Flashcards
Hvordan forlader forskellige regimetyper magten?
Svar:
1) Militæret: De kan vende tilbage til barakkerne. De kan fjerne den nye leder, hvis han ikke overholder aftalen
2) Personalistisk: Vil ofte ende i fængsel, eksil eller død
3) Parti: Har mulighed for at overgå til et demokratisk styre
Tekst:
Escribà-Folch, A. (2013). Accountable for what? Regime types, performance, and the fate of outgoing dictators
Uge: 1
Hvilken betydning har en fredelig overgang fra autokrati til demokrati for demokratiet?
Svar:
Det vil stabilisere processen og muligheden for demokratiets overlevelse
Tekst:
Escribà-Folch, A. (2013). Accountable for what? Regime types, performance, and the fate of outgoing dictators,
Uge: 1
Definer et autokrati
Svar:
Ingen konkurrencefyldte valg
Tekst:
Ugeseddel 1
Uge: 1
Hvad er diktatorens dilemma/problemer?
Svar:
1) Master/slave: Jo mere magtfuld diktatoren bliver jo mere undertrykte, bliver befolkningen og jo mindre ved han, hvad de tænker om ham.
2) Sikkerhedsdilemmaet: De som er omkring diktatoren ønsker ikke, at ”skuffe” ham, hvorfor de ikke informerer ham om problemerne
Tekst:
Wintrobe, R. (2000). The political economy of dictatorship
Uge: 1
Beskriv Mugabes regime
Svar:
- Han sad i 37 år
- Forsøgte at overdrage magten til hans kone
- Fjernede vicepræsidenten og blev efterfølgende afsat af militæret
Tekst:
The Irish Times (2017), “Mugabe’s fall is a wake-up call for Africa’s leaders; End of Mugabe presidency is being watched closely by long-standing leaders”, 25. november
Uge: 1
Beskriv kuppet i Mali i 2020
Svar:
- Præsident Keita blev væltet af militæret
- Dette kup fordømmes både af FN og de forende afrikanske nationer
- Efter hans valgsejr i 2018 var der uro grundet, korruption, måske ikke lovligt valg og militæret fik ikke deres penge
- Mali har også været plaget af jihadister, der efter borgerkrigen i Libyen skaffede sig en masse våben
Tekst:
BBC (2020), ”Mali coup: Military promises elections after ousting president”, 19. august,
Uge: 1
Hvilke dimensioner ser V-dem på iforhold til demokrati?
Svar:
1) Elektoralt
- Uden valg kan man ikke kalde det for et demokrati
2) Liberal
- Beskytter frihedsrettigheder
3) Deltagelse
4) Deliberative
- Politiske beslutninger skal være respektfulde og træffes i dialog
5) Egalitære
- En mere ligelig fordeling af goderne
6) Majoritet
- Man kan ændre alt med simpelt flertal
7) Konsensus
- Der skal være bred opbakning, hvis noget skal ændres
Tekst:
Coppedge et al. (2012). Coppedge et al. (2012)_V-Dem, A New Approach to Conceptualizing and Measuring Democracy
Uge: 2
Forklar flygtig og kronisk fattigdom?
Svar:
1) Flygtig: F.eks. en studerende er fattig når man studerer, men bliver ”rig” efter studiet
2) Kronisk: Man er konstant fattig med udsigt til at forblive fattig
Tekst:
Jensen, C., & Van Kersbergen, K. (2016). The politics of inequality.
Uge: 2
Hvordan kan man ifølge Ray måle et lands rigdom på?
Svar:
1) Børnedødelighed
2) Voksnes uddannelsesniveau
3) Forventet levealder
Tekst:
Ray, D. (1998). Development economics
Uge: 2
Nævn et strukturelt problem for u-lande når væksten stiger?
