyler og nukleotider, hvilket skyldes tilstedeværelsen af transmembrane proteiner betegnet poriner.
  • *Indre membran:**
  • Her formes de såkaldte cristae (indføjninger). Det er også her energien generes.

Matrix:

  • Det rum inde i indre membran betegnes matrix. Her finder man mitokondrielt DNA (mDNA) og her foregår en mitokondriel proteinsyntese.
  • Spalten mellem ydre- og indre membran betegnes det intermembranøse rum.

Funktion:

  • Mitokondrier er cellens energiproducerende organeller, cellens kraftværk
  • Mitokondrier nedbryder glukose og fedtsyrer og danner derved ATP.
  • Citronsyrecyjlus vha. aerup respiration.
  • Mitokondrier opbevarer som nævnt tidligere mDNA.
61
Q

Nucleus

A

Struktur:

  • består af en kernemembran, som er et dobbelt trilaminær membran (ydre + indre).
  • Kernepore: Ind- og udgangskanaler fra kernen og ud i resten af cellen. Disse tillader transport af mRNA til cytosolen og transskriptionsfaktorer til kernen.
  • Nucleolus produderer ribosomer. Danner mRNA, som senere bliver oversat og lavet til proteiner.

Funktion:

  • Opbevaring af gentisk materiale
  • Organisering af genetisk materiale under celledeling.
  • Organisering af genetisk materiale under transkription.
62
Q

Ribosomer

A

Struktur:

  • Kan være bundne til ER eller ikke (hvis de kaldes frie ribosomer.
  • proteiner produceret på de frie ribosomer anvendes i cellen.
  • Proteiner produceret på bundne ribosomer eksporteres ud af cellen, modificeres eller indeholder disulfidbindinger.
  • Er opbygget af 2 subunits, et lille og et stort.
  • Består af r-proteiner og rRNA.

Funktion:
- En vigtig del i cellens produktion af proteiner. Oversætter den genetiske kode til aminosyre.

63
Q

Centrioler

A

Vigtige i forhold til dannelsen af cilier (fimrehår) og ved celledeling.

64
Q

Cytoplasma

A

Celleslim, der omringer alle de andre organeller. Cytoplasma = cytosol + organeller.

65
Q

Transport over cellemembranen

A

Passive transportmekanismer:
Simpel diffusion: Ved simpel diffusion kommer stoffet ind uden problemer. Koncentrationsgradienten går her fra højere til lavere koncentration uden nogen form for assistance, fordi de let opløses i lipiddobbeltlaget. Eksempel: O2, N2, CO2, H2O, EtOH, glycerol, fedtsyrer.

Faciliteret diffusion: Uniport + kanalproteiner. Ved faciliteret diffusion har vi et membrantransportprotein der hjælper stoffet på den modsatte side. Membrantransportproteiner hedder i denne mekanisme et kanalprotein. Koncentrationsgradienten går fra højere til lavere koncentration. Hvis den transporterede substans er ladet, er det udover gradienten også potentialforskellen der gælder:

  • Store uladede molekyler: Glukose
  • Ioner og ladede molekyler: K+, Na+, Mg2+, Ca2+, aminosyrer, proteiner og ATP.

Disse kanalproteiner har gates, der kan åbnes og lukkes som respons på en passende stimulus. Det kan enten være ændringer i membranpotentialet, spændingsstyrede kanaler, eller det kan være binding af et signalmolekyle (fx. neurotransmitter) til kanalproteiner betegnet transmitterstyrede kanaler.

IKKE polære molekyker: O2, CO2, N2

Uladede polære molekyler: Ethanol, glycerol, fedtsyrer

Store uladede molekyler: Glukose

Ioner og ladede molekyler

66
Q

Redegør for cellemembranens komponenter og dens funktioner

A
67
Q

Transport over cellemembranen

A

Passiv transport:
- Går fra et område med høj koncentration til lav koncentration

  • Diffusion påvirkes af temperatur, størrelsen på molekylet og koncentrations forskellen
  • Er molekylerne fedtopløselige, kan de diffunderes gennem cellemembranens fedt. Er de deriomod ikke fedtopløselige, skal de transporteres gennems membranen ved porer eller ved faciliteret diffusion.

Porer:
- Proteinmolekylet, som strækker sig hele vejen gennem cellembranen. Kun et bestemt stof med en bestemt form kan diffundere gennem hver pore.

Faciliteret diffusion:
- Stoffer der har svært ved at trænge gennem membranens fedtlag, kan hjælpes igennem proteinmolekyler. Proteinmolekylerne er specifikke og kan kun transportere et bestemt stof (carrier-mediated).

Osmose:
- En passiv transport af vand gennem en semipermeabel membran (gennemtrængelig for vandmolekyler og uigenmtrængelig for de opløste stoffer).