Svar:
En stigning i væksten fører til færre døde, men mindsker ikke fødselsraten, hvilket skaber to problemer
1) BNP skal stige hurtigt for at følge med den stigende befolkning
2) Skaber en stor ungdomsårgang som kan resultere i arbejdsløshed og børnearbejde
Tekst:
Ray, D. (1998). Development economics
Uge: 2
Hvordan måler man bedst fattigdom
Svar:
Man ser på købekræften
1) Absolutte købekræft = Hvor mange penge har de
2) Relative = Hvor meget har de i forhold til, hvad tingene i landet koster
Bedst at benytte den absolutte, da den relative kommer over i ulighed.
Tekst:
Ray, D. (1998). Development economics
Uge: 2
Hvordan måler man bedst ulighed?
Svar:
1) Gini koefficient
2) Man måler på husstand og ikke på individ indkomst
3) Den relative fattigdom
Rigdom undersøges ikke, da det er svært at måle
Tekst: Jensen, C., & Van Kersbergen, K. (2016). The politics of inequality
Uge: 2
Hvem var Bokassa
Svar:
- Afrikansk general, som udråbte sig selv som kejser.
- Han var brutal
- Han var 7 år i fængsel, men blev benådet for at samle landet
- Blev væltet af Frankrig
- Personalistisk diktatur
Tekst: Bokassa nekrolog
Uge: 2
Hvem var Nyerere
Svar:
- Trådte tilbage fredeligt
- Var ideologisk socialist
- Han blev valgt (demokratisk)
- Der var et parti, der regerede
- Han ville det bedste for landet, men havde ikke altid evnerne
- Etparti - personalistisk
Tekst: Nekrolog Nyere
Uge: 2
Hvad er fordele og ulemper ved randomiserede store N-studie?
Svar:
Fordele: Det fjerner selektionsbias, da vi har lavet randomisering
Ulemper: Undersøger vi f.eks. eliter er det meget svært at lave
Tekst: King, G., Keohane, R. O., & Verba, S. (1994). Designing social inquiry: Scientific inference in qualitative research
Uge: 3
Hvorfor klarede de asiatiske tigre sig meget bedre end Latinamerika
Svar:
1) De latinamerikanske landbrugsreformer kom efter industrialiseringen. Bønderne i Sydøstasien blev gjort til ejer og kunne levere billige materiale til den industrielle sektor
2) De asiatiske tiger havde langt bedre statskapacitet. Latinamerika havde også demokratiske elementer og skulle lytte til hele befolkningen.
Tekst: Kay, C. (2002). Why East Asia overtook Latin America: agrarian reform, industrialisation and development.
Uge: 3
Hvad er hhv. case og variansbaseret
Svar:
1) Casebaseret: Man ser på den enkelte case (proces tracing)
2) Variansbaseret: Man ser på forskellen
Tekst: Beach, D., & Pedersen, R. B. (2016). Causal case study methods: Foundations and guidelines for comparing, matching, and tracing
Uge: 3
Hvilken metode benytter Kay i undersøgelsen af Latinamerika og de asiatiske tiger
Svar:
Han udvælger på baggrund af X og Y. Dette er no go for KKV, men Beach og Pedersen ville sige god for det, hvis det er casebaseret.
Tekst: Ugeseddel 3
Uge: 3
Hvad er regionalisme
Svar:
Man undersøger casen indenfor regionen for at holde så mange variabler konstant
Tekst: Ugeseddel 3
Uge: 3
Karakteriser KKV’s tilgang til socialvidenskaben
Svar:
Mener at man kan benytte kvan og kval sammen, da deres fælles hovedformål er inferens og de tilhører samme logik
Tekst: King, G., Keohane, R. O., & Verba, S. (1994). Designing social inquiry: Scientific inference in qualitative research
Uge: 3
Hvad skal man bedømme en teori ud fra?
Svar:
Man skal bedømme en teori ud fra dens forklaringskraft og ud fra hvor god den er til at forudsige.
Tekst: Friedman (1953), Essays in Positive Economics
Uge: 4
Forklar RCT
Svar:
1) Man antager at individer er rationelle hele tiden
2) Præferencer er eksogent givet
3) Individer er egennytte maksimerende
Tekst: Green, D., & Shapiro, I. (1996). Pathologies of rational choice theory: A critique of applications in political science
Uge: 4
Hvad er identitetsøkonomi?