  • Vand bevæger sig til det område, hvor koncentrationen af det opløste stof er højest.

Vesikulær transport:
- Endocytose: Vesikulær transport ind i cellen, hvor cellemembranen folder sig udover en partikel eller væske og danner en vesikel omkring det.

  • Kaledes en fagocytese ved transport af fast partikel og pinocytese ved væske.
  • Exocytose: Vesikulær transport ud af cellen.

Natrium-kalium pumpe:
- Aktiv transport af stoffer fra lv til høj koncentration ved brug af ATP.

  • ved spaltning af ATP, tilføres pumpen en energimængde der tillader udpumpning af 3 Na+ ioner og ind pumpning af 2 k+ ioner.
  • pga. koncentrations forskellen vil Na+ ioner strømme ind i cellen igen via kanaler (sammen med k+).
  • Det er vigtigt at Na+ pumpes ud, idet et influks af Na+ ioner vil skabe et aktionspotentiale.
68
Q

Redegør for hvordan cellemembranpotentialet dannes

A

Membranpotentiale er en spændingsforskel over cellemembranen

  • Denne forskel forårsages af koncentrationsforskellen mellem natrium og kalium på inder- og ydersiden af cellen.
  • Ydre = Positiv.
  • Inde = Negativ

Normale celler har et hvilemembranpotential på -50 mV
- Når dette bliver stort, skabes der et aktionspotentiale (f.eks. i skeletmuskler), ved ved influks af Na+

  • *- Na+**
  • Intracellulært: 10 mM
  • Ekstracellulært: 145 mM
  • *- k+ :**
  • Intracellulært: 140 mM
  • ekstracellulært: 5 mM
  • *CL-**
  • Intracellulært: 6 mM
  • Ekstracellulært: 145 mM
69
Q

Beskriv og sammenligne den histologiske opbygning af epithel-, binde-, muskel og nervevæv

A
  • *Epithelvæv:**
  • Avaskulært (vokser på karholdige bindevævsmembraner)
  • Tæt forbundet via. celle-celle kontakt
  • Polære celler
  • *Bindevæv:**
  • Rig vaskulært
  • Består af fibroblaster, specialiserede celler og ECM (ekstra cellulær matrix).
  • *Muskelvæv:**
  • Består af lange muskelceller, der ligner fibre (kaldes for muskelfibre).
  • *Nervevæv:**
  • Består af neuroner
70
Q

Beskriv forskellige former for sekretion

A

Exokrine kirtler: Kirtler afgiver sekret til ydre (hud) eller indre overflade (slimhinde) f.eks. mammae og svedkirtler.

Endokrine kirtler: Kirtler afgiver hormoner til blod f.eks. pancreas og thyroidea

Parakrine kirtler: Kirtler afgiver signalstoffer lokalt via intracellulært væske f.eks. neuroner.

Sekretionsmekasnimer:
Merokrin: Afvigelse af sekret ved exocytose, hvor der afsnøres en vesikel (uden tab af cellesubstans)
- Spytkirtel

Apokrin: Afvigelse af sekret ved afsnøring af apikale cytoplasma
- Brystkirtler

Holokrin: Afgivelse af sekret ved at cellen går i forfald
- huden talgkirtler

71
Q

Beskriv de forskellige typer af Celle-Celle kontakt

A
  • *Tight junctions (zona occludens)**
  • Forsegler celler tæt sammen, ved hjælp af et bælte (Zona)
  • Der kan ikke komme molekyler eller ioner gennem cellen (findes i blæren).
  • *Desmosomer:**
  • Kontakt mellem to celler
  • Skaber mekanisk stabilitet/modstår stress (udbredt i hud og tarme).
  • *Hemidesmosomer:**
  • Et halv desmosom
  • Er i kontakt med den ekstracellulærematrix
  • *Gap junctions:**
  • Formidler kommunikations mellem to naboceller
  • Proteinkanaler mm. der skaber forbindelser mellem cellerne så der kan ske udveksling fra en celle til en anden
  • Binding mellem to cytoplasmaer
72
Q

Beskrive opbygning af, og brug af, lysmikroskopet ved undersøgelse af vævssnit

A

Minimum størrelse på detaljer ved brug af LM og et elektromikroskop:

  • *Lysmikroskop:**
  • Ca. 0,2 μm
  • *Elektronsmikroskop:**
  • Ca. 0,2 nm
  • *Metoder til fiksering af væv:**
  • Cellerne dræbes ved såkaldt fiksering
  • Afbryder de dynamiske celleprocesser, så hurtigt som muligt og fastholder strukturen med mindst mulig ændring.
  • Cellernes strukturelle komponenter gøres uoplæselige og krydsbindes (rød på figur) dvs. stabilisering af proteiner ved tværbindinger.
  • Giver mekanisk styrke
  • Inaktivering af celleenzymer, der ellers påbegynder autolyse (selv-nedbryding).
  • Bakterier og andre mikroorganismer dræbes
  • *Fiksativer:**
  • Koagulerre de (denaturende) (størkner/stivner) (proteiner koagulerer i en vand-uopløselig tilstand):
  • Methanol, ethanol, acetone og eddikesyre

Gelerende (krydsbindinde) (kovalente bindinger imellem proteiner).
- Paraformaldehyd, formaldehyd og glutaraldehyd.

  • *Fikseringsmetoder:**
  • Angiv tre metoder til fiksering af væv:
    1. Immersionsfiksering
    2. Perfussionsfiksering
    3. Indstøbning og skæring
    4. Frysesnit
73
Q

Beskriv kemiske farvemetoder anvendelse ved histologi

A
  • *Farvemetoder:**
  • *Eosin ->** Positivt ladede molekyler, især proteiner, kollagen: Lyserød
  • *Hæmatoksylin ->** Negativt ladede molekyler, kernesyrer (RNA, DNA): Blåd/violet
  • *Schiffs reagens/PAS farvning ->** Kulhydrat: Rød/pink, basalmembran/nucleus: Blå/violet
  • *Sudan farvning ->** Lipider: Rød
  • *Orcein, Fuscin ->** Elastiske fibre: Rød-brun/Orange
  • *Sølv imprægnering ->** Retikulære fibre: Sort/ Sølv
  • *Feulgen farvning ->** Kerneproteiner fra DNA: Rød
  • *Bodian ->** Nerve fibre: Sølv
  • *Kombinationsfarver:**
  • *Van-Gieson-Hansen** -> Gul/Rød
  • *Methylgrøn-pyronin ->** RNA: Rød DNA: Grøn
  • *May-Grünwald-Giemsa ->** DNA Blå/violet Cytoplasma: Blå
  • *Mallory-Azan:** DNA: Rød, Cytoplasma: Lyserød, muskulatur: Blå
  • *Kluver-Barrera ->** Collagen, nervefibre: Blå/Grøn, erythorocytter: Orange/Rød, Chromatin, nucleoli, muskulatur, fibrin: Rød/violet.
74
Q

Beskrive köhlers princip for indstilling af lysmikroskop

A
  1. Vælg 10x objektivt. Drej koncensoren til øverste position og indstil lysfelt
  2. Fokuser på præparatet
  3. Luk lysfeltblænden helt i for at se konturerne af denne gennem okularerne
  4. Fokuser på lysfeltblændens kant ved at hæve elelr sænle koncensoren
  5. Centrer kondensoren med to justeringsskurer, indtil lysfeltblænden ligger i centrum
  6. Åben lysfeltblænden indtil den lige forsvinder ud af synsfeltet
  7. For optimal kontrast, tag et af okularerne ud af tubus og kig ned i tubus. Drej aperturblænde for indstilling af blæden til 2/3 af udgangspupillen.
  8. Sæt okularet i tubulus igen.
75
Q

Beskriv principperne for immunhistokemi

A

Anvendelsen af et specifikt antistof, der er mærket ved kemisk binding til en substans, som kan synliggøres, uden at antistoffets evne til at danne kompleks med sit antigen et påvirket.

Er afhængig af isolation af det anvendte antigen uden tilblanding af andre substanser, så det bliver muligt ved immunisering, at fremstille et rent antistof.

  • *Direkte påvisning:**
  • Et antistof, der har en farveprobe påsat, binder til antigenet i vævssnittet
  • *Inddirekte påvisning:**
  • Et primært antistof, binder til antigenet i vævssnittet. Et eller flere sekundære antistoffer, der har en farveprobe påsat, binder til det primære antistof.
  • *Farveprober fx:**
  • Fluorescens (fluorescensmikroskopi).
  • Peroxidase (lysmikroskopi (brun).
76
Q

Beskrive kemiske farvemetoders anvendelse ved histologi

A

Hyppigst benyttes en kombination af et surt og et basisk farvestof til at skabe tilstrækkelig farvekonstast og farver langt det meste af vævet.