Svar:
Man ser på køn og race på f.eks. en arbejdsplads.
Eksempel: En kvinde er for mandlig til at bestride et job. Altså måles hun ikke på hendes kvalifikationer, men på køn og normer.
Tekst: Akerlof, G. A., & Kranton, R. E. (2011). Identity economics: How our identities shape our work, wages, and well-being
Uge: 4
Kan ideer og normer trumfe egennytte maksimering?
Svar:
Ja dette kan være en bedre måde at forstå, hvorfor nogle handler som de gør.
Tekst: Campbell, J. L. (2002). Ideas, politics, and public policy
Uge: 4
Forklar en hoop og smoking gun test
Svar:
1) Hoop test: Har en høj disconfirming power. Bekræftes hoop testen ikke så er der stor sandsynlighed for, at teorien ikke holder. Bekræftes hoop testen bekræfter det ikke vores teori
- Bygger på høj grad af certainty vi skal se en bestemt implikation, hvis teorien skal holde
2) Smoking gun test: Har en høj confirming power: Bekræftes smoking gun testen kan vi være ret sikker på, at teorien holder. Bekræftes den ikke skal vi ikke forkast teorien.
- Bygger på uniqness. Ser vi en implikation, der kun vil være der, hvis teorien er rigtig
Tekst: Bennett, A., & Checkel, J. T. (Eds.). (2014). Process tracing: From metaphor to analytic tool
Uge: 3
Hvad er problemet med RCT
Svar:
1) Man kan sige alt er rationelt – Det kan hverken be eller afkræftes
2) Man har ikke blik for ideer og normative frameworks
3) Det bliver teoridrevet fremfor problemdrevet
4) Kan ikke forklare f.eks. valgdeltagelse, da det ikke er rationelt
Tekst: Green, D., & Shapiro, I. (1996). Pathologies of rational choice theory: A critique of applications in political science.
Uge: 4
Nævn de fem ideer, der kan påvirke policy fremfor egen interesse
Svar:
1) Kognitive paradigmer og verdenssyn
- Opfattelse af årsager
- Begrænser politikernes handlerum
2) Normative frameworks
- Hvad er moralsk rigtigt at gøre
3) Verdenskultur
- Spreder sig fra andre lande, hvad der er moralsk rigtigt at gøre
4) Frames
- Hvordan politikkerne framer deres beslutninger alt efter, hvad der opfattes som rigtigt
5) Programmatiske ideer
- Man har eksisterende guidelines
Tekst: Campbell, J. L. (2002). Ideas, politics, and public policy
Uge: 4
Forklar stationary og rowing bandit
Svar:
1) Stationary: En autokrat, der regner med at blive i landet i en lang periode. Han vil sætte skatten så højt, at han får maksimalt udbytte, men befolkningen skal stadig ville arbejde
2) Rowing bandit: Plyndrer fordi han snart rykker videre
Tekst: Olson, Mancur (1993) Dictatorship, Democracy, and Development,
Uge: 5
Hvilken betydning har det for autokratens stabilitet, hvis winning coalition er stor?
Svar:
Det gør det mere ustabilt af to årsager
1) Der er færre spoils til dem i winning coalition
2) Da der er flere offentlige goder gør det det mindre omkostningsfuldt at afhoppe
Tekst: Bueno De Mesquita, Bruce, James D. Morrow, Randolph M. Siverson & Alastair Smith (2002), “Political Institutions, Policy Choice and the Survival of Leaders”,
Uge: 5
Hvad foretrækker henholdsvis lederen, winning coalition, selektoratet og befolkningen
Svar:
1) Lederen
- Ønsker en så lille winning coalition som muligt samt store selcetorate
- Det sørger for at holde dem så loyale som muligt
2) Winning coalition
- En lille winning coalition sørger for at de får mange goder, men bliver den større både mindskes goderne da de skal spredes mere ud, men lederen er også nødt til at give flere goder for at holde dem til sig og dermed stiger goderne, det er ikke til at sige hvilken effekt, der vil have den største effekt.