  • *Acidofili:** Farvbarhed med sure, anioniske - farvestoffer - farver basiske, kationiske vævskomponenter.
  • Langt de fleste proteiner i cytoplasma giver lyserød farve.
  • *Basofili ->** Farvbarhed med basiske, kationiske farvestoffer, farver sure - anioniske vævkomponenter - nucleus (DNA og RNA).
  • Giver en blå /violet farve.
  • *Hematoxylin-eosin (HE) farvning:**
  • HE er den mest benyttede
  • HE er kationisk (Basisk) og binder derfor til anioniske strukturer (syrer) i vævet
  • Farver nucleus blå/violet
  • *Eosin:**
  • er anionisk (syre) og binder til kationiske strukturer (baser) i vævet
  • Farver proteiner i cytoplasma lyserød.
77
Q

Angiv de vigtigste karakteristika ved epithelvæv, hjertemuskulatur, skeletmuskulatur og glatmuskulatur og nervevæv

A

Epithelvæv
Funktion:

  • Beskytter imod beskadigelse, indtrængende organismer, tab af varme
  • spiller en rolle for sansning (mange frie nerveender på overfladen)
  • Den indre overflade sørger for absorption og sekretion
  • Specialiserede epitelceller - f.eks. mesothel i blodkar
  • *Struktur:**
  • Avaskulært, men hviler på karholding bindevævm der ernærer cellerne
  • Cellerne er polære, dvs. der er en apikal del mod lumen og en basolateral del mod basalmembranen (den apikal del kan have cilier (bevægelse af slim) eller mikrovillier (øget overflade areal f.eks. tyndtarm).
  • *Kategoriseringer Lag:**
  • Enlaget
  • Flerlaget
  • *Form:**
  • Plade epithel (Epidermis, mesothel, endothel, oesophagus, mundhulen).
  • Kubisk epithel (nyrernes tubuli)
  • Cylinderepithel (fordøjelseskanalen).
  • Pseudolagdelt epithel
  • Overgangsepithel/urothel

Muskelvæv:
Skeletmuskulatur:
- Tværstribet
- Perifer Kerne
- Multi nukleære celler

  • *Glatmuskulatur:**
  • Tenformede celler (aflange, og tykkest i midten).
  • Enkelt central kerne
  • *Hjertemuskulatur:**
  • tværstribet
  • Enkelt central kerne
  • *Nervevæv:**
  • Består af celler emd lange udløbere og elektrofysiologiske egenskaber.
78
Q

Angiv hvilke komponenter bindevæv består af herunder alle celletyper og ekstracellulære matrix proteiner

A
  • *Bindevæv:**
  • Fungerer som bindende materiale i andre væv f.eks. binder det epithel til kroppens overflade
  • *Specialiserede former:**
  • Brusk
  • Blod
  • Knoglevæv
  • Fedtvæv
  • Knoglemarv

Celletyper

  • *Fikseceller:**
  • Fibroblaster
  • Reticulumceller
  • Mesenchymale celler
  • Fedtceller
  • *Vandre celler:**
  • makrofager og monocytter
  • Dendritiske celler
  • Lymfocytter
  • Plasmaceller
  • Mastceller
  • Eosinfile granulocytter
  • Neutrofile granulocytter
  • *Ekstra cellulær matrix:**
  • Ekstracellulær fibre (Kollagen, elastisk og retikulære)
  • Grundsubstans (proteoglykaner)
  • Adhæsiv glykoproteiner
79
Q

Definere begreberne metabolisme, anabolisme og katabolisme

A

Metabolisme = Beskriver alle de biokemiske reaktioner i kroppen (Summen af anabolisme og katabolisme)

Anabolisme (Opbygning) = Beskriver stofskifteprocesser hvor større molekyler bygges op af mindre molekyler (energisk ufavorabel og skal tilføres energi).

Katabolisme (nedbrydning) = Beskriver stofskifteprocesser hvor molekyler nedbrydes (energisk favorabel og frigiver energi).

80
Q

Forklare hvorledes energisk ufavorable reaktion i metabolismen kan kables til nedbrydning af ATP

A

Energien fra katabolisme af kroppens og fødens energirige brændselsmolekyler overføres til et energibærende molekyle, ATP, der lagrer energien indtil den skal frigives under anabolske processer.

  • Således kan en energisk favorabel proces (katabolismen) drive en energisk ufavorabel proces (anabolismen)
81
Q

Beskrive ligevægt og fri energi, samt ATP kobling

A
  • *Fri energi**
  • Er et udtryk for den mængde energi der er til rådighed til at udføre et arbejde

∆G=∆Gprodukt−∆Greaktant

∆ G<0=¿ Reaktionen forløber spontant (favorabel)
∆ G>0=¿ Reaktionen forløber ikke spontant (ufavorabel) ∆ G=0=¿ Reaktionen er i dynamisk ligevægt

ATP:

  • Indeholder engerige bindinger, der ved spaltning (hydrolyse) vil frigive energi. Herved vil der blive dannet et molekyle, der kan eksistere på et lavere energileje end udgangspunktet.
82
Q

Redegøre for enzymers (proteiners) struktur og funktion

A

Funktion:
- Danner støttestrukturer (f.eks. cytoskelet, hornlag, fibre i ekstracellulærmatrix)
- Varetager:
o Transport (enzymer, molekyler)
o Antistofdannelse i immunforsvaret o Koagulation
o Signalfunktioner

  • *Struktur:**
  • Er opbygget af 20 aminosyrer

Kategorier:
- Polære (hydrofile)
o Serin
o Threonin
o Tyrosin
o Asparagin
o Glutamin
o Cysteine

Upolære (hydrofobe):
o Alanin
o Valin
o Leusin
o Isoleusin
o Prolin
o Mathioni
o Fenylalanin
o Trypstofan

Negativt ladede
o Asparat
o Glutamat

Positivt ladede
o Lysin
o Arginin
o Histidin

83
Q

Definer enzymers opbygning

A

Enzymer består af et aktivt center, der består af et substrat bindende område og et katalytisk område, hvor reaktionen foregår

84
Q

Beskrive basal enzymkinetik og enzymhastigheder

A

Enzymkinetik beskriver hastigheden for omdannelsen af substrat til produkt ved en enzymkatalyseret reaktion

Sammenhængen mellem reaktionshastigheden, V og substratkoncentrationen [S], kan beskrives ved Micealis-Menten-ligningen:

V= Vmax∙[S] / Km+[S]

Vmax: Værdien for den maksimale substratmængde, der omdannes pr. Tid når alle enzymer er mættede

Km: Værdien for når halvdelen af enzymerne er mættede med substrat.

85
Q

Forklare hvorledes et enzym påvirker reaktionshastigheder

A

Enzymer er proteiner der fungerer som biologiske katalysatorer uden selv at blive brugt i reaktionen (øger altså hastigheden)

  • De sænker aktiveringsenergien der kræves til at danne overgangsformen og hjælper med at danne overgangsformen ved at tilbyde midlertidige bindinger til den ustabile overgangsform

Katalytiske proces:
E+S ⇌ ES−kompleks → E+P

Hastigheden for omdannelsen af ES-komplekset til enzym og produkt kan beregnes ved: V =K2∗[ES]

86
Q

Beskrive de forhold, der påvirker enzymers aktivitet

A

Enzymer påvirkes af:

  • Temperatur (forholdsvis stabil faktor i kroppen)
  • pH (forholdsvis stabil faktor i kroppen)
  • Substratmængder
  • Inhibitorer

Temperaturstigning:

  • Molekylerne får mere energi og bevæger sig hurtigere
  • Enzym-substrat-komplekset og produkt- erne dannes nemmere
  • Reaktionshastigheden fordobles når temp. stiger 10 grader, men kun til en vis grænse, da den vil

denaturere ved for høje temperaturer

  • Ved høje temperaturer er enzymers levetid kortvarig
  • Bindingerne i molekylet påvirkes (intracellulært)

pH:

  • Hvert enzym har sit eget pH optimum, der bestemmes af hvordan grupperne i det aktive center skal være ioniserede for at udføre katalysen
  • Ekstreme pH værdier vil føre til denaturering af proteinerne
  • Ionerne i sidekæderne påvirkes
  • *Substratkoncentration:**
  • Substrat mængden ændres ofte i modsætning til den konstante enzymmængde
  • En lav substrat mængde vil give en proportional reaktionshastighed
  • En høj substrat mængde vil mætte alle enzymerne og reaktionshastigheden vil dermed nå sit Vmax og derefter være konstant
  • Man skelner mellem stoikontrol (substrat) og adaptorisk kontrol (enzym)
87
Q

Nævne de forskellige enzymklasser

A
  • Oxidoreduktaser
  • Transferaser
  • Hydrolaser
  • Lyaser
  • Isomeraser
  • Ligaser
88
Q

Forklarer Lock and key samt Induced‐fit binding modellerne.

A

Man kan betragte et substrat som en nøgle (substrat), der kan åbne en lås (enzym). I en mere kompleks model antager man at enzym og substrat passer næsten sammen, men ved at bevæge enzymet lidt, opnår man bedre kontakt.

  • *a) Simpel katalyse**
  • ikke specifikt
  • Substraterne binder sig til enzymet, men laver ikke konformationsændring
  • *b) Enzym katalyse**
  • helt specifikt
  • Substrat fungerer som nøgle (induced fit) til at låse enzymet op og overføres til overgangsform.
  • *1.** Substrat binder til enzymets aktive sit (lock-and-key interaktion).
  • Styrken af bindingen kaldes affinitet
  • *2.** Fleste enzymer ændrer konformation efter binding (induced fit).
  • Favoriserer overgangsfasen
  • Kan bringe cofaktorer til substratet
  • “kun” det korrekte substrat inducerer konformationel ændring
89
Q

Kendskab til behandling af Metanol-forgiftning

A

Ved methanol-forgiftning skal patient gives ethanol, da omdannelsen af methanol hermed vil forsinkes, da methanol bortkonkurreres fra alkoholdehydrogenasens substratbindende område.