3) Selectorate uden for winning coalition
- Ønsker høj public goods
4) Befolkningen
- Ønsker høj public goods
Tekst: Bueno De Mesquita, Bruce, James D. Morrow, Randolph M. Siverson & Alastair Smith (2002), “Political Institutions, Policy Choice and the Survival of Leaders”,
Uge: 5
Hvad mener Svolik er et kendetegn ved autokratier
Svar:
1) Der er ingen institutioner, der kan binde diktatoren
2) Volden er altid til stede
Tekst: Svolik 1-45
Uge: 5
Hvad er ”the problem of authoritarian control” og “ the problem of power sharing”
Svar:
1) The problem of authoritarian control:
Autokraten har brug for et stærkt militær til at holde oprør nede, men et stærkt militær øger også chancen for, at militæret kan vælte autokraten succesfuldt.
2) The problem of power sharing:
Der er hele tiden en kamp mellem autokraten og eliten om spoils. De kan hver især forsøge at vælte hinanden.
Tekst: Svolik 1-45
Uge: 5
Hvad er et konkurrencefyldt autokrati?
Svar:
Det har de demokratiske institutioner, men lederen overtræder disse så ofte og så groft, at man ikke kan kalde det et demokrati. Lederen kan dog ikke fuldstændig selv bestemme, hvorfor det ikke er et rent autokrati
Tekst: Levitsky, S., & Way, L. (2002). The rise of competitive authoritarianism
Uge: 6
Nævn de fire arenaer, hvor oppositionen kan udfordre autokraten i et konkurrencefyldt autokrati?
Svar:
1) Den lovgivende
- Den lovgivende forsamling kan sætte nogle bånd på lederen
2) Den elektorale
- Lederen kan ikke lave massiv valgsvindel
3) Medierne
4) Den juridiske
- Dommer kan erklære love for ugyldige
Tekst: Levitsky, S., & Way, L. (2002). The rise of competitive authoritarianism
Uge: 6
Hvad er vejene til et konkurrencefyldt autokrati?
Svar:
1) Et rent autokrati falder, men oppositionen er så svag, at man kan etablere et konkurrencefyldt autokrati
2) Et autokrati falder og der opstår automatisk et elektoralt, men det er for svagt
3) Et demokrati falder f.eks. grundet økonomiske kriser
Tekst: Levitsky, S., & Way, L. (2002). The rise of competitive authoritarianism
Uge: 6
Nævn grundene til, at etparti regimer holder længere?
Svar:
1) De kan forhandle med pladser i partiet.
- Kooptering
2) De kan mobilisere masserne
- Dermed styrke koopteringen, da eliten ikke kan konkurrere udenfor regimet
3) Kan forhandle med en opposition og give dem policy indrømmelser
4) Autokraten kan lave credibile commitment
Tekst: Magaloni, B., & Kricheli, R. (2010). Political order and one-party rule
Uge: 6
Hvordan opbygger et parti støtte i befolkningen?
De uddeler goder. Disse goder kan også tages fra befolkningen igen. Befolkningen skal have en forståelse af, at deres lykke hænger sammen med partiet. Derfor fungerer det kun, hvis de tror partiet overlever.
Tekst: Magaloni, B., & Kricheli, R. (2010). Political order and one-party rule
Uge: 6
Nævn forskellene på en sultan og en autokrat
Svar:
1) Autokrater tillader pluralisme indenfor regeringen, hvilket ikke er gældende under en sultan
2) En mentalitet kan drive en autokrats politik, dette kan ikke sammenlignes med den personkult, der kan drive en sultan
3) En sultan forsøger kun at mobilisere folket for hans eget ego
4) Der er nærmest ingen begrænsninger på sultanens magt
Tekst: Lucas, R. E. (2004). Monarchical authoritarianism: Survival and political liberalization in a Middle Eastern regime type
Uge: 6
Hvordan kommer et militærdiktatur oftest fra magten?