  • I mellemtiden kan methanol udskilles ved filetering i nyrerne eller ved at svede det ud.
  • Samtidig gives bicarbonat mod acidosen:
  • Ethanol omdannes til acetaldehyd, som kan give ubehag (tømmermænd)

Mindre skadeligt end formaldehyd og myresyre

90
Q

Beskrive struktur og funktion af kulhydrater, proteiner og lipider

A

Kulhydrater
Funktion:

  • Fungerer som energigivende molekyle
  • Kan fungere som signalmolekyle
  • Kan forhindre proteiner i at nedbryde
  • Væskesugende
  • Kan binde sig til lipider og proteiner og fungerer som en beskyttende kappe omkring disse

Bruttoformel:
Cn

  • *Monnosakkarider:**
  • består af én sukker enhed
  • Klassificeres som de mindste kulhydrater
  • Findes bl.a i frugter og mælk
  • Bruges som opløselig i vand.

Eksempel: Glukose, fruktose og Galaktose

  • *Disakkarider:
  • **Et disakkarid er det som dannes når to monosakkarider bindes sammen med et O-atom
  • Opløselig i vand
  • Findes i honning, sukker og mælk

Eksempel: Saccharose, Laktose og Maltose

  • *Oligosakkarider:**
  • Består af korte kæder af fruktosemolekyker
  • Glykoproteiner, der er opbygget af kulhydratkæder bestående af 1-20 monosakkarider kaldes oligosakkarider.

Eksempel: Maltose, Insulin

  • *Polysakkarider:**
  • Komplekse kulhydrater
  • Polymerer dannet af mange, mindst ti monosakkarider
  • Opløseligt i vand
  • Smager ikke sødt, som mange mono- og disakkarider.

Eksempel: Stivelse, Glukaner

Lipider:
Funktion:
- Energigivende molekyle
- Kan fungere som signalmolekyle
- Fungerer som en strukturel komponent i cellemembraner

  • *Kendetegn:**
  • Fedtopløselige (hydrofobe).
  • Amfifile = Kan have en hydrofil og hydrofob del.
  • Upolære
  • *Struktur:**
  • Lang, uforgrenet, hydrofob kulbrintekæde (CH2)
  • Endestillet hydrofil carboxylgruppe (CH3)= Således amfifil (mest hydrofob)
  • Kan have én eller flere dobbeltbindinger
  • Én dobbeltbinding = Monoumættet
  • Flere dobbeltbindinger = polyumættetede

Mættet fedtsyre = Ingen dobbeltbindinger, men alle c-atomer er mættede med elektroner (h-atomer).

Umættet fedtsyre = én eller flere dobbeltbindinger.

  • *Fedtsyrer i kroppen:**
  • 50 % mættede fedtsyrer
  • 40 % monoumættede fedtsyrer
  • 10 % polyumættede fedtsyrer
91
Q

Beskrive de vigtigste forskelle mellem prokaryoter og eukaryoter

A

Prokaryoter:
Kerne: NEJ
Organeller: NEJ
Formering: Bakterier kan formere sig asexualt
DNA: JA
Mitokondrier: NEJ

Eukaryoter:
Kerne: JA
Organeller: JA
- Formering: Sexueltpar og kun nogle kan formere sig aseksuelt
DNA: JA
Mitokondrier: JA

  • *Eukaryoter:**
  • Membranafgrænset cellekerne
  • Memebranafgrænsede organeller
  • Formerer sig seksuelt
  • *Prokaryoter:**
  • Ikke membranafgrænset cellekerne og organeller
  • Formerer sig asexuelt.
92
Q

Nævne de vigtigste typer af infektiøse agenser samt give eksempler på disse

A
  • *De levende**
  • Bakterier
  • Svampe
  • Protister
  • Dyr
  • *Ikke levende**
  • Virus
  • *Døde:**
  • Prioner
93
Q

Nævne de vigtigste træk hvorved disse typer adskiller sig fra hinanden

A
  • Bakterier kan formere sig ved tvedeling, mens virus behøver en værtscelle for at formere sig
  • Virus har genetisk materiale og det har prioner ikke
94
Q

Nævne eksempler på sygdomsvoldende agenser af disse forskellige typer

A
  • *Bakterier:**
  • Luftvejs- og mave-tarminfektioner
  • Bakteriel lungebetændelse
  • *Virussygdom:**
  • Forkølelse
  • Influenza
  • Ebola
95
Q

Kunne skelne mellem medfødt (innat) immunitet og adaptiv (specifik) immunitet og gøre rede for de tidsrammer inden for hvilke disse to grene af immunsystemet opererer

A
  • *Medfødt innat immunitet**
  • Genkeder ikke bestemte sygdomsfremkaldende agenser, men molekylære MØNSTRE, som går igen hos mange agenser
  • Omfatter både opløselige (humorale) komponenter og celler
  • Komplementsystemet

- Vigtigste celletyper:
o Neutrofile granulocytter
o Makrofager o NK-celler
o Mastceller

  • *Tidsramme:**
  • Operere indenfor 0-4 timer efter infektion

Adaptiv specifikke immunitet
Vigtigste celletyper:
o T-celler

o B-celler

o Dendritiske celler (hører til det innate, men aktivere det adaptive)

  • Antistoffer
  • *Tidsramme:**
  • Operer typisk indenfor en uge eller derover efter infektion.

Komplementsystemet:
Når komplementsystemet aktiveres, danner det komponenter, der:

  1. udvider de lokale blodkar,
  2. øger permeabiliteten af væggen i lokale blodkar
  3. tiltrækker fagocytter
  4. kan dræbe mikroorganismer
96
Q

Optegne reaktanter, reaktioner og enzymer i nedbrydningen af ethanol

A
  1. Oxidation af ethanol (C H 3 C H 2 OH ) til ethanal/acetaldehyd (C H 3 CHO)  CH CH OH+NAD+¿→CH3CHO+NADH+H+
  • *Katalysator:** ADH
  • *Co-enzym:** Bærere af kemiske grupper i dette tilfælde H− til mitokondriernes produktion af ATP

4. Ethanal omdannes til acetat

CH CHO+NAD++H2O⇌CH3COO+NADH+2H+ 3

Katalysator: Aldehydrogenase

5. Acetat protoneres og bliver til den korresponderende syre eddikesyre (C H3 COO)

6. C H 3 COO omdannes til Acetyl-coA og går i forbindelse med oxaloacetat i citroncyrecyklussen. Her nedbrydes det til H2O og CO2 der kan udskilles direkte af kroppen. Alkoholen er herefter nedbrudt.

97
Q

Benævne de forskellige enzymer i nedbrydningen

A
  • *Enzym:** Alkoholdehydrogenase (ADH) (Findes primært i leveren)
  • *Co-enzymer:** NAD+ og NADH
98
Q

Forstå effekten af hæmning af en af reaktionerne på hele reaktionsvejen

A

Reaktionshastigheden vil nedsættes for alle de reaktioner, der ligger efter hæmningen

99
Q

Kunne beskrive det typiske inflammatoriske respons ved en lokaliseret infektion, herunder rekrutteringen af neutrofile granulocytter samt fagocytose og drab af bakterier

A

Ved en akut/lokal infektion af f.eks. en splint i fingeren er det primært det innate immunsystem, der sættes i gang.

  • Første trin er aktivering af komplementsystemet af bakteriernes overflade.
  • Andet trin er at komplement-spaltningsprodukter tiltrækker neutrofile granulocytter og monocytter. Herudover får de mastcellerne til at frigive histamin og andre stoffer. Disse stoffer udvider blodkarrene og gør dem mere permeable.
  • Tredje trin er hvor blodplasmaet trænger ud i vævet via de nu, i højere grad permeable, blodkar. Med sig bringer de nye komplementfaktorer.

- Fjerde trin Her trænger de neutrofile granulocytter ud i vævet og fagocytere (ødelægger/spiser) bakterierne

  • Femte trin: monocytterne trænger ind fra blodet og udvikler sig til makrofager og begynder at fagocytere bakterierne
100
Q

Kende til og benævne kardinaltegnene på inflammation

A
  • *Rubor** – røde ift. betændelsestilstand
  • *Calor** – varme
  • *Dolor** – smerte
  • *Tumor** – hævelse
  • *Funktio laesa** – nedsat funktion
101
Q

Beskrive den humane karyotype med homologe og autosomale kromosompar

A
  • *- 46 kromosomer (somatiske celler)**
  • 22 autosomale kromosompar (1-22)
  • De autosomale kromosompar er homologe (ens).
  • Hvert par består af et kromosom fra hver forældre
  • Diploid
  • To eksemplarer af hvert kromosom, såkaldte kromosompar
  • *2 kønskromosomer**
  • Kvinder: 46,XX
  • Mænd: 46,XY
  • Haploide
  • Har 1 af hvert kromosom –> et fra ægcellen og et fra sædcellen.
102
Q