Svar:
De kommer oftest fra magten fredeligt. Militæret har mulighed for at forhandle sig tilbage til barakkerne. Militæret er mest bange for et splittet militær, der kan svække dets styrke
Tekst Geddes, B., Frantz, E., & Wright, J. G. (2014). Military rule
Uge: 6
Forklar hhv. Dynastics og linchpin monarkier
Svar:
1) Dynastics: Har en lille socialbase. De behøver ikke inkludere befolkningen, da de har købt dem med olie
2) Linchpin: Har ikke olie. Forsøger at legitimere sig selv ved at deltage så lidt som muligt i rutine politik.
Tekst: Lucas, R. E. (2004). Monarchical authoritarianism: Survival and political liberalization in a Middle Eastern regime type
Uge: 6
Definer bureaukratisk-autokrati
Svar:
1) Ofte militærregime ledet af en teknokrat
2) Højreorienteret
3) Stort fokus på stabilitet og økonomiske reformer
4) Får ofte udenlandsk hjælp
Tekst: Collier, D. (1979). The new authoritarianism in Latin America
Uge: 6
Hvordan kan valg have en stabiliserende effekt på et autokrati?
Svar:
1) Kan fair fordele goderne mellem eliten
2) Kan koptere oppositionen
3) Kan give en styrke gennem stor valgsejr
4) Kan give regimet information om, hvem i eliten, der er mest populære i befolkningen
Tekst: Gandhi, J., & Lust-Okar, E. (2009). Elections under authoritarianism.
Uge: 7
Hvordan kan valg have en destabiliserende effekt på et autokrati?
Svar:
1) Giver et window of opportunity
2) Udlandet kan kræve et fair valg
3) Kan give demokratiske værdier
Tekst: Gandhi, J., & Lust-Okar, E. (2009). Elections under authoritarianism.
Uge: 7
Beskriv effekten af valg i hhv. Egypten, Malaysia, Iran og Filippinerne
Svar:
1) Egypten og Malaysia = Stabiliserende effekt
2) Iran og Filippinerne = Destabiliserende effekt
- Egypten og Malaysia havde høj statskapacitet
- Iran og Filippinerne havde lav statskapacitet
Tekst: Brownlee, J. (2007). Authoritarianism in an Age of Democratization
Uge: 7
Hvilke mekanismer sætter et valg i gang der kan sikre lederen fra eliten?
Svar:
1) Signalering til alle om, at lederen har stor magt og det ikke giver mening at fjerne ham
2) Troværdigt commitment mindsker risikoen for oprør
3) Giver dem information om eliten og hjælper med at fordele goderne
Tekst: Seeberg, M. B. (2014). State capacity and the paradox of authoritarian elections.
Uge: 7
Hvilke mekanismer sætter et valg i gang, der kan sikre lederen fra oppositionen?
Svar:
1) Deltager oppositionen i valget så har de også blåstemplet det
2) Deltager de ikke i valget så holder de sig ude fra indflydelse
Tekst: Seeberg, M. B. (2014). State capacity and the paradox of authoritarian elections.
Uge: 7
Nævn de to kategorier man kan inddele statskapacitet i
Svar:
1) Administrativ
- Hvor stærkt og langtrækkende bureaukratiet er til at implementere regimets ønsker
2) Tvang
- Viljen og styrken til at indsætte f.eks. politiet eller hæren
Tekst: Seeberg, M. B. (2014). State capacity and the paradox of authoritarian elections.
Uge: 7
Hvordan kan statskapacitet sikre en stor valgsejr for regimet?
Svar:
1) Sætte mange juridiske restriktioner ned over ens modstander
2) Forsøge at manipulere vælgerne med den statskapacitet, der er ude i lokalområderne
3) Valgsvindel
Tekst: Seeberg, M. B. (2014). State capacity and the paradox of authoritarian elections.
Uge: 7