Kende til forskellige karyotyper

A
  • *Den humane karyotype:**
  • Kvinde = 46,XX
  • Mand = 46, XY
  • *Aneuploidi:**
  • Afvigelse fra den normale karyotype, hvor der forekommer flere eller færre end 46 kromosomer.
  • *Autosomal:**
  • Trisomi 21 = 46, XX/ XY +21 (Downs syndrom)
  • Trisomi 13 = 47, XX/XY +13 (pautas syndrom)
  • Trisomi 18 = 47, XX/XY +18
  • *Kønskromosomale:**
  • Turner syndrom = 45, X (rammer kun kvinder)
  • Klinefelter syndrom = 47, XXY (Rammer kun mænd)
103
Q

Exon og Intron

A 
Exon = proteinkodende 
Intron = Ikke-proteinkodende
104
Q

Diagram af den generelle organisation af et eukaryot gen, inklusiv promoter, intron og exon.

A
  • *Enhancer (silencer)** = 1. step
  • *Promoter** = 2. step
  • *Kodende region** = 3. step.
  • *Silencer:**
  • Specifikke signaler kan stimulere eller inhibere transskription
  • *Promoter:**
  • Her bindes RNA og polymerase og trnaskriptionsfaktorer
  • CAAT box
  • TATA box
105
Q

Forklare hvad der menes med ‘transkriptions faktor’

A
  • Transkriptionsfaktorer og promotere.
  • Promotere er DNA-sekvenser, der signalerer at transskription kan starte her.
  • RNA polymerase kan genkende promotere, og med hjælp fra andre proteiner starte transskription.
106
Q

Skelne mellem ‘sense’ og ‘antisense’ DNA strenge

A

Sense: Den DNA streng, som har samme sekvens, som mRNA-strengen der oversættes til protein

Antisense: Den DNA streng, som er komplementær til mRNA strengen der oversættes til protein.

107
Q

Forklar hvad der menes med ‘præ‐mRNA’

A
  • *RNA processering - præ-mRNA**
  • Præ-mRNA skal processeres før det kan translateres. Processerne foregår i nukleus.
  • mRNA sekvensen får tilføjet 5’cap ved 5’-enden og en række Adenin nukleotider i 3’enden (poly-adenin-halen).
  • Dette er med til at forsegle mRNA kæden og gør det nemmere for den at forlade kernen og beskytter mod at blive nedbrudt af passerende enzymer
  • Alle ikke kodede sekvenser fjernes (introns) med de kodede (exons) ligeres. Denne proces katalyseres af enzymet spliceosom
  • Alt dette forløber co-transkriptionelt, altså samtidig med transskriptionen
108
Q

Definere de mekanismer ribosomer bruger og mRNA translateres til en aminosyresekvens

A

Her oversættes mRNA til proteiner

  • Processen foregår i cytoplasma, hvor cellens ribosomer, som består af rRNA aflæser tre baser ad gangen og tilsammen udgør et codon.
  • Ribosomet finder den matchende tRNA med tre baser der passer til codonet, der koder for en aminosyrer
  • Hver aminosyrer bliver sat sammen med den forrige og danner tilsammen en polypeptidkæde.
  • Når kæden er over 100 aminosyrer lang, kaldes den et protein.
109
Q

Forklar hvordan ribosomer genkender start og slut af en sekvens

A

Gøres ved hjælp af et start og slut codon

start = AUG

Slut = UGU

110
Q

Forklar hvordan den genetiske kode gør, at man kan finde frem til proteinsekvensen på baggrund af en DNA‐sekvens og ikke omvendt

A

På bagrund af den genetiske kode, kan man finde frem til proteinsekvensen ud fra en DNA- sekvens

  • Dette kan ikke gøres omvendt, da hvert codon koder for minimum 4 andre proteinsekvenser, men skal derfor kende den genetiske kode på forhånd.
111
Q

Forklare hvordan nyligt syntetiseret protein kan identificeres af cellen, som et sekretorisk protein

A
  • Proteinerne der skal benyttes i organeller er bærer af lokaliserings sekvenser ”signal peptider”
  • Sekretoriske proteiner har signalpeptiderne siddende på deres N-terminal del
  • Signal peptidet genkendes af et cytolært protein-RNA-kompleks, SRP, der fragter

proteinet til en SRP-receptor i ER’s membran

112
Q

Angiv eksempler på hvordan proteiner kan modificeres post‐translationelt.

A

Efter translationen modificeres proteiners funktion ved at få påsat en funktionel gruppe f.eks. ved:

  • Carboxylering
  • Hydroxylering
  • Fosforrrylering
113
Q

Beskriv de 4 foldningstrin i proteiner

A
  1. Primær
  2. Sekundær
  3. Tertiær
  4. Kvartenær
114
Q

Beskrive mitose

A

Introduktion til basalfagene 1.1 (1 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions